Der meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den

Transkript

1 Den Danske Diakonissestiftelse Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen Afslag på ansøgning om lovliggørelse af etableret kystbeskyttelse på matr.nr. 87z Gilleleje By, Gilleleje beliggende Carl Lendorfsvej 11, Gribskov Kommune Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om tilladelse til den etablerede udvidelse af kystbeskyttelse på matriklen. Der meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. 267 af 11. marts 2009). Kystdirektoratet kan meddele påbud om fjernelse at etableret kystbeskyttelse, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven. Begrundelse for afslaget Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for kystbeskyttelse, den tekniske og miljømæssige kvalitet, kystlandskabets bevarelse, naturens frie udfoldelse og den rekreative udnyttelse af kysten. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1

2 Praksis Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at være behov, hvilket betyder, at der inden for en kortere periode på år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Dette er også Kystdirektoratets praksis. Det er ligeledes Kystdirektoratets praksis, at vi ikke giver tilladelse til at kystbeskytte naturområder, haver, skråninger og lignende, når dette er det eneste formål. Kystdirektoratet udarbejdede i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi. Denne har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. En af stratgiens målsætninger er, at kystbeskyttelse skal udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Kystdirektoratet lægger i sin praksis også vægt på, at kystbeskyttelse ikke må have negativ indvirkning på nedstrøms kyster. Dette har alle former for passiv kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere, skråningsbeskyttelse og lodrette mure), fordi de reducerer sedimenttilførsel til kysten nedstrøms, hvilket medfører læsideerosion. Renovering contra vedligeholdelse Det er Kystdirektoratets praksis, at renovering og genopbygning af eksisterende tilladte kystbeskyttelsesanlæg kræver en fornyet tilladelse på linje med opførelse af et helt nyt anlæg. Med renovering menes, at et anlæg ændres med hensyn til materialevalg, beliggenhed eller dimension. Vedligeholdelse af et eksisterende anlæg må ske uden forudgående tilladelse på visse betingelser: Alle materialer svarer til de, der er anvendt i det eksisterende anlæg Anlæggets opbygning og dimensioner må ikke ændres på nogen måde Anlæg etableret før 1988, må vedligeholdes i det omfang, de har haft i 1988, men bliver de fjernet helt eller delvist og derefter genopført, kræver det altid en forudgående tilladelse. Anlæg med tilladelse givet efter 1988 må vedligeholdes i den udstrækning, det er dækket af tilladelsen Den konkrete sag Den oprindelige mur er bevaret, men stenkastningen bag muren er ændret markant og er blevet forstærket siden etableringen før Kystdirektoratet vurderer, at stenkastningen bag muren er ændret så markant, at det kræver en tilladelse på grundlag af en ny vurdering. Da muren imidlertid er en del af en længere mur, godtager vi, at denne del af anlægget er uberørt og må bevares og vedligeholdes, som den var i Når man ser på ortofotos fra foråret 2014, fremgår det, at boligen ligger ca. 32 meter bag den nyetablerede mur, og at der er ca. 44 meter til vandkanten. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2

3 Da der har været en lodret mur mellem haven og havet siden 1960erne, er det ikke muligt at beregne en gennemsnitserosion af kysten ud for huset, da strandplanet har været tilnærmelsesvist stabilt. Det er Kystdirektoratets skøn, at der ikke er nogen erosionstrussel mod boligen inden for en periode på år. Det er blevet oplyst, at man mod øst på matr.nr. 87bz Gilleleje By, Gilleleje, har sandfodret i en lang periode. Sammenligner man ortofoto fra 1954 med fotos fra 2012 er der sket en fremrykning af bevoksningsgrænsen på meter, altså en betydelig konsolidering og udbygning. Under stormen i december 2013 skete der en erosion af bevoksningsgrænsen på ca. 6 meter, en tilbagerykning, der senere er blevet udjævnet, sandsynligvis med en sandfodring i Kystlinjen på matr.nr. 87bz Gilleleje By, Gilleleje er altså stabil alene på grundlag af sandfodring, selv om der ikke er nogen form for faste anlæg og selv om den ligger nedstrøms de lodrette konstruktioner ud for Carl Lendorfs Vej, og den deraf medfølgende nedstrøms erosion. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det er muligt at opretholde en stabil situation for matrikel 87 z Gilleleje By, Gilleleje med sandfodring. Kystdirektoratet finder, at den løsning, der er etableret, ikke lever op til kystbeskyttelsesstrategiens formål, og at det er muligt at afhjælpe behovet med sandfodring både foran og bag ved muren. Sandfodring kræver også en forudgående tilladelse, og kan udføres for den aktuelle matrikel, men vil have størst effekt, hvis det sker som en del af en helhedsløsning på strækningen. Der har været vand i haven på matr.nr. 87z Gilleleje By, Gilleleje nogle gange de seneste år, og det kan medføre skader på huset. Haven ligger 3-3,5 meter over normalt havspejl. Under stormen i 2013 var der en havspejlsstigning på knap 2 meter i området. Bølger kan have sendt vand ind i haven, men det er mere sandsynligt, at der er tale om vand tilført fra de bagved liggende skråninger. Etablering af et mindre dige ud mod kysten kan medføre, at vandet bliver på matriklen længere end nødvendigt og er derfor ikke hensigtsmæssig. Det er Kystdirektoratets samlede vurdering, at stenkastningen bag muren ikke har nogen betydende kystbeskyttende effekt. Kystdirektoratet gør endelig opmærksom på, at kystbeskyttelen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og alle ændringer kræver en dispensation fra Naturstyrelsen. Når Kystdirektoratet sender en ansøgning i høring hos Naturstyrelsen, bliver det som regel betragtet som en ansøgning dertil, og vi får en forhåndstilkendegivelse, om de er sindet at give dispensationen. En tilladelse til kystbeskyttelse er betinget af, at man kan opnå denne dispensation. Det gør sig også gældende for sandfodring. Kystdirektoratet er sindet at se positivt på en ansøgning om sandfodring ud for matriklen og vil se meget velvilligt på en samlet ansøgning på strækningen. Kystdirektoratet varslede den afslag på ansøgningen om lovliggørelse. Kystdirektoratet modtog den bl.a. følgende bemærkninger fra jer til varslet om afslag: Vi har oplevet problemer på vores grund i forbindelse med de storme, der har været de senere år. Tidligere er vores sti (der bestod af meget store sten på over Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3

4 100 kg) blevet fuldstændig fjernet. Vi oplever derfor at sandfodring alene vil være for lidt. Vi ønsker at komme med et forslag om at ændre den løsning, der er søges om tilladelse til, på følgende måde: Der fjernes en god del af de udlagte store sten. De dybest liggende sten bag ved muren fastholdes for at mindske den mængde materiale, der skylles bort ved storme. Oven på stenene lægges jord/sand, sådan at den løsning, der var før stenene blev udlagt, reetableres i de øvre lag. Herved bevares kystlandskabet som det var, men med en forstærkning, der mindsker konsekvenserne på vores matrikel ved storme (oversvømmelse og bortskylning af jord/sand). Herved fastholdes også den rekreative udnyttelse af kysten og den visuelle oplevelse. Denne løsning vil kræve, at der samtidig løbende sandfodres, men i mindre omfang (økonomisk hensyn). Herved vil der altså være en vis sandfodring, der kan bidrage til at opretholde nordkysten som helhed. Kystdirektoratet kan hertil bemærke at kystbeskyttelsesstrategiens målsætning om, at kystbeskyttelse skal udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt, har meget stor vægt. Kystdirektoratet finder ikke, der i den konkrete sag er forhold, der godtgør at praksis skal fraviges. Det betyder, at stenene skal væk. Vi kan i stedet anbefale, at man etablerer en græsbeklædt skråning. Den græsklædte skråning kan føres helt ned til muren og giver således gode muligheder for at vedligeholde græsset. Hældningen på skråningen oven over muren kan med fordel flades ud, f.eks. i en hældning 1:4 eller 1:5. Vi anbefaler, at der anvendes en speciel græsblanding, som vil gøre skråningen meget modstandsdygtig over for bølger og høje vandstande. Kystdirektoratet vil gerne sende en oversigt over en hensigtsmæssig græsblanding. Styrken af en græsbevokset skråning afhænger dog af, at den bliver vedligeholdt, dvs. græsset skal slås regelmæssigt i vækstperioden, og at buske og lignende skal ikke få lov at rodfæste sig permanent. Kystdirektoratet finder samlet, at der ikke kan gives tilladelse til at bevare stenkastningen bag muren. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om kystbeskyttelse kan påklages til miljøministeren. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljøministeren sammen med sagens akter. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4

5 Med venlig hilsen Marianne Jakobsen Kopi til: Naturstyrelsen, Gribskov Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Geodatastyrelsen og naboer. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg)