Hvis er ansvaret og hvem skal betale?

Transkript

1 Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Vand og Forsyning Workshop om stormflodsforebyggelse 1

2 Det er dit eget ansvar! Det er grundejeren, der har ansvaret for at beskytte en ejendom mod erosion eller oversvømmelse fra havet. Flere grundejere må gerne etablere et fælles kystbeskyttelsesanlæg, hvis grundejerne er enige om projektet og betalingen for anlægget. Kommunen kan som privat grundejere etablere kystbeskyttelsesanlæg på kommunens ejendom. Eksisterer der et kystlaug el.lign., så kan lauget være stedfortræder for grundejerens/grundejernes forpligtelser og ansvarsforhold i forbindelse med kystbeskyttelse. (Bekendtgørelsen af lov om kystbeskyttelse, LBK nr 267 af 11/03/2009 ) 2

3 Hvornår skal der søges? Som udgangspunkt skal der altid søges om tilladelse, når der er tale om: etablering af ny kystbeskyttelse renovering af eksisterende kystbeskyttelse, hvor anlægget ændres mht. opbygning, dimensioner og/eller materialevalg genopretning af eksisterende kystbeskyttelse, hvor anlægget på grund af manglende vedligeholdelse ikke længere har kystbeskyttende virkning ændringer af terrænet, der kan have indflydelse på kystens udvikling, f.eks. udlægning af materiale eller gravning på stranden. ( 3

4 Kystbeskyttelse - en fælles sag Hvis nogle grundejere ikke vil deltage i kystbeskyttelsesanlægget, kan de andre grundejere anmode kommunen om at indlede en sag om fælles kystbeskyttelse. 4

5 Ansvarsforhold Det er grundejers ansvar at beskytte egen ejendom mod oversvømmelse eller erosion fra havet. Der søges om kystbeskyttelsestilladelse via Kystdirektoratet. Ejerne skal udføre kystbeskyttelsesforanstaltningerne. Ejeren skal vedligeholde anlægget i forsvarlig stand. Ejeren skal ændre eller fjerne anlægget, hvis der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af anlæggets etablering (ejerne kan være enkelt privat grundejer, flere private grundejere, offentligt og private grundejere Workshop om stormflodsforebyggelse 2

6 1 2 3 Kommunal proces Kommunal proces for kystbeskyttelsestilladelse: Der indhentes udtalelse fra Kystdirektoratet. Hvis Kystdirektoratet ikke ser et behov, så kan ansøgningen forkastes. Hvis Kystdirektoratet siger Ok, kan Kommunalbestyrelsen gå videre med ansøgningen. Der afholdes et møde med de grundejere, der ønsker kystbeskyttelse, samt evt. nabokommuner. På mødet redegøres for projektets indhold inden for bl.a.: Anlæggets udstrækning og opbygning Projektets økonomi, herunder udgifter til anlæg og vedligeholdelse 6

7 1 2 3 Kommunal proces - 2 På grundlag af udtalelser fra møde(r) besluttes at gå videre med ansøgningen. Der skal træffes nærmere beslutninger om: Hvilke foranstaltninger skal udføres? Hvordan og af hvem? Hvorledes udgifterne skal fordeles? Hvordan udgifter skal finansieres på kort og langt sigt? Eventuel ekspropriation Hvorledes anlægget skal vedligeholdes? (Herefter giver Kystdirektoratet tilladelse til gennemførelse) 7

8 1 2 3 Kystdirektoratets proces Kystdirektoratet skal give tilladelse til alle kystbeskyttelsesforanstaltninger, inden disse kan udføres. Ansøgningen vurderes og sendes i høring hos bl.a. kommunen, miljøministeriet og kulturarvsstyrelsen. Samtidig underrettes ejere af naboejendomme og andre, som kan blive berørt af projektet. Interesseorganisationer som fx Danmarks Naturfredningsforening og Friluftrådet høres også. En tilladelse gives på vilkår om, at anlægget ikke må udvides eller ændres uden tilladelse fra Kystdirektoratet. konkrete ansvarsforpligtelser som påhviler ejeren i forhold til vedligeholdelse. 8

9 Privat finansiering Finansieringen pålægges grundejere, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel derved. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen. Jf. kystbeskyttelsesloven Det er primært ejerne af de direkte beskyttede ejendomme, som fx ligger i første række til havet eller er lavt liggende i baglandet, der pålægges en bidragspligt. Loven medtager også ejendomme, som i øvrigt opnår en fordel ved foranstaltningen. Fx kan kystbeskyttelsesanlæg højne den rekreative værdi og det kan medføre en økonomisk værdi for ejendomme, der ikke opnår direkte beskyttelse af anlægget Workshop om stormflodsforebyggelse 9

10 Kommunal finansiering Ud over at yde bidrag som grundejer, så kan kommunalbestyrelsen vælge at kommunen bidrager til finansieringen Hvis en kommune bidrager med et beløb, så kan kommunen indstille transportministeren at pålægge andre kommuner, der er berørt af kystbeskyttelsesforanstaltningen, at bidrage med indtil samme beløb. Kommunalbestyrelsen bestemmer om finansiering skal tilvejebringes ved at optage et lån, om kommunen stiller garanti for et eventuelt lån, eller om hele projektet skal finansieres ved indskud fra de bidragspligtige. Kommunalbestyrelsen fastsætter de kriterier, som udgør grundlaget for fordelingen af bidragspligten, og beslutter hvordan kriterierne skal vægtes indbyrdes. Kommunalbestyrelsen indkræver bidragene Workshop om stormflodsforebyggelse 10

11 Bidragsfordeling efter koter - Gniben Workshop om stormflodsforebyggelse 11

12 Bidragsfordeling efter kote og grundværdi - Dragør Alle ejendomme beliggende helt eller delvist under kote +1,6 m blev pålagt bidragspligt. Ejendomme beliggende under kote +1,35 m, hvor risikoen for oversvømmelse blev beregnet til at være dobbelt så stor som for de øvrige bidragspligtige ejendomme, indgik med fuld grundværdi Øvrige ejendomme indgik med halv grundværdi. Kommunen blev som grundejer inden for det beskyttede område pålignet et fast bidrag på ca. 10 % af den samlede udgift Workshop om stormflodsforebyggelse 12

13 Bidragsfordeling med rekreativ forbedring Ny skræntbeskyttelsen betaltes af de direkte beskyttede ejendomme. De øvrige foranstaltninger, som medførte en forbedring af strandkvaliteten og den rekreative udnyttelse betaltes med 1/3 af (daværende) amt, 1/3 af kommunen og 1/3 af kystgrundejerne. For sidstnævnte fordeltes udgiften principielt efter ejendommenes kystlinjelængde Workshop om stormflodsforebyggelse 13

14 Når stormfloden har ramt a. Det beskadigede skal være omfattet af en afgiftspligtig og gyldig brandforsikring. b. Det beskadigede, ejendom eller løsøre, skal på skadestidspunktet befinde sig i et stormflods- eller oversvømmelsesramt område. c. Skaden skal være anmeldt rettidigt til forsikringsselskabet, dvs. senest 2 måneder efter skadens indtræden. d. Stormflods- eller oversvømmelseshændelsen skal kunne karakteriseres som en 20-års hændelse (Bekendtgørelse af lov om stormflod og stormfald, LBK nr 1090 af 23/11/2012 ) 14

15 Når stormfloden har ramt - selvrisiko Helårsbeboelse: Selvrisiko 8 pct. ved første skadesbegivenhed, 13 pct. ved anden og 18 pct. ved tredje - minimum kr. Fritids, sommerhuse samt erhverv: Selvrisiko på 13 pct. ved første skadesbegivenhed, 18 pct. ved anden og 23 pct. ved tredje - minimum kr. Løsøre Selvrisiko på 10 pct - minimum kr. Kun hvis det ikke er dækket af andre forsikringer. Ikke kældre, udhuse, skure. 15

16 16