Kun 20 min. fra Aalborg Tegnet af arkitekt Jacob Blegvad 309 m2 beboelse Mulighed for udstykning af grund
Denne unikke arkitektegnede villa er højt beliggende i udkanten af villakvarter i Brønderslev. Adgang til villaen sker via privat, blind vej. Brønderslev by er med sin beliggenhed tæt ved motorvejs af-/og tilkørsel kun 20 minutters kørsel fra Aalborg Centrum. Indenfor 5-10 minutters cykelafstand finder man både skole, svømmehal, golfklub, gymnasium, handelsskole, indkøb, sportsklubber m.v. Villaens underetage er godkendt til bolig, og med udgang direkte til den meget store syd/vestvendte terrasse. Underetagen kan entréres enten udefra terrassen eller via trappe i villaens forstue. Hér ankommer man først til det store multirum med et fantastisk lysindfald fra de store skydedørspartier ud til terrassen og haven. Fra dette rum er der adgang til et stort teknikrum i den ene ende og i den anden ende finder man et fint værelse samt et stort viktualierum. Underetagen er ideel som teenageafdeling eller festsal. Villaen, oprindelig opført i 1957, bærer præg af, at arkitekten har været fremsynet og tænkt på både optimale lysindfald og optimal indretning. Når man står i entréen, er der kig lige igennem forstuen og ud til haven på den anden side - via de store vinduespartier og døre med glas - hvilket giver en fornemmelse af, at haven kommer ind i stuen. Forstuen er indrettet med bl.a. brændeovn. Det store åbne køkken-/alrum med karnap ved spiseplads og kig lige ud til store træer og buske. Fra alrum/forstue går man videre ned i den store åbne pejsestue i forskudt niveau med store vinduespartier mod syd og vest, helt op til kip, som giver et flot kig til haven. Der er loft til kip i næsten alle rum i huset. Ved forstuen er der adgang til et fint gæstetoilet, og endvidere adgang til separat bad med direkte adgang til sauna. Fra det flotte køkken-/alrum med eksklusive hvide Wiinbad-elementer, går man ud til et stort og meget anvendeligt bryggers med mange skabe (det oprindelige køkken), vask, vaskemaskine og tørretumbler m.v. - herfra direkte udgang til gårdspladsen. Forstuen er det centrale rum i huset - herfra er trappe ned til den flotte underetage og endvidere to trin op til stor værelsesafdeling i forskudt niveau - og med et stort repos med 6 faste skabe og kontorplads m.v. samt adgang til to gode værelser (oprindelig 3). For enden en separat forældreafdeling med et stort og lyst master-bedroom med kig til haven fra det store skydedørsparti ud til en stor og rigtig hyggelig balkon. Fra master-bedroom åbent til et stort påklædningsrum og adgang til det store master-badeværelse med både stor bruseniche, hævet badekar, flotte marmorklinker og hvidt skabsarrangement m.v. Den store grund, på i alt 4.278 m2, er indrettet med en helt unik parklignende have. Der er stor og flot anlagt indkørsel/gårdsplads - med bl.a. stort rhododendron-bed som pryder gårdspladsen hele sommeren. Villaen omkranses af høje træer og buske, hvilket giver en følelse af at bo i skoven. Haven er utrolig hyggelig, med flere skønne terrasser både mod syd og vest samt ikke mindst den store balkon med udgang fra soveværelset. Sagsnummer: K12085 Boligareal: 309 m2 Garage: 19 m2 Værelser: 5 Plan: 2 Pris: 3.995.000 kr. Kælderareal: 96 m2 Grundareal: 4.278 m2 Stuer: 2 Opført: 1957 Grunden på havesiden er p.t. ikke afgrænset helt, da der er en særskilt grund for enden af haven mod syd og ved det store rhododendron-bed. Der er mulighed for tilkøb af denne grund.