Irma på vej til at bruge klippekort på skovtur

Relaterede dokumenter
Mange nyder den gode arbejdsindsats i sansehaven.

Sansehaven i vinterdragt en kølig januardag.

Rosenbladet Juni - juli 2015

Altid godt med lidt bankospil.

Velkommen 2017 En festlig nytårsaften. Musik & Bevægelse på en grå januar-dag.

Lars & Rico på cykeltur til Slagelse.

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Fastelavnsfest med dagplejebørnene. Sang og musik er altid godt.

Orla nyder skyggen ved Egeskov Slot.

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Nyhedsbrev fra klynge 2

Rosenbladet Udgivet af Rosengården Plejehjem, Dagcenter og Café

Fredag d. 7/6 Kl Brunch i Café oasen Husk tilmelding. Onsdag d. 12/6 Kl Gudstjeneste i Hover kirke - Husk tilmelding

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

ST RAN DPOSTEN JUNI 2016 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

Nyhedsbrev. uge

Birgit, Lissa og Egon på tur med Heidi G.

Dagplejen sætter billeder op i Levehjemmet.

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Dette bliver så skoleårets sidste nyhedsbrev. Forude venter sommerferien. Næste nyhedsbrev udsendes i uge 31.

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Nyhedsbrev Tingager Plejehjem forår 2019

Ragnhild konstaterer at Mikki er en dejlig blød hundehvalp.

Aktivitetsposten. Bauneporten 22 tlf.: Aktivitetscenter Baunehøj. September oktober 2018

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

OSTEN P FALKE aug ust 2018 Figur 1

Hestevognstur. August nr. 8

OSTEN P FALKE aug ust 2017 Figur 1

Aktiviteter Efterår

Stokkemarke Plejecenter

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

ARENDSE NYT August September 2018

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Hovergården JUNI 2017

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Se den opdaterede vagtplan på Norbohuset.dk Der afholdes medhjælper fest sidst i august.

Irma på vej i skoven på en dejlig forårsdag. Ingrid og Orla får en hyggelig snak.

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Dejlig med skoleagurker af egen avl. August nr. 8.

Bauneposten september & oktober 2019

Hovergården September 2018

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

Dagstur til børnenes vel for beboerne på Hovergården. Tirsdag d. 21/5 Kl Ud i det blå Husk tilmelding til dagcentret

Årgang 8, nr. 1 Januar Rosenbladet Udgivet af Rosengården Plejehjem, Dagcenter og Café

April-Maj-Juni. Søbro Lokølcenter. Gårdhøvecøfåen. www. sa b rob ru g erraad. d k. hjemmeside - Sp e cielle øru angementer

Nelly Jørgensen og Gudrun Nielsen

ST RAN DPOSTEN JUNI 2015 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

Lørdag d. 24 januar På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Ingrid hjælper med at holde kursen til fastelavnshygge.

Maj, juni og juli Bestyrelsen :

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

MULTIPOSTEN. til den aktive bruger. Juli/August. Aktivitetscenter Præstø Rosagervej Præstø. Tlf

KRISTIANSLYSTPOSTEN. Kristianslyst Områdecenter Nørreallé 53, 7700 Thisted. Tlf Kalender for August 2018

Aktiviteter med beboerne

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier.

ST RAN DPOSTEN AUGUST 2016 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

Bøgen. Nr. 13 juni Udgiver: Forenede Care - Bøgeskovhus [1]

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

September Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven. Side 1

Aktivitetscenter Baunehøj Maj- Juni Juli 2019 Redaktion: Charlotte Herbert, Annette Emerek, Anastassia T Skjøtt og Mariann S Pedersen

Æblebladet. Sæby Nr.15

Ellen og Stephanie gør klar til Musik & Bevægelse uddeling

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

Hovergården Marts 2019

Leve Livet. April 2018

Kl Tøj - Expressen i Café oasen

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Agnete og Lisa er ved at indvie fredagsbaren, og det går fint

K U R S U S K R Y D D E R I. Kursuskrydderi

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Motortræf Humøret var højt da vi fik besøg af 1 motorcykel m/ sidevogn, en sportsvogn samt

VSVAvisen. September Vordingborg Sociale Virksomhed

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

ARENDSE NYT September 2016

Krejbjerg - Nyt September 2015

H E L E N E N Y T. Juni 2017

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Ferietur Slettestrand uge ooo 0 ooo ---

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Husavis Hvalsø Ældrecenter Juli 2017

MULTIPOSTEN. til den aktive bruger. Januar/Februar Aktivitetscenter Præstø Rosagervej Præstø. Tlf

ASTERSPOSTEN Juni 2018

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

EFTERÅRSFEST FOR BEBOERE, PÅRØRENDE OG PERSONALE TORSDAG D. 1. OKTOBER 2015 KL MENUEN OFFENTLIGGØRES SENERE PRIS PR. PÅRØRENDE: KR.

Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts

Kære beboere, pårørende og personale

Vallekilde-Hørve Friskole.

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Aktiviteter med beboerne

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

FESTUGE 23. Vinkel Stadion Vinkelvej 219

Krejbjerg Nyt. Fælles nyt fra foreninger i Krejbjerg og omegn Oktober Det er i år fredag, den 29. november kl

Transkript:

Irma på vej til at bruge klippekort på skovtur Venneforeningen gav højt belagt smørrebrød.

Kære læsere. Solskin kan man altid finde Solskin om bord Sol, sol kom igen, ja er det da ikke ganske utroligt som sommeren indtil nu, har fået hentet nogle tabte timer fra sidste år. Jeg er stor tilhænger, så længe det ikke bliver mere lunt end nu, og måske er det derfor det er så nemt, at være glad for livet. Glad blev jeg bestemt også da Syrenen stod for en dejlig fælles maddag her i maj måned. Jeg nåede heldigvis at komme med omkring bordet, og fandt en ledig plads overfor Gerner. Nåh, det ser godt ud, sagde jeg. Ja, sagde Gerner, Vi er godt nok meget hernede i festsalen. Jahhh, sagde jeg og trak lidt på det, for jeg forstod ikke helt hvor han ville hen med det. Det er godt! Vi kan bestemt ikke klage. Hold da op, hvor bliver der sørget godt for os, sagde Gerner så, og jeg blev bare så uendelig glad. Det var helt tydeligt, som det kom fra hjertet, og vi er mange der er klar over, at hvis ikke Gerner mente det, ja så var det ikke blevet sagt. Der er rigtig mange medarbejdere her, som har andel i den udtalelse, og det var sørme et skulderklap der ville noget. Tak til dig Gerner. Det er gode ord, at gå sommerferien i møde med. Før sommerferien starter for alvor, har vi dog en mængde oplevelser som forhåbentlig også bliver gode. Vi kan nyde dejlig dansk sommermad til Valdemarsdagen, vi har en bådtur i Skælskør, en stigegolf festival, en have-grilldag, en tur til Lundforlund præstegård og sørme også en snarlig 1 års fødselsdag her i huset I den anden ende af skalaen, skal vi også takke af med René, som går på efterløn her midt i juni. Jeg har heldigvis fået en god aftale i stand med René, som gerne vil hjælpe som frivillig, når vi ind imellem har behov for det. Alle beboere og medarbejdere kan takke af med René, når vi holder en fælles afslutning i festsalen den 19. juni. -Allerede den 23. har vi glæde af René igen, hvor han har sagt ja til at være med til Sankt Hans aften, bl.a. for at hjælpe ved bålet. Mange varme solhilsner fra Hanne.

SMIL MED BJERGBY POSTEN!!! -Undersøgelser har vist, at det faktisk er sjældent, at kvindelige bilister kører forkert. -De undersøger bare mulighederne for alternative ruter. Hørt på kontoret: - Hvor uheldig kan man være??? -Når man endelig kommer til tiden, så har chefen sovet over sig. Hvor herligt udbryder fruen ved morgenbordet. Jeg vejer nu ét kilo mindre end i går aftes! Nåå, svarer manden. men du har jo heller ikke sminket dig endnu Hørt i klasseværelset: -Er der nogen, som kan forklare mig, hvorfor vi kalder vores sprog for Modersmålet? spørger læreren. -Kan det ikke være fordi, ens far ikke har så meget at skulle have sagt, svarer lille Per Pigen: -Kurt, du lovede, at vi to skulle giftes til sommer! Ungersvenden: Johhhh, men der har jo ikke rigtig været nogen sommer i år Køkkentips: -Husk nu at krydre flæskestegen, for ellers smager den jo hverken af fugl eller fisk! Han lovede, at han ville følge hende til verdens ende. -Det ville han også have gjort, men så flyttede hun til Skagen Sig ikke at danske mænd kun tænker på sig selv! -I går så jeg for eksempel en mand, som trofast stod i øsende regnvejr, for at holde paraplyen over sin kone. - Meeeeen, hun havde vist heller aldrig prøvet at skifte hjul før I Politiradioen hørtes en stemme: - Kalder vogn 27. Kør hen til springvandet på torvepladsen. Der er en nøgen kvinde, som bader i det. - ALLE andre vogne bliver bare på deres rute!!!

MÅNEDSOPGAVE Løs denne opgave: LØSNING: NAVN: BOLIG: Afleveres i postkassen i smilehullet senest d. 27. Juni 2018. Tillykke til maj måneds vinder: Nina Ovesen - Liljen. -Gevinsten er udleveret!

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN TIL: 10 år 4. juni: Tove Winkler (1931) Violen 28. juni: Krista Hansen (1930) - Violen 28. juni: Egon Seerup (1933) Syrenen VELKOMMEN TIL: Tove Birgit Moesgaard Jørgensen Violen. -Nye beboere i midlertidige boliger. Mange kom forbi ved Toves 25 års jubilæum.

GUDSTJENESTER I JUNI: Onsdag den 6. juni kl. 10.00 i Udsigten v/lisbeth Ravn Bolin. Onsdag den 20. juni kl. 10.00 i Udsigten - v/lars B. Hansen. Vi drikker kaffe efter gudstjenesten. -Alle er velkomne. FRISØREN KOMMER: Onsdag den 12. juni. Tirsdag den 26. juni. NYT PÅ MEDARBEJDERSIDEN: VELKOMMEN TIL: Betina Bach, SSH, som er ansat hos Liljen fra den 1. juni. Henriette Haagensen, SSH er ansat om natten fra den 1. juni. FARVEL OG GOD VIND TIL: Lykke Brix, som har søgt nye udfordringer, og starter i hjemmeplejen den 1.juni. René Prebendorf, som går på efterløn og har sidste arbejdsdag den 19. juni. TILLYKKE TIL: Tove Mejdahl SSA som kan fejre 25 års jubilæum fredag den 1. juni. Annonceret reception blev holdt onsdag den 30. maj se mere andet sted i bladet.

Formand: Lone Steensgaard Grønlandsvej 19 4220 Korsør bailey_sofus@godmail.dk Tlf.: 42 60 04 50 Sekretær: Lise Pedersen Søkongevej 2 4200 Slagelse tommylisep@gmail.com tlf.: 20 33 42 25 Kasser: Niels Andersen Byvangen 43 4200 Slagelse Tlf.: 23 45 43 07 René Steensgaard Grønlandsvej 19 4220 Korsør reneoglone@godmail.dk Tlf.: 42 46 07 64 Jimmy Kagstrup Sandagergårdsvej 1 4200 Slagelse jimmkag@hotmail.com Tlf.:51 26 22 80 Adresse- og telefonliste på bestyrelsen i Venneforeningen Bjergbyparken. Medarbejderrepræsentant: Heidi Olsen hmols@slagelse.dk tlf.: 58 57 40 95 Meld dig ind i Venneforeningen og støt det gode arbejde til glæde for beboerne i Levehjemmet!

BOCCIA Hver mandag kl. 10.30 11.30 i Udsigten. Kom og få en hyggelig time, med Boccia og socialt samvær. - Alle er velkomne. SJOV MOTION: Vi mødes i Bjergbyparken hver mandag kl. 14.30. Vi har en samarbejdsaftale med Sørby IF, som overordnet står for Sjov Motion. Det er Annie, som står for den ugentlige motion sammen med vores frivillige Elin Persson. - Vær opmærksom på, at Sjov Motion holder sommerferie i perioden fra den 18. juni 13. august. -Begge dage incl. VEL MØDT.

Cafémøde i Bjergbyparken Dato: 15. maj 2018 kl. 14.00 i festsalen. Ordstyrer: Heidi G. Referent: Hanne. o Vi startede med opfølgning på punkter fra cafémødet i marts, hvor vi havde aftalt at planlægge en eftermiddag hos Violen, hvor beboerne gerne vil lære hinanden bedre at kende. Heidi G og Hanne deltager denne eftermiddag som bliver fredag den 25. maj fra kl. 15.00. o Vi snakkede også om turene til København, Knuthenborg og Odense Zoo. Heidi er tæt på at have datoer klar til tilmeldinger. o Vedrørende havedagen den 3. juni, har Hanne snakket menu med nogle beboere hos Syrenen. Forslaget lyder på Spareribs og grillpølser med grøn salat, hjemmelavet kold og varm kartoffelsalat og pølsebrød. På mødet var der opbakning til menuen. o Christian fra Slagelse Cykle Ring har kontaktet os, for at høre om alt var forløbet tilfredsstillende ved cykelløbet i april. Vi har fremsagt ønsket om at få flyttet højtaleranlæg/speaker fra bygningerne, og det ville de meget gerne imødekomme ved næste løb, som tænkes planlagt om to år. Planlægning af Hashøjfest: Velkomst ved trompetere fra garderhusarregimentet. Æble-jordbær-rabarberkager til kaffen. Tilbud om ansigtsmaling for alle v/heidi G og Charlotte. Hestevognskørsel. Clan Rose Pipes & Drums til underholdning eftermiddag. Helstegt pattegris med tilbehør, evt. fra flere leverandører. Musik hele dagen v/thopper. Softice til dessert. Evt.: Heidi fortalte at hun er ved at planlægge en sejltur på Skælskør fjord og også en ferietur. Der kommer tilmeldinger inden længe.

Nyt fra Ældrerådet v/leif Jensen: Leif sagde tak for sidst. Han syntes det var hyggeligt at deltage i vores fælles spisning, og var glad for den opbakning, som blev vist fra de deltagende familiemedlemmer der kom for at være med til at give høringssvar på værdighedspolitikken. Leif opfordrer til deltagelse i sejlturen fra Skælskør, og han fortæller i den forbindelse om det ny renoverede Skælskør Plejecenter som ventes at åbne den 12. juni. Ældrerådet har arbejdet i det stille henover foråret, men er ved at planlægge nogle arrangementer for resten af året. Kommende Cafémøder: Tirsdag den 19. juni 2018, kl. 14.00 15.00. Fra Helle Elvig, natarbejdende medarbejder, har vi modtaget: Man kan ikke sidde 5 min. uden at der straks ligger et stort tungt dyr og spinder i skødet

Irma på køretur ud over landet En skøn dag i foråret kørte Irma og jeg en tur ud over landet. Irma havde et stort ønske om at bruge et af sine klip til en tur i bussen, så efter frokost kørte vi afsted i vores bus. Irma ville gerne omkring Sørbymagle og omegn, hvor hun har boet tidligere. Vi kunne desværre ikke komme længere ud mod skoven end selve Sørby p.g.a. et større vejarbejde på landevejen. Derfor kørte vi ind i en lille skov, som Irma havde udset sig på vejen derhen. Her kunne vi se, hvordan træerne var sprunget ud, og Irma fortalte historien om hendes liv ved skoven, hvilket tydeligt vakte dejlige minder frem hos Irma. Tak for en dejlig køretur, som vi blev enige om at gentage en anden dag. Forårshilsner Charlotte

På tur til gede fest Torsdag den 3. maj kl. 10.00, var Orla, Rita, Tulle, Aase, Bitten, Willy, Edith, Irma og Ib, nede i Flakkebjerg, for at se at gederne blev lukket på græs. Alle 9 geder var meget glade for at blive lukket ud og de sprang hurtig ned i den anden ende til det lange græs. Da gederne var lukket ud, blev der serveret kaffe, kage, is og en lille en til ganen. Aftenhyggerier: Med venlig hilsen Tove og René Loke gider ikke være alene hjemme når mor skal til møde på arbejde, så han tager med og hygger sig med bl.a. Torben. Først så de filmen Blå Mænd og spiste chokolade inde hos Torben, og så bankede Loke Torben i kortspillet Fisk Helle Elvig.

Rehabilitering hos Liljen: Christian har givet tilladelse til at følgende billeder må komme i bjergbyposten. Som en del af hans genoptræning, satte jeg ham i gang med at lave agurkesalat. Hilsen Maibrit.

En dejlig solskinsskovtur til Klarskovgård i Korsørlystskov. Fredag den 4. maj var Aase, Niels K., Finn, Willy, Irma, Ragnhild, Keld, Helen og Charlotte på en dejlig skovtur. Vi satte kursen mod Korsør ved 14 tiden i det flotteste vejr høj sol samtidig med en helt sommerlig temperatur. Det har vi jo ventet på længe, derfor var det fantastisk at kunne trille afsted i dette dejlige vejr, og der var en rigtig god stemning i bussen. Vi ankom til græsområdet ved Sommerlyst, her parkerede vi bussen og blev hurtigt enige om, at dér ville vi gerne drikke kaffen og nyde kagen. Vi holdt tæt på et borde- og bænkesæt, som vi satte os ved. Stedet vakte minder for flere, så der blev fortalt mange historier fra de gode gamle dage samt fældet en enkelt glædeståre. Sommerlyst stammer helt tilbage fra 1839. Skoven tog sig ud fra sin bedste side og dannede de perfekte rammer for vores skovtur. Tusind tak. - Vi gentager den vellykkede skovtur en anden dag. Skovturshilsen Charlotte.

Karrebæksminde tur En dejlig onsdag eftermiddag, kørte bussen en smut til Karrebæksminde. Egon og Flemming var med Heidi Gran. De ville gerne ud i det blå og samtidig vise Kanalkroen frem. Turen var smuk, vejret var godt og humøret højt. Vi ankom til en dejlig havn med smuk udsigt, og kanalkroen var heldigvis åben, dog ikke til spisning før senere. Så måtte vi starte med en tår koldt. Vi talte om Karrebæksminde og Enø og alle de smukke steder dernede. Så skete det, at vi kunne bestille mad, og sikke det smagte. Så dejligt og lækkert. Vi nød det i fulde drag og turen gik derefter hjemad. Hilsen Heidi G

Fredags fisk på Syrenen Der havde været lidt snak om forskellige fisk hos Syrenen, og vi endte ud med at planlægge et fiskebord en dejlig fredag. Ib og Heidi kørte til Skælskør og fandt fiskebutikken. Der var mange gode sager, og munden løb i vand. Vi købte fiskedeller, røget makrel og røget ål. Men et fiskebord dur jo ikke uden en god gammel ost, så vi måtte til Vemmelev efter en gammel en. Den var så gammel at den næsten løb efter os.

Heidi Olsen havde dækket et fint bord i mellemtiden, og vi nød alle de gode sager, med grin og hygge og glade maver. En dejlig aften, som vi gerne gør en anden gang. Hilsen Heidi G.

Herreklub Vi prøvede at stable en herreklub på benene, og mødtes en onsdag eftermiddag ved Smilehullet. - Egon, Flemming, Niels (ven af huset) og Heidi G. Vi snakkede lidt frem og tilbage omkring gode ideer og forslag. Vi blev enige om, at fordi de herrer i forvejen mødes og spiller billard og kort mandag og fredag (andre er velkomne). Så laver vi ikke som sådan en herreklub, men finder af og til på nogle gode oplevelser ude i verden og tager på nogle ture, som også vil være åben for andre. Vi talte om Kultur caféen Ludvig i Sorø, hvor der er live musik og bar, samt Broby skole. Vi snakkede også om der var mulighed for tilgang til et værksted, hvis man en gang imellem kunne reparere eller ordne ting i huset. Et godt møde, med gode ideer og stemning.

Frokost med Venneforeningen Det var en dejlig solrig dag, da Venneforeningen havde inviteret til frokost med højtbelagt smørrebrød nede i Festsale. Da vi ankom til Festsalen sad Ruth - spillemand og spillede velkendte melodier for os. - En dejlig måde at blive budt velkommen på. Vi fik sat os ned ved de veldækkede borde, og der var meget godt at vælge imellem på de fyldte fade. Til dessert var der frisk frugt bestående af vandmelon, jordbær samt vindruer. Vi sluttede det vellykkede arrangement af med kaffe og dertil småkager. Alt imens vi nød det lækre smørrebrød havde vi udsigt til det flotte og frodige drivhus, som står flot med ca. 8-10 forskellige planter/grøntsager. Mange tak til Venneforeningen for det flotte arrangement. Solrig hilsen Charlotte.

Toves 25 års jubilæum den 30. maj Solen skinnede fra en skyfri himmel på denne dejlige onsdag, hvor vi fejrede Toves 25 års jubilæum, her i huset. Flaget var hejst og vajede flot med den blå himmel som baggrund. Tove havde valgt at blive overrasket med et arrangement. Heidi Gran havde stået overordnet for denne fantastiske dag, hvor der var dækket fint op med en flot buffet på terrassen udenfor festsalen. Her blev vi budt velkommen med et køligt glas rød eller hvid mousserende vin. Buffeten var tilberedt af Heidi G. og Jeanette i fællesskab. De havde haft lidt at se til og fremtryllet bl.a. lækre lakseruller, cocktailpølser i baconsvøb, fyldte champignon, cherrytomater med mozzarella ost og oliven. Til den søde tand var der afslutningsvis friske jordbær og friskbagte kokosmakroner med kaffe og te.

Til denne hyggelige reception kom Toves familie, venner samt tidligere kolleger. Derud over var der naturligvis også en del beboere og kollegaer. Der blev budt hjerteligt velkommen på vegne af Levehjemmet, og Hanne fulgte efterfølgende op med en meget personlig tale. Her hørte vi nærmere om de år som Tove har været ansat her og om de forskellige tillidserhverv, som Tove har haft. Samt alle de ting, som Tove bidrager med og har gjort igennem de 25 år. Endnu engang hjertelig tillykke Tove fra Levehjemmet. Charlotte

Musholm 2018 Kære beboere. Vi er ved at arrangere en ferietur til Musholm, evt. sidst i august eller i september, og har brug for at høre, hvor mange der gerne vil med. Prisen vil være omkring kr. 1000-1300 for to overnatninger. -Der er mulighed for eneværelse mod egenbetaling. Mange hilsner Charlotte, Heidi O. og Heidi G.

Bådrundfart Torsdag den 21. juni kl. 13-16.30 Vi håber på godt vejr, når vi inden længe tager en tur med båden i Skælskør. Vi sejler kl. 14 og vi kan gøre brug af i alt 6 pladser. Sejlturen varer omkring halvanden time, og koster 95 kr. Det er først til mølle og tilmelding inden den 10. juni. Mange hilsner Heidi G

Sommermøde i Lundforlund Præstegård. Onsdag den 13. juni kl. 13.15 kommer Arnes Busser og henter os. Vi skal til sommermøde i Lundforlund, hvor ledvogterne spiller god musik, imens vi nyder kaffe og kage, og ikke mindst godt selskab. Skriv jer på hos pigerne så vi ved hvor mange der skal med, vi glæder os

Valdermars dag fredag den 15. juni. Den 15. juni er det valdemarsdag (indført 1912 ved Cirk.Nr.391 24/12 1912) for at mindes den dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland. I den anledning er der fællesspisning i festsalen kl. 12 Menu: Stegt fladfisk med NYE danske kartofler / persille sovs Nye Danske Jordbær med fløde / mælk Hanne har sikkert søgt spritfabrikkerne om den obligatoriske snaps Så håber vi alle ses til en hyggelig middag i festsalen kl. 12.. Hilsen Violen.

Vel mødt til Stigegolffestival i Levehjemmet Onsdag d. 20.juni kl. 13.30-15.30, hvor vi sammen med de andre plejeog aktivitetscentre i kommunen, dyster om den helt store guldmedalje Program: Kl. 14.00 Velkomst ved idrætskonsulent Bente Nørgaard og formand for pårørendegruppen Sonja Mikkelsen. Kl. 14.15 Stigegolfkonkurrence. Kl. 15.15 Kagemand, kaffe og fællessang. Ved kaffen uddeles medaljer til de 3 bedste spillere. Husk at tilmelde dig til denne festlige eftermiddag, hvor vi er ude eller inde alt efter vejret. Hilsen Charlotte.

Sankt Hans aften i Bjergbyparken for beboere og familier FREDAG DEN 23. JUNI 2017 KL.18.00 Vi starter med spisning i festsalen og på menuen er: Ribbensteg med kartofler, brun sovs og hjemmelavet agurkesalat. Til dessert: Jordbær med fløde. Drikkevarer til maden: Vin, øl og vand. Pris pr. voksen gæst incl. drikkevarer til maden: 75.-kr. Pris pr. barn u/15 år incl. drikkevarer til maden: 50.-kr. Vi har en forventning om, at man som gæst hjælper, hvor der er behov for det Ca. Kl. 20.00 holder Carsten Jørgensen båltale for os, hvorefter bålet tændes og heksen sendes til Bloksbjerg. Venneforeningen har tombola og sælger kaffe, kage, øl & vand ved bålpladsen. Støt dem endelig! Vi håber at se dig og din familie. De bedste hilsner fra Bjergbyparken. Tilmelding afleveres i Bjergbyparken senest fredag den 15.juni 2018. Navn: Antal voksne: Antal børn: Betalt kr. Kvittering:

Kære beboere og kolleger i Bjergbyparken! I anledning af at Liljen har 1 års fødselsdag, vil det glæde os alle fra Liljen, at se jer til en hyggelig sammenkomst i: Festsalen, mandag den 2. juli fra kl.14.00 til kl.17.00! Vi vil skabe lidt forsamlingshus-stemning, hvor vi byder på kaffe, lagkage, portvin/kirsebærvin samt lidt andre godter. Frederiksens Festmusik kommer og spiller op til en svingom! Sol og sommerhilsner Liljepigerne

Odense ZOO Onsdag den 4. juli kl. 9-17.30 Så er det tid til en tur over og hilse på familien. Vi kører fra morgenstunden og der er forplejning med hele dagen. Så tag med på en god oplevelse, med højt humør og solskin Pris 250 kr. for beboere 350 kr. for familiemedlemmer og andre. Tilmelding til Heidi Gran senest 28 juni.

Fyraftenssang hos Mai & Kurt Igen i år har Mai & Kurt sammen med korpigerne et stort ønske om at se os til fyraftenssang tirsdag den 3.juli kl. 15.30. Vi kører derover i Bjergbyparkens bus, og hygger os i teltet i haven, hvor Mai spiller og korpigerne synger for os. Der vil være et lille traktement med tørt og vådt til ganen. Vi forventer, at det varer omkring et par timer. - Tilmeldingsseddel bliver hængt op i husene. Hilsen Hanne. Kom til Grill aften tirsdag den 17.juli kl. 17.00 - med Venneforeningen, hvor vi vil lave noget dejlig mad på grillen. Du kan forvente grillet kylling og pølser med kold kartoffelsalat, pastasalat, salat og pølsebrød. Bagefter en is til dessert. Vi byder på øl, sodavand samt vin til maden. For beboerne er det hele naturligvis gratis. Pris for medlemmer af Venneforeningen 50 kr. Pris for ikke medlemmer af Venneforeningen 100 kr. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 11. juli 2018. MED VENLIG SOMMER HILSEN FRA VENNEFORENINGEN PÅ LEVEHJEMMET

REPARATION M.M. AF PRIVAT TØJ TILBYDES AF: Liselotte Hansen Slotsbjergbyvej 19 4200 Slagelse Mobil: 25 79 40 92 OPLÆGNING AF BUKSER, KJOLER, NEDERDELE M.M. SKIFTN1NG AF LYNLÅSE SMÅREPARATIONER STØRRE REPARATIONER SYNING AF GARDINER OPLÆGNING AF GARDINER

Det sker i juni 2018: Fredag 1. juni. Eftermiddag: Billard i Smilehullet. 13.30 Søndag 3. juni. Eftermiddag: Have- og grilldag 13.00 Mandag 4. juni. Formiddag: Boccia i Udsigten. 10.30 11.30 Eftermiddag: Billard i Smilehullet. 13.30 Sjov Motion i Udsigten. 14.30 15.30 Onsdag 6. juni. Formiddag: Gudstjeneste i Udsigten. 10.00 Eftermiddag: Syng med Mai hos Violen. 14.30-15.30 Fredag 8. juni. Eftermiddag: Billard i Smilehullet. 13.30 Heidi kommer rundt med købmandsvogn. Mandag 11. maj. Formiddag: Boccia i Udsigten. 10.30 11.30 Eftermiddag: Billard i Smilehullet. 13.30 Sjov Motion i Udsigten - sommerferieafslutning. 14.30 Tirsdag 12. juni. Formiddag: Anne-Grete holder åbent i frisørsalonen. Onsdag 13. juni. Eftermiddag: Sommermøde i Lundforlund 13.15

Torsdag 14. juni. Formiddag: Købmanden holder åbent. 10.30 11.00 Dagplejere og børn er i huset. Fredag 15. juni. Middag: Valdemarsdag i Festsalen 12.00 Mandag 18. juni. Formiddag: Boccia i Udsigten. 10.30 11.30 Eftermiddag: Billard i Smilehullet. 13.30 Tirsdag 19. juni. Middag: Afskedsmiddag for René i Festsalen. 12.00 Eftermiddag: Cafémøde i Festsalen. 14.00 Onsdag 20. juni. Formiddag: Gudstjeneste i Udsigten. 10.00 Eftermiddag: Stigegolf Festival. 13.30-15.30 Torsdag 21. juni. Eftermiddag: Bådtur i Skælskør. 13.00 16.30 Fredag 22. juni. Eftermiddag: Billard i Smilehullet. 13.30 Heidi kommer rundt med købmandsvogn. Lørdag 23. juni. Aften: Sankt Hans middag. 18.00 Båltale og Sankt Hans bål. 20.00 -Venneforeningen har tombola og sælger kaffe, kage, øl og vand på bålpladsen. Vi opfordrer til at I støtter Venneforeningen til gavn for beboerne!

Mandag 25. juni. Formiddag: Boccia i Udsigten. 10.30-11.30 Eftermiddag: Billard i Smilehullet. 13.30 Tirsdag 26. juni. Formiddag: Anne-Grete holder åbent i frisørsalonen. Dorte Sko i Udsigten. 10.00-12.00 Onsdag 27. juni. Formiddag: Musik & Bevægelse hos Syrenen. 10.00 11.00 Eftermiddag: Torsdag 28. juni. Formiddag: Købmanden holder åbent. 10.30 11.00 Dagplejere og børn er i huset. Fredag 29. juni Eftermiddag: Billard i Smilehullet. 13.30 Mandag 2. juli. Formiddag: Boccia i Udsigten. 10.30-11.30 Eftermiddag: Billard i Smilehullet. 13.30 Liljen holder 1 års fødselsdag i Festsalen. 14.00 17.00

BJERGBYPARKENS HJEMMESIDE: På hjemmesiden kan du hente informationer om både Venneforeningen, boligtyper, aktuelle aktiviteter og masser af andre ting. Vi håber at hjemmesiden vil være til stor glæde for alle, der er interesserede, og vi modtager meget gerne ros/ris eller gode forslag til ændringer og tilføjelser til hjemmesiden. www.slagelse.dk/bjergbyparken TELEFONNUMRE/MAIL: Hovednummer/Kontor : 58 57 40 95 Keld Taaning, Virksomhedsleder : 21 43 31 08 Sygeplejerske, Lisbeth : 24 90 62 68 Sygeplejerske, Winni : 30 71 96 22 Liljen direkte : 24 91 46 19 Violen direkte : 23 41 83 07 Syrenen direkte : 24 89 03 52 Rosen direkte : 24 89 03 53 Køkkenet : 24 89 04 28 Mobilt hovednummer svarer hele døgnet : 24 89 04 31 Mail: bjergbyparken.plejecenter@slagelse.dk