Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton



Relaterede dokumenter
Termisk masse og varmeakkumulering i beton

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

Materialevalg i en energimæssig strategi

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Checkliste for nye bygninger

Naturlig contra mekanisk ventilation

Løsninger der skaber værdi

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Checkliste for nye bygninger BR10

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Hovedskema. Bygningers varmebehov

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Temperaturfaktor "b faktor" 0 1

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato:

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0, SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

Bygningsreglement 10 Energi

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Varmetabsrammeberegning

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE

Hvem er EnergiTjenesten?

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Varmeakkumulering i beton

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri


Flemming Hoff Jakobsen

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp

Energirammer for fremtidens bygninger

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Resultat. Adresse: Høstvej 2

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

Tæthed september 2007

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Isoleringsevne. Lad os få det på det rene. Build with ease

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne


HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Torvegade København K Tlf Fax

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Fig Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

VEDVARENDE ENERGI I ENERGIRAMMEN

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser

Varmeinstallationer. Varmebehov

Generelle projektinformationer

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Beregning af bruttoenergi

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

LivingLab by DOVISTA

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret grundlag for mærket.

Notat vedr. Indlejret energi

Kursus i energiregler og energiberegninger

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

VARMEAKKUMULERINGS BETYDNING FOR INDEKLIMA OG ENERGI SBi 25. marts. 2015

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

ENERGIREDEGØRELSE. -Status og mulige tiltag for energioptimeringer. Odensevej Svendborg

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

4.5 Bygningers energibehov - beregning

Generelle projektinformationer

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

Beton er miljøvenligt på mange måder

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Ofte rentable konstruktioner

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug Journal nr Side 1 af 13

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Transkript:

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner Termisk masse og varmeakkumulering i beton 1

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i bygninger (passive og aktive systemer) Indeklima Varmetab (flader og linjetab) Tæthed af bygninger Termisk masse og varmeakkumulering i beton Påvirkning af energiforbrug Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) 2

Varmeakkumulering i beton, materialeegenskaber ρ Nr. Materiale Densitet Varmeledningsevne Varmekapacitet Varmekapacitet pr. volumen? λ c p c p ρ d kg/m 3 W/mK J/(kg K) MJ/(m 3 K) J/(m 2 K s ½ ) 1 Beton 2400 2,1 1000 2,40 2245 2 Letbeton 1800 0,8 1000 1,80 1200 3 Tegl 1800 0,62 840 1,51 968 4 Letklinkerbeton 1200 0,4 1000 1,20 693 5 Gipsplade med papir 900 0,25 1000 0,90 474 6 Porebeton 700 0,19 1000 0,70 365 7 Letklinkerbeton 600 0,17 1000 0,60 319 8 Træ 500 0,13 1600 0,80 322 Temperatur 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0-0,20-0,40-0,60-0,80 Temperaturer og varmestrøm 10 Betonvæg, 10 cm 6 tykkelse. 8 4 2 0-2 -4-6 -8 Overfladetemperatur Rumtemperatur Temperatur 10 cm dybde Varmestrøm Varmestrøm, (W/m 2 ) R u m Varmeindtrængningstal Symmetri -1,00 0 4 8 12 16 20 24 Klokkeslæt -10 3

1,00 0,80 0,60 Temperaturer og varmestrøm 10 8 Overfladetemperatur Rumtemperatur Temperatur 10 cm dybde Varmestrøm Letbetonvæg, 6 10 cm tykkelse. Temperatur 0,40 0,20 0-0,20-0,40-0,60-0,80 4 2 0-2 -4-6 -8 Varmestrøm, (W/m 2 ) -1,00 0 4 8 12 16 20 24 Klokkeslæt -10 Termisk masse og Varmeakkumulering varmeakkumulering i beton 50 Varmeakkumulering (Wh/(m 2 K) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 2 4 6 8 0,1 Materialetykkelse (m) Beton 2400 Letbeton 1800 Tegl 1800 Letklinkerbeton 1200 Gipsplade med papir 900 Porebeton 700 Letklinkerbeton 600 Træ 500 4

Varmeakkumulering 50 Varmeakkumulering (Wh/(m 2 K)) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0,100 m 50 m 25 m 0 0 500 1000 1500 2000 2500 Varmeindtrængningstal (J/(m 2 K. s ½ )) d = (ρ λ c p ) ½ Termisk masse og varmeakkumulering i beton Aktiv varmekapacitet: Aktuel akkumuleret varme (ved døgnvariation) Varme akkumuleret ved fuldstændig udnyttelse af den tilgængelige varmekapacitet Modstand ved overflade og i materiale 5

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Varmekapacitet ( c ) for bygning pr. m 2 opvarmet etageareal Varmekapacitet pr. m 2 overfladeareal Varmeakkumulering, eksempel Konstruktionsdel Overfladear eal i forhold til opvarmet etageareal Materialetykkelse Varmekapacitet pr. overfladeare al Varmekapacitet pr. opvarmet etageareal Aktiv varmekapacite t pr. overfladeareal Aktiv varmekapaci tet pr. opvarmet etageareal m Wh/(K m²) Wh/(K m²) Wh/(K m²) Wh/(K m²) Loft,beton 0,90 0,10 66,7 6 24,4 22,0 Gulv, klinker 0,90 0,10 66,7 6 24,4 22,0 Skillevægge, beton 0,90 9 6 54,0 22,2 2 Ydervægge,beton 0,29 0,10 66,7 19,3 24,4 7,1 Sum 2,99 193,4 71,0 6

Varmekapacitet Danske tabelværdier for varmekapacitet Varmeakkumulering Tidskonstant: τ = Ae c / H Hvor τ Tidskonstant, h Ae Bygningens opvarmede areal, m 2 c Bygningens varmekapacitet, Wh/K m 2 H Specifikt varmetab for bygning, W/K Relativt varmetilskud: γ = Varmetilskud /varmetab (= Q g /Q l ) 7

Varmeakkumulering Udnyttelse af varmetilskud (η) Tidskonstant τ Relativt varmetilskud (γ) Termisk masse og varmeakkumulering i beton Beregning af energibehov, eksempler Bygningstyper: Boligbyggeri Kontorbyggeri Byggematerialer: Ekstra tung beton tung let Ekstra let 8

Referencebygning, bolig: Fritliggende parcelhus. T-formet bygning. Areal: 180 m2. Solindfald, enfamiliehus T-formet bygning. Derfor skygger på nogle vinduer. Vinduesareal: 29 % af etageareal Orientering (og fordeling): N: 22 %, S: 37 %, Ø: 21 %,V:20% Rudetype: Energirude, g = 0,63 Glasandel: 67 % Skygger: 15 o horisont, 10 o Højre/venstre, 40 70 o udhæng (med solafskærmning): : uden udhæng: 5200 kwh/år 7400 kwh/år 10500 kwh/år 9

Transmission U-værdier Loft: 300 mm isolering, lambda 37 W/m K Terrændæk med gulvvarme (0,39 m fundament) Ydervæg (162,6 m² brutto): 190 mm isol. 37 W/m K Areal 180 156 109,6 U-værdi 0,12 0,12 0,25 Linjetab Fundamenter og samlinger ved vinduer Ydervægsfundamenter Samling omkring vinduer og døre l (m) 154,7 63,3 91,4 Tab (W/mK) 0,13 3 Resultat, enfamiliehus, med forceret ventilation Energibehov Sol Ekstra let 90,5 91,3 let 88,0 86,6 tung 87,2 82,1 Ekstra tung 86,8 81,8, uden udhæng 94,2 89,0 86,0 84,0 Overskudsvarme Sol Ekstra let 5,8 let 3,7 tung Ekstra tung, uden udhæng 14,2 11,6 9,7 8,2 Energiramme 90,5 kwh/m 2 10

Resultat, enfamiliehus, uden forceret ventilation Energibehov Sol Ekstra let 97,7 98,4 let 93,6 93,8 tung 91,8 91,5 Ekstra tung 90,6 90,1, uden udhæng 104,1 98,8 95,8 93,8 Overskudsvarme Sol Ekstra let 7,2 12,9 let 5,7 10,9 tung 4,6 9,4 Ekstra tung 3,8 8,3, uden udhæng 24,0 21,5 19,4 17,9 Forskel 4-10 % i energibehov Termisk masse og varmeakkumulering i beton Kontorhus 11

Resultat, kontorhus Energibehov Ekstra let let tung Ekstra tung Forceret ventilation Forceret ventilation Uden forceret ventilation Uden forceret ventilation 103,9 118,7 108,6 123,0 97,4 111,6 102,1 116,1 91,5 105,6 98,4 111,7 90,5 103,9 95,9 108,9 Overskudsvarme Forceret ventilation Sol Ekstra let 5,2 let 3,2 tung Ekstra tung Forceret ventilation Uden forceret ventilation Uden forceret ventilation 5,2 12,3 11,5 3,1 10,4 9,7 Forskel 11-13 % i energibehov 9,1 8,4 8,1 7,3 Termisk masse og varmeakkumulering i beton Konklusioner Densiteten er den dominerende parameter ved varmeakkumulering i materialer Materialetykkelser fra overfladen op til 5 cm giver størst udnyttelse af varmeakkumuleringen. Det er muligt at beregne varmekapacitet mere detaljeret men begrænset fordel på grund af de danske tabelværdier. Energibehov 4 13 % mindre ved at anvende beton i konstruktioner i forhold til lette materialer 12