Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter
|
|
|
- Victoria Holst
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Hele bygningen
2 Lavenergikoncepter Udvikling af lavenergikoncepter: Konkretisering af strategi Identificering af behov/tiltag for forskning og udvikling Udgangspunkt for nyt stort F&U projekt Sikre sammenhæng og koordinering ml. F&U aktiviteter i netværket Inkl. klimaskærm, installationer og energiforsyning 2
3 Lavenergikoncepter Parametervariationer på bygningstyper: Parcel Etagebolig Kontor (celle, storrum) Institution/skole (blandet bolig/kontor) Med/uden variation af geometri Uden = bygningseksempler 3
4 Lavenergikoncepter Metode (variable geometri) 1. Fastlægge funktionskrav til energi og indeklima 2. Fastlægge et reference rum der opfylder funktionskrav 3. Fastlægge løsningsrum baseret på relevante parametervariationer Beregning på enheder/enkeltrum 4
5 Lavenergikoncepter Integreret beregningsværktøj anvendes: Beregninger af energi og indeklima (herunder daglysforhold) med BuildingCalc/LightCalc (BC/LC) udviklet i Matlab. Resultaterne analyseres i regneark 5
6 Lavenergikoncepter Parametre i BC/LC: Geometriske Rumdybde Rumbredde Rumhøjde Vindues dimensioner og placering Konstruktioner Vinduer Øvrig klimaskærm (UA-værdi) C w (effektiv varmekapacitet af bygning) C f (varmekapacitet af inventar) Systemer Interne varmetilskud Belysning Ventilation System kontrol Set punkt for køling Set punkt for opvarmning 6
7 Lavenergikoncepter Regneark til analyse af parametervariationer: 7 Department of Civil Engineering
8 Lavenergikoncepter Regneark til analyse af parametervariationer: 8 Department of Civil Engineering
9 Lavenergikoncepter Eksempel på resultat af parametervariation: Energy consumption kwh/m Energy consumption Standard LEC 2 LEC U-value of exterior wall 9
10 Lavenergikoncepter Økonomisk vurdering af forskellige tiltag: En metode er energispareprisen (ESP) Prioritering af tiltag Totaløkonomisk betragtning Direkte sammenlignelig med energiprisen Fast reference i form af mindste isoleringskrav mv. Kan bruges konkret til: Sammenligning af ESP for forskellige tiltag Hvad må et tiltag koste for at det er rentabelt (når priser er ukendte/usikre) Energipris = Energisparepris 10
11 ESP Energispareprisen = n n t I tiltag f ( n, r ) ΔE årlig n t ESP n I tiltag ΔE tiltag Energisparepris [kr/kwh] n t Økonomisk levetid [-] Teknisk levetid [-] I titag Investeringsomkostning [kr] f(n,r) Nuværdifaktor [-] ΔE årlig Årlig energibesparelse [kwh/år] 11
12 Forudsætninger for Parcelhus i Kl. 1 (referenceværdier) Bygning Længehus (L=2xB), 150 m 2 Varmekilde: Fjernvarme Varmeanlæg: Gulvvarme Vinduesandel: 22 % Typisk vinduesfordeling (30 / 45 / 10 / 15) Udhæng på 0,5 m placeret 0,25 m fra overkant vinduer Klimaskærm U-værdi ydervæg / tag / terrændæk: 0,125 / 0,100 / 0,100 Psi-værdi fundament / vinduessamling: 0,10 / 0,02 Infiltration: 0,085 l/s/m 2 Vinduer med smal ramme-karm konstruktion (10 %) og 2-lags energirude (U = 1,3) Installationer Standard forbrug af varmt vand (250 l/m 2 /år) Standard internt varmetilskud (5 W/m 2 ) Lille sparepumpe (10 W) Mekanisk ventilation med varmegenvinding (85%), SEL = 1 kj/m 3 12
13 PRO TEC 7 vs. normalt PRO TEC Vindue Ramme/karm Rude Total r/k b. [mm] U f [W/m 2 K] Andel [%] U g [W/mK] Ψ g [W/mK] g [-] U [W/m 2 K] PRO TEC 7 Træ-GRP 56 1, ,516 0,036 0,50 0,78 m. 3-lags rude m krypton PRO TEC Classic 87 2, ,187 0,056 0,63 1,55 m. 2-lags rude m argon Mindste varmeisolering - 2, ,187 0,100 0,63 2,00 Krav 1/ Længde af afstandsprofil: 3,5 m/m 2 vindue 3-lags rude: 4-12Kr-4-12Kr-4 2-lags rude: 4-20Ar-4 13
14 Priser vinduer Normalt Pro Tec Vindue (1,23 x 1,48): ca kr. ekskl. moms Merpris på Pro Tec 7 med 3-lags rude med krypton (afhængig af type og størrelse): % pr. vindue Forudsat en vinduesandel på 22% af det opvarmede etageareal. 0,4 * 3000 * 0,22 * 1,25 / (1,23 x 1,48) = ca. 180 kr./m 2 etageareal inkl. moms. Merpris for normalt Pro Tec vindue ift. mindste varmeisol : 50 kr./m2!! 14
15 Priser ruder Pris for 2-lags energirude (argon): ca. 650 kr/m 2 inkl. moms ( Ekstra glas: + 50% ; krypton: + 50% Merpris for 3-lags rude med argon: 325 kr./m 2 rude = (1-0,1) x 0,22 x 325 = ca. 65 kr./m 2 etageareal inkl. moms Merpris for 3-lags rude med krypton: 130 kr./m 2 Merpris varm kant: ca. 45 kr./m 2 rude = ca. 9 kr./m 2 etageareal inkl. moms ( 15
16 Ydervæg Tag Terrændæk m. gulvvarme Vinduer Ruder Ventilation n t I tiltag Energisparepriser, kr./kwh ΔE tiltag Merudgift [kr./m 2 pr. 100 mm] VAR1 REF Kl. 1 VAR ,31 0,19 0,14 (0,075) (0,125) (0,20) 75 0,40 0,34 0,20 (0,075) (0,10) (0,15) 100 0,24 0,17 0,09 (0,075) (0,10) (0,15) 280 / 100 kr./m 2 0,52-0,20 (0,78) (1,55) 65 / 130 kr./m 2 0,85-0,87 (0,52) (0,74) 250 kr./m 2 1,31 (VGV) REF ESP 0 (0,40) 0 (0,25) 0 (0,30) 0 (2,0) 0 (1,2) 0 (naturlig) 16
17 Konklusion (1) ESP < energipris (generelt), dvs. energiklasse 1 eller bedre er rentabelt! (Simpel tilbagebetalingstid? kan nemt beregnes) ESP < for isoleringsmæssige tiltag n t I tiltag 17 Department of Civil Engineering
18 Konklusion (2) Parametervariationerne giver overblik over alternative tiltag: F.eks. Naturlig i stedet for mekanisk ventilation med varmegenvinding: Forøget energiforbrug: 7,4 kwh/m 2 Kan neutraliseres ved: Bedre U-værdier: 0,075 isf. 0,125 / 0,1 / 0,1 (5,7 kwh/m) Bedre Psi-værdier: 0,075 / 0 isf. 0,1 / 0,02 (1,6 kwh/m 2 ) n t I alt 7,3 kwh/m 2 I tiltag 18
19 Forudsætninger for kontorbygning kl. 1! (cellekontor) Bygning Bygning på 3500 m 2 i 5 etager (70 x 10 m) Beregninger på sydvendt cellekontor (3 x 6 x 2,5 m) placeret midt i bygning Hensyntagen til øvrige varmetab via et tillæg til UA-værdi Detaljeret styring af solafskærmning Klimaskærm U-værdi ydervæg / tag / terrændæk: 0,150 / 0,100 / 0,100 Psi-værdi fundament / vinduessamling: 0,10 / 0,01 Infiltration: 0,2 h -1 Vinduer med 10 cm ramme-karm og 2-lags energirude Installationer Detaljeret styring af elektrisk belysning efter dagslysindfald Standard forbrug af varmt vand (100 l/m 2 /år) Standard internt varmetilskud Mekanisk ventilation med varmegenvinding (75%), SEL = 2 kj/m 3 19
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
Energirammer for fremtidens bygninger
Energirammer for fremtidens bygninger Temadag om reduktion af energiforbruget i bygninger Tirsdag 11. november 2008 Eigtveds Pakhus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø
Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Bygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser
Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...
Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011
Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag
Naturlig contra mekanisk ventilation
Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Diagrammer & forudsætninger
ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:
Hvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.
BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet
BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 [email protected] COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 [email protected] 1 Energiforbruget i den eksisterende
Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG [email protected] www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG [email protected] www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer
Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser
TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER
TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR [email protected] UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,
Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver
Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser
Checkliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 [email protected]
Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S
Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet
De nye energibestemmelser og deres konsekvenser
De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi
BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer
Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI [email protected]
Checkliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk
Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B
SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.
NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse
BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri
70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed
Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13
Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand
Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1
BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse
Svend Svendsen DTU BYG
Varmeisoleringsmaterialer med fokus på varmeledningsevne og økonomiske forhold for gængse isoleringsprodukter og produkter med lavere varmeledningsevner. Svend Svendsen DTU BYG [email protected] Varmeisoleringsmaterialer
Arkitektur og energi
Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks
Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Energieffektiviseringer g i bygninger
Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk [email protected] 26 November, 2012
Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²
Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato 13.04.2011 14.13 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K
Løsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse
SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel
BR15 og kommende krav til varmepumpe
BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND
Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1
Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10
Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med
Prissætning og rentabilitet af besparelsesforslag
og rentabilitet af besparelsesforslag Indhold: INTRODUKTION GENNEMGANG AF VÆRKTØJ ENERGIRAMMEN PRISSÆTNING RENTABILITET ØVELSER. Ole Balslev-Olesen Cenergia [email protected] Introduktion En energirenovering
Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø
Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask
BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker
Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Varmetabsrammeberegning
Varmetabsrammeberegning Varmetabsrammeberegning Ændret anvendelse / tilbygning Tilbygninger Nørbæk Efterskole Fårupvej 12, 8990 Fårup Sag nr. 17.06.134 Beregningen indeholder data for en bygning som opvarmes
Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.
SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle
Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri
Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.
SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
mod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
