Milepæl 3. Hydraulisk balance Ved denne milepæl skal nedenstående performancetests foretages. Oversigt over performancetests ved milepæl 3. Hydraulisk balance Test nr. Test titel Testens varighed 3.A Kontrol af hydraulisk balance for vandbårne varmeanlæg 2 dage 3.B Kontrol af indregulering for ventilation 2 dage Værdi af bestået test Total 4 dage Registreringer under afvikling af tests I hvert enkelt testdokument indskrives af bygherre eller dennes repræsentant med rød skrift de registreringer og observationer, som foretages under testens afvikling, herunder om hvert enkelt delpunkt er opfyldt. Observationer forsynes med dato og initialer i testdokumentet. Afhængig af testens formål suppleres de enkelte testparadigmer med bilag, eksempelvis CTS-skærmprint til eftervisning af reguleringsegenskaber, der på lige fod med de udfyldte testparadigmer vedlægges til afleveringsprotokollen. Værdi af bestået test Når alle tests er bestået kan værdien i feltet "Værdi af bestået test" udbetales. Værdierne skal indregnes i byggeledelsens planlægning af projektets økonomistyring og skal fremgå af entreprenørens betalingsplan. Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby T 4170 1000 bygst@bygst.dk www.bygst.dk CVR 58182516 Bygningsstyrelsen er en del af Transport- og Bygningsministeriet
Performancetest nr. 3.A. Kontrol af hydraulisk balance for vandbårne varmeanlæg Dato for opdatering af dokument: 6. september 2017 Oplysninger om deltagere i test Formål For Entreprenør: For driftsorganisation: For Bygningsstyrelsen: For fagtilsyn: Formålet med testen er at udføre en praktisk eftervisning af, om anlægget er i hydraulisk balance, og om der tilføres tilstrækkelig varme til de forsynede rum. Endvidere er det et formål, at der i projekteringen rettes et fokus imod den optimale anlægsopbygning via et fokus på hvordan i praksis vandbårne anlæg skal indreguleres. Formålet er således, at Bygningsstyrelsen har en sikkerhed for at den færdige bygning er robust i forhold til sikker drift i hele bygningens levetid. Det er Bygningsstyrelsens erfaring, at manglende hydraulisk balance forårsager dårlig komfort, når nogle radiatorer stjæler vandet fra andre. Tilsvarende øges risikoen for overforbrug af varme og forringet afkøling f.eks. hvis vandmængder ved nogle varmegivere er for høje i forhold til behovet. Testen giver en praktisk eftervisning af ydelse og afkølingsforhold, af korrekt projektering og udførelse i forhold til varmetab, radiatorstørrelser, tryktab i rør og komponenter, beregnede og udførte forindstillinger af ventiler ved varmegivere samt strengventiler, pumper og trykdifferensregulatorer. Referencer Projektspecifikke tegninger og beskrivelser. Eksempel på opbygning Performance test. Milepæl 3. Hydraulisk balance for vandbårne anlæg og ventilationsanlæg. Side 2 af 12
Forudsætninger for at testen kan sættes i gang I dette eksempel er varmegivere forindstillet via returkoblinger. Forindstillinger kan også sidde i forbindelse med fremløbsventilerne. Test ved foranliggende milepæle skal være bestået, og følgende skal være afsluttet: Jævnfør DS 469:2013 kap. 14 samt evt. skærpede udbudskrav: Kvalitetskontrol, tæthedsprøvninger, idriftsættelse inkl. gennemskylning, filterrensning og grundig udluftning, samt indregulering. Indreguleringen skal være foretaget via alle decentrale varmegivere (forindstillinger via frem- eller returløb for varmegivere), strengreguleringsventiler, trykdifferensregulatorer m.v. samt pumper. Entreprenørens dokumentation for egenkontrol af indreguleringen skal være godkendt af fagtilsyn, og eventuel mangeludbedring skal være udført. Bygningsautomatikken skal via blandekredsen kunne holde en stabil fremløbstemperatur til varmegiverne når testen udføres. Endvidere skal der logges på hhv. udetemperatur samt frem- og returløbstemperaturer samt motorventilstilling for blandekredsen. Det vil være en fordel om der er udført en før-test i henhold til denne protokol inden opstart på denne test, så det sikres at anlægget performer som tilsigtet, og så de manøvrer der er omtalt i testprotokollen kan udføres sikkert og sammenhængende. Metode Testen udføres ved at eftervise varmemæssig ydeevne og afkølingsforhold på varmegiver-niveau. Endvidere eftervises ydeevne og afkølingsforhold for blandekredsen som helhed. Dette gøres på et tidspunkt, hvor rummene ikke er udsat for tilskudsvarme såsom solbelastning eller lignende. Derfor foregår testen bedst primært aften og tidlig morgen. Dag 1: Indreguleringsrapporter samt grundlag Indreguleringsrapporter og grundlag for beregnede forindstillinger, pumpetryk m.v. vurderes af den person, der er ansvarlig for testens gennemførelse. Forberedelser via BMS Hvis der anvendes natsænkning af fremløbstemperaturen deaktiveres denne midlertidigt via BMS-systemet. Det sikres at der logges via BMS på hhv. udetemperatur, fremløbstemperatur, returtemperatur og motorventilstilling for blandekredsen. Fuld vandstrøm til alle decentrale varmegivere Alle aktuatorer ved varmegivere og selvvirkende termostater åbnes helt, såfremt de er monteret på testtidspunktet. Alternativt demonteres de midlertidigt. Fuld fremløbstemperatur og kontrol af samlet returtemperatur for kredsen Fremløbstemperaturen fra blandekredsen indstilles via BMS til dimensioneringsværdien, eksempelvis 60 C. Efter 1-2 timer hvor rumtemperaturen ikke for alvor er steget endnu, men hvor varmegiverne har arbejdet så lang tid ved deres projekterede ydelse at vandet er nået rundt i kredsen registreres returløbstemperaturen via BMS-logningerne, og sammenholdes med projekteringsværdierne. Bemærk: Hvis rumtemperaturerne i praksis afviger (er højere) end projekteringsværdierne vil returløbstemperaturerne alt andet lige stige, og værdierne skal i så fald vurderes på baggrund heraf. Kontrol af vandmængder, trykdifferensregulator og pumpeindstillinger Vandmængder ved blandekreds kontrolleres med kalibreret instrument via strengventiler samt evt. måler i forbindelse med blandekreds. Endvidere kontrolleres stikprøvevis vandmængder decentralt såfremt der f.eks. ved afgreninger fra skakte er indbygget mulighed for måling. Performance test. Milepæl 3. Hydraulisk balance for vandbårne anlæg og ventilationsanlæg. Side 3 af 12
Det kontrolleres (stadig ved dimensionerende fremløbstemperatur) om trykdifferensregulator er indstillet hensigtsmæssigt, dvs. svarende til en relativt åben motorventil (70 100 %). Pumpetryk og valgt pumpekarakteristik tjekkes. Sent eftermiddag - som forberedelse til efterfølgende dags test af varmegivere: Fremløbstemperatur fra blandekredsen indstilles via BMS, så den temperatur varmekilderne får modsvarer det aktuelle klima udendørs. Dog skal fremløbstemperaturen minimum være 50 C. Dag 2, tidligt efterfølgende morgen: Tjek af fremløbstemperatur Det kontrolleres indledende at fremløbstemperaturen fra blandekredsen er som forudsat. Tjek af varmekilder og rumtemperaturer ved fuld vandmængde i blandekreds Afkølingsforhold og ydelse tjekkes for hver enkelt radiator ved at føre hånden hen over radiatoren ovenfra og ned mod bunden. Stikprøvevis måles returtemperaturer fra varmegivere med IR-termometer. Rumtemperaturer tjekkes stikprøvevis, og i øget omfang hvis der konstateres afvigelser. Rumtemperaturer må som udgangspunkt ikke afvige indbyrdes med mere end +/1 C (med mindre bestemte rumtyper er dimensioneret for forskellige temperaturer). Tjek af varmekilder ved halv vandmængde i blandekreds (dellast-tjek af indregulering) Hver anden varmegiver lukkes. Hvis der ikke er aktuatorer og/eller termostater monteret kan det gøres med de hætter som følger med fremløbsventilerne når de leveres. Efter én time verificeres at den fælles returtemperatur ved blandekredsens sekundærside herved ikke ændres mere end 3 C i forhold til ved fuld vandmængde. Efter afsluttet testforløb normaliseres indstillinger i BMS. Alle rumtemperaturer og selvvirkende termostater stilles tilbage på normale ønskeværdier. Hvis aktuatorer og følerelementer har været demonteret, genmonteres disse. Acceptkriterier Testresultatet accepteres, hvis følgende eftervises: Vandmængder måles inden for en tolerance på +/- 15 % i forhold til projektkrav. Trykdifferensregulator er justeret, så motorventilen for blandekredsen udnytter sit arbejdsområde, dvs. 70 100 % åben motorventil ved fuld vandmængde i kredsen. Korrekt ydelse og afkøling for alle varmegivere og for blandekredsen som helhed ved fuld vandmængde, jævnfør projektmaterialet og forsyningsselskabets forskrifter. Rumtemperaturer afviger ikke mere end +/1 C. Returtemperaturen ændrer sig kun max. 3 C når vandmængden halveres i testforløbet ved at lukke for vandstrømmen til hver anden varmegiver. Testens resultat Er testens acceptkriterium opfyldt. Ja/nej Performance test. Milepæl 3. Hydraulisk balance for vandbårne anlæg og ventilationsanlæg. Side 4 af 12
Testindikatorer. Typiske årsager til afvigelser For lille trykmæssig autoritet over varmegivere Manglende eller fejlagtige forindstillinger ved varmegivere (typisk varmt returløb) Uhensigtsmæssige (typisk for store) forindstillelige ventiler ved varmegivere For små radiatorer? Uhensigtsmæssig dimensionering af anlægget Utilsigtede tab i dele af rørsystemet. Snavs i ventiler ved varmegivere (trods grundig gennemskylning) Luft i systemet (trods grundig udluftning) Fejlagtig eller uhensigtsmæssige indstillinger af strengventiler For lille arbejdsområde for motorventil (manglende indstilling af TD-regulator) Uhensigtsmæssigt pumpetryk eller pumpekarakteristik Dokumentation Her indsættes registreringer, fotos og skærmdumps af logninger m.v. som dokumentation for udført test. Herunder: Logninger af udetemperaturer, frem- og returløbstemperaturer samt motorventilstilling for blandekredsen under testede driftsforhold Skærmdump af blandekreds ved fuld vandmængde samt ved halv vandmængde Stikprøver for logninger af rumtemperaturer Måleresultater Performance test. Milepæl 3. Hydraulisk balance for vandbårne anlæg og ventilationsanlæg. Side 5 af 12
Performancetest nr. 3.B. Kontrol af indregulering for ventilation Dato for opdatering af dokument: 13. oktober 2017 Oplysninger om obligatoriske deltagere i test For ventilationsentreprenør: For BMS-entreprenør: Testingeniør for Bygningsstyrelsen: Bemærk: Det er testingeniøren som gennemfører testen og dokumenterer resultaterne. Entreprenøren skal deltage, idet testen gennemføres før der er foretaget AB92/ABT93-aflevering og fordi testen indebærer at installationerne afprøves under fuld belastning osv. Entreprenørens opgave er at betjene installationer, f.eks. via overstyringer af spjæld osv. på anvisning fra testingeniøren. Oplysninger om valgfrie deltagere i test Formål Referencer For driftsorganisation: For fagtilsyn: For Bygningsstyrelsen: Bemærk: De valgfrie deltagere kan med fordel medvirke i testen, sådan at den viden der dannes ved konstatering af eventuelle fejl hurtigt kan omsættes til opfølgende handlinger. Formålet med testen er at gennemgå indreguleringsdokumentationen, samt stikprøvevis udføre en praktisk, tværgående eftervisning af den udførte indregulering, herunder at indreguleringen er tilvejebragt ved mindst mulige tryktab, og at SEL-faktorer vurderes at kunne overholdes. Manglende indregulering øger risikoen for dårlig komfort, hvis nogle områder er underforsynet med luft. Tilsvarende øges risikoen for træk og ventilationsstøj samt overforbrug af el og varme hvis luftmængder er for høje i forhold til behovene. Hvis indreguleringen er udført med manglende sigte på minimering af tryk, kan dette gå ud over støjniveau og/eller SEL-faktorer. Projektspecifikke tegninger og beskrivelser. Performance test. Milepæl 3. Hydraulisk balance for vandbårne anlæg og ventilationsanlæg. Side 6 af 12
Eksempel på opbygning. Projektspecifikke tegninger indsættes som erstatning for dem vist til højre. Eksempel, udsnit af stueplan med fordelingskanaler og armaturer: Eksempel, aggregat i kælder med indtag, afkast og fordeling til etager: Forudsætninger for at testen kan sættes i gang Test ved foranliggende milepæle i Bygningsstyrelsens Performancetest, metoder for verifikation skal være bestået, og følgende skal være afsluttet: Foranliggende delafprøvninger og heraf følgende udbedringer, eksempelvis tæthedsprøvninger af kanalstrækninger, og områder der åbenlyst giver anledning til for højt støjniveau. Indreguleringen skal være færdiggjort inkl. projektmaterialets krav, samt krav i DS 447. Dokumentationen for indreguleringen skal ligeledes være færdiggjort, således at den bl.a. viser projekterede og målte hoved- og delluftmængder, luftmængder ved armaturer, trykmålinger ved bl.a. trykholdezoner, trykmålinger over aggregatkomponenter, SEL-faktorer osv., jævnfør projektkravene. Indreguleringsmaterialet skal dokumentere, at anlægget yder de nominelle luftstrømme inden for de specificerede tolerancer, og at indreguleringen er udført, så tryktabene bliver mindst mulige. Entreprenørens dokumentation for indreguleringen skal være godkendt af fagtilsyn, og event- Performance test. Milepæl 3. Hydraulisk balance for vandbårne anlæg og ventilationsanlæg. Side 7 af 12
elle nødvendige udbedringer skal være udført. Bygningsautomatikken skal være i idriftsat med specificerede BMS-funktioner ved aggregater, trykholdezoner og på rumniveau, og logninger skal være opsat. Det skal være muligt at justere/overstyre luftmængder for rum med VAV, så der forsynes med hhv. 100 % og 50 % luftmængde. Målepunkter m.v. der er anvendt i forbindelse med indreguleringen skal være umiddelbart tilgængelige i forbindelse med testen. Metode Ovennævnte forudsætninger skal være opfyldt før Testingeniøren tilkaldes. Det er Byggeledelsen som vurderer om ovennævnte er opfyldt. Som led i Testingeniørens forberedelse gennemgår han/hun de dokumenter der hører til ovenstående punkter. Testmetoden baserer sig på følgende hovedelementer: Forberedelse via stikprøvevis gennemgang af dokumentation samt systemopbygning via BMS Målinger af udvalgte tryk og luftmængder i teknikrum samt decentralt i betjente rum Registreringer af eventuelle støjforhold eller utilsigtede over/undertryk Indledende opgørelser af SEL-faktorer Termografering af udvalgte indblæsningsarmaturer med indblæst, underkølet luft Entreprenørens fremsendelse af dokumentationsmateriale inden testen Senest 3 arbejdsdage inden testen skal projektmateriale samt dokumentation for indregulering være tilgængeligt for den ansvarlige for testen: Projektmateriale for ventilation og BMS (normalt via adgang til web-baseret projektportal): Tegninger, arbejdsbeskrivelser, lister m.v. Indreguleringsrapporter inkl. tilhørende bilag såsom tegninger med målepunkter. Dokumentation for programmering af VAV-spjæld og data videregivet til BMS-entreprenør. Dokumentation for andre værdier af relevans for indreguleringen, videregivet til BMS-entreprenør, eksempelvis setpunkter for kanaltryk. Aggregatberegninger fra leverandør, herunder forudsatte eksternt tryk samt forudsatte SEL-faktorer. Oplysninger om anvendte k-faktorer i BMS for beregning af hovedluftmængder. Endvidere tilsynsnotater med relation til indreguleringen, samt dokumentation for afhjælpning. Dag 1: Forberedelser Indreguleringsrapporter inkl. bilag samt projektgrundlag Projektmateriale samt den fremsendte indreguleringsdokumentation gennemgås og vurderes i forhold til projektkrav. Det planlægges på baggrund af materialet hvilke kontrolmålinger og testkørsler der stikprøvevis udføres i forbindelse med anlægget. Type og omfang heraf justeres ift. anlægsopbygningen og hvilke decentrale reguleringssystemer der anvendes, f.eks. om VAV-reguleringsenheder er med sande tilbagemeldinger ift. luftmængder. Kort besigtigelse Testingeniør sammen med ventilationsentreprenør: Der foretages en orienterende besigtigelse af anlægget i hhv. teknikrum samt eksempler på betjente lokaler. Performance test. Milepæl 3. Hydraulisk balance for vandbårne anlæg og ventilationsanlæg. Side 8 af 12
Forberedelser via BMS Testingeniør i samarbejde med BMS-entreprenør og ventilationsentreprenør: Det sikres at man via BMS-anlægsbillederne kan se de elementer der indgår i reguleringen af ventilationssystemet, og at de nødvendige manøvrer kan udføres, bl.a. så der kaldes på hhv. 100 % og 50 % luftmængde for verificering af indreguleringen. Det sikres, at aktuelle logninger er opsat. Dag 2: Test BMS for ventilationsanlæg -> justering til dimensionerende luftmængde Decentrale reguleringsenheder overstyres, eller ønskeværdier forskydes midlertidigt, så luftmængden forceres svarende til dimensionerende værdier (indreguleringsværdier ved max. luftmængde). Der blæses ind i de betjente lokaler med en temperatur svarende til rumtemperaturerne. Teknikrum ved aggregat Det sikres, at de i projektet specificerede faciliteter mht. flow- og trykmålinger forefindes. k-faktor-tryk, der anvendes ved opgørelse af luftflow, måles og sammenholdes med måling via håndholdt, kalibreret trykføler. Det kontrolleres, at BMS-trykføler er inden for specificerede tolerancer. Hovedluftmængde opgøres på baggrund heraf via oplyste k-faktorer. Hovedluftmængder kontrolmåles via kanalmålinger på en lige kanalstrækning. Denne hovedluftmængde sammenholdes med hovedluftmængden opgjort via k-faktor-trykket. Kapacitet. Opnås den projekterede kapacitet ift. luftmængde? Ved forudsat luftbalance: Er luftbalancen tilstede ved fuld kapacitet? Der foretages stikprøvevis målinger af statisk tryk, herunder af eksterne aggregattryk ved hhv. sugeside og trykside for indblæsning og udsugning. Sammenholdes med aggregatberegninger. Hvis relevant suppleres stikprøvevis med trykmålinger over udvalgte aggregatkomponenter. Elforbrug opgøres via frekvensomformerne og/eller monterede bimålere. SEL-faktor kontrolleres indledende iht. DS 447:2013 via ovenstående målinger. Formålet med denne indledende kontrol er at der hurtigt kan tages aktion såfremt opgørelsen peger i retning af at korrigerende handlinger er nødvendige, så evt. opretning kan udføres inden endelig test af SEL-faktorer ved performancetests af systemvirkningsgrader, milepæl 5. BMS for ventilationsanlæg -> justering af indblæsningstemperatur Indblæsningstemperaturen justeres ned, således at der blæses ind med ca. 4 C underkølet luft i forhold til rumtemperaturerne. Formålet hermed er, via termografering, at kunne få et kvalitativt billede af indblæst luftflow og indbyrdes luftfordeling fra armaturer i rummene. Udvalgte rum: Rundgang til rum. Eventuelle støjforhold, der kunne indikere fejl i forbindelse med indregulering eller opbygning, registreres. Utilsigtede trykforhold der registreres ved døre, der kan indikere manglende luftbalance, registreres (når døre åbnes, evt. så døre er vanskelige at åbne/lukke). Evt. ved brug af røg til Performance test. Milepæl 3. Hydraulisk balance for vandbårne anlæg og ventilationsanlæg. Side 9 af 12
verificering. Termografering af indblæsningsarmaturer, idet der blæses ind med underkølet luft. Der foretages stikprøvevis decentrale kontrolmålinger af luftmænger. BMS for ventilationsanlæg -> justering til ca. 50 % luftmængde (dellast) Luftmængden justeres ned til ca. 50 % for de betjente rum. Kontrol af luftbalance Det kontrolleres at indbyrdes balance ind/ud for hovedluftmængde opretholdes. Stikprøvevis kontrolleres betjente rum, i første omgang ved at konstatere om der er overtryk/undertryk ved døre. I relevant omfang brug af røg til verificering, og/eller decentrale målinger af luftflow. Generelt omkring støj som indikator I teknikrum, ved etageafgreninger og i betjente rum registreres om der forekommer støj, der umiddelbart vurderes at være utilsigtet og for højt f.eks. fra utætheder eller komponenter der kunne give for højt tryktab. Vurderinger af støj under testen kan bidrage til udpegning af målesteder. Afslutning Efter afsluttet testforløb normaliseres indstillinger i BMS. Acceptkriterier Testresultatet accepteres, hvis følgende eftervises: At dokumentationen for indreguleringen inkl. bilag er fyldestgørende og efterviser at projektkravene er opfyldt. At grundlaget for luftmængden opgjort via k-faktorer er korrekt inden for de i projektet specificerede tolerancer. (Referencer: Krav til trykfølere, korrekte k-faktorer ift. faktiske ventilatorer, korrekt monterede måleslanger). At der, inden for tolerancer svarende til projektkravene, er overensstemmelse imellem hovedluftmængder opgjort via k-faktorer og luftmængder opgjort via kanalmålinger. At den specificerede luftmængdekapacitet opnås i forbindelse med testen. At der er luftbalance inden for de angivne tolerancer dels ved dimensionerende luftmængde og dels ved dellast, gældende for hovedluftmængder samt decentralt. At stikprøver for luftmængder f.eks. ved afgreninger og til betjente rum svarer til indreguleringsdokumentationen, og er inden for projektets krav til tolerancer. At det på baggrund af de indledende opgørelser af SEL-faktorer vurderes at kravene kan opfyldes ved endelig performancetest af systemvirkningsgrader, milepæl 5. At termograferingen viser at udvalgte indblæsningsarmaturer i rum ved indblæsning med underkølet luft fremstår aktive og har en (kvalitativt) rimelig ens fordeling af luften. Performance test. Milepæl 3. Hydraulisk balance for vandbårne anlæg og ventilationsanlæg. Side 10 af 12
Testens resultat Er testens acceptkriterier opfyldt. Ja/nej Testindikatorer. Hovedluftmængder: Målefejl k-faktorer, måleslanger, trykfølere. Typiske årsager Indreguleringsmetode har ikke i tilstrækkelig grad været fokuseret på minimering af tryk til afvigelser Fejl i forbindelse med brandspjæld eller decentrale trykholdespjæld Fejl i forbindelse med indregulering af armaturer i rum Uhensigtsmæssig opbygning af anlæg, så luftmængder og tolerancer ikke kan overholdes Utilsigtede tryktab f.eks. ved afgreninger Dokumentation Her indsættes bemærkninger, registreringer og dokumentation fra testforløbet, herunder: Skærmdumps af BMS-billeder og logninger fra testforløb Måleresultater til eftervisning af acceptkriterier (stikprøver) Fotos samt billeder fra termografering Registreringer og bemærkninger Billederne herefter viser et eksempel på opgørelse af hovedluftmængder, dels via k-faktormetode og dels vi måling i hovedkanaler. Eksemplet erstattes af aktuel dokumentation, jævnfør acceptkriterier samt ovenstående punkter. Performance test. Milepæl 3. Hydraulisk balance for vandbårne anlæg og ventilationsanlæg. Side 11 af 12
Performance test. Milepæl 3. Hydraulisk balance for vandbårne anlæg og ventilationsanlæg. Side 12 af 12