Tillæg nr. 4 til spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Stenneskær Renseanlæg Januar 2018
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Plangrundlag... 4 Kommuneplan... 4 Lokalplaner... 5 Grundvandsplanlægning... 5 Spildevandsanlæg... 6 Status... 6 Plan... 6 Spildevand... 6 Overfladevand... 7 Økonomi... 8 Spildevandsanlæg på private matrikler... 8 Offentlige spildevandsanlæg... 8 Berørte ejendomme og matrikler... 8 Behandling og vedtagelse... 8 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Tegn. Tillæg 4, Boligområde ved Damms Gård, Felsted Bilag 2 Berørte ejendomme Bilag 3 Miljøscreening 2
Indledning Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014-2017 danner grundlag for inddragelse af et nyt boligområde ved Damms Gård, Felsted i oplandet til Stenneskær renseanlæg i Aabenraa. ± Områdeafgræsning for tillæg 4 Felsted Aabenraa Kommune - GST - COWI Figur 1 Tillæg 4, områdeafgrænsning Lovgrundlag Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Administration af spildevandsområdet er derudover reguleret via en række love og bekendtgørelser, hvor de mest centrale er følgende: Love: Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 966 af 23. juni 2016 (miljøbeskyttelsesloven). Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LOV nr. 448 af 10. maj 2017 (Miljøvurderingsloven). 3
Bekendtgørelser: Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelsesloven kapitel 3 og 4, BEK nr. 1469 12. december 2017 (Spildevandsbekendtgørelsen). Vejledninger: Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelsesloven kapitel 3 og 4 Vejledning nr. 5, 1999, Miljøstyrelsen. Plangrundlag Kommuneplan Kloakoplande optages i spildevandsplanen i henhold til gældende kommuneplan. Figur 2 viser nutidige og fremtidige arealanvendelser for Felsted. ± Felsted Signaturforklaring Blandet bolig og erhverv Boligområde Centerområde Erhvervsområde Landområde Område til offentlige formål Rekreativt område Sommerhusområde Tekniske anlæg Tumbøl Aabenraa Kommune - GST - COWI Figur 2 Uddrag af Kommuneplan 2015-2026 for Felsted. 4
Lokalplaner Området er omfattet af lokalplan nr. 86: Boligområde ved Damms Gård, Felsted. Området udlægges i lokalplanen til boligområde i form af tæt- lave og åben-lave boliger. Grundvandsplanlægning Spildevandsplanen skal tage den gældende grundvandsplanlægning i betragtning. Deloplandet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, og den største del af deloplandet er desuden beliggende indenfor et indvindingsområde (BNBO 2013) jf. Figur 3. Bygbjerggård ± Felsted Signaturforklaring Omr. med særlig drikkevandsinteresser Omr. med drikkevandsinteresser Indvindingsoplande - BNBO 2013 Gammel Egegård Aabenraa Kommune - GST - COWI Figur 3 Oversigt over grundvandsinteresser Etablering et boligområde af Lokalplan nr. 86 vurderes ikke at medføre en større risiko for forurening af grundvandet. Der henvises i øvrigt til grundvandsredegørelsen i lokalplanens miljøvurdering. 5
Spildevandsanlæg Tillægget omfatter kloakopland SFe19 i det vestlige Felsted, som ved nærværende tillæg optages i Spildevandsplan 2014-2017 som planlagt separat kloakeret. Status Området er i status ukloakeret og består af landbrugsarealer. Området udlægges i lokalplanen til boligområde i form af tæt- lave og åben-lave boliger. Plan I dette afsnit beskrives de planlagte forhold for området, som yderligere kan ses af kortbilag. Tabel 1 beskriver oplysninger om delopland SFe19. Parameter Værdi Areal [ha] 4,69 Befæstelsesgrad [%] 40,0 Hydrologisk reduktionsfaktor 1,0 Reduceret areal [red ha] 1,88 Tabel 1 Data for delopland SFe19. Spildevand Spildevandet skal ledes til Stenneskær renseanlæg ved Gammel Skovbøl. Området rummer 24 boliger og det forventes at den samlede belastning vil udgøre ca. 70 PE. Stenneskær Renseanlæg er et mekanisk biologisk, kemisk renseanlæg med en kapacitet på 6000 PE. Anlægget belastes pt. med ca. 3-4000 PE, og vil kunne modtage spildevand fra det planlagte delopland. 6
Overfladevand Jordbundstypen i området er delvis ler og sand. Området er derfor ikke velegnet til lokal nedsivning af tag og overfladevand. Det betyder, at området skal separatkloakeres, dvs. spildevandet og overfladevandet tilsluttes det offentlige kloaksystem. Der skal etableres et regnvandsbassin ved en naturlig lavning i landskabet, som skal modtage overfladevandet fra området. Bassinet skal udformes som permanent vådt bassin, der bidrager med en rekreativ værdi til området. Overfladevandet udledes til det rørlagte kommunevandløb nr. 11.1 Bjiselbæk. Regnvandsbassin Figur 4 Oversigt over lokalplanens områder 7
Økonomi Spildevandsanlæg på private matrikler Spildevandsanlæg på private matrikler omfatter spildevandsledninger fra skel til bygning på matriklen. Udgifter til etablering, omlægning, drift og vedligehold af spildevandsanlæg på privat grund afholdes af grundejer. Udgift til etablering af spildevandsanlæg på privat grund vil være afhængig af afstande, jordtype osv., hvorfor der ikke er foretaget yderligere vurdering af udgiften. Offentlige spildevandsanlæg Ved offentlige spildevandsanlæg forstås anlæg, som er ejet af forsyningen. Det drejer sig om ledningsnet i vejen samt stik fra skel til hovedledningen i vejen. Udgifter til etablering og/eller omlægning af spildevandsanlæg, der leder spildevand fra skelgrænse til renseanlæg afholdes af spildevandsforsyningen. Berørte ejendomme og matrikler Spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelsen af spildevandsprojekter. Det er derfor kun muligt at planlægge en omtrentlig placering af nye spildevandsanlæg. Ejendomme der berøres af tillægget eller er tæt beliggende på planlagte spildevandsledninger og dermed kan forventes at blive berørt af anlæggene og evt. skal afgive areal eller rettigheder til disse er oplistet i bilag 2. Behandling og vedtagelse Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014-2017 forventes vedtaget efter følgende tidsplan: Politisk behandling af forslag, september, 2017 Offentlighedsfase, Uge 41 til uge 51, 2017 Forventet politisk vedtagelse af endelig tillæg, januar 2018 Efter behandling af kommentarer til tillægget kan Byrådet vedtage tillægget. Vedtagelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside. 8
Klagevejledning Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. Miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 3. For så vidt angår forvaltningsretslige spørgsmål, kan planen påklages til Ankestyrelsen, jf. Kommunestyrelseslovens 50 a. Der er ingen frist for, hvornår en evt. klage skal være modtaget, sagen skal dog stadig være aktuel. Klagen skal sendes til Aabenraa Kommune, som kan vælge enten at tage sagen op til fornyet behandling eller sende klagen videre til Ankestyrelsen. 9
Bilag 1 ± Signaturforklaring Separat kloakeret Spildevands kloakeret Fælles kloakeret Fælles kloakeret - planlagt separering Privat separat kloakeret Privat spildevands kloakeret Privat fælles kloakeret Privat fælles kloakeret - planlagt privat separering Planlagt separat kloakering Planlagt spildevands kloakering 0 120 240 360 480 600 m Aabenraa Kommune - GST - COWI 10
Bilag 2 Berørte ejendomme Berørte matrikler Nedenfor er en oversigt over matrikler, der er beliggende indenfor delopland SFe19. Matr.nr. Ejerlav 1018 Felsted, Felsted 10b Felsted, Felsted Berørte matrikler ift. spildevandsledninger Nedenfor er en oversigt over matrikler, der kan blive påvirket af ledningsarbejdet. Matr.nr. Ejerlav 1018 Felsted, Felsted 11
Bilag 3: Miljøscreening for tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2014-2017 Indhold og formål Spildevandsplanens indhold, hvad angår planlægning, som danner ramme for fremtidige anlægstilladelser kan kort beskrives således: Optagelse af spildevandskloakeret område afgrænset af Lokalplan nr. 86 Tillægget belyser på et overordnet niveau de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved den ændring af spildevandshåndteringen, som tillægget muliggør. Formålet med tillægget er at udlægge et i status ubebygget område til boligområde. Området er planlagt som separatkloakeret Lovgrundlag Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der skal tilvejebringes planer indenfor fysisk planlægning, hvis planen fastlægger rammerne for fremtidige anlæg eller arealanvendelser for projekter omfattet af lovens bilag 3 eller 4, eller hvis planen påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Derudover skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes øvrige planer, som giver mulighed for anlægsprojekter, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Realisering af planen kræver ikke tilladelse, godkendelse eller dispensation fra andre eksterne myndigheder. Der er således ikke berørte myndigheder, der skal høres, inden der træffes afgørelse om miljøvurdering. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men der kan klages over retlige spørgsmål vedrørende miljøvurderingen. Det vil sige, der kan f.eks. klages over manglende opfyldelse af lovens krav til miljørapportens indhold og procedure. Samlet vurdering Planforslaget vurderes på baggrund af screeningen ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og er derfor ikke omfattet af krav om miljøvurdering af planer. Screeningen er gennemført efter de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. I screeningen er anvendt et skema med de miljøtemaer, en miljøvurdering jf. lovens 1 stk. 2, skal omfatte. Udfyldt skema fremgår af nedenstående. 12
Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Begrundelser/bemærkninger: 2014-2017 Vurdering af de enkelte forhold mv. Dato: x. september 2017 Checklisten har til formål at foretage en vurdering af, hvorvidt et forslag til plan eller program har væsentlige miljømæssige konsekvenser. By- og kulturmiljø & landskab Ikke aktuelt/ikke indvirkning Indvirkning Væsentlig indvirkning (medfører miljørapport) Miljøkonsekvenserne kan være både positive og negative, og der skal tages hensyn til både kortsigtede, langsigtede, direkte og indirekte effekter. By-arkitektonisk værdi F.eks. bystruktur, byprofil, by afgrænsning, visuel påvirkning, særlige hensyn, sam- menhænge m.v. Landskabs-arkitektonisk værdi F.eks. værdifuldt landskab, kystnærhed, geologiske interesser, terrænformer, visuel påvirkning. Kulturarv og arkæologiske forhold F.eks.: værdifulde kulturmiljøer, jordfaste fortidsminder, kirkebyggelinie, arkitektonisk og arkæologisk arv, bevaringsværdige bygninger. Grønne områder og beplantning F.eks. parkområder, landskabskiler, skov, værdifuld beplantning, og adgang til og bruges af disse områder. Medfører projek- tet indgreb i et grønt landskab/område? 13
Naturbeskyttelse Dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed F.eks. ændringer i kvaliteten og omfanget af levesteder for planter og dyr. Fredede arter. Aktiviteter eller færdsel i naturen, der påvirker plante- eller dyrelivet. Naturbeskyttelsesinteresser F.eks. 3- sø, -mose, -overdrev, -å. Beskyttede jord- og stendiger, vandhuller, skovbyggelinie, strandbeskyttelseslinien, særligt beskyttelsesområde Det vurderes, at der ikke er særlige arter, herunder Bilag IV-arter og rødlistede arter, der påvirkes af planen. I områdets sydøstlige hjørne ligger en 3 beskyttet sø. Tilstanden af søen skal bevares med lokalplanens realisering. Dette vil der blive taget højde for i projektet. Naturgenopretning og -pleje F.eks. indgreb i beskyttede vandløb, lavbundsarealer eller potentielle vådområder Skovrejsning F.eks. skabes eller fjernes der skov? Miljøforhold Luft F.eks. luftforurening fra trafik og virksomheder. Er placeringen påvirket af luftforurening fra omgivelserne? Nærhed til landbrug? Lys og/eller refleksioner F.eks. bygningsoverfladers, belysnings, skiltes, trafikanlægs og køretøjers påvirkning i forhold til naboområder og trafikanter Jord F.eks. kortlagt jordforurening? Påvirkning af inde-/udeklima. Jordens overflade, anvendelighed, dyrkningsværdi. Nedsivning i jorden. Vind- eller vanderosion. Eftersom området udlægges til bolige forventes der ikke en øget luftforurening. Ikke relevant Der er ingen V1- og V2- forureningskortlagte ejendommen indenfor området. 14
Grundvand F.eks. Afstand til vandforsyningsanlæg/ - boringer. Risiko for nedsivning af forurenende stoffer. Drikkevandsforsyning/reserver. Overfladevand F.eks. udledning af organiske, uorganiske, toksiske stoffer til søer/vandløb Udledning af spildevand F.eks. mængde, betydning for recipient, renseanlægs kapacitet Området er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Nitratfølsomt indvindingsopland. Der bliver stillet krav til tekniske foranstaltninger for at mindske risikoen for forurening af grundvandet. Området er udlagt til separat kloakeret, og ved ny bebyggelse skal spildevand og regnvand separeres. Der etableres et nyt regnvandsbassin Regnvand fra bassinet ledes til rørlagte kommunevandløb nr. 11.1 Bjiselbæk Bassinet forsinker og renser vandet inden det ledes Bjiselbæk. Stenneskær renseanlæg har Kapacitet til at modtage og rense spildevandet fra området Støj og vibrationer F.eks. støjpåvirkning af omgivelserne. Er placeringen påvirket af støj fra omgivelserne? Trafikstøj! Lugt F.eks. udledning af stoffer der giver lugtgener. Er placeringen påvirket af lugtgener fra omgivelserne? Brand, eksplosion, giftpåvirkning Jf. f.eks. Risikobekendtgørelsen. Trafik og transport Sikkerhed/tryghed F.eks. ulykkesforebyggende tiltag, trafiksikkerhed Ikke relevant Ikke relevant 15
Trafikafvikling/-kapacitet F.eks. tilgængeligheden til området med bil, offentlig transport og for cyklende og gående. Øget trafikmængde? Ressourceanvendelse Arealforbrug F.eks. antal boliger pr. hektar. Energiforbrug F.eks. krav om lavenergibebyggelse. Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer Affald F.eks. Genanvendelse. Forøgelse af affaldsmængde. Transport af miljøfarlige stoffer. Befolkning og sundhed Social aktivitet En udlægning af området til boligområde vil betyde en øget affaldsmængde. Denne forventes ikke at have en negativ indvirkning på miljøet. F.eks. sikrer planen tryghed både generelt og i forhold til opholdsområder herunder overskuelighed, belysning mv.? Skabes fysiske samlingssteder og sikres adgang til faciliteter? Fysisk aktivitet F.eks. sikres rekreative områder og faciliteter og skabes gode adgangsforhold hertil, fremmes aktiv transport, m.v.? Social lighed i sundhed F.eks. mangfoldighed, sikres lige adgang, fremmes aktivt medborgerskab m.v.? Sårbare grupper F.eks. handicappede, tilgængelighed for alle? Sammenfatning Bemærkninger 16
Behov for miljøvurdering Ja Bemærkninger Planforslaget vurderes på baggrund af screeningen ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Vejledning Et (eller flere kryds) i det røde felt betyder, at planforslaget er omfattet af kravet om miljøvurdering. Flere kryds i det hvide felt kan betyde, at planforslaget er omfattet af kravet om miljøvurdering. Mange miljøpåvirkninger, som hver for sig er mindre betydende, kan tilsammen udgøre en væsentlig miljøpåvirkning, skal miljøvurderes. Kryds i det grønne felt betyder, at planforslaget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. 17