Forslag til tillæg nr. 20 til Kommuneplan om skovrejsning

Transkript

1 BILAG 3 TIL KU DE Screeningsskema Forslag til tillæg nr. 20 til Kommuneplan om skovrejsning Oversigtskort over Viborg Kommune. Ved udarbejdelse af kommuneplantillæg nr. 20 om skovrejsning er vurderet i alt 14 forslag til nye skovrejsningsområder; de er vist sammen med gældende udpegning i Kommuneplan Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20. Indhold og formål Formålet med tillæg nr. 20 til Kommuneplan for Viborg Kommune er at fremme skovrejsningen ved at udpege skovrejsningsområder de steder, hvor der er en konkret interesse for at rejse ny skov og hvor dette ikke er i konflikt med de øvrige hensyn, som Byrådet skal varetage

2 I kommuneplantillægget udpeges 10 nye arealer til skovrejsningsområder, 2 arealer udpeges til områder, hvor skovtilplantning er uønsket, og 1 område, der er pålagt fredskovspligt, ændres fra område, hvor skovtilplantning er uønsket, til neutralt område. I bilag 2 til sagen er hvert af de 14 forslag til nye skovrejsningsområder gennemgået og vurderet i forhold til landskabs- og naturforhold samt øvrige interesser, der er knyttet til det aktuelle område. Baggrund Byrådet besluttede den 26. januar 2011 at udarbejde et tillæg til Kommuneplan , som behandler de forslag til nye arealer til skovrejsning, som blev modtaget i offentlighedsfasen for forslag til Kommuneplan Byrådet besluttede også, at to af forslagene, som var af almen karakter, afventer revisionen af Kommuneplanen i Udgangspunktet var således 9 forslag til nye skovrejsningsområder. I foråret 2011 indkaldte Byrådet ideer og forslag til planlægningen. Her modtog Byrådet fire høringssvar med i alt 22 nye forslag til skovrejsning. 14 af disse har almen karakter og afventer revisionen af Kommuneplanen i De øvrige 8 konkrete forslag er vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget. Det viste sig undervejs, at 3 af disse forslag siden er noteret som fredskovspligtige og dermed sikret som skov. Grundlaget for udarbejdelsen af kommuneplantillægget er således 14 konkrete forslag. Forslagene behandles i bilag 2 og vurderes i forhold til landskabs- og naturforhold, samt øvrige interesser og bindinger, der er knyttet til det enkelte område Ved konkrete vurderinger af hvert enkelt forslag har forvaltningen anbefalet, at 12 forslag indgår i Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan om skovrejsning. Forslagene nr. 2 og 3 anbefales fastholdt som arealer, hvor skovtilplantning er uønsket. Disse to forslag indgår således ikke i planforslaget. Forhold til lovgrundlaget Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (Bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal Kommunen udarbejde en miljøvurdering, når der tilvejebringes planer inden for fysisk planlægning, hvis planen fastlægger rammerne for fremtidige anlæg eller arealanvendelser for projekter omfattet af bekendtgørelsens bilag 3 eller 4, eller hvis planen påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Forslaget til kommuneplantillæg er omfattet af bilag 4, 1d: nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse. Ifølge 3, stk. 2 skal planer, der fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller alene medfører mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning kun miljøvurderes, hvis de må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes, at planforslaget omfatter mindre ændringer på lokalt plan idet, de arealer, der udpeges, er af mindre omfang i forhold til de allerede udpegede arealer. ed Kommuneplantillægget udpeges 125,2 ha til skovrejsningsområder, og 37,2 ha til områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Skovrejsningsområderne i kommunen udgør herefter godt ha og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, udgør knap ha. Forholdet til anden planlægning Forhold til landsplanlægning Det er et nationalt mål, at Danmarks skovareal skal forøges, så skovlandskaber dækker procent af landets areal i løbet af en trægeneration ( år). Kommuneplantillæggets udpegning af flere skovrejsningsområder giver muligheder, som kan være med til at opfylde det nationale mål om mere skov. Forhold til statslige vandplaner Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke strider mod vandplanerne. Forhold til Den regionale Udviklingsplan Der er ikke emner i den Regionale Udviklingsplan, som kommuneplantillægget strider imod

3 Forhold til Byrådets Klimastrategi Det indgår i Byrådets Klimastrategi at planlægge for flere skovrejsningsområder. Kommuneplan for Viborg Kommune Kommuneplanens retningslinje nr. 4 handler om nye skove. ed kommuneplantillæg nr. 20 udvides retningslinjen med udpegning af dels nye skovrejsningsområder, dels nye områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Enkelte steder ændres gældende udpegning; dette fremgår af gennemgangen af de 14 forslag i vedlagte bilag. I vurderingen af de konkrete forslag til nye skovrejsningsområder er der taget hensyn til en lang række interesser i det åbne land, som varetages med kommuneplanens retningslinjer, f.eks. Landskabsværdier. Det kan fx. være værdifulde udsigtslandskaber og ådale, specifikke landskabstræk fx større landskabsfredninger samt geologiske værdier Lavbundsarealer i forbindelse med store dalsystemer Bevarelsen af en række specifikke naturværdier (f.eks. udpegede potentielle vådområder) og beskyttede naturtyper (heder, overdrev, moser, enge m.m.) Kulturarv - f.eks. fortidsminder Arealer, der er udlagt til fremtidige veje. ateriale til rådighed for screeningen Oversigt over statslige interesser i Kommuneplanlægningen 2013 Den regionale Udviklingsplan Kommuneplan for Viborg Kommune Data i miljøportalen ( Samlet vurdering Der er gennemført en screening (forundersøgelse) efter de kriterier, der er angivet i bilag 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. I screeningen er anvendt et skema med de miljøtemaer, en miljøvurdering skal omfatte (jf. 1, stk. 2). Skemaet fremgår bagest i nærværende dokument. I Kommuneplantillægget foreslås enkelte arealer inden for beskyttelseslinjer omkring fortidsminder samt arealer mellem fortidsminder, der ligger i grupper, udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Planforslaget påvirker ikke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. På baggrund af screeningen vurderes det, at planforslaget ikke medfører en væsentlig indvirkning på miljøet og er derfor ikke omfattet af krav om miljøvurdering af planer, idet de 12 forslag/arealer er vurderet i forhold til de givne landskabs- og naturforhold, samt de øvrige interesser, der er knyttet til de enkelte lokaliteter. Hensyn til f.eks. landskabstræk, natur, kulturarv, drikkevand, tekniske anlæg m.m. har indgået i vurderingen og haft betydning for udpegningen i planforslaget. Screeningen er udført i forbindelse med det indledende planarbejde, og screeningen har derfor haft indflydelse på planforslagets indhold. De negative indvirkninger, som planen jf. screeningen kunne have haft, er i nogle tilfælde ændret til neutral eller positiv indvirkning med hensigtsmæssige udpegninger af de enkelte arealer. Vurderingerne har i nogle tilfælde betydet, at en del af det enkelte areal ikke kan udlægges til skovrejsning, da dette vil stride mod andre interesser som Byrådet skal varetage i det åbne land. Denne konkrete vurdering af hvert enkelt areal har medvirket til at reducere planens indvirkning på miljøet. Berørte myndigheder: Realisering af planen kan kræve tilladelse, godkendelse eller dispensation fra forskellige bestemmelser. Det er vurderet, at følgende myndigheder er berørt af tillægget: inisteriet for FødevareErhverv og aturstyrelsen Kronjylland. De skal høres, inden der træffes endelig afgørelse om miljøvurdering jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer 4, stk

4 Kommuneplantillæg nr. 20 til Viborg Kommuneplan om skovrejsning Dato: Ikke aktuelt/ Ikke indvirkning Indvirkning Væsentlig indvirkning (medfører miljørapport) Ansvar: PL=Plan, =atur&vand, =Virksomhedsmiljø, V=Vej, B=Byggeri Begrundelser/bemærkninger: Vurdering af de enkelte forhold mv. By- og kulturmiljø & landskab Byarkitektonisk værdi F.eks. Bystruktur, Byprofil, Byafgrænsning, Visuel påvirkning, Særlige hensyn, sammenhænge mv. Landskabsarkitektonisk værdi F.eks. Værdifuldt landskab, Kystnærhed, Geologiske interesser, Terrænformer, Visuel påvirkning x PL/B Kulturarv og arkæologiske forhold F.eks.: Værdifulde kulturmiljøer, Jordfaste fortidsminder, Kirkebyggelinie, Arkitektonisk og arkæologisk arv. Bevaringsværdige bygninger. Grønne områder og beplantning F.eks. Parkområder, landskabskiler, skov, værdifuld beplantning, og adgang til og bruges af disse områder. edfører projektet indgreb i et grønt landskab/område? x PL PL/B PL/ Ikke aktuelt, da ingen af de 12 arealer ligger bynært. Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke påvirker den landskabsarkitektoniske værdi væsentligt. I den konkrete vurdering af hvert enkelt areal og i den efterfølgende konkrete udpegning har indpasning i forhold til omliggende landskab, herunder f.eks., kystnærhed, geologiske interesser, det givne terræn og den visuelle påvirkning af det omliggende landskab indgået som væsentlige forudsætninger for afgrænsningen af udpegningerne. Det kan ikke udelukkes, at der sker en landskabelig påvirkning med tilsløring af synlige fortidsminder, hvis der sker tilplantning lige uden for 100 m zoner omkring fortidsminder i udpegningerne G, I, K og. Se landskabsarkitektonisk værdi. aturbeskyttelse 3 1 Dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed F.eks. Ændringer i kvaliteten og omfanget af levesteder for planter og dyr. Fredede arter. Aktiviteter eller færdsel i naturen, der påvirker plante- eller dyrelivet. aturbeskyttelsesinteresser F.eks. 3- sø, -mose, -overdrev, -å. Beskyttede jord- og stendiger, vandhuller. Skovbyggelinie, Strandbeskyttelseslinie. Særligt beskyttelsesområde () /B Forslagen vurderes ikke at have en indvirkning på bilag IV-arter og andre særlige arter. Det vurderes at KP - tillægget ikke påvirker beskyttelseszoner omkring søer/åer/strande. Der vurderes ikke at ske påvirkning af beskyttede diger. Afgrænsningen er tilpasset de særlige beskyttelsesområder. Udpegning nr. 13 Der ligger beskyttet sø lige syd for bygningerne. Dette areal bør friholdes for skovrejsning. I forbindelse med godkendelsen af et konkret skovprojekt bør der stilles vilkår om, at arealet syd for søen friholdes for skov. Øvrige udpegninger vurderes ikke at påvirke beskyttede naturtyper

5 Ingen af udpegningerne vurderes at have indvirkning på udpegningsgrundlag i atura 2000-netværket. aturgenopretning og -pleje F.eks. indgreb i beskyttede vandløb, lavbundsarealer eller potentielle vådområder Skovrejsning F.eks. skabes eller fjernes der skov? PL/B ed planforslaget gives der mulighed for 136,5 ha ny skov. iljøforhold 3 1 Luft F.eks. luftforurening fra trafik og virksomheder. Er placeringen påvirket af luftforurening fra omgivelserne? ærhed til landbrug? ere skov bidrager positivt til en bedre biodiversitet og et bedre klima. Skove binder kulstof i biomassen ved at optage CO2 og tæller således positivt på CO2 regnskabet. Lys og/eller refleksioner F.eks. Bygningsoverfladers, belysnings, skiltes, trafikanlægs og køretøjers påvirkning i forhold til naboområder og trafikanter PL/V Jord F.eks. Kortlagt jordforurening? Påvirkning af inde-/udeklima. Jordens overflade, anvendelighed, dyrkningsværdi. edsivning i jorden. Vind- eller vanderosion. Grundvand F.eks. Afstand til vandforsyningsanlæg/ - boringer. Risiko for nedsivning af forurenende stoffer. Drikkevandsforsyning/reserver. ogle af de foreslåede skovrejsningsområder ligger i drikkevandsområder og bidrager på den måde til at beskytte grundvandet. Overfladevand F.eks. udledning af organiske, uorganiske, toksiske stoffer til søer/vandløb Udledning af spildevand F.eks. mængde, betydning for recipient, renseanlægs kapacitet Støj og vibrationer F.eks. støjpåvirkning af omgivelserne. Er placeringen påvirket af støj fra omgivelserne? Trafikstøj! /V Lugt F.eks. udledning af stoffer der giver lugtgener. Er placeringen påvirket af lugtgener fra omgivelserne? Brand, eksplosion, giftpåvirkning Jf. f.eks. Risikobekendtgørelsen

6 Trafik og transport Sikkerhed/tryghed F.eks. ulykkesforebyggende tiltag, trafiksikkerhed Trafikafvikling/-kapacitet F.eks. tilgængeligheden til området med bil, offentlig transport og for cyklende og gående. Øget trafikmængde? V V Ressourceanvendelse 7 Arealforbrug F.eks. antal boliger pr. hektar PL Dyrkningsjorder, der tilplantes, udgår af de umiddelbart tilgængelige arealer til produktion af fødevarer. De kan dog inddrages igen efter behov ved genopdyrkning - som kan være ressourcekrævende - og ved ophævelse af evt. fredskovspligt, som med de gældende regler kræver en myndighedsbehandling. Energiforbrug F.eks. krav om lavenergibebyggelse / PL Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer Affald F.eks. Genanvendelse. Forøgelse af affaldsmængde. Transport af miljøfarlige stoffer. Befolkning og sundhed 1 Social aktivitet F.eks. sikrer planen tryghed både generelt og i forhold til opholdsområder herunder overskuelighed, belysning mv.? Skabes fysiske samlingssteder og sikres adgang til faciliteter? Fysisk aktivitet x F Skov kan øge den rekreative værdi i kommunen, idet offentligheden har adgang til at færdes på stier og veje i private skove, der er større end 5 ha. Det er en forudsætning, at der er lovlig adgang til skoven. Se ovenfor F.eks. sikres rekreative områder og faciliteter og skabes gode adgangsforhold hertil? Fremmes aktiv transport? mv. x F Social lighed i sundhed F.eks. mangfoldighed, sikres lige adgang, fremmes aktivt medborgerskab? mv. F Det kan overvejes om nogle af områderne skal gøres særligt tilgængelige for gangbesværede / handicappede, men dette må nødvendigvis vurderes i hvert enkelt tilfælde i forhold til beliggenhed, tilgængelighed til og brug af området i øvrigt. Sårbare grupper Se ovenfor F.eks. handicappede, tilgængelighed for alle? PL/F Sammenfatning Bemærkninger Sammenfatning af antal krydser i hver kategori

7 Behov for miljøvurdering Ja ej Bemærkninger