INDRE BY BYDELSPLAN 2017

INDRE BY BYDELSPLAN 2017 Bilag 7 Referater af borgermøde med relation til bydelsplanen Indholdsfortegnelse Side 2: Borgermøde om fremtidens busser Side 2 6: Borgermøde med relation til bydelsplanen Side 7 10: Borgermøde om arkitekturpolitik Side 11 12: Workshop om udviklingen af Kulturhuset Indre By Side 13 14: Borgermøde om kulturinstitutioner i Indre By Side 15 16: Borgermøde om skole- og daginstitutionsbehovet i Indre By Side 17 21: Borgermøde om Vesterport banegrav Side 22 29: Offentligt dialogmøde om turisme i Indre By Side 29 33: Borgerdialog om hjemløse Side 34 37: Borgermøde om nattelivet i Indre By Side 38 39: Workshop om udviklingen af Lille Kongensgade 1

Referat af borgermøde om fremtidens busser Mødets kardinalpunkt var det strategiske busnet, som primært omhandler A- og S-busserne: Hvordan, og hvor skal busserne køre, når Cityringen med de 17 nye metrostationer står færdig i juli 2019? Ressourcer, miljø og buslinjer Økonomiforvaltningen og Movia præsenterede forskellige aspekter af Trafikplan 2016. Forvaltningen introducerede det strategiske busnet, der skal sikre, at ressourcerne bliver udnyttet så effektivt som muligt. Movia præsenterede dernæst deres plan om grønnere bustrafik, + Way samt deres forslag til nye linjeføringer. De nye linjeføringer skal sikre et stærkt samspil mellem A-busserne og de 17 nye metrostationer. Det nye system og linjeføringerne skal være med til at indfri målet om fossilfri bustrafik frem mod 2030. Afslutningsvis debatterede fem politikere fra Borgerrepræsentationen, den kommende trafikplan. Flot fremmøde Omkring 40 borgere var til stede, og de fik lejlighed til at stille spørgsmål og kommentere oplæggene. Blandt andet var der forslag om at omdanne Frederiksborggade mellem Nørre Farimagsgade og Nørre Voldgade til en bilfri zone med fodgængerareal og cykelstier, da området har potentiale til at blive et byrum med store kvaliteter. Busserne skulle så køre ad Gothersgade. Derudover blev det af flere borgere pointeret, at ikke alle er lige trygge ved at benytte metroen. Hvad mener lokaludvalget? Lokaludvalget tog de mange kommentarer og synspunkter til sig og vil bruge dem, når de den 13. oktober 2016 skal beslutte sig for et høringssvar om Trafikplan 2016. Du har fortsat mulighed for at give dit besyv med. Brug kommentarfeltet nedenfor. Referat af borgermøde om erhvervspolitik 5 oplægsholdere: o o o o o Signe Ingholt-Gaarde, Københavns Kommune Maria Auchenberg, KBH K Commerce & Culture Jesper Bengtson, HORESTA Rikke Kristiansen, Ejendomsforeningen Danmark Ole Hjorth, Sadolin & Albæk To politikere: o o Jakob Næsager (Kons.) Klaus Mygind (SF) Københavns Kommune: Københavns Kommune arbejder ud fra fire målsætninger, som er: 1. 5 pct. årlig vækst i BNP. 2

2. 20.000 nye private arbejdspladser. 3. Skal være en af de mest attraktive storbyer at bo i. 4. Virksomheder skal arbejde miljørigtigt og være socialt bærerdygtige. Københavns Kommune er ved at have genvundet niveauet fra 2008, hvor finanskrisen bankede på. 250.000 private arbejdspladser i København, hvoraf 126.000 er at finde i Indre By. Det skal være attraktivt at drive virksomhed i København. Turismen er en af årsagerne til at København klarer sig godt. 2015 var rekordår for overnatninger og passagerer i Københavns lufthavn. København skal blive bedre til at strømline transportprocessen, så turisterne hurtigt kan komme ind i byen. Turister bruger ca. 150 mio.kr. årligt i den københavnske detailhandel. KBH K: Indre By er kendetegnet ved at have færre butikker end tidligere. Store internationale kæder indtager i dag bybilledet omkring Strøget. De mindre butikker rykker ud i sidegaderne. København skal være en international shoppingby med et mangfoldigt udbud af butikker. Tæt samarbejde med Københavns Kommune inden 2020 skal der skabes 24.000 nye arbejdspladser. KBH K foreslår bl.a. at man ligesom i flere svenske byer nedsætter en forsamling, som eksempelvis kunne tælle de aktører, der er i Indre By. Det kunne være ejendomsejerne, kommunen, politiet, regionen og handelslivet ect. for at skabe en retning for byen, som alle kan stå inde for. HORESTA: Ifølge HORESTA svækker hotelmomsen hoteller og restaurationers mulighed for at være konkurrencedygtige. HORESTA arbejder på at få indført differentieret moms. I eksempelvis Tyskland, Norge, Sverige og Holland er momsen lavere end i Danmark i hotel- og restaurationsbranchen. Er begejstret for at udeserveringsafgiften er blevet ændret. De statslige rammevilkår kan HORESTA ikke påvirke. Men de kommunale rammevilkår arbejder HORESTA på at få ændret. Ejendomsforeningen Danmark: Udviklingen i Indre By er positiv kontra andre steder i Danmark. Den økonomiske tomgang i det centrale København er mindsket. Tomgangen i Indre By er samlet på 6,1 pct. i 2016, hvilket er et fald på 1,2 pct. siden 2015. Tomgangen i butikker er nede på 1,6 pct. i 2016. Tomgangen i lagerplads er steget siden 2015 fra 11,9 pct. til 13,3 pct. De fynske og jyske kommuner skaber de bedste rammer for ejendomsbrugere og ejere. 3

Middelfart var den mest ejendomsvenlige kommune i 2016. Københavns Kommune er nummer 93 i 2016, som er en forbedring på fem pladser siden sidste år. Ønsker en ren og præsentabel by, hvor fremkommeligheden er stor og parkeringsmulighederne mange. Sadolin & Albæk: Ejendomsinvesteringer skal anskues som et alternativ til aktier, obligationer, valuta, råvarer. Der bliver foretaget investeringer for at få et løbende afkast eller en kapitalgevinst. I Indre By er det særligt Strøgejendommene, der er efterspurgte. Sidegaderne til Strøget og bro- kvarterene er også interessante, da priserne er betydeligt lavere. Topleje-niveauet på Strøget og omkring Amagertorv er ca. 25.000 kr. pr. kvadratmeter. Indre By er et attraktivt område for ejendomsinvestorer. Både nybyggerier og ældre byggerier er efterspurgte. To typer af investorer i Indre By: o Ejendomme, der giver et sikkert løbende afkast (core og core+) Færdigudviklede ejendomme med stort cashflow, langsigtet investering med stabilt afkast. o Ejendomme med mulighed for værditilvækst (value-added). Udviklingsejendomme, hvor ejendomsforbedringer kan skabe værdi. Politikerdebat v. Jakob Næsager (Kons.) og Klaus Mygind (SF) Jakob Næsager: Jeg synes, overordnet, at Indre By i sit udtryk er kedelig. Der er for mange store kædebutikker, ligesom der er snavset og der flyder med tis og bræk i gaderne. Udtrykket er overordnet for ensformigt. Hvis vi eksempelvis kigger på Paris, så er byen kendetegnet ved, at der er mange mindre butikker, som er drevet af ejerne selv. Vi vil gerne skabe en mangfoldig by, hvor der er flere turister. Derudover vil vi gerne have, at København udvikler sig til at blive en messe- og konferenceby, da det uden tvivl vil øge omsætningen. Hvis konferencegæsterne under deres ophold får et positivt indtryk af København, så er der betydelig større chance for, at de kommer igen som turister med familien. Vi ønsker at byen får et internationalt snit, men vi ved også, at vi er i stærk konkurrence med Stockholm og Hamburg. Klaus Mygind: To planer 1. Greater Copenhagen som inkluderer hele Sjælland og Skåne. København skal være en international metropol. 4

2. Vi skal også sørge for at opbygge en differentieret by. Vi skal bevare københavnerstemningen og udvikle og implementere den i de kommende bydelsplaner. Vi står overfor en udfordring i handelsmønstret: specielforretningerne er udfordret, da nethandlen vinder mere og mere frem. Det vil ødelægge de traditionelle butikker. Vi skal have flere mennesker til byen. Det kunne være en ide at konvertere lagerbygninger til boliger. Renhold og natteliv skal have en stærkere styring. Flere borgerinitiativer skal skabe bedre løsninger. Borgerne skal tage ansvar. Kvaliteten af byen bliver udfordret af nattelivets hærgen. Som SF er synes jeg, at vi skal have et stærkere erhvervscenter. Jeg er særligt bekymret for boligmarkedet i København på grund af de voksende priser. Jeg er stærk tilhænger af kravet om 25 % almene boliger i nybyggerier. Wien er et glimrende eksempel by en by, der har et reguleret boligmarked, som betyder, at de kan holde priserne nede. Jeg mener, at boligmarkedet bør reformeres. Samarbejdet skal styrkes, selvom der er mange interesser, der skal mødes. Borgernes kommentarer i den åbne debat: Borger: Jeg synes, vi skal have flere beboere ind til byen, som betaler skat. Flere skattekroner kan blandt andet betyde flere penge til renhold i byens gader. Borger: Der er behov for mere styring. Henviser til kvalitetsturisme, da der er for meget ukontrollerbar turisme. Borger: Cafeer, der har nat-åbent, skal tvinges til også at have åbent om dagen. Så vil de også bekymre sig om, hvordan udearealerne foran deres cafeer ser ud i dagtimerne. Borger: Jeg mener ikke kommunen skal være en erhvervsvenlig by. Jeg mener, der er generelle adfærdsproblemer. Byen skal ikke signalere et stort værtshus, som den eksempelvis gør på Gråbrødre Torv. Borger: Jeg mener, at Strøget skal gøres til en vej med gennemkørsel a la Værnedamsvej. Det vil samtidig betyde, at butikkerne rykker ud i sidegaderne. Jakob Næsager: Skraldespandene i dele af Indre By bliver tømt 8 gange dagligt, altså hver tredje time. Vi skal være fremme i skoene, når store virksomheder skal placere et hovedsæde i Norden. Så skal vi sørge for, at det er os, de vælger. Det vil skabe øget omsætning og mindske ledigheden. Klaus: Indgangen til kommunen for erhvervslivet skal styrkes. Dem, der har udeservering, skal tage mere 5

ansvar. Det kan man eksempelvis håndtere i engelske byer så det bør vi også kunne i København. Affaldsmængden er skabt af måden, vi producerer varer på. Det synes jeg er stof til eftertanke. Borger: Hvem håndhæver reglerne i Indre By? Vi har mange regler, men ingen til at håndhæve dem. Jakob: I budgetaftalen for 2017 er der sat flere penge af til at håndhæve reglerne. Bent Lohmann: Fælles rengøringsdage er der ingen, der er interesseret i at deltage i, i Indre By. På Christianshavn deltager mange. Hvorfor deltager folk ikke i Indre By? Borger: København har behov for at rebrande sig selv. Klaus Bondam havde stor succes med at skabe et vildere København. Men i dag er der behov for nye tiltag. 6

Referat af borgermøde om arkitekturpolitik 18.00 18.05: Velkomst v. Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg 18.05 18.35: Oplæg v. stadsarkitekt Tina Saaby 18.35 18.50: Spørgsmål til Tina Saaby 18.50 19.05: Pause 19.05 19.35: Oplæg v. arkitekt Thomas Ringhof 19.35 20.25: Spørgsmål og kommentarer 20.25 20.30: Afrunding Deltagere: ca. 65 Referat: Oplæg v. stadsarkitekt Tina Saaby: Den nye arkitekturpolitik, som er i udarbejdelsesfasen og netop har været i første høring internt i kommunen, er den tredje i rækken. Københavns første arkitekturpolitik fra starten af nullerne tog ikke udgangspunkt i mennesker, men havde et stort fokus på, hvordan bygningerne så ud. Man tænkte ikke meget i byrum og mennesker, som er centrale fokuspunkter i den nye. Københavns Kommunes nuværende arkitekturpolitik Arkitekturby København er vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation i 2009. I 2009 havde man en strategi om,at København skulle være en metropol for mennesker. København skulle være CO2 neutrale og være verdens mest bæredygtige by. Den kommende arkitekturpolitik, som netop har været i første høring, tager udgangspunkt i alt det fysiske, som er ude byrummet i verden. Den nye arkitekturpolitik løber fra 2017 2025. Den tager udgangspunkt i Københavnerliv og dermed i de mennesker, der skaber byen. Tidlig dialog er en forudsætning for god arkitektur. Det er for eksempel tidlig dialog med lokaludvalgene. Arkitekturpolitikken har fokus på at skabe øjenkontakt mellem mennesker både dem inde i bygningerne, men også dem udenfor. Københavns unikke bydele skal ses i sammenhæng. Vi skal undgå lukkede fællesskaber. Arkitekturen skal tage afsæt i Københavns egenart. Forskelligheden skal styrkes. Kulturværdier skal accepteres og respekteres. Vi skal acceptere menneskers forskellighed. Som mennesker er vi selvfølgelig fortalere for det, vi selv er forelsket i, men vi skal også give plads til det, som vi ikke umiddelbart selv foretrækker. Byens baner jernbanerne, skal bevares og det skal vi være bevidste om, når vi udvikler byen. Radialgaderne skal tilpasses og der skal være sammenhæng. 7

København står over for to store udfordringer. - Flere mennesker flytter til byen. - Klimaforandringer med flere skybrud og stormflod i København som. Derudover kan det give et overophedningsproblem. Tematikker for den kommende arkitekturpolitik: Den kommende arkitekturpolitik er bygget op om tre tematikker, der hver har tre underprincipper. 1. Arkitektur, der fortæller 2. Bygget til Københavnerliv 3. Ansvarlig bygget. 1. Arkitektur, der fortæller: Princip 1. Byens arkitektur skal tage udgangspunkt i byens nuværende egenart. Axel Tower som eksempel. Alle linjer er velvalgte. Identiteter skal bevares og udvikles. Vi skal bevare udtrykket, men ikke være et museum, hvorfor kombinationen af bevaring og udvikling er et must. Princip 2. Byg videre på egenarter, så forskelligheden og det unikke styrkes Princip 3. Bygninger, bymiljø og byrums eksisterende kulturværdier skal respekteres. 2. Bygget til Københavnerliv: Princip 1. Bygninger, byrum skal udvikles med mennesket i centrum. Variationen af bygninger og boligmasser eksempelvis Papirøen. Der skal være plads til fællesskaber og borgerinitiativer. Bevægelse skal tænkes ind i udformningen af arkitekturen, så der bliver skabt naturlige rum for bevægelse. Det skal eksempelvis være hurtigere at gå eller cykle end ved at tage bilen. 3. Ansvarligt designet: Princip 1. Bykvaliteten skal styrkes gennem klimatilpasning og energioptimering Princip 2. De fysiske rammer skal bidrage til ressourceoptimering. De skal være hurtigere at gå og cykle end køre bil. Princip 3. Robusthed i bygninger og byrum. Bygningerne skal have en langsigtet værdi. Spørgsmål fra borgere og svar fra Tina Saaby: Borger: Axel Towers og BLOX det højeste tårn på Axel Towers skal ikke være højere end Kuplen på Axelborg. Kigger I på lokaltegningerne efter høringerne? Jeg synes tit, at borgernes bekymringer og bemærkninger bliver glemt. Jeg synes eksempelvis hele tiden, at København bliver højere? Tina: Ja, vi tjekker tegningerne. I forhold til Axel Towers så er højden, som det er aftalt. Borger: Alle lokalplaner er efterhånden dispensationer, der giver højere bygninger, mindre grønt. Eksempelvis Sundholmen, som er en unik bygning. Der er blevet sat noget op, der minder om et 8

fængselshegn. Borger: Dagslys er vigtigt for byen og menneskene. Højhuse skaber vind og skygge. Tænker i det ind i den nye arkitekturpolitik? Tina: Der er retningslinjer for hvordan vi snakker højhuse mere end man har gjort tidligere. Højhuse skal være slanke og stå som pejlemærker. Ligesom de gamle rådhustårne og spir. Bent: Hvad med Postgrunden? Tina: Postgrunden er et godt sted, at have et pejlemærke. Men man skal ikke lave syv højhuse. De vil fremstå som en klump. Borger: Hvad gør man for at sprede turisterne? Tina: Cityringen vil automatisk sprede turisterne. Vi synes at bylivet skal spredes så meget som muligt. Det er også noget, som vil indgå i den nye arkitekturpolitik. Borger: Bydele skal være unikke. De skal have deres egen egenart. Københavns Kommune vil lave institutioner og skoler, der er fuldkommen ens. Med samme arkitekter og materialer. Det styrker vel ikke egenarten? Tina: Det er en politisk beslutning, som reelt set er en spareøvelse. Der inddrages heldigvis flere forskellige arkitektteams. Selvfølgelig skal der ikke placeres den samme børnehave alle steder. Thomas Ringhof: København er en fredelig by i en menneskelig skala. Vi har bygninger fra omkring 1740 eksempelvis Arkitektforeningens bygning. København har mange arkitekturtider, som passer ind i byens udtryk. Der er også plads til knap så flotte bygninger, og det er med til at skabe byen og give byen et varieret udtryk. Arkitektforeningen var frontløber i forhold til, at landets kommuner skulle udvikle en arkitekturpolitik. En arkitekturpolitik er med til at skabe et solidt fundament for byers udvikling. Byerne vokser vi har kun set toppen af isbjerget. Byernes nye udfordringer er Klimasikring Energiforbrug Infrastrukturen København skal være en by, der kan rumme en forskellighed og diversitet. Vandrummet er blevet udbygget betydeligt siden midten af 80 erne.1985 udskrev kommunen en konkurrence om Københavns Havn. Havnen er efterfølgende blevet befolket og taget i brug. Vi skal give plads til forandring og udvikling. Byen skal kunne modtage forandringer og det er Københavns styrke. En forandring er eksempelvis Industriens Hus, hvor lysreklamerne er hovedideen. Det er der mange meninger om, men Københavns Rådhus på den ene side af HC. Andersens Boulevard og Industriens Hus på den anden side lukker rummet ved HC. Andersens Boulevard. Det fungerer godt. 9

Berlin tackler diversitet anderledes end København gør. I Berlin finder man eksempelvis Townhouses, som er inspireret af proportionerne på husene i Amsterdam. I Berlin havde man en stor grund, som blev skåret i mindre skiver med hver deres lille lokalplan. Det har betydet, at de huse, der er bygget, er forskellige og har deres helt egne kendetegn. Hvis ikke der havde været moderne arkitekter i 30 erne, hvordan havde den nuværende arkitektur så set ud i dag? Uden forandring vil Indre By blive et museum. Spørgsmål fra borgere og svar fra Thomas Ringhof: Borger: I Berlin er der eksempelvis mange flere træer end der er i København. Det mangler København. Thomas: Det er rigtigt, der er mange træer i Berlin. Det vestlige Berlin kan godt minde en del om Frederiksberg. Bent Lohmann: Gadebredden i København er betydeligt mindre, end den er i Berlin. Hvad er forskellen på København og Berlin? Thomas: Forskellen er mere liv. Berlin er et meget levende sted. Og så er det nemmere at parkere i Berlin. Tyskland elsker jo biler. Borger: Man burde beplante Sortedamssøen ved Østerbro. Der er så mange alger. De siv,der står ved Skt. Jørgens Sø, har en rensende effekt. Bent: Det er vigtigt at bemærke, at Skt. Jørgens Sø er dybere end Sortedamssøen, som er meget lav. Borger: Rengøring og renhold er vigtigt. Den manglende rengøring svækker arkitekturen, når der ikke bliver gjort rent. Bent: Hvad er det for en Københavnerliv, vi skal have? Thomas: Jeg synes eksempelvis at det offentlige byrum forsvinder i Strædet, hvor det hele er et. Man vil gerne have den farvestrålende købegade. Borger: Jeg synes Strædet er den bedste gade i København. Der er både plads til gående, cyklister og biler. Der er ingen regler og alle tager hensyn til alle og sådan burde det være over hele byen. Derudover synes jeg at glasfacaderne på Industriens Hus har den modsatte effekt. Du siger, den er med til at lukke rummet, men jeg synes den forlænger byrummet. Borger: Hvem skal vedligeholde de træer, der bliver opsat, når der bygges nyt? Hvem skal varetage træerne? Der er alle sammen gået ud efter 3-4 år. Bent: Kommunen vil gerne tilføre flere træer til byen. Der er en strategi, der skal give København 100.000 nye træer. Borger: Hvor stammer granitten fra? Pris og kvalitet hænger sammen. Vi skal finde andre leverandører. Thomas: Det er muligt at få oversøiske byggematerialer i ordentlig kvalitet og som stammer fra stenbrud med ordentlige forhold.. I kan stille krav om, hvor materialerne skal komme fra. 10

Workshop om udviklingen af Kulturhuset Indre By Der var mange mennesker og et væld af gode ideer, da vi den 18. januar 2017 afholdt visionsaften med forskellige workshops om udviklingen af Kulturhuset Indre By. Efter en rundvisning i kulturhuset og en introduktion til kulturhusets historie og muligheder arbejdede de fremmødte borgere i forskellige workshops for at diskutere, hvordan vi i fællesskab kan skabe det kulturhus, borgerne ønsker. Kommunikation og synlighed i hele Indre By Som grundlag for visionsdagen havde Indre By Lokaludvalg gennemført en borgerpanelundersøgelse i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen om, hvordan Indre Bys borgere forholder sig til kulturlivet i almindelighed og Kulturhuset Indre By i særdeleshed. Undersøgelsen viste, at der er et manglende kendskab til kulturhuset blandt borgerne i Indre By, og at der derfor er behov for, at kulturhuset forbedrer sin kommunikation. Det blev afspejlet i workshopdebatterne, hvor tre af de fire workshopgrupper endte med at diskutere, hvordan Kulturhuset Indre By kan skabe mere synlighed om sine aktiviteter og tilbud i hele Indre By. Blandt forslagene, som blev noteret ned, var et forslag om at lave en kulturhusavis, hvor man både kan gøre opmærksom på aktiviteterne i kulturhuset og borgernes muligheder for selv at sætte aktiviteter i gang i kulturhuset med vejledning af kulturhusets medarbejdere. Der blev peget på vigtigheden af, at der bliver igangsat en fortælling om, at Kulturhuset Indre By er stedet, hvor man kan komme og udleve sine gode idéer i fællesskab med andre. Der var også et ønske om, at Kulturhuset Indre By i højere grad skal lægge lokaler til borgermøder, ligesom det skal deltage i kulturprojekter i Indre By i samarbejde med andre kulturinstitutioner i Indre By for at tiltrække et nyt publikum. Hvis Kulturhuset Indre By skal stå sig bedre i konkurrencen med de mange andre kulturtilbud i Indre By, er det nødt til at åbne sig op både kommunikativt og fysisk for at få mere power. Der blev skelet til kulturhuset Absalon på Vesterbro og talt om behovet for en skarp identitet, som er let og hurtig at afkode, plakater med et månedsprogram og annoncer i Cityavisen. Ligeledes var der fokus på facaden, der skal kommunikere husets muligheder og for eksempel kan udsmykkes af lokale kunstnere. Alternativ indretning og brug af lokaler Undervejs blev der også kigget på de muligheder, udenomsarealerne giver, fx happenings på pladsen i sommerperioden, hvor folk bliver opfordret til at være med til at male væggene, lave blomsterbede osv. Der var enighed om, at huset allerede skal summe, når man kommer til pladsen udenfor. Ved at skabe en 11

berlinerstemning med containerværksteder foran huset, pyramidetrapper i træ til at sidde på og sætte glas i portene ind til salen, vil der dels blive skabt liv i uderummet og dels vil livet og aktiviteterne i kulturhuset blive synlige. Der var også ønsker om at udnytte taget, hvad enten det skulle være i form af en udbygning med ungdomsboliger eller en taghave. I cafeen var der fokus på at skabe en hyggelig og mere intim stemning ved at lave en opdeling af rummet for eksempel af gamle vinduer og af planter, så der bliver små hyggekroge, en læsekrog med et lille bibliotek. Desuden ønskede man nogle installationer til at hænge i loftet for at skabe intimitet og bedre akustik. Der var også fokus på forbedringer af mødelokalerne på første sal, primært ved at give rummene identitet. Det kan ske ved at trække på kulturhusets historie og udsmykke lokalerne med gamle fotos fra dengang, huset var en sporvognsremise. Derudover var der ønsker om at åbne op og lave glasvægge fra begge lokaler ud mod cafeen, ligesom den ene halvdel af svalegangen bør inddrages i mødelokalet. Workshoppen har givet masser af input til det videre arbejde med at udvikle Kulturhuset Indre By, og det bliver spændende at følge med i, hvordan kulturhuset og Indre Bys borgere i fællesskab får gjort de mange drømme til virkelighed. 12

Referat af borgermøde om kulturinstitutioner i Indre By Borgerkommentarer. Der burde være dage med gratis entre a la bymuseet i Wien og i Paris. Tidligere var der eksempelvis mange besøgende indvandrere på museerne, og de kommer ikke længere i dag. Oftest pga. priserne vil jeg tro. Billetstrukturen bør målgruppeindrettes, så det eksempelvis er billigere for studerende, kontanthjælpsmodtagere og pensionister. Kontanthjælpsmodtagere har eksempelvis færre penge end pensionister, men får ikke rabat, som pensionisterne gør. Det burde der blive lavet om på. Fællesbillet til de forskellige kulturinstitutioner og årskort til museerne i København: Til turister er der eksempelvis lavet et Copenhagen Card, der giver adgang til 73 museer og attraktioner i København og på Midt- og Østsjælland. Navnet Københavns Museum er ikke retvisende, da det netop viser Københavns historie, hvorfor det tidligere navn København Bymuseum var mere passende. Flere offentlige toiletter i Københavns Kulturkvarter. Det ville være en ide, at oprette en historieklub/ forening / netværk, som henvender sig til alle historieinteresserede. Svar: Der arbejdes på at etablere en venneforening og erhvervsklub. I Brønshøj og på Amager findes historieklubber. Skiltning og reklamer bør udvikles af kunstnere, der kan udvikle et bestemt udtryk til museet. Charlottenborg Kunsthal er et skrækeksempel på dårlig reklame/ facadeudsmykning. Tidligere stod der tre akacie-træer på pladsen foran Thorvaldsens Museum. I dag står der kun et. Træerne bør genplantes, da det er en del af Thorvaldsens symbolske begravelse. Adgangsforholdene og parkering skal forbedres. Kulturkvarteret skal tage hensyn til både beboere og besøgende. Gehl Architects har lavet en byrumsanalyse af Kulturkvarteret.Link: http://www.mynewsdesk.com/dk/nationalmuseet/documents/byrumsanalyse-udfoert-af-gehl- architects-for-partnerne-bag-koebenhavns-kulturkvarter- 54219?utm_campaign=send_list&utm_medium=email&utm_source=sendgrid Etablering af en museumsbus (shuttlebus), som forbinder Københavns Kulturkvarter. I bussen skal det være muligt at købe en samlet billet til alle museer i Kulturkvarteret. Det er vigtigt, at originaleffekterne bliver stående og ikke bliver sendt i kælderen. Ikke alt skal digitaliseres. 13

Åbning af biblioteket på Rådhuset, hvor et meget begrænset udvalg kunne stå til udlån. Folk er stadig interesseret i at se det gamle bibliotek. Det kunne være en mulighed at gøre Dantes Plads mere attraktiv med flere bænke og mere belysning, og gennem mindre reklamer henvise til Kulturkvarteret. Flere kort over kulturkvarteret på forskellige steder rundt i byen. Svar: Kortene kan købes på Thorvaldsens Museum og i Nikolaj Kirke. Bedre renhold af kulturkvarteret. Beboere skal have muligheden for at bidrage til renhold. Interesserede kan læse mere på www.posegang.dk Det kunne være en ide sætte modellen af Middelalderbyen i stand og placere den på et sted i byen, hvor folk kan se den, og hvor den er beskyttet om natten. Modellen kan evt. placeres i Tivoli for også at skabe noget reklame for kulturkvarteret. Den oprindelige model er meget medtaget. En ny kunne bør evt. laves i beton. Det er en spøjs ide, at udleje byens museer til privatbrug. Svar: Det er en nødvendighed at leje ud, da det offentlige tilskud ikke bliver større. Det er vigtigt at bemærke, at hver gang der lejes ud, påvirker det ikke brugerne af museerne. Byvandringerne kommer tilbage, når institutionerne er endeligt på plads. De vil blive tematisk opdelt ligesom de også tidligere har været. Det kunne være en ide, at tegne ruter op, hvor historiske personer har gået. Flere steder i byen er der under vejnavnene end mindre fortælling. Det er et rigtig godt initiativ. 14

Referat af borgermøde om skole- og daginstitutionsbehovet i Indre By Oplægsholder Katrine Madsen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen Der vil frem mod 2032 være et merbehov på 500 dagtilbudsgrupper. Målet er skabe 3-4 spor på hver skole i fremtiden. Det betyder, at der skal bygges 15 nye folkeskoler. I København er der pt. et kapacitetsproblem som bl.a. skyldes at familier bor længere tid i byen end de gjorde tidligere. Antallet af 0-15-årige forventes at stige i Indre By og på Østerbro. 35 % af skolebørnene i Indre By går på privatskoler. Hvis dette tal falder og flere i fremtiden tilvælger folkeskolen, vil der ikke være plads på disse. I København er der mangel på skolegrunde. Det betyder, at kommunen planlægger at lave et såkaldt strukturgreb, hvor man evt. lægger skoler eller daginstitutioner sammen. Samtidig er det en mulighed at udflytte klasser (enten 1 dag om måneden, uge hvert halve år) det vil skabe plads til en ekstra skoleklasse. Klasserne skulle så besøge virksomheder, modtage undervisning ude i byen eller ude i naturen. Kommentarer fra borgere Udflytning er klasser er en lappeløsning, og det skal ikke være en tvunget løsning. Der skal være plads til alle klasser. Det er vigtigt, at hver klasse eksempelvis har sit eget klasseværelse. Et såkaldt hjemklasse-princip. Det kunne eksempelvis være en oplagt mulighed at genåbne Nørrevold Skole, som blev lukket i 1991. De 35 % af børnene, der går i privatskole er en konsekvens af de dårlige kår, der er på byens folkeskoler. Udflytning af klasser kræver store menneskelige kompetencer og færdigheder. Og følger de med er spørgsmålet. For år tilbage opererede man i nogle danske skoler med begrebet vandreklasser, som var klasser der aldrig havde deres eget klasseværelse. Forældre fravælger folkeskolerne, hvis ikke deres børn kan få lov til at gå sammen. For at børnenes faglige niveau og tidlige indlæring kan blive styrket kræver det bl.a. gode fysiske rammer. Dertil kommer at nomeringen skal være retvisende der skal være tid til at værne om det 15

enkelte barn. Det enkelte barn bliver ikke set, hvis der eksempelvis er 300 børn de københavnske institutioner. Det er eksempelvis sådan, at de børn, der ikke udvikler sig nok i de første par år af deres liv nærmest halter efter resten af deres skolegang. Det kan på sigt have samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis de skal have ekstra støtte på et senere tidspunkt, hvis de bliver analfabeter, kontanthjælpsmodtagere, misbrugere mm. Det afgørende af børnenes sociale færdigheder bliver styrket. Skoler opfattes ikke kun som et sted, hvor man lærer at regne og skrive. Børn identificerer sig igennem skolen, og det risikerer man at miste ved at have fokus på udflytning. Det er vigtigt, at skolerne ikke bliver store og uoverskuelige for børnene. Det er trods alt deres rum og deres arbejdsplads. Mindre skoler er helt sikket med til at styrke sammenhængskraften og tilhørsforholdet til de mindre skoler. Man kan stille spørgsmålstegn ved det store koordinerings- og struktureringsarbejde, der bliver hvis hele klasser konstant skal ude i byen. De penge kunne man eksempelvis bygge nye skoler for. 16

Referat af borgermøde om Vesterport banegrav Tirsdag den 14. marts kl. 18.30 21.00 i Palads Teatret. Velkomst v. Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg Bent Lohmann bød velkommen og fortalte indledningsvist om formålet med mødet. Lokaludvalget ser mødet som en god anledning til at blive klogere på både planer og processer for projektet. Det er blandt andet spørgsmål vedrørende trafik, udvikling af flere centrale bydele, parkeringspladser og om der er tænkt i alternative løsninger, så Palads Teatret måske kan blive bevaret. Bent Lohmann præsenterede ligeledes aftenens program og oplægsholdere. Oplæg v. Diddi Maja Thiemann fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Mads Laursen fra Økonomiforvaltningen Diddi Thiemann præsenterede indledningsvist de forudsætninger, der ligger til grund for det videre arbejde med udviklingen af Vesterport banegrav. Forudsætningerne indeholder blandt andet, hvilke trafikale konsekvenser projektet medfører, forslag om reducering til en karré, at projektet bør forholde sig til byens historie og forsøge at bevare Palads Teatret. Diddi Thiemann fremlagde videre beslutningen, som den blev truffet af Teknik- og Miljøudvalget. Teknik- og Miljøudvalget har blandt andet et ønske om flere bolig-m2, en samlet trafikplan for området, offentlig adgang, gode byrum, en arkitektonisk bearbejdning af bygningerne samt øget begrønning. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i deres videre arbejde fokusere på støj fra veje, støj og vibrationer fra banen, luftforurening fra dieseltoge, sol, skygge- og vindforhold, placering af friarealer byrummenes indretning og funktion, parkering og præcis placering af byggefelter. Mads Laursen fortalte om kommuneplanen, og at rammen skal ændres fra to S3- og S2-rammer til en S3*- ramme med højere bebyggelsesprocent, højhuse, der kan blive højere end SAS-bygningen, og et evt. lavere krav til friarealer for erhverv. Der bliver snarest sendt et forslag til kommuneplantillæg ud i forudgående offentlig høring, hvor man på Blivhoert.kk.dk kan afgive sit høringssvar, kommentarer og gode idéer til områdets videre udvikling. 17

Oplæg v. Henrik Thomas Fauerskov fra WERK-arkitekter Henrik Thomas Fauerskov fremviste indledningsvis en graf, der viser de seneste tyve års befolkningsudvikling i København. Det er anslået, at København vil stige med cirka 1000 nye indbyggere hver måned over de kommende 10 år. Det betyder samtidig, at der skal tænkes i nye byrum, boliger, flere arbejdspladser og flere rekreative områder. Området omkring banegravene er i dag karakteriseret ved transittrafik og indbyder ikke til ophold. Formålet med projektet er at omdanne området til en rekreativ bydel, der skal forbinde Østre Anlæg og Tivoli i et grønt stræde. Byggeplanerne skal tage udgangspunkt i den velkendte københavner karréstruktur, hvor der skal implementeres forskellige bygningsudtryk og funktioner. Tårnene, som er en del af projektet, skal følge det københavnske princip, som er tårne, der er placeret på en base. Derudover er der fokus på, at de vigtige kig igennem byen bliver bevaret, og at voldanlæggets grønne karakter bliver genindført. Området skal være mangfoldigt; det skal være et område, hvor kultur, grønne områder, byliv, events og cyklister mødes og danner en synergi, så det fungerer som et nyt mødested i bydelen. Oplæg v. Arne Høi, Kunstakademiets Arkitektskole Arne Høi fra Kunstakademiets Arkitektskole lagde ud med at forklare, at den betydning, som vi hver især tillægger Palads Teatret, hviler på egne erfaringer og følelser og kundskaber. Bygningen kan således have forskellige værdier for forskellige personer og faggrupper. Derfor anvender man særlige og fastlagte kriterier, når man udpeger en bygning som enten verdensarv, bygningsfredet eller bevaringsværdig. Ved udpegning af bevaringsværdige bygninger som Palads anvender man oftest SAVE metoden, hvor man vurderer bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier samt bygningens originalitet og tilstand. Det er kommunerne, der udpeger de bevaringsværdige bygninger. I Danmark har vi cirka 9.000 bygninger, der er fredede, hvoraf de cirka 1.800 er i København. Derudover skønner man, at der er cirka 400.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark. Ifølge Arne Høi er det vigtigt, at byen ikke står stille, og det er vigtigt, at man udvikler byen, men med respekt og med udgangspunkt i systematiske analyser og vurderinger af det eksisterende. Oplæg v. Jakob Lange, Foreningen Hovedstadens Forskønnelse Ifølge Jakob Lange bør vi orientere os mod Frederiksstaden, som er æstetisk flot, inden, vi begynder at projektere og bygge nyt. Det flotte udtryk, der i dag er i Frederiksstaden, skyldes at kongen den gang forærede grundene væk men i samme ombæring stillede krav til byggerierne. Vi skylder derfor os selv at stille højere krav til nye projekter og bygninger. Vi er kommet ind i en ond spiral, hvor der bliver bygget massivt, idet grundpriserne er høje. Københavnerne bliver taberne, når sælger og køber danner front. 18

Derudover undrer det Jakob Lange, at anerkendte arkitekter ønsker, at lægge navn til nogle af de bygninger, der skyder op i byen. Det må være kravet, at den kommende arkitektur er enestående, publikumsorienteret, og at det samtidig respekterer Middelalderbyen, Voldområdet fra Kastellet til Tivoli. Ifølge Jakob Lange er der flere skrækeksempler på dårlig arkitektur, der inden for de seneste år er skudt op såsom Østerport station, Postgrunden, IKEA, området omkring Tivoli og Carlsberg Tårnet. Jakob Lange mener afsluttende, at politikerne på Rådhuset skal tænke sig grundigt om, inden der bliver sagt ja til nye byggeprojekter. Kommentarer og spørgsmål Spørgsmål: Har man overvejet at bygge ud mod H.C. Andersens Boulevard og Jarmers Plads og derved sprede tårnene ud? WERK: I processen har vi været vidt omkring om det skulle vende den ene eller anden vej. I sidste ende er vi ude i nogle tekniske ting og noget omkring fortidsmindebeskyttelse. Det er årsagen til, at vi ikke kan bygge i netop det området mod H.C. Andersens Boulevard og Jarmers Plads. Spørgsmål: Hvorfor er politikerne ikke blevet informeret om de høje bebyggelsesprocenter i projektet? TMF: Politikerne er blevet informeret om bebyggelsesprocenterne. Bebyggelsesprocenten beskriver det areal, der er bygget på og det areal, der ikke er bygget på. Vi skal ikke have fokus på tallet, men kvaliteten af volumenerne, og om man får det lys og luft, der skal være. I Københavns Kommune kigger vi først på livet mellem husene, så kigger vi på byrummene, som skal rumme mangfoldighed og være funktionelle og så kigger vi til sidst på bygningerne. Spørgsmål: Hvorfor vil DSB gå ind i dette projekt skal projektet finansiere den fejlslagne investering i DC4- togene? DSB Ejendomme: DSB Ejendomme er sat i verden for at udvikle og sælge ejendomme. Det provenue, som DSB Ejendomme generer, går ind i moderselskabet DSB. Spørgsmål: Vi skal byde ideer og fornyelse velkommen i byen. Det er vigtigt, vi beholder miljø, charme og attraktionsværdi. Vi skal bevare det, der er værd at bevare og ikke partout være imod projektet bare for at være imod. I Palads har vi noget, der er unikt. Kan hovedmuren ud mod Axeltorv ikke blive bevaret, så man bygger bagud? Som borgere har vi ret til udsyn og luft. Kommentar: Turisterne kommer for at opleve den smukke Middelalderby vi skal bevare facaderne. Turisterne kommer ikke for at se højhuse. Spørgsmål: Er det muligt at lave en skyline med alle de nye tårne? 19

TMF: Det er muligt at lave forskellige illustrationer af Københavns skyline, med hvilke højhuse, der er undervejs og hvilke, der er besluttet. På Københavnerkort kan man se de højhuse, der er blevet besluttet. Når vi laver projekter opsætter vi de nye tårne ved siden af den skyline, som København har i forvejen. Det vil vi også gøre i denne sag, men det vil først blive gjort i det videre arbejde. I det videre arbejde vil der blive lavet analyser og illustrationer, der viser, hvordan de nye højhuse eventuelt påvirker Københavns skyline. Spørgsmål: Det grønne strøg er dejligt initiativet er rigtig godt. Ideen med at lave slanke tårne holder ikke helt, da de ser tykke og massive ud kunne man sætte reelle spir på de kommende tårne i projektet? Og hvorfor to hoteller? Ét ville give mere plads til grønne områder. WERK: Spirene kunne være interessante. Vi vil gerne styrke den københavnske egenart. Det grønne strøg er måske ikke illustreret grønt nok. Men det er et grønt område med træer, græsarealer og måske endda grønne siv. Det grønne element er vigtigt for byen. I forhold til hotellerne er intet fastlagt, da vi er stadig i visionsfasen. Spørgsmål: Man bør overdække hele banegraven og bygge en busterminal. Jeg undrer mig over den politiske proces af indstillingen fremgår det tydeligt, at det er et klart nej fra forvaltningens side. Det er valg-år. Det er nu man skal tage politikkerne i ed man skal lytte til forvaltningen. DSB Ejendomme: Hvis hele banegraven bliver overdækket, så kommer man ind i jernbaneregulativet vedrørende tunneller, og det stiller store krav til brand og udluftning. Derfor er det ikke en fuld overdækning, der er planen. Det kan bedst forklares på den måde at de nuværende broer bliver udvidet. Spørgsmål: I Tivolis Venner er vi imod højhuse i Indre By. Det undrer mig, at man ikke skeler til Rambølls undersøgelse fra 2006, der fastslår 86 % af borgerne er i mod højhusbyggerier og 75 % er imod byggerier over fem etager. Hvorfor har vælgerne ikke en større gennemslagskraft? Kommentar: Mere grønt eksempelvis grønne bakker i Vester Farimagsgade, så man kan kigge ned på togene. Man bør lave Palads om til et kulturhus gerne med et par biografsale. Spørgsmål: Det ville være en ide, at lave en idekonkurrence om det gode liv på banegraven? Spørgsmål: Ifølge Nordisk Film egner Palads sig ikke som biograf. Hvad mener man med det? Jeg kan ikke finde grunden? Nordisk Film Biografer: Vi er glade for at drive biograf i bygningen. Men vi kan også se muligheder i projektet. Vi kan godt fortsætte med at drive biograf her, men vi oplever at vores gæster efterspørger en række krav, der er svære at imødekomme. Det er blandt andet krav til størrelsen på lærred, stole, teknik og lyd og så hele den udvendige vedligeholdelse af en over 100 år gammel bygning er problematisk. 20

Kommentar: Det er den første bygning, der er bygget til biograf. Den er værd at bevare. Den omkringliggende flotte arkitektur forsvinder ved dette projekt. Der kommer glasfacader over det hele, og det ødelægger den københavnske charme. Kommentar: Projektets høje tårne matcher ikke den nuværende skyline i København. Vi skal værne om vores unikke skyline og ikke bygge højt. Eksempelvis kunne kultiverede byer, som Rom og Venedig ikke finde på at bygge høje bygninger i deres gamle flotte byer. Vi skal huske, vi ikke får mere af det gamle derfor er det gamle værd at bevare. 21

Referat af offentligt dialogmøde om turisme i Indre By Tirsdag den 21. marts kl. 18.00 21.00 i Bethesda Velkomst v. Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg Bent Lohmann bød velkommen og fortalte indledningsvis om formålet med mødet: Mødet skal ses som et led i udarbejdelsen af den bydelsplan, som Indre By Lokaludvalg skal aflevere lige om lidt. Lokaludvalget ser mødet som en god anledning til at blive klogere på hvordan turisme i Indre By kan spille sammen med det øvrige liv i bydelen, ligesom lokaludvalget gerne vil have belyst de potentialer og udfordringer, der er ved en stigende turisme i Indre By. Bent Lohmann præsenterede ligeledes aftenens program og oplægsholdere. Oplæg v. Steen Juhl Olesen, medlem af Indre By Lokaludvalg Steen Juhl Olesen præsenterede til en start de tanker og problematikker om turisme i Indre By, der har været fokus på i lokaludvalget. Lokaludvalget oplever en kraftig forandring i turismen i disse år. Dette tilskrives blandt andet billigere transportmuligheder, der betyder, at flere har råd til at rejse oftere, ligesom turister pga. Airbnb har fået mulighed for at vælge en autentisk overnatningsform i lokale borgeres hjem. Lokaludvalget er bevidste om de mange arbejdspladser og den betydelige omsætning, turismen i Indre By skaber, men samtidig skal vi have fokus på ikke at få en negativ udvikling som i andre europæiske storbyer, hvor turismen har taget overhånd. Lokaludvalget vil derfor gerne sætte fokus på, hvad det er, vi skal tilbyde turisterne, og hvordan vi bevarer Københavns historiske centrum som attraktion. En øget turisme kræver desuden, at service og faglighed er i orden i form af professionelle turguider, ordentlige toiletforhold, en ansvarlig cykelturisme og en bedre skiltning i byen. Samtidig er det vigtigt, at tænke i en hensynsfuld turisme, så bydelens borgere også høres i debatten. Lokaludvalget har derfor spurgt oplægsholderne om, hvordan en stigende turisme kan spille sammen med borgere og erhverv i bydelen, og hvordan vi kan påvirke, at turismen i byen fortsat udvikles i en positiv retning. 22

Oplæg v. Mikkel Aarø, Wonderful Copenhagen Mikkel Aarø indledte med at præsentere Wonderful Copenhagens formål om at fremme og udvikle erhvervs og ferie/fritids-turismen i Region Hovedstadens område, ligesom han beskrev WoCo s arbejdsområder og turismeudviklingen i København og andre storbyer. Wonderful Copenhagen har lavet en ny turismestrategi, der sætter samspillet mellem borgere og besøgende i fokus. Ifølge Mikkel Aarø skal turismeindsatsen gentænkes, fordi turisten ikke længere blot er en turist, men opfatter sig selv som en midlertidig lokal. Turisterne er her hele tiden, og vi skal derfor integrere turisterne bedre. Hovedpointen i Wonderful Copenhagens vision Localhood for everyone er derfor, at det lokale er essensen, som skal bevares og udvikles, så København er lokal i en global verden, og at everyone tæller både borgere og turister, og at mødet mellem disse to grupper skal fremmes. Samtidig skal hovedstaden i højere grad sælges internationalt ved, at flere synliggør destinationen mere og bedre. Digitale og sociale medier har medført, at alle er med til at markedsføre København, og vi er derfor alle med til at påvirke den historie, der fortælles om København. Heldigvis viser Wonderful Copenhagens undersøgelser, at borgerne er positivt indstillede over for turisme, idet 98 % mener, at turismen bidrager positivt til Hovedstadsregionen, og 88 % er enige i, at turismen gør København til en mere international metropol. Oplæg v. Michael Ryan Andersen, Kultur- og Fritidsforvaltningen Hvor Wonderful Copenhagen arbejder for at tiltrække turister til København, har Kultur- og Fritidsforvaltningen ansvaret for mødet med byens gæster under deres ophold. Michael Ryan Andersen præsenterede København som en attraktiv turistdestination, som skaber meget værdi for mange københavnere. Samtidig giver det udfordringer i form af skrald, støj, tyveri og mange mennesker, at en stor andel af de attraktioner, turisterne gerne vil opleve, ligger i Indre By. Når koncentrationen af turister i et område bliver for stor, resulterer det i, at byens borgere bevæger sig væk fra området, som så mister sin autenticitet. Kultur- og Fritidsforvaltningen har derfor dialog med andre storbyer om, hvordan de arbejder med disse problematikker. Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder ud fra en vision om, at København fortsat skal være verdens bedste storby for både borgere og gæster. En af metoderne til dette er at sætte hele regionen i spil, så et større område bliver attraktivt for turisterne. Turisterne betragter sig selv som midlertidige lokale og vil gerne opleve københavnerlivet, som de har set i TV-serier, og dette liv kan opleves mange steder i byen. Helt 23

konkret har Kultur- og Fritidsforvaltningen lavet bykort, der dækker et større område, oprettet decentrale turistinformationer, der orienterer om, hvad der sker lokalt, ligesom de arbejder med outreach til andre regioner og fx kobler ture til Den Lille Havfrue med besøg i H.C. Andersens hus i Odense. Spørgsmål til Wonderful Copenhagen (WoCo) og Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Spørgsmål: Hvordan måles antallet af overnatninger, når folk bruger Airbnb? Svar: (WoCo) Tallet er usikkert, men vi har et estimat, der siger, at vi kan lægge 15 % til de viste tal, hvis Airbnb skulle tælles med. Spørgsmål: Har I gjort jer overvejelser om, at åbningen af metroringen må kunne medføre flere Local Hoods? På grund af turismen har Indre By har allerede fået fede restauranter mm. Svar: (WoCo) Vi skal kigge længere ud end metroringen og tænke i, hvad det næste nye Local Hood er. Hvordan tiltrækker vi fx turister til Sydhavnen? København skal ligesom New York udvikle sig, så der hele tiden er nye områder i spil. Spørgsmål: Hvad er forklaringen på, at Malmø topper listen med 14 % flere turister? Svar: (WoCo) Der har været et andet vækstgrundlag, og der er kommet flere nye hoteller. Kommentar: Man bør gøre mere for at styrke de danske butikker, så det ikke er kædebutikker, der vinder på turismen. Ligeledes bør man give den enkelte turist valgmuligheder og viden om, hvor meget forskellige turismetilbud forurener. Spørgsmål: Når nu vi har så store indtægter ved turismen, kunne man så ikke stille kvalitetskrav til turisters transportmidler? Svar: (KFF) København arbejder allerede på sit image som grøn og bæredygtig by. Spørgsmål: Arbejder WoCo også på at tiltrække nationale turister? Svar: (WoCo) Vi har fokus på internationale turister, der lægger flere penge. Samtidig ser vi København som en port til hele landet. Svar: (KFF) Internationale turister ahr en sæson. Nationale turister kommer hele året. I KFF arbejder vi på at sætte hele sæsonen i spil. 24

Kommentar: Det er sympatisk at tænke turisten som en midlertidig beboer, og at forsyne turister med kvalificeret fakta. Vi bør dog også fortælle turister om, hvordan samfundet er indrettet og tænke informationen anderledes. Fx italienske turister vil ikke se højhuse de vil se en by i menneskelig målestok. De kommer for at opleve en tryg og afslappet livsførelse og ikke på grund af moderne byggeri. Spørgsmål: Bycykler til turister er farlige. Det er godt med fokus på andre byer med FOR mange turister. Her i Indre By oplever jeg problemer med støj, druk og natteliv grundet turismen. Samtidig er der mange store turistbusser og også et lille tog. Hvordan arbejder I med det? Svar: (WoCo) Det er godt at have en dialog om lokale udfordringer. Svar: (KFF) Det er vigtigt at tænke over, hvad det er for et billede af København, vi sender ud. Fx har Amsterdam slettet alle historier om sexturisme og coffee shops. De har valgt at fokusere på andre historier for at tiltrække en anden slags turisme. Svar: (WoCo) I WoCo har vi 5 kernefortællinger, der er gennemgående i vores arbejde: Gastronomi, mangfoldighed, historien de royale, design og arkitektur samt bæredygtighed. Oplæg v. Kirsten Wedgewood, Turistførerforeningen Kirsten Wedgewood lagde ud med at fortælle om Turistførerforeningen. Der er 260 aktive turistførere i Danmark. Hvor det er et liberalt erhverv at være guide, kræver det en uddannelse at kalde sig turistfører, og turistførerne ser sig selv som kulturelle ambassadører. I Turistførerforeningen har de erfaring med nogle af de udfordringer, det stigende antal turister medfører. Fx starter al krydstogtturisme om formiddagen på samme tid, hvilket kan skabe trafikpropper og kaos ved Den Lille Havfrue, Amalienborg og i Toldbodgade. Trafikalt er turismen et problem på de mest besøgte steder i Indre By, og både toiletforhold og parkeringsmuligheder for turistbusser er en udfordring. Ifølge Kirsten Wedgewood kommer turister til København for at opleve det København, de har set i TVserier, pga. byens grønne image, de nye havnebroer, ligesom cykelkulturen også har en turistmæssig værdi. Turisterne kan lide stemningen i København at byen er en by for børnefamilier, og at her er trygt at være. Turistførerne fortæller ikke kun om historiske årstal, men er også uddannede til at formidle viden om samfundets indretning. 25