Fremtidens Nordøst Amager
|
|
|
- Poul Johnsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5 kan man finde de nedskrevne noter fra selve workshoppen. STYRKER OG SVAGHEDER Nordøst Amagers styrker Mangfoldighed og diversitet: Området er kendetegnet ved en stor mangfoldighed i brug og arkitektur det er med til at give området en særlig sjæl ( Som at bo i en collage, Industriromantik ) Beliggenhed: Området har en god beliggenhed ift. rekreative arealer (Strandparken og Kløvermarken), kollektiv transport (metro) samt cykelstinet (Amagerbanen) Historie: Bevaringsværdige bygninger og fortid det er med til at give området en særlig sjæl Nordøst Amagers Svagheder Det nye byggeri: For tæt og højt, mangler mangfoldighed og liv i menneskelig skala Økonomi: Økonomi er for styrende for udviklingen af området. Ensidighed: For meget/udtjent industri, for få boliger og begrænsede grønne åndehuller i bebyggelserne Trafik: Manglende løsning på problemstillinger med biltrafik VISION Bæredygtighed Balance Mangfoldighed Nordøst Amager er et socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt område med en mangfoldig blanding af grønne åndehuller ny og gammel arkitektur samt en balance mellem forskellige erhverv, forskellige boligformer samt byliv. Nøgleord Mangfoldighed: Blanding af bolig og erhverv samt forskellige typer erhverv (små/store kreative, innovative og etablerede erhverv) og boliger (ejer, lejer, almen, andel, studerende, ældre) Tæthedsprincippet: Blanding af bolig og erhverv, så håndværks- og servicefag bor tæt på deres kunder samfundsøkonomisk og miljømæssigt bæredygtigt Bæredygtighed: Socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt Bibeholde nogle af områdets tidligere fortællinger og vartegn (fx parasitbyggeri) Begrønning: Friarealer i niveau, byhaver og -landbrug, grønne tage, fokus på vand (bringe vandet ind i bydelen) og natur Rekreation: Flere arealer til rekreativ anvendelse (kultur- og fritidsliv samt natur) 1
2 Bedre og alternativ arkitektur: Nye vartegn og parasitbyggeri Øer med særlige kendetegn (fx modeøen) Nærmiljø: Aktive stueetager og kvartermanagement (kommunen skal ud blandt virksomhederne og støtte op om erhvervsudviklingen) Åbne op: Færre hegn og mure HVAD SKAL DER TIL? (Blev ikke fremlagt i plenum) Vilje til at stille krav til bygherrerne (stop kønsløse byggerier) Kommunal dialog med erhvervene Branding af Fashion District Renovering af gader, fjerne hegn, åbne op for vand, bygge nyt gerne højt mellem det gamle, der er bevaringsværdigt, sikre blanding af erhverv, boliger og restauranter Mulighed for at udvikle noget spændende, hvor man stadigvæk bevarer noget af det, der er Lav Østamager til sin egen kommune med en ny definition af beslutningsprocesser og økonomi mikroplanlægning. Større borgerengagement Have politikerne med: Invitere Teknik- og Miljøudvalget, gøre pressen interesseret, skrive artikler. 2
3 NOTER FRA WORKSHOPPEN Styrker og svagheder STYRKER Mangfoldighed (arkitektur) Diversitet: Som at bo i en collage Sjæl (industriromantik) Let adgang til metro Tæt på Strandparken og vandet Adgang til cykelsti Rekreative områder (Strandparken, Kløvermarken) Bevaringsværdige bygninger Fortidens spor (bør bevares fx som parasitbyggeri) Muligt at skabe i eksisterende gammelt byggeri Spændende initiativer og iværksættere, ildsjæle Nærmiljø café/restauranter i det nye Plads til det skæve og diversitet Ombygning/renovering frem for nedrivning SVAGHEDER Nybyggeri: Intet liv i menneskelig skala (hverdagsliv) Udtjent industriområde Nybyggeri (poleret) Manglende diversitet (ikke blanding af bolig/erhverv) Begrænsede grønne områder inde i bebyggelsen Trafikalt kaos (i stedet for at begrænse biltrafik, så find løsninger som fx P-huse ved metrostationer) For tæt byggeri (Fortætning = slum og ghettodannelse) Det nye opfylder ikke det gamles mangfoldighed For meget industri håndværk er velkommen i bydelen) Økonomi (er for styrende for udviklingen af området) Forurening Manglende hovedstrøg Historiske mindesmærker forsvinder Rationaliseret/ubæredygtigt byggeri Total planlægning monobyggeri Mangel på bustransport Mangel på plads imellem (åndehuller) Indhegnede grunde Mangel på publikumstilbud (restauranter mv.) Visioner for fremtidens Nordøst Amager Overordnede pointer: Social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig Mangfoldig arkitektur: Nybyggeri side om side med gammelt byggeri historiske vartegn, ombyggede eller renoverede bygninger BaIance i brugen af området: Forskellige former for erhverv side om side med forskellige former for boliger Samlede input: Dynamisk område Blanding af bolig og erhverv Bæredygtigt: Socialt, økonomisk og miljømæssigt Bibeholde nogle af områdets tidligere fortællinger og varteng Nye og gamle vartegn 3
4 Miljøbæredygtighed Ingen fortætning over 110 % *Se under yderligere kommentarer/synspunkter Fortætning på 185 % eller mere *Se under yderligere kommentarer/synspunkter Friarealer i niveau Flere arealer til rekreativ anvendelse Bedre og alternativ arkitektur Små og kreative erhverv Øer med særlige kendetegn (fx modeøen) Nyt med tanke på gammelt Nye og gamle erhverv samt boliger side om side - mangfoldighed Nærmiljø Mangfoldighed af erhverv Tæthedsprincippet Aktive stueetager Fokus på vand og natur bringe vand ind i bydelen fx i form af kanaler Færre hegn og mure Urban farming Åbne op Aktive stueetager Blandede boligtyper Parasitbyggeri Styrke vandelementet Yderligere kommentarer/synspunkter Fortætning og bebyggelsesprocent: Den nuværende bebyggelsesprocent er på 150, så det er en forudsætning for at man overhovedet kan bygge noget at hæve bebyggelsesprocenten. Sådan blev det formuleret på workshoppen. I øvrigt kan det være mere hensigtsmæssigt at bruge begrebet tæt byggeri / bygge tæt i stedet for bygge højt / højt byggeri, da højde og tæthed er to forskellige ting, som man ikke bør blande sammen. To tilgange til bebyggelsesprocent og fortætning: 1) Tættere bygninger: Vi bor i en by og det må gerne afspejle sig i det nye byggeri. Derfor må der gerne bygges højt i det nye. For at kunne sikre nok boliger og grundlag for restauranter er det nødvendigt med mange flere lejligheder i området. Restauranterne kan således leve af virksomhederne om dagen og beboerne om aftenen. For at få nok beboere er det derfor nødvendigt med en højere bebyggelsesprocent, evt. 185 % eller endnu højere 2) Området er kendetegnet med lavt byggeri og vi ønsker ikke der skal bygges for tæt og for højt. Derfor bør bebyggelsesprocenten maks være 110 %. Det vil ødelægge områdets identitet med for højt byggeri. Erhvervsudvikling: 4
5 Tæthedsprincippet: Området kan fungere som forsøgsordning for "tæthedsprincippet", hvor håndværkere og andre servicefag bor tæt på deres kunder for at spare kørselstid (samfundsøkonomisk attraktivt) og mindske CO2 udledning Kommunen ud blandt virksomhederne: I stedet for at have mange ansatte på kontoret i kommunen skal de ud blandt virksomhederne. Nordøst Amager kan blive en forsøgsområde. Et antal medarbejdere får kontor i nogle af de kontorhoteller, der ligger i Nordøst Amager og kommer dermed tættere på de nye små virksomheder og kan fungere som "single point of contact" med kommunen og dermed lette bureaukratibyrden for små nyopstartede virksomheder. 5
Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager
Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest
BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015
BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse
UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef
Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold
OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, [email protected]
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING
URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE
Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Ørestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED... MALENE BERGENSTOFF JENSEN - PROJEKTLEDER - ARKITEKT CAND.POLYT. VEJFORUM 5.12.2018 UDDANNET CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN, AALBORG UNIVERSITET, 2010 ERFARING SOM BYPLANLÆGGER
Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Fremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef
Fremtidens almene boligområder Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef MARKEDET PROJEKTER Organisation STABSFUNKTIONER OMRÅDE AARHUS BESTYRELSE DIREKTION FASTE UDVALG OMRÅDE KØBENHAVN BYGHERRE- RÅDGIVNING
Bæredygtig byudvikling i Slagelse
Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores
Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes
Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning
Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet i forbindelse med 6 kaffemøder forskellige steder i bydelen (Skt. Jakobs Plads, Svanemøllen st., Ryesgade/Østerbrogade,
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.
TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Velkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Carlsberg - rammelokalplan
En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -
T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T
T E K N I S K U D V A L G 8. M A J 2 0 1 7 U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T Sydhavnskvarteret Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den
Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Velkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Forslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
Tendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Carlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby
Plan Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand 28. januar 2019 Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby Denne høring er et oplæg til debat om ændring af kommuneplanens rammer for Ø-gadekvarteret.
ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 22-10-2015 Sagsnr. 2015-0224600 UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV Dokumentnr. 2015-0224600-1
Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre
Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens
Godsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger
Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger nord Landemærket Hemmingsens Gade Vognmagergade Pilestræde Niels Gothersgade Klareboderne Møntergade Købma Kronprinsensg. gergade Amagertorv Kgs. Have Pilestræde
Referat af informationsaften om Holmens Kanal
Referat af informationsaften om Holmens Kanal Tirsdag den 19. september kl. 18.45-21.00 i Kuppelsalen, Danske Bank Program for aftenen: Velkomst ved Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg og Kristian
Køge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
HELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE
Notat Lyngby-Taarbæk Kommune HELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE 17. november 2016 Projekt nr. 224817 Dokument nr. 1221970545 Version 1 Udarbejdet af MALN Kontrolleret af MST Godkendt af PFK Opsamling på workshop
Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret. 25. april 2019
Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret 25. april 2019 Hvis du har spørgsmål: [email protected] Program Oplæg om udviklingen af Vejlandskvarteret: Planchef Kenneth Horst Hansen, Københavns
04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING
04. FEB. 2016 UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING IBA SDU GIMBELGRUNDEN RAMMER FOR LIVET/MANGFOLDIGHED Gimbelgrunden et nyt udviklingsområde i Kolding midtby, vis a vis
Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune
Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller
social bæredygtighed
Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 2 social bæredygtighed 26.10.2016 refleksioner over workshop 1 v. Arne Juul, Slagelse Boligselskab Matrixøvelse - miljømæssig bæredygtighed Hvor
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Almen Boligforum 5. oktober 2017
Almen Boligforum 5. oktober 2017 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Omdømme Beliggenhed Erhvervsklima BYUDVIKLING NÆRHEDEN 3000 nye boliger HØJE-TAASTRUP C 1200 nye boliger UDSATTE BOLIGOMRÅDER Den almene sektor 28%
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København
RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case Tina Saaby, stadsarkitekt, København Foreningen bæredygtige byer Bellahøj 02.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye
VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Infill, Boliger, Tøndergade, København V.
Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt
For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk
For et rødere Nørrebro kbh.enhedslisten.dk Enhedslisten Nørrebro kæmper for din bydel Kommunalvalget er vigtigt! København er historisk en rød by, med tradition for at gennemføre politiske tiltag, der
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
ODENSE LETBANE 1. ETAPE
1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge
