Ørestadens arkitektur

Transkript

1 Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd :32:19

2 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken, at den nye københavnske bydel skulle binde København tættere til den kommende Øresundsforbindelse. Sammen med Ørestad blev det også besluttet at bygge en metro, der ville forbedre Hovedstadens kollektive trafik markant. Gruppen kom med en række anbefalinger til, hvordan man kunne genrejse Danmarks hovedstad, blandt andet via etableringen af Øresundsbroen, en udvidelse af Lufthavnen og forbedring af den kollektive trafik. I tråd med Initiativgruppens anbefalinger vedtog Folketinget i starten af 1990 erne en række nye trafikinvesteringer. Lovforslaget om den faste forbindelse over Øresund blev fremlagt i Folketinget i 1991, samtidig med at lovforslaget om Ørestad blev fremlagt. Behov for en ny bydel Hovedstaden hvad vil vi med den? Sådan spurgte en initiativgruppe, der i 1989 var nedsat af daværende statsminister Poul Schlüter. Gruppen kom med en række anbefalinger til, hvordan man kunne genrejse Danmarks hovedstad, blandt andet via etableringen af Øresundsbroen, en udvidelse af Lufthavnen og forbedring af den kollektive trafik. I tråd med Initiativgruppens anbefalinger vedtog Folketinget i starten af 1990 erne en række nye trafikinvesteringer. Lovforslaget om den faste forbindelse over Øresund blev fremlagt i Folketinget i 1991, samtidig med at lovforslaget Det var fra starten tanken, at den nye københavnske bydel skulle binde København tættere til den kommende Øresundsforbindelse. Sammen med Ørestad blev det også besluttet at bygge en metro, der ville forbedre Hovedstadens kollektive trafik markant. Finansieringen af metroen var inspireret af det engelske New Town-princip, hvor infrastrukturen skulle finansieres af de værdistigninger, som metroen selv ville skabe i Ørestad. Ved at bygge Ørestad fik København ikke bare finansieret metroen, men også en ny bydel, der for alvor ville være med til at løfte København ud af krisen. Ørestadsloven lagde planlægningen og anlæggelse af metroen og udviklingen af Ørestad i et dertil oprettet selskab; Ørestadsselskabet. 2 mnb tryksag.indd :32:21

3 Selskabet eksisterede fra 1993 til oktober 2007, hvor selskabet blev delt i to nye selskaber. Det ene, Metroselskabet, skal anlægge Metro Cityringen, mens det andet selskab blev lagt sammen med Københavns Havn til By & Havn. Selskabet skal varetage den fortsatte udvikling af Ørestad og arealer i Københavns Havn samt havnedriften samme sted. Med beslutningerne om Øresundsbroen, metroen og Ørestad havde Folketinget i tæt samarbejde med Københavns Kommune truffet beslutninger af væsentlig betydning for Københavns fortsatte udvikling. Ørestad City, og i bil kan man benytte sig af gode vejforbindelser, der binder Ørestad sammen med det øvrige København og Øresundsregionen. Helhedsplanen I overensstemmelse med Ørestadsloven, der blev vedtaget i 1992, indledte Ørestadsselskabet (det nuværende By & Havn) udviklingen af den nye bydel med at udskrive en international arkitektkonkurrence. Arkitektkonkurrencen blev afsluttet i Ørestad på 5 minutter Ørestad er en grøn bydel bygget op om natur og vand og med en god blanding af boliger, erhverv, uddannelse og kultur. Fra København City tager det 10 minutter i Metroen til 3 mnb tryksag.indd :32:24

4 nen lægger i overordnede træk op til en bydel af høj international standard med byplan og arkitektur i topklasse. I den samlede helhedsplan for Ørestad er det overordnede krav, at den skal fremstå som et moderne modstykke til Københavns gamle centrum. At bydelen skal have en høj arkitektonisk og miljømæssig kvalitet. Ørestads fire kvarterer november I begyndelsen af 1995 var der offentlig debat om fire præmierede projekter, og på baggrund af denne debat blev det besluttet, at et forslag udarbejdet af et finsk arkitekthold (ARKKI) skulle danne grundlag for planlægningen. Høj standard Udviklingen af Ørestad foregår indenfor rammerne af den helhedsplan, som det finske arkitekthold vandt konkurrencen på. Helhedspla- En del af helhedsplanen handler om, hvordan Ørestad deles op i kvarterer med hvert deres særpræg. De fire kvarterer er Ørestad City, Ørestad Nord, Amager Fælled kvarteret og Ørestad Syd. Søer, kanaler og vandbassiner er med til at binde de enkelte kvarterer sammen. Integreret del af København Ørestads beliggenhed og trafikale tilgængelighed gør bydelen til en integreret del af det centrale københavnske byområde og bygges med det formål at bidrage til den langsigtede byudvikling i København. I Ørestad bliver der plads til byggeri, der på grund af sin størrelse, karakter eller omfang ikke ville kunne indpasses i Københavns eksisterende kvarterer. Ørestad nu og i fremtiden I 1995, blev arkitektkonkurrencen om Ørestads helhedsplan afsluttet, og det var startskuddet til at begynde at udvikle Ørestad. Siden er flere bygninger skudt op, og flere virksomheder er flyttet ind. I sommeren 2002 stod Københavns Universitets bygning klar til indflytning, og i 2004 flyttede de første beboere flyttet ind i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord. Siden åbnede 4 mnb tryksag.indd :32:25

5 shoppingcentret Field s, grundsalget kom rigtig igang, virksomheder er flyttet til og privatpersoner er flyttet ind i lejlighedsbyggerierne. Ørestad er i fuld gang med at udvikle sig til en rigtig, fungerende bydel i København. By & Havn By & Havn I/S blev stiftet i oktober Interessentskabets formål er primært at udvikle arealerne i Ørestad og København Havn samt forestå havnedrift i Københavns Havn. Ved stiftelsen af By & Havn er Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og Københavns Havn A/S nedlagt. BYLIV By & Havn har en afdeling BYLIV som arbejder med den menneskelige side af byens udvikling. Det usynlige kit, som får byen til at hænge sammen og gør Ørestad til et rart sted at opholde sig, besøge, bo og arbejde i. BYLIV hverdagsliv Ørestad Et godt byliv er afhængigt af de fysiske rammer men rammerne er ikke i sig selv nok til at skabe et levende byliv. Der skal også være et Ørestad udvikles de næste cirka 20 år Ørestad strækker sig over fem kilometer fra kanten af city til tæt på Københavns Lufthavn. Bydelens bredde er cirka 600 meter Det samlede areal er 310 hektar eller 3,1 mio. kvadratmeter Der kan bygges 3.1 mio. etagemeter i Ørestad Der er seks Metrostationer i Ørestad: Islands Brygge, DR Byen, Sundby, Bella Center, Ørestad og Vestamager Ørestad kommer til at rumme 60 % erhvervs- og kontorbyggeri, 20 % boliger og 20 % øvrigt byggeri til anvendelse for kultur, service, handel og institutioner mennesker kommer til at arbejde i Ørestad mennesker kommer til at bo i Ørestad Næsten mennesker studerer allerede i Ørestad spændende hverdagsliv med et varieret udbud af kulturelle aktiviteter, idrætsmuligheder, foreningsliv, café- og butiksmiljø, gå-i-byen steder m.v. BYLIV arbejder tæt sammen med beboerne og andre kreative kræfter i Ørestad om at skabe de rigtige rammer. Her er både fokus på byens offentlige rum og på at åbne byens bygninger op, for at bruge de mange faciliteter, der ligger indendørs. Afdelingen arbejder med permanente og midlertidige tiltag, og med initiativer som retter 5 mnb tryksag.indd :32:26

6 sig mod bydelens beboere og virksomheder og mod andre københavnere. BYLIV udvikler og gennemfører selv nogle af projekterne, men for at skabe et bæredygtigt byliv, som på sigt skal leve sit eget liv, sker det hovedsageligt i samarbejde med andre aktører. BYLIVs primære opgave er at hjælpe andre med at realisere deres ideer og ønsker og har derfor særligt fokus på etablering af netværk, foreningsliv m.m., som kan være med til at skabe et bæredygtigt byliv i Ørestad. PLUG N PLAY er et kvadratmeter stort aktivitets- og idrætsområde i Ørestad Syd. Området er den perfekte ramme for aktivitet og leg for naboer og københavnere i alle aldre. PLUG N PLAY er gratis at benytte. Alle har adgang til området og der er altid åbent døgnet rundt året rundt. Gennemgangen af medieomtalen viser en usædvanligt positiv omtale i stort set alle tilfælde. Mange af omtalerne præsenterer anlægget med både flotte ord og billeder. Åbningen af anlægget ved HKH Kronprins Frederik afstedkom det hidtil største peak i medieomtale, men der har i hele perioden løbende været omtaler i medierne. En del af artiklerne om PLUG N PLAY sætter anlægget ind i en kontekst af Ørestads udvikling. Kendetegnende for de artikler er, at By & Havn er kommet til orde med redegørelser for de bystrategiske overvejelser bag anlægget, samt at de fleste andre kilder bakker op om den strategi. PLUG N PLAY 6 mnb tryksag.indd :32:27

7 Der kan konstateres et direkte resultat af den positive medieomtale i form af flere besøgende på PLUG N PLAY. Ud af undersøgelsens stikprøveinterview med 22 brugere havde fem opsøgt anlægget første gang efter at have set anlægget omtalt i et medie. At anlægget er unikt skaber i sig selv stor og positiv opmærksomhed. Ud af de godt totredjedele af Ørestads beboere, som kender til anlægget, mener knap totredjedele, at anlægget er med til at forbedre bydelens image. De interviewede ejendomsmæglere og developere er enige om, at PLUG N PLAY gør noget godt for bydelens image, og dermed også for områdets udvikling. Interessenterne er generelt glade for den signalværdi, der er i anlægget, og mener, at anlægget er med til at ændre bevidstheden i en positiv retning hos de, der besøger bydelen. PLUG N PLAY vurderes af både byudviklingseksperter og af interessenter i området at have en stærk og positiv identitet, som kan hjælpe med at brande området. Men det vurderes også, at der skal mere til, hvis det for alvor skal have betydning for bydelens image. Fig. 1: Antal brugere på syv dage Mandag 30/8 Tirsdag 31/8 Onsdag 25/8 Torsdag 19/8 Fredag 20/8 Lørdag 28/8 Søndag 12/ Fig. 2: Anlæggets brugere fordelt på optællingstidspunkterne i procent Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl ,8 23, ,8 17,8 9,4 3,4 7 mnb tryksag.indd :32:28

8 Zen Dezign Denne folder er udviklet i samarbejde med webbureauet Zen Dezign, som kan kontaktes på zendezign.dk, eller send en mail til [email protected] mnb tryksag.indd :32:28