Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom skov) - knyttet til kort fra Miljøportalen (vejledende registreringer/udpegning) International naturbeskyttelse - statslig udpegning Naturnetværk - udpegning Naturforvaltning - ingen udpegninger, prioritering af indsatsen Naturkvalitetsplan - naturkvalitetsmål for 3-arealer Rekreative interesser ingen udpegninger, prioriteringer af indsatsen Lavbundsarealer og vådområder udpegninger
Naturtemaer KP17 KP17 skal indeholde udpegninger og retningslinjer for: Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser Potentielle naturområder Økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Grønt Danmarkskort
Miljøstyrelsens beskrivelse af Grønt Danmarkskort Hvad er Grønt Danmarkskort: Vision om fælles natur frem til 2050 Et Grønt Danmarkskort, der bygger på: Nationale kriterier Nyt biodiversitetskort Kommuneplanlægning Et Grønt Danmarkskort skaber: -Forbindelser mellem værdifuld natur -Bidrager til at opfylde 2020-målene for biodiversitet -Synergieffekter med fx friluftsliv, klima og vandmiljø - en strategisk ramme for en fokuseret naturindsats både statslig, kommunal og privat, herunder målretning af tilskudsordninger.
Grønt Danmarkskort statslige udmeldinger Lokale Naturråd Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om etablering af lokale naturråd til at bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, herunder regler om antal af lokale naturråd og deres sammensætning og opgaver. Opfølgning Udvikles og kvalificeres løbende som en del af kommuneplanrevisionerne. Realiseres gradvist gennem naturpleje, naturgenopretning, vådområdeprojekter og skovrejsning mv. Realiseres på baggrund af frivillighed og i dialog med lodsejere. Udelukker ikke en indsats for den natur, som findes uden for Grønt Danmarkskort.
Grønt Danmarkskort udpegning Kommunerne skal på baggrund af statens biodiversitetskort konkret vurdere hvilke arealer, der har en kvalitet, beliggenhed eller andre egenskaber til at indgå i Grøn Danmarkskort.
Grønt Danmarkskort kriterier for udpegning Natura 2000-områderne skal være rygraden og skal indgå. Udpegningen af øvrige områder skal ske efter følgende tre kriterier i prioriteret rækkefølge: 1. Eksisterende værdifulde naturområder udenfor Natura 2000- områder. 2. Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. 3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning- og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Statens biodiversitetskort/digitale Naturkort (Miljøgis) skal anvendes samling af naturkort, viden fra en række databaser, bl.a. rødlistede arter, indikatorer for gode levested Skal sikre sammenhæng med nabokommunernes udpegninger. Samarbejde mellem de fynske kommuner arbejdsgruppe nedsat af plancheferne
Grønt Danmarkskort hvad skal indgå? Naturnetværket lever i stort omfang op til kriterierne for Grønt Danmarkskort - tager derfor udgangspunkt i naturnetværket kontinuitet i planlægningen. 1. Eksisterende værdifulde naturområder udenfor Natura 2000- områder (de fleste af følgende): A og B målsatte naturområder Arealer med rødlistede arter (bioscore 1-9) Stævningsskove Skov med lang kontinuitet (mere end 200 år) Fredninger med naturformål HNVscore på 5 og derover Større sammenhængende naturområder OK? Andet??
Grønt Danmarkskort hvad skal indgå? 2. Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder Udvide værdifulde naturområder (de fleste) - præcis udpegning: Arealer i tilknytning til værdifuld natur og som har en HNV-score på mindst 5 med stort potentiale for værdifuld natur - lavbund, skråning, nærhed til kyst, OK? Andet?? Nye naturarealer som kan skabe sammenhæng (en delmængde) - rund udpegning ikke alle arealer skal blive til natur, sikre spredning: Arealer med permanente aftaler om naturudvikling og vådområder mv. Råstofindvindingsområder Ådale Kyst Landskaber med høj tæthed af levesteder for bestemte arter OK? Andet??
Grønt Danmarkskort hvad skal indgå? 3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål (hvor arealerne kan være med til at skabe sammenhæng): Arealer med oversvømmelsesrisiko både hav og nedbør Potentielle vådområder Grundvandsbeskyttelsesområder skovrejsning el. ekstensiv drift Rekreative interesser OK? Andre?? Binde Grønt Danmarkskort sammen med en plan for grøn struktur i Svendborg by: Sofienlund bindes sammen med Egense Ås Margrethelund bindes sammen med Græsholmene OK? Andre??
Grønt Danmarkskort forslag til retningslinjer Inden for områder udpeget i Grønt Danmarkskort skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres. Inden for Grønt Danmarkskort skal naturnetværket søges udviklet, også på tværs af kommunegrænser. Naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort prioriteres højt i følgende områder Natura 2000-områder, samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000. Nye naturområder, som kan udvides eller kan skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder Herudover vægtes også indsatser inden for naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, skovrejsning, et bedre vandmiljø, samt friluftsliv og rekreation.