Vejledning om Kommuneplan 2017

Transkript

1 Dato: september 2016 Til: DNs afdelinger Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Vejledning om Kommuneplan Fokus på Grønt Danmarkskort Figur 1: Illustration af Svend Berggren, fra Naturplan Danmark, Regeringen 2014.

2 Vejledning om Grønt Danmarkskort i Kommuneplan Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017 Som noget nyt skal kommunerne i den næste kommuneplan udpege Grønt Danmarkskort i kommuneplanen. Målet er, at kortet giver et samlet overblik over, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden kan planlægges ny natur. Det er hensigten, at Grønt Danmarkskort - på tværs af kommunegrænser og kommuneplaner - skal vise, hvordan nuværende natur sammen med ny natur skal bindes sammen i ét stort landsdækkende naturnetværk. Den danske natur bliver således mere robust til gavn for spredning af vilde dyr og planter (jf. Planlovens 11 a stk. 4). Baggrunden for kortet er nærmere beskrevet i lovens bemærkninger, se Bilag 1. Grønt Danmarkskort er dermed det højest prioriterede område for DNs afdelinger at give input til i forbindelse med den kommende kommuneplan Generelt mener DN om Grønt Danmarkskort, at: Grønt Danmarkskort er et vigtigt nyt planlægningsredskab, der har til formål at binde naturen sammen i et nationalt naturnetværk. Kvaliteten af den udpegede natur er meget væsentlig, så vigtige naturområder ikke overses. Udpegningen af nye naturarealer skal ske, hvor de mest optimalt kan binde eksisterende natur sammen. Kommuneplanernes retningslinjer skal sikre, at naturen har førsteprioritet i de områder, der udpeges som Grønt Danmarkskort. 2. Gamle og nye udpegninger Kommunerne planlægger allerede i dag for naturinteresser i det åbne land og foretager en udpegning på kort. Det drejer sig for eksempel om, hvor der ønskes ny skov (skovrejsningsområder), hvor der ligger naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, og hvor der kan laves grønne korridorer (økologiske forbindelser/spredningskorridorer). Disse udpegninger skal fortsat ske i kommuneplanerne. Med Grønt Danmarkskort tilføjes to nye forpligtelser, som skal sikre, at kommunerne fremover planlægger mere ensartet og strategisk for naturen: 1) Styrket fokus på at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturarealer også på tværs af kommunegrænser. 2) Sikre ensartethed i de kommunale udpegninger på baggrund af nye nationale kriterier og krav om, at anvende et nyt forbedret fagligt grundlag Digitale Naturkort. 3. Sådan skal kommunerne udpege Grønt Danmarkskort Alle Natura 2000-områderne på land skal indgå i kortet og udgør således skelettet i Grønt Danmarkskort. Ved udpegning af øvrige eksisterende og potentielle naturområder til kortet, skal kommunerne anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: 1) Eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne. 2) Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. 2

3 3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. For pkt. 1 kan det f.eks. dreje sig om arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, fredede områder, nationalparker, natur- og vildtreservater, skove og klitfredede arealer og levesteder for truede plante- og dyrearter. For pkt. 2 kan det f.eks. dreje sig om arealer, der tidligere har været natur, marginale landbrugsjorde, omdriftsarealer i forsumpning og naboarealer til eksisterende natur. For pkt. 3 kan det f.eks. være arealer i ådalene, arealer med en ringe kvælstofomsætning frem til kysten (N-retention), bynære arealer og grønne kiler mellem bosætninger. Kommunen skal desuden sikre, at der er sammenhæng med nabokommuners udpegninger. Digitale Naturkort er et planlægningsredskab udviklet af Miljøministeriet (nu Miljø- og Fødevareministeriet), som kommunerne skal anvende ved udpegningen af Grønt Danmarkskort (jf. planloven 11 a stk. 2). Kortene er offentligt tilgængelige på internettet. De Digitale Naturkort er en samling kort, der tilsammen viser, hvor den mest værdifulde natur findes i dag. Kortlagene er konstrueret ud fra den tilgængelige viden om, hvor de truede arter findes, hvor den højeste artstæthed er, og hvor de bedste levesteder er mm. I finder Digitale Naturkort og vejledning til brug af kortene her: Sådan bidrager DNs afdelinger til udpegning på kort Grønt Danmarkskort består af konkrete udpegninger på kort og af tilhørende retningslinjer for de udpegede områder. Retningslinjerne fastlægger, hvordan områderne skal beskyttes primært mod byggeri og anlæg, der kan true naturen i områderne. De fastlægger også, hvordan områderne skal forvaltes, når myndighedernes behandler ansøgninger om dispensationer, til- 3

4 ladelser og godkendelser i lovgivningen. Som DN afdeling kan I bidrage til både udpegning på kort og udformning af retningslinjerne. DNs afdelinger har et stort kendskab til den lokale natur. Derfor vil det være forholdsvis let for afdelingerne at udpege de større naturområder, som bør indgå i udpegningerne på kortet. Flere DN afdelinger har tidligere udarbejdet deres bud på Fremtidens natur, som kan udgøre et værdifuldt skelet for afdelingens videre arbejde med at udpege natur til Grønt Danmarkskort. Det kan være mere vanskeligt at udpege de områder, hvor der ikke er natur i dag, men som har et stort potentiale for udvikling af ny natur og sammenbinding af eksisterende natur. Brug landskabets ledelinjer Ledelinjer i landskabet er ofte levested for mange dyr og planter. Det kan dreje sig om: Lave fugtprægede bånd omkring vandløb Højtliggende tørre rygninger Læhegn Der kan også være tale om egentlige landskabsstrøg, f.eks. hele ådale, skovklædte åse og inddæmmede arealer. Gamle kort, der viser tidligere moser, fjordarme og skove kan være nyttige til at få overblik over, hvor der tidligere har været levesteder og ledelinjer i landskabet for det vilde plante- og dyreliv. Ledelinjer bør have en hvis bredde (helst minimum 6 meter) for at skabe bedre forhold for biodiversiteten. Det vil derudover være en fordel at inddrage så mange af også de mindre 3-områder som muligt. Det vil skabe større, mere sammenhængende og mere robust natur, både for den natur, der er der i dag, og den nye natur, som Grønt Danmarkskort skal bidrage til at etablere. Det er vigtigt, at de områder der udpeges, så vidt muligt er permanente naturarealer eller kan blive permanente naturarealer. Brug gerne Digitale Naturkort, for at få et overblik over, hvor i kommunen, der er størst biodiversitet. Brug til at få overblik over de øvrige natur- og landskabsinteresser. Prioritering af naturområder I en prioritering af hvilke arealer I som afdeling peger på til Grønt Danmarkskort, kan følgende prioritering anvendes: 1. Mere natur etableres først og fremmest, hvor naturen trænger mest: a. I tilslutning til eksisterende værdifuld (rig) natur: gamle overdrev, heder, moser og engstrøg, gamle skove, lysåbne skove, klitter. b. Understøtter bevaring af truede og sårbare plante- og dyrearter: rødlistede arter, EU s naturdirektiver. c. Understøtter migrerende plante- og dyrearter. d. Giver større sammenhængende naturområder med mulighed for fri dynamik. 2. Mere natur etableres, hvor det bidrager til at udmønte eksisterende forpligtelser: a. Konvertering af landbrugsarealer i omdrift til naturarealer i Natura områder og nationalparker. b. Ekstensivering af drift i Natura 2000-områder og nationalparker. c. Genskabelse af naturlig hydraulik i områder, der samtidigt bidrager til opfyldelse af mål i vandområdeplanerne. d. Beskyttelse af grundvandet, særligt i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og de pesticidfølsomme indvindingsområder (hvor de er kortlagte), f.eks. 4

5 ved at understøtte indsatsplanerne for drikkevandsbeskyttelsen. 3. Mere natur etableres, hvor det binder eksisterende natur sammen: a. Danner mosaikker af moser, enge, søer, vandløb, overdrev, heder, skove. b. Danner ledelinjer for dyr i landskabet (landbrug, produktionsskove, bymiljøer). 4. Mere natur etableres, hvor det giver synergi med andre samfundsformål: a. Beskytter grundvandsmagasiner og grundvandsdannende arealer. b. Bedst muligt bidrager til CO2-reduktion, f.eks. konvertering af omdriftsarealer til natur eller ekstensivering af driften på humusholdige jorder. c. I ådale for at modvirke oversvømmelser af landbrugsjord og bebyggelser (klimatilpasning). d. Fredede områder og områder, der har høj prioritet for fremtidig fredning. e. Skabelse af høj biodiversitet i gamle råstofgrave. Derudover kan følgende forhold overvejes: Ved udlæg af ny natur skal der også tænkes i større sammenhængende landskaber. I nogle landskaber vil skovtilplantning være uønsket. I andre landskaber kan det være hensigtsmæssigt at lade bybånd brydes af naturområder. Netværket kan også bidrage til landdistriktsudvikling. Det sker for eksempel ved at skabe nye herlighedsværdier, der kan fastholde og tiltrække bosætning. Eller ved at styrke landbrugets driftsbetingelser gennem multifunktionel jordfordeling, hvor landbrugsarealer får bedre arrondering, og arealer samles og overgår til natur. Ændring af omdriftsarealer til vedvarende græsproduktionsarealer til grøn biomasseproduktion. Bedre mulighed for friluftsliv og øget sundhed, som konsekvens af mere natur at opholde sig i. Beskyttelsen af naturen går forud for benyttelseshensyn. Robust natur tåler bedre at blive anvendt til aktiviteter, som kan slide på naturen. Flere mennesker værdsætter oftest landskabelig skønhed, også selvom det ikke rummer natur af høj kvalitet og stor biodiversitet. Klimatilpasning kan samtidig bidrage til at skabe mere natur, ved at vælge løsninger som favoriserer natur. Kendskab til lodsejere, der er lokale fyrtårne for at fremme naturen lokalt og finde løsninger til at løse konflikter mellem landbrugets arealanvendelse og mere natur. 5. Retningslinjer sikrer naturen i netværket Det er et krav, at kommuneplanen fastlægger retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre. Kravet har eksisteret længe og forventes fremover også at omfatte udpegninger til Grønt Danmarkskort. Retningslinjerne skal overholdes, både når det gælder udarbejdelse og administration af lokalplaner og kommuneplantillæg, og når det gælder administration af dispensationer, miljøgodkendelser og tilladelser, f.eks. landzonetilladelser. Derfor er ordlyden af retningslinjerne vigtig. Der er for eksempel stor forskel på, om man ikke må - eller ikke bør tillade byggeri og anlæg som kan skade naturen i området. Eller om man skal undgå - eller blot så vidt muligt skal undgå. I mange tilfælde har lovgivningen dog fastlagt meget præcist, hvad kommunen er forpligtet til at tillade eller godkende. Kommuneplanens retningslinjer kan dermed ikke være mere restriktive end loven giver mulighed for. Derfor er det ikke altid muligt at skrive SKAL frem for BØR i en retningslinje. Men kommunen har ofte et spillerum inden for hvilket, den kan vælge en for- 5

6 mulering af retningslinjen, der bedst muligt fremmer naturen. Retningslinjerne kan også opfordre til at prioritere og fremme naturen i områderne. 6. Sådan opnås indflydelse på Grønt Danmarkskort Jo tidligere DN afdelingen kommer med input til, hvilke områder, der bør indgå i Grønt Danmarkskort og til udformning af retningslinjerne, jo større er chancen for indflydelse på det endelige resultat. Input kan både være i form af et færdigt forslag til udpegning, eller det kan være nogle klare principper for prioritering af naturområder. Det er også en god idé så tidligt som muligt at bringe debatten op i diverse samarbejds- og politiske fora, herunder møder i Grønt råd, kommunale kontaktmøder, pressekommentarer m.v. Se desuden afsnit Sådan får DN indflydelse på kommuneplanen. Når forslaget til kommuneplan sendes i høring, er det vigtigt, at afdelingen kommenterer konstruktivt på kommunens forslag til Grønt Danmarkskort. Ros de gode elementer, og kom med konstruktive forslag til udbedring af manglerne, herunder forslag til udskiftning eller supplering af arealer til Grønt Danmarkskort og til formulering af retningslinjer. Konkret kan afdelingen i gennemgangen af kommunens forslag lægge mærke til: Hvilke naturområder er udpeget? Er kommunes vigtigste naturområder med? Brug jeres lokale kendskab til naturen, de tilgængelige Digitale Naturkort, samt tidligere kommunale naturplaner og udpegninger. Har kommunen f.eks. en naturkvalitetsplan? Hvilke skove er udpegede? mange skove drives intensivt, og naturen har ikke nødvendigvis gode betingelser her. Er de områder udpeget, hvor det er mere sandsynligt, at der kan komme ny natur end andre steder i kommunen? Er det de rigtige fredninger, der er udpegede? Vær opmærksom på, at fredninger ikke nødvendigvis er gennemført for naturens skyld. Et intensivt dyrket landbrugslandskab kan være fredet, f.eks. mod ny bebyggelse, da det er et smukt landskab med flotte udsigter. En sådan fredning bidrager ikke nødvendigvis til beskyttelse af biodiversiteten. Hvilke landskabskorridorer er udpeget? Vandløb med naturlige forløb, brinker og bredvegetation er gode spredningskorridorer, mens udrettede vandløb med dyrkede marker til kanten næppe er til gavn for mange arter. 7. Fra udpegninger på kort - til eksisterende natur Selv om Grønt Danmarkskort er et vigtigt skridt mod mere og bedre natur i Danmark, hjælper det ikke direkte naturen, at der tegnes streger på et kort. Derfor er det fremover en vigtig opgave for DN-afdelingen at arbejde for, at områder i Grønt Danmarkskort, der ikke er natur, bliver det i fremtiden. Grønt Danmarkskort skal gradvist realiseres ved hjælp af statens, kommunernes og privates indsats for naturpleje, naturgenopretningsprojekter, vådområdeprojekter, klimatilpasninger og skovrejsning mv. Staten har ikke taget reelle initiativer til at gøre kortet til virkelig natur. Statens intention er, at kortet realiseres gennem frivillighed hos lodsejerne. De kan vælge, at anvende de tilskudsmuligheder som findes nationalt og under EU s Landdistriktsprogram til f.eks. at finansiere en omlægning af landbrugs- eller skovbrugsdriften til mere naturvenlig drift, udtagning af lavbundsarealer og skovrejsning. Kortet kan også blive til virkelig natur gennem multifunktionelle jordfordelinger og indsatser for udlægning af omdriftsarealer til vedvarende græs til grøn biomasse. 6

7 Som DN afdeling kan I diskutere naturnetværket - herunder virkemidler til at omdanne kortet til virkelighed, med afdelingerne i nabokommunerne. Og I kan bringe det op på samrådsniveau. Konkret kan afdelingerne: Prioritere forslag til naturpleje på de naturtyper, der er mest sjældne og mest artsrige: o overdrev, heder, moser, næringsfattige enge, lysåbne skove, strandenge kystnatur, der trues af havstigninger, har behov for nye arealer. Prioritere generel naturforbedring for særligt truede og sårbare plante- og dyrearter. Prioritere konvertering og/eller ekstensivering af drift på arealer, der grænser op til de naturtyper, der er mest sjældne og/eller mest artsrige. Prioritere naturgenopretning som giver levesteder for truede og sårbare plante- og dyrearter, og som genopretter økosystemfunktioner: o Naturlig hydrologi o Dødt ved o Græsning o Mindsker næringsstof- og/eller sprøjtegiftbelastningen. Prioritere de steder, hvor der er interesse blandt lodsejere, fonde mv. for at omlægge, naturgenoprette, pleje osv. Foreslå, at støttemidler mv. prioriteres indenfor det nationale naturnetværk, så der bliver incitament til at tage naturhensyn. I sekretariatet kan du få yderligere vejledning og rådgivning om Kommuneplan 2017 og Grønt Danmarkskort. Kontakt: Regler om planlægning, kommuneplaner, Nina Larsen Saarnak, nis@dn.dk, planprocesser m.v. Natur og biologi, Digitale Naturkort, Arealinformation Therese Nissen, tgdn@dn.dk, Landbrug Lisbeth Ogstrup, lo@dn.dk,

8 BILAG 1 Bemærkninger til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse, Fremsat den 11. december 2014 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl) (uddrag om Grønt Danmarkskort) 2. Lovforslagets indhold 2.1. Planloven Gældende ret Det følger af planlovens 11, stk. 1, at der for hver kommune skal foreligge en kommuneplan, som for en periode på 12 år fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling. Kommuneplanen har siden kommunalreformen omfattet såvel byerne som det åbne land og har således siden været det centrale samlende dokument, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer kan orientere sig om regler mv. for arealanvendelsen i kommunen. Med kommuneplanen afvejer kommunalbestyrelsen natur- og miljøbeskyttelseshensyn med de øvrige planmæssige hensyn i den samlede arealanvendelse. Af 11 a fremgår de emner, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for (kommuneplankataloget). Retningslinjerne er bindende for den kommunale planlægning. Kommuneplanen skal i dag indeholde retningslinjer for bl.a. varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Med særlige naturbeskyttelsesinteresser menes Natura 2000-områder, generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens 3, klitfredede områder og naturfredede områder. Potentielle naturområder er områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde planter og dyr. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser kan etableres eller forbedres. Kommuneplanens retningslinjer for varetagelse af naturinteresserne er bindende for kommunalbestyrelsernes planlægning og indgår i grundlaget for administrationen af planlovens landzonebestemmelser, men også for anden natur- og miljølovgivning. En kommuneplan har ikke umiddelbar retsvirkning for borgerne, men kommuneplanretningslinjer er et vigtigt grundlag for administrationen af lovgivningen. Retningslinjerne for varetagelse af naturinteresserne skal også udmønte beskyttelsen af de internationale naturbeskyttelsesområder, som Danmark er forpligtet til i henhold til EU s naturbeskyttelsesdirektiver (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet), vandrammedirektivet og de internationale naturbeskyttelseskonventioner (Biodiversitets-, Ramsar-, Bonn- og Bernkonventionen). Endvidere skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for en række øvrige emner med betydning for udpegning af et Grønt Danmarkskort. Det gælder især retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket og retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. Retningslinjerne for beliggenheden af skovrejsningsområder har til formål at sikre, at de områder, som ønskes tilplantet med skov, udpeges som skovrejsningsområder i kommuneplaner- 8

9 ne på baggrund af en afvejning i forhold til de øvrige areal- og miljøinteresser og rekreative hensyn i det åbne land. Tilsvarende udpeges områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Retningslinjerne for lavbundsarealer skal sikre, at der kan gennemføres en egentlig udpegning af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder på grundlag af en samlet afvejning af areal- og miljøinteresserne og de rekreative hensyn i det åbne land. Udpegningen og retningslinjerne gælder både lavbundsarealer generelt og de særligt udpegede lavbundsarealer, der følger af Vandmiljøplan II og III. Det følger af den gældende lovs 11, stk. 3, at de afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer, skal vises på kort. Efter lovens 12, stk. 1, har kommunalbestyrelsen pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. De kommunale myndigheder skal således i deres faktiske virksomhed og i deres administration arbejde for, at kommuneplanen omsættes til virkelighed. Efter den gældende lovs 29, stk. 1, har miljøministeren (Naturstyrelsen ved delegation), pligt til at fremsætte indsigelse efter planlovens 28 over for forslag til kommuneplaner og ændring af kommuneplaner, når det vurderes, at forslaget ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Indsigelsen skal fremsættes i den offentlighedsperiode på mindst 8 uger, kommunalbestyrelsen har fastsat efter planlovens 24, stk. 3. Udtrykket»overordnede interesser«i planlovens 29, stk. 1, 1. pkt., dækker over forhold, som har interesse ud over kredsen af en kommunes indbyggere og typisk også har interesse for kommende generationer. Der kan f.eks. være tale om at opfylde internationale forpligtigelser til at beskytte særlige naturområder eller nationale interesser varetaget af naturbeskyttelsesloven mv. Indsigelsesbeføjelsen efter planlovens 29, stk.1, udøves på vegne af samtlige statslige myndigheder, hvis interesser berøres af kommuneplanforslaget. Bestemmelsen forudsætter således en tæt koordination af den statslige vurdering af og stillingtagen til disse planforslag. En statslig indsigelse efter 29, stk. 1, vil normalt danne udgangspunkt for en forhandling mellem kommunalbestyrelsen og staten, repræsenteret ved Naturstyrelsen og den berørte sektormyndighed Lovforslaget Med lovforslaget foreslås tilføjet et nyt planemne i lovens 11 a, nr. 13, hvorefter kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for udpegning af Grønt Danmarkskort bestående af eksisterende og potentielle naturområder, samt retningslinjer for prioritering af kommunalbestyrelsernes naturindsats indenfor Grønt Danmarkskort, og de udpegede områder skal indtegnes på et kort, jf. 11, stk. 3, i loven. Et samlet Grønt Danmarkskort vil kunne findes på Naturstyrelsens hjemmeside, Udpegningen af Grønt Danmarkskort vil dermed omfatte områder omfattet af udpegninger efter eksisterende planemner om natur. Det er således intentionen, at Grønt Danmarkskort skal udgøre den strategiske ramme for kommunalbestyrelsernes varetagelse af de samlede naturinteresser, som kommunalbestyrelserne fortsat vil skulle fastsætte retningslinjer for under det enkelte planemne i kommuneplankataloget. Det gælder særligt 11 a, nr. 13, om varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Hertil kommer 11 a, nr. 11, om beliggenheden af skovrejsningsområder, 11 a, nr. 12, om lavbundsarealer, 11 a, nr. 15, om sikring af landskabelige bevaringsværdier, 11 a, nr. 16, om sikring af geologiske bevaringsværdier, 11 a, nr. 17, om friholdelse af arealer for ny bebyggelse og 11 a, nr. 18, om anvendelsen af vandløb, søer og kystvande der på baggrund af afvejninger i den kommunale planlægning vil kunne understøtte udpegning af et Grønt Danmarkskort. Der er således ikke med lovforslaget tiltænkt en ændring af kravene til fastsættelse af retningslinjer for de øvrige planemner. Med lovforslaget foreslås, at kommunalbestyrelserne i deres udpegning af naturområder i Grønt Danmarkskort forpligtes til at anvende de Digitale Naturkort. Med de Digitale Naturkort 9

10 stilles et fælles vidensværktøj til rådighed for den kommunale planlægning. De Digitale Naturkort understøtter fagligt udpegningen af de særligt beskyttelsesværdige naturområder. Naturstyrelsen har til denne brug fået udviklet Digitale Naturkort, som samler en række eksisterende kort, der tilsammen udgør et relevant udpegningsgrundlag for Grønt Danmarkskort. De Digitale Naturkort indeholder en række eksisterende kort samt et nyt biodiversitetskort, der viser de nationalt vigtigste naturområder baseret på den nyeste viden om tilstedeværelsen af truede og sjældne arter og dermed angiver, hvor en indsats med henblik på at gavne biodiversiteten vil kunne målrettes. De eksisterende kort er bl.a. NaturErhvervstyrelsens HNV-kort (High Nature Value), hvorefter NaturErhvervstyrelsen målretter støtteordninger til naturpleje til områder i det åbne land, hvor det har størst effekt for biodiversiteten samt Energistyrelsens kortlægning af kulstofrige lavbundsarealer, hvor udtagning fra landbrugsdriften både vil gavne CO2-regnskabet, naturen og vandmiljøet. Digitale Naturkort vil være tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside, Digitale Naturkort består af en række kortlag, bl.a. et nyt biodiversitetskortlag med data over levesteder for arter, der er truede eller sjældne (arter opført på den såkaldte danske rødliste) og et nyt samlet kortlag over alle de kortlagte levesteder og potentielle levesteder for rødlistede arter. Da der imidlertid er tale om data, hvor der uundgåeligt hæfter sig en vis usikkerhed om de præcise lokaliteter og arters tilstedeværelse til en hver tid, er der overladt et vidt skøn til kommunerne i forhold til at anvende de viste data i sammenhæng med de tre nationale kriterier og omsætte dem til konkrete udpegninger. Det er således forventningen, at den enkelte kommunalbestyrelse på baggrund af de Digitale Naturkort og nationale kriterier konkret vurderer, om de naturområder, som de Digitale Naturkort og de nationale kriterier peger på, indeholder en naturkvalitet eller andre egenskaber, som understøtter opbygningen af Grønt Danmarkskort og derfor bør udpeges. I den forbindelse lægges vægt på de enkelte kommunalbestyrelsers muligheder for at tilpasse planlægningen til lokale forhold. Det er forventningen, at de Digitale Naturkort, og herunder biodiversitetskortlaget, vil blive opdateret hvert 4. år forud for kommuneplanrevisionen med nye relevante data og GISkorttemaer. Derved vil også den nye natur, som skabes gennem naturgenopretningsprojekter, skovrejsning mv., indgå i opdateringer af de Digitale Naturkort. For så vidt angår kortlag, som ikke er udarbejdet af Miljøministeriet, forventes disse også fremadrettet at indgå i det omfang, disse kortlag indeholder opdaterede og aktuelle data. Med lovforslaget foreslås endvidere, at kommunalbestyrelserne forpligtes til at udpege alle Natura 2000-områder på land til at indgå i Grønt Danmarkskort, herunder landdelene af Natura 2000-områder, som også omfatter havområder. Kravet er begrundet i Danmarks forpligtelser efter EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver, som pålægger medlemslandene at gøre en særlig indsats for naturen i de udpegede Natura-2000 områder. De eksisterende Natura 2000-områder på land forventes derfor at udgøre rygraden i et Grønt Danmarkskort. Med lovforslaget foreslås derudover, at kommunalbestyrelserne forpligtes til at anvende nationale kriterier i deres udpegning af øvrige eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Formålet med kriterierne er, at kommunalbestyrelserne udpeger eksisterende og potentielle naturområder ud fra den samme overordnede prioritering. Kriterierne skal endvidere bidrage til at sikre ensartethed på tværs af kommunegrænser. Kommunerne skal anvende følgende nationale kriterier i prioriteret rækkefølge: 1) Eksisterende værdifulde naturområder udenfor Natura 2000-områderne. 2) Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. 3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning- og forebyggelse, vandmiljø eller rekreation. Med eksisterende værdifulde naturområder udenfor Natura 2000-områderne forstås den nationalt beskyttede natur, herunder fredede områder, 3-beskyttede naturområder, natur- og vildtreservater, klitfredede arealer og skove. Det er imidlertid Ikke alle disse områder, som 10

11 nødvendigvis umiddelbart vil have en kvalitet, beliggenhed eller andre egenskaber til at indgå i Grønt Danmarkskort. Det er således forventningen, at den enkelte kommunalbestyrelse på baggrund af de Digitale Naturkort og nationale kriterier konkret vurderer hvilke naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Der lægges vægt på de enkelte kommunalbestyrelsers muligheder for at tilpasse planlægningen til de lokale forhold under hensynstagen til behovet for at sikre beskyttelse af naturinteresserne og bevarelse af biodiversiteten på såvel lokalt som nationalt niveau. På den baggrund forventes det, at anvendelsen af Digitale Naturkort og de nationale kriterier ved udpegningen af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort vil føre til udpegning af alle Natura 2000-områderne på land. Derudover forventes også udpeget relevante fredede områder, natur- og vildtreservater, klitfredede arealer, større skove og 3- beskyttede naturområder, hvor naturindholdet på forhånd er stort, eller som kan bidrage til en forbedret sammenhæng eller med en rimelig indsats kan forbedres, og hvor tiltag for naturen derfor kan iværksættes omkostningseffektivt. Nationalparkerne indeholder også værdifulde naturområder og forventes derfor også at indgå i Grønt Danmarkskort. Den foreslåede bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelserne i deres udpegning af naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, skal sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning, skal understøtte, at der ved udpegningerne sikres sammenhæng ikke blot indenfor den enkelte kommunes grænser men på tværs af kommunegrænser. Hermed skal opnås bedre sammenhæng mellem naturarealerne i Danmark, så der sikres bedre levesteder og spredningsmuligheder for vilde planter og dyr. Det er intentionen, at kravet om anvendelse af de Digitale Naturkort og de nationale kriterier skal indgå som et krav til kommuneplanlægningen i Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Det indebærer, at miljøministeren (i praksis delegeret til Naturstyrelsen) kan gøre indsigelse overfor kommuneplanen, hvorefter kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage planen, før der er opnået enighed mellem parterne, og indsigelsen er ophævet. De nærmere elementer i det statslige tilsyn vil blive fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af den førstkommende Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Det er forventningen, at Naturstyrelsen i sit tilsyn med de foreslåede bestemmelser vil have fokus på, at kommunalbestyrelserne inddrager såvel de tre kriterier som de Digitale Naturkort i deres udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Der er ikke med forslaget tiltænkt ændringer i det statslige tilsyn med varetagelsen af naturinteresserne i de eksisterende planemner. Det nye planemne om Grønt Danmarkskort forventes at blive suppleret med en statslig vejledning om, hvad det nye planemne indebærer, herunder særligt i forhold til anvendelsen af de tre kriterier og de nye Digitale Naturkort. Vejledningen forventes således bl.a. at indeholde konkrete eksempler på, hvordan planlægningen vil kunne gavne biodiversiteten mest muligt og indfri synergieffekter med f.eks. klimatilpasning og forebyggelse, bedre vandmiljø eller rekreation. Udpegningerne til Grønt Danmarkskort bliver foretaget i kommuneplanens retningslinjer. Kommuneplanens retningslinjer har ingen direkte retsvirkninger for borgerne men udgør bl.a. grundlaget for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land. Det betyder helt konkret, at en udpegning af områder til Grønt Danmarkskort ikke i sig selv har retsvirkning for f.eks. den landmand, som eventuelt har sin jord inden for udpegningen. Sådan forholder det sig også i dag, hvor kommunerne udpeger f.eks. skovrejsningsområder og grønne korridorer, som indtegnes på kort i kommuneplanen, men ikke har retsvirkning for borgere og virksomheder. Selvom kommuneplanen som udgangspunkt ikke har retsvirkning overfor borgere og virksomheder, er kommunalbestyrelserne efter planloven forpligtet til at virke for kommuneplanens gennemførsel i sin administration af konkrete afgørelser om f.eks. landzonetilladelse til at foretage udstykning. 11

12 I nogle sager kan planlovens virke for bestemmelser ikke tillægges betydning. Det drejer sig om de sager, hvor Folketinget i forbindelse med vedtagelse af den relevante lovgivning har fastlagt hvilke elementer, der skal indgå i afvejning af de enkelte sager. Det drejer sig f.eks. om husdyrbrugslovgivningen. Kommuneplanens udpegninger og retningslinjer kan således ikke tilsidesætte sektorlovgivningen. Kommunalbestyrelserne skal derfor træffe sine afgørelser inden for de rammer, som den gældende sektorlovgivning fastlægger. Særligt om husdyrbrugslovgivningen skal der henvises til, at den i vid udstrækning normerer kommunalbestyrelsernes skønsbeføjelser for varetagelsen af naturinteresserne i medfør af kommuneplanen i forhold til godkendelsespligtige husdyrbrug. Det er derfor efter disse regler og ikke planloven og Grønt Danmarkskort, at kommunalbestyrelserne skal afgøre sager om f.eks. udvidelse af husdyrbrug. I andre sager end ovennævnte, hvor kommunalbestyrelserne ved Folketingets vedtagelse af den relevante lov er tillagt videregående skønsbeføjelser, og hvor sektorlovgivningen ikke nærmere angiver hvilke kriterier, der skal lægges vægt på, eller hvor forholdet alene reguleres af planloven, kan der efter omstændighederne lægges vægt på udpegningen af et Grønt Danmarkskort. I afvejningen af hensynet til flere interesser indgår det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Det vil sige, at den vægt, som det Grønne Danmarkskort tillægges, skal være proportionalt i forhold til andre interesser i arealanvendelsen. Det må normalt antages, at der skal foreligge aktuelle planer om gennemførelse af naturgenopretningsprojekter eller lignende af en vis tyngde i kombination med det Grønne Danmarkskort, før der kan lægges væsentlig vægt på dette. Der kan f.eks. være tale om, at hensynet til at gennemføre aktuelle projekter af væsentlig betydning for naturen i kombination med det Grønne Danmarkskort efter en konkret vurdering findes at veje tungere end hensynet til et etablere anlæg til fritidsformål eller lignende. En række af kommunens afgørelser efter bl.a. naturbeskyttelses- og planloven vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, som i sine afgørelser om f.eks. kommunens landzonetilladelser og efter husdyrbrugsreglerne vil efterprøve både retlige spørgsmål (om f.eks. procedurer er overholdt), og om kommunens afvejning i den konkrete sag er korrekt. Nævnet vil således f.eks. kunne ændre en tilladelse til et afslag og omvendt. Det bemærkes endvidere, at Forsvarsministeriet ejer betydelige arealer, som primært anvendes til militær uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Arealerne indeholder store naturværdier og rummer bl.a. Natura 2000-områder, landskabsfredninger og natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Forsvarsministeriet er derfor i en række tilfælde forpligtet til at indhente kommunalbestyrelsens tilladelse til gennemførelse af militært begrundede aktiviteter. Det er ikke intentionen med Grønt Danmarkskort at ændre den eksisterende lovgivning og administrationen heraf, og Grønt Danmarkskort vil derfor ikke medføre nye restriktioner for Forsvarets eksisterende aktiviteter i nationalt og internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der måtte blive omfattet af Grønt Danmarkskort. Det er forventningen, at en stor del af de områder (f.eks. Natura arealer), som vil blive udpeget til at indgå i et Grønt Danmarkskort i forvejen vil være omfattet af regler, som normerer de krav, der kan stilles til godkendelsespligtige husdyrbrug i henhold til husdyrbrugsloven, eller til at foretage udstykning, opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelsen af eksisterende bygninger eller ubebyggede arealer. Tilsvarende er kommunalbestyrelserne allerede i dag efter lovens 11 a, nr. 13, forpligtet til at planlægge for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne og til i sin administration af sektorlovgivningen at virke for kommuneplanen på bl.a. dette punkt. Lovforslaget vurderes derfor i praksis ikke at få selvstændig betydning i forhold til at begrænse eksisterende erhvervsinteresser eller andre væsentlige interesser, herunder militære, i arealanvendelsen, i forhold til Grønt Danmarkskort ikke medfører ny regulering. Lovforslaget forventes således ikke at betyde ændringer i vilkårene for eksisterende erhvervsejendomme og erhvervsaktiviteter, da forslaget hverken indebærer ret eller pligt for lodsejere til at realisere de planlagte områder. Det er heller ikke intentionen med dette lovforslag at ændre 12

13 den eksisterende praksis for godkendelser efter husdyrbrugsloven, for godkendelse af Forsvarets aktiviteter efter natur- og miljølovgivningen eller adgangen til uden tilladelse at foretage en række aktiviteter efter planlovens 35, stk. 1, nr. 3, herunder at opføre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en ejendoms landbrugs- eller skovbrugsdrift. Det er således forventningen, at de foretagne udpegninger i kommuneplanens retningslinjer, som skal indgå i Grønt Danmarkskort ikke ændrer på det juridiske grundlag for kommunernes konkrete afgørelser. 13