TILLÆG 009 TIL KOMMUNEPLAN 17 Grønt Danmarkskort og Særlige naturbeskyttelsesinteresser. FORSLAG i høring fra juni til august 2019

Transkript

1 TILLÆG 009 TIL KOMMUNEPLAN 17 Grønt Danmarkskort og Særlige naturbeskyttelsesinteresser FORSLAG i høring fra juni til august 2019

2 Indhold Redegørelse BAGGRUND OG FORMÅL FOR KOMMUNEPLANTILLÆGGET FOROFFENTLIGHED KOMMUNEPLANTILLÆGGETS INDHOLD KOMMUNEPLANTEMA: GRØNT DANMARKSKORT Nuværende, større naturområder. 6 Potentielle naturområder 6 Økologiske forbindelser 8 Potentielle økologiske forbindelser. 8 Samlede ændringer i naturudlæg. 10 KOMMUNEPLANTEMA: SÆRLIGE NATURBESKYTTELSESINTERESSER FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING Sammenhæng med de nationale interesser. 10 Sammenhæng med planlægningen i nabokommuner 10 Påvirkning af beskyttet natur, herunder. 10 Natura 2000 og Habitatbekendtgørelsen 10 Kommuneplanen 11 Miljøvurdering MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Kortbilag 1, Grønt Danmarkskort. 12 BILAG 2, Grønt Danmarkskort BILAG 3, Særlige naturbeskyttelsesinteresser. 15

3 Redegørelse BAGGRUND OG FORMÅL FOR KOMMUNEPLANTILLÆGGET Frederikssund Kommune har ligesom landets øvrige kommuner udarbejdet et Grønt Danmarkskort efter Miljø- og Fødevareministeriets anvisninger. Grønt Danmarkskort viser det samlede naturnetværk i Danmark, og fungerer som en overordnet plan for kommunernes sammenhængende naturudpegninger. I nærværende kommuneplantillæg revideres i forlængelse af udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort Kommuneplan 17 s to temaer: Særlige naturområder og Naturbeskyttelse. Revideringen omfatter en ændring af udpegningerne af naturbeskyttelsesinteresser, som vises i to nye temaer med titlerne Særlige naturbeskyttelsesinteresser og Grønt Danmarkskort. Det førstnævnte tema er primært en præcisering af det gældende tema Særlige naturområder. Det sidstnævnte er en nyudpegning af naturbeskyttelsesinteresser på baggrund af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning af juni 2017 om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser. Udpegningerne i temaet Grønt Danmarkskort omfatter udpegning af nuværende, større naturområder, potentielle naturområder, og nuværende og potentielle økologiske forbindelser. Frederikssund Kommune ønsker med dette tillæg til kommuneplanen, at sikre, at kommunens naturudpegninger er opdaterede og i overensstemmelse med gældende regler og vejledninger. forbindelser. Tillægget ændrer i Kommuneplan 17 s to temaer: Særlige naturområder og Naturbeskytelse. De to nye temaer fremgår som bilag bagerst i tillægget. KOMMUNEPLANTEMA: GRØNT DANMARKSKORT Kommuneplantemaet Naturbeskyttelse bliver med vedtagelsen af tillægget erstattet af det reviderede kommuneplantema: Grønt Danmarkskort. Temaet udgør Frederikssund Kommunes bidrag til Grønt Danmarkskort. Der er foretaget nyudpegninger af nuværende større naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. De enkelte udpegninger er ændret væsentligt fra de hidtil gældende og er foretaget ud fra de i vejledningen fastsatte nationale kriterier for Grønt Danmarkskort, kommunens aktuelle viden om naturinteresserne og den statslige kortlægning, som er udført af Miljø- og Fødevareministeriet. I processen har indgået naturrådenes anbefalinger, som i vidt omfang er indarbejdet. Udpegningerne er langs kommunegrænsen koordineret med gældende udpegninger i nabokommunerne, da Grønt Danmarkskort er en sammenhængende plan for hele Danmark. I udpegningerne er der endvidere sket en afvejning af naturinteresserne overfor andre arealinteresser. Udpegningerne til Grønt Danmarkskort bestående af nuværende, større naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser kan ses på nedenstående kort og kortbilag 1. FOROFFENTLIGHED I henhold til planlovens (lovbek. nr. 287 af 16/04/2018) 23c er der forud for udarbejdelsen af tillægget afholdt foroffentlighed i perioden 09. april 2019 til 09. maj Her har offentligheden været inviteret til at komme med ideer og forslag til det forestående arbejde vedrørende Grønt Danmarkskort. Frederikssund Kommune har i denne periode modtaget tre høringssvar til planarbejdet, som er blevet behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af udpegningerne til Grønt Danmarkskort. KOMMUNEPLANTILLÆGGETS INDHOLD Kommuneplantillægget indeholder kommunens udpegninger til Grønt Danmarkskort: nuværende større naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske Kort over det samlede Grønt Danmarkskort som tillægget udpeger. 3

4 Naturrådets anbefalinger og de foretagne udpegninger kan ses på nedenstående kort. Det ses, at Naturrådets anbefalinger er fulgt i vidt omfang. Som udgangspunkt er nyudlagt skov samt lavbundsarealer medtaget. Arealer, hvor Naturrådets forslag er tegnet indover bygninger eller over dyrkede marker uden lavbundsudpegning, er ikke medtaget i Grønt Danmarkskort, da det ikke anses for at være egnet til planlægning af potentiel natur. Kort over Naturrådets udpegninger fra Naturrådets rapport: Det lokale naturråd for Nordsjælland Anbefalinger til Grønt Danmarkskort. 4

5 Kort over Naturrådets udpegninger fra Naturrådets rapport: Det lokale naturråd for Nordsjælland - Anbefalinger til Grønt Danmarkskort. 5

6 Kommuneplantemaet Grønt Danmarkskort består af følgende revidering: Nuværende, større naturområder Nuværende, større naturområder rummer eksisterende beskyttede naturområder som udgør kernen i kommunens naturværdier. Nuværende, større naturområder er udpeget udfra nedenstående metode: - Alle Natura 2000-områder på land udpeget, herunder øer i Natura 2000-områder, jf. de nationale kriterier fastsat i vejledningen om Grønt Danmarkskort. Herudover indgår: - Fredskove over 25 ha (også hvis dele af skoven ligger på den anden side af kommunegrænsen) - 3 områder over 25 ha udpeget (også hvis dele af området ligger på den anden side af kommunegrænsen) - Skove og 3 områder som tilsammen er større end 25 ha (også hvis dele af området ligger på den anden side af kommunegrænsen) - Kommunalt og statsligt ejede arealer større end 25 ha, som efter gældende planlægning er sikret som naturområder på anden vis er også taget med (f.eks. kommunalt ejede rekreative arealer med stort naturindhold og arealer opkøbt til statslig skovrejsning). Udpegningerne af nuværende, større naturområder omfatter således alle større samlede naturområder i kommunen, som er beskyttet af bevaringsbestemmelser. Områderne rummer kommunens større, sikrede naturværdier med stabile bestande af vilde planter og dyr, hvorfra biologisk spredning gerne skal kunne finde sted via økologiske forbindelser. Julianehøj skov indgår ikke i nuværende, større naturområder, da den ikke er registreret som fredskov. Indtil registrering indgår skoven og arealer ned mod den biologisk vigtige Krogstrup Mose, som potentielt naturområde. Potentielle naturområder De potentielle naturområder udgøres af områder som kan udvikles til værdifulde naturområder grundet potentialet og beliggenheden. Udpegningen omfatter primært arealer, der udvider nuværende naturområder, men også enkelte områder, som kan danne nye, større, sikrede naturværdier. Områderne er udvalgt, så der ikke umiddelbart opstår konflikter med private eller offentlige interesser, eller sker begrænsninger af muligheder for udviklingen og vækst i kommunen jf. vejledningen om Grønt Danmarkskort. De udpegede nuværende, større naturområder og potentielle naturområder kan ses på kortet på næste side. 6

7 Kort over nuværende, større naturområder samt potentielle naturområder som er udpeget med dette tillæg. 7

8 Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser rummer eksisterende beskyttede naturområder, som medvirker til at forbinde og skabe sammenhæng mellem nuværende naturområder. Da det er eksisterende beskyttet natur der udpeges, er der ofte ikke tale om fysisk sammenhængende korridorer, men om pletter af natur, som har en funktion som økologisk forbindelse. Fugle og større landdyr behøver ikke nødvendigvis en sammenhængende naturkorridor for at kunne spredes mellem større levesteder, men det kan være vigtigt, at der ikke er alt for stor afstand mellem f.eks. skjulesteder. De økologiske forbindelser rummer bl.a. pletter af beskyttet natur og/eller fredskovskov langs med beskyttede vandløb eller mellem nuværende, større naturområder. Beskyttet natur, som ligger i lavbundsområder er også udpeget, hvor den på en gang kan skabe forbindelse mellem nuværende, større naturområder og samtidig give mulighed for f.eks.: - klimagevinst ved reduceret CO2-udledning - tilbageholdelse af regnvand - reduceret næringsstofbelastning fra dyrkning - nye rekreative kvaliteter Potentielle økologiske forbindelser De potentielle økologiske forbindelser er udlagt på en måde så de forbinder nuværende, større naturområder, med hinanden og skaber yderligere sammenhæng mellem eksisterende økologiske forbindelser og naturområder, samt potentielle naturområder. Flere af disse områder udgøres af arealer omkring beskyttede vandløb. De udpegede økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser kan ses på kortet på næste side. 8

9 Kort over økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser som er udpeget med dette tillæg. 9

10 Samlede ændringer i naturudlæg Udpegningen af nuværende, større naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser i kommuneplanen fra hhv og 2017 var ikke egnet til at sikre den mest effektive og økonomiske sikring og udbygning af kommunens naturarealer og understøtning af biodiversiteten. Den tidligere udpegning var endvidere ikke afstemt med kommunens øvrige planlægning. Med den nye udpegning er der i overensstemmelse med den statslige vejledning fokuseret på, at udbygge naturarealerne der, hvor det giver stor naturværdi for færre penge. Med den gennemførte afstemning af naturplanlægningen med kommunens øvrige planlægning er mulighederne for at virkeliggøre det med tillægget udpegede naturnetværk samtidig væsentligt bedre. I udpegningen er anvendt de tre nationalt fastsatte kriterier: 1. Område med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne. 2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. 3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. KOMMUNEPLANTEMA: SÆRLIGE NATURBESKYTTELSESINTERESSER Kommuneplantemaet Særlige naturområder bliver med vedtagelsen af tillægget erstattet af det nye kommuneplantema Særlige naturbeskyttelsesinteresser. Det nye tema er primært en præcisering af det gældende tema. Særlige naturområder. Titlen er præciseret således, at der er fuld overensstemmelse mellem indholdet i temaet og planlovens sprogbrug. Temaet skal efter planloven indgå i kommuneplanen, men det skal kun vise udpegninger af Natura 2000-områder, 3-områder og fredede områder. Udpegningerne sker ikke i kommuneplanlægningen, men i medfør af andre regler. Revisionen af temaets kort er således alene en opdatering af udpegninger foretaget i anden sammenhæng. I revisionen af bestemmelserne er det præciseret, at udpegningerne ikke reguleres i kommuneplanlægningen. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING Et kommuneplantillæg må ikke stride mod regler eller beslutninger efter anden lovgivning, som er bindende for kommuneplanlovgivningen. I det følgende beskrives kommuneplantillæggets forhold til anden lovgivning. Sammenhæng med de nationale interesser Grønt Danmarkskort er udarbejdet i overensstemmelse med de nationale hensyn, som fremgår af Erhvervsstyrelsens Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning, afsnit 2 Natur og miljø fra 1. marts Endvidere varetages de nationale hensyn i kommuneplantillæggets bilag. Sammenhæng med planlægningen i nabokommuner Kortet er blevet koordineret med nabokommunernes eksisterende udpegninger, for at sikre et sammenhængende naturnetværk. Grønt Danmarkskort viser, hvor kommunerne i fremtiden vil målrette deres naturpleje og planlægge for ny sammenhængende natur på tværs af kommunegrænserne. Der forventes en positiv påvirkning af naturindholdet på tværs af kommuner som følge af den målrettede naturindsats indbefattet i Grønt Danmarkskort. Påvirkning af beskyttet natur, herunder Natura 2000 og Habitatbekendtgørelsen Der er taget hensyn til påvirkning af beskyttet natur i udarbejdelsen af bestemmelserne for temaet Grønt Danmarkskort. Udpegningen af potentielle naturområder er i nogle tilfælde sket med henblik på, at naturen fra eksisterende Natura 2000-områder kan få yderligere plads. Udpegningen af økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser tilstræber at sikre bedre spredningsmuligheder i naturen herunder mellem Natura 2000-områder. Udpegningerne vurderes samtidig at medvirke til at sikre arter beskyttet under habitatbekendtgørelsens bilag IV. De arealer, som udgår af udpegningerne, er primært landbrugsjorde, som ikke er interessante som levesteder for beskyttede dyr og planter. De nye udpegninger vurderes samlet at have større relevans for beskyttede dyr og planter. 10

11 Det vurderes således, at kommuneplantillægget ikke påvirker internationalt naturbeskyttelsesområder negativt eller medfører beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller på yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Tillægget vurderes tværtimod at styrke den internationalt beskyttede natur. Kommuneplanen Kommuneplantillægget ændrer ikke i kommuneplanens hovedstruktur. Kommuneplantillægget tilføjer Grønt Danmarkskort i kommuneplanen og ændrer derved planens tema Naturbeskyttelse til at omfatte disse udpegninger. Kommuneplantillægget ændrer endvidere temaet Særlige naturområder, hvis ordlyd tilpasses lovens betegnelse særlige naturbeskyttelsesinteresser. Samtidig opdateres og præciseres temaet. Miljøvurdering Tillægget fastsætter rammer for hele kommunens område og rammerne ændres væsentligt. Der er derfor foretaget en miljøvurdering, som sendes til høring i samme periode som planforslaget. Nedenfor er nævnt hovedpointer i miljøvurderingen. Temaet Særlige naturbeskyttelsesinteresser medfører ingen ændringer i reguleringen af disse naturinteresser. Derfor omhandler miljøvurderingen kun temaet Grønt Danmarkskort. Miljøvurderingen beskriver planforslagets indhold, miljøstatus, relevante miljøbeskyttelsesmål, planens indvirkning, 0-alternativet og kommenterer på beskrivelse af eventuelle afbødende foranstaltninger og evt. påtænkt overvågning. Udpegningerne i temaet Grønt Danmarkskort er ændret væsentligt fra de hidtil gældende. Udpegningen af nuværende, større naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser i Kommuneplan 2017 var i vidt omfang en genvedtagelse af amtslige udpegninger, som kommunen har overtaget fra regionplan Udpegningerne af kerneområder (som kan sammenlignes med udpegningerne af nuværende og potentielle naturområder) lignede i store træk de nye udpegninger, men sandsynligheden for at få udvidet de store sammenhængende naturområder som angivet i den gældende plan var mindre, da der ikke var en aktuel afvejning af udvidelserne med andre interesser (råstofplanlægning, landbrug, infrastruktur, byudvikling mm.). Udpegningen af spredningskorridorer (som nogenlunde svarer til økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser) var foretaget på et meget overordnet niveau og omfattede store landbrugsarealer med begrænset eksisterende naturindhold. En udbygning af kommunens økologiske forbindelser efter denne plan ville ikke være egnet til at sikre den mest effektive og økonomiske understøttelse af biodiversiteten. Tillægget vil medføre en mere målrettet beskyttelse af kommunens naturværdier. Der udpeges samlet ca ha med naturinteresser i kommunen, mod tidligere ca ha. Udpegningerne omfatter færre landbrugsarealer, og af de udpegede arealer ligger mange i lavbundsområder, hvor der kan opnås synergieffekter ved reduceret CO2- udledning, tilbageholdelse af regnvand, reduceret næringsstofbelastning fra dyrkning og nye rekreative kvaliteter. MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Byrådet har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Inden for områder omfattet af kommuneplantillægget kan Byrådet således modsætte sig opførelse af bebyggelse, ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Dette kan ske ved nedlæggelse af et såkaldt 12forbud jf. Planloven. Der kan dog ikke nedlægges 12forbud, når det pågældende område er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, og ansøgningen i øvrigt er i overensstemmelse med planerne. Byrådet kan endvidere nedlægge forbud efter Planlovens 14 mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Byrådet skal i løbet af dette år offentliggøre et forslag til en (ny) lokalplan. Kommuneplantillæggets retsvirkninger indtræder ved bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne plan. 11

12 Kortbilag 1, Grønt Danmarkskort Nuværende større naturområder Økologiske forbindelser Potentielle naturområder Potentielle økologiske forbindelser Kommuneplantillæg 009 Kortbilag 1 Grønt Danmarkskort km Frederikssund Kommune 12

13 BILAG 2, Grønt Danmarkskort Bestemmelser 1. Inden for de udpegede beskyttelsesområder (nuværende, større naturområder, potentielle naturområder og nuværende og potentielle økologiske forbindelser) gælder, at de så vidt muligt bør friholdes for bygninger og anlæg og at nødvendige anlæg skal placeres og udformes med hensyntagen til beskyttelsesinteresserne. I beskyttelsesområderne kan dog etableres stier, anlæg til tilbageholdelse og regulering af vand, mindre støttepunkter for friluftslivet mv. 2. Indenfor beskyttelsesområderne må der ikke lokalplanlægges for formål, der væsentligt forringer naturtilstanden eller vanskeliggør, at områderne senere kan omdannes til naturområder. 3. Beskyttelsesområderne må ikke udpeges til udviklingsområder. 4. Hvor større trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de krydser økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser, skal der etableres afværgeforanstaltninger f.eks. i form af faunapassager. 5. Realiseringen af Grønt Danmarkskort vil ske over tid gennem naturgenopretning, nye naturprojekter, etablering af erstatningsnatur, retablering af råstofgrave til natur mv. I prioriteringen vil indgå dels de potentielle naturværdier, der kan opnås, dels de drifts- og anlægsudgifter, der vil være forbundet med realiseringen. 6. Ovenstående bestemmelser er ikke bindende i byområder (nuværende eller fremtidig byzone) og sommerhusområder. Beskyttelse af naturværdier i byområder og sommerhusområder håndteres med kommuneplanrammer og lokalplanlægning. 13

14 Redegørelse Tilladelser til ændringer af tilstanden eller arealanvendelsen inden for de udpegede biologiske beskyttelsesområder kan gives under hensyntagen til de berørte naturtyper og arter og under forudsætning af at nye bygninger, anlæg mv. placeres og udformes under hensyntagen til de biologiske værdier. Ved anlæg af stier, rekreative anlæg eller andre trafikskabende projekter i biologiske interesseområder er det vigtigt at tage hensyn til, om anlæggene tilsidesætter væsentlige biologiske interesser. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at forbyde færdsel. I områder med ynglende fugle kan det være nødvendigt at forbyde færdsel i yngleperioden. sikre det åbne lands bevaringsværdier, herunder naturværdier, gennem sin kommune- og lokalplanlægning samt landzoneadministration. Kommunen er myndighed for offentlighedens adgang til naturen, der er fastlagt i Naturbeskyttelsesloven. Udpegningsgrundlag Kommunens naturværdier er gennemgået i 2019 og på baggrund af vejledning af juni 2017 om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser er der foretaget ny udpegning. Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for beskyttelsesområder kan endvidere gennemføres, når der er tale om væsentlige samfundsmæssige hensyn. Det vil sige, når byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, er nødvendigt ud fra almene interesser. Med samfundsmæssige hensyn forstås således ikke kun større samfundsmæssigt nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommunen som sektormyndighed for naturbeskyttelse vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede. Ved ændringer begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn skal der ske en vurdering af, hvordan nye bygninger, anlæg mv. hensigtsmæssigt kan placeres og udformes under hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdierne i det konkrete beskyttelsesområde. Udpegningerne er ikke bindende i byområder (nuværende eller fremtidig byzone) og sommerhusområder. Væsentlige naturværdier, som er sikret i kommuneplanrammer, lokalplaner eller f.eks. 3-udpegninger fremgår imidlertid af kortet, som derved giver et overblik over det samlede naturnetværk ikke kun naturværdierne i landzonen. Grundlag Lovgrundlag Kommuneplanen skal ifølge Planlovens 11a indeholde bestemmelser for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser. De enkelte kommuners udpegninger skal indgå i et nationalt Grønt Danmarkskort. Hvem gør hvad? Kommunen har ifølge Planloven ansvar for at 14

15 BILAG 3, Særlige naturbeskyttelsesinteresser Bestemmelser Natura 2000-områder, generelt beskyttede naturområder efter Naturbeskyttelseslovens 3 og fredede områder skal beskyttes efter den gældende lovgivning herom. Redegørelse Natura 2000-områder Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og Habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger blandt andet medlemslandene at udpege og beskytte særlige områder for bestemte arter og naturtyper, hhv. fuglebeskyttelses- og habitatområder, samlet betegnet som Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder og kaldes også internationale naturbeskyttelsesområder. I Frederikssund Kommune er der ikke udpeget Ramsar-områder. Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 188 af 26. februar 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter, udpeger internationale naturbeskyttelsesområder og fastsætter regler for administrationen af disse områder. 15

16 De udpegede Natura 2000-områder i Frederikssund Kommune er: Habitatområde nr. 120, Roskilde Fjord Habitatområde nr. 133, Jægerspris Skydeterræn Habitatområde nr. 245, Kyndby Kyst Habitatområde nr. 199, Kongens Lyng Habitatområde nr. 123, Buresø mv. Fuglebeskyttelsesområde nr. 107, Jægerspris Nordskov Fuglebeskyttelsesområde nr. 105, Roskilde Fjord mm. Bekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter til myndighederne om planlægning og administration, der berører internationale naturbeskyttelsesområder for at sikre, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngleog rasteområder for dyrearter og beskyttelse af plantearter efterkommes. I henhold til Naturbeskyttelsesloven indgives skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen, inden iværksættelse af en række aktiviteter i internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen skal herefter foretage en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Før der træffes afgørelse om tilladelse, dispensation, godkendelse, planlægning med videre, i medfør af en række bestemmelser i Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Råstofloven, Husdyrloven med flere, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. beskyttede naturtyper kan således ikke forventes at være korrekt. Opdaterede oplysninger om 3 beskyttede naturtyper kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation. Grundlag Lovgrundlag Kommuneplanen skal ifølge Planlovens 11a indeholde bestemmelser for naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af Natura 2000-områder, fredninger og beskyttede naturtyper. Hvem gør hvad? Naturstyrelsen har ansvaret for udarbejdelse af statslige Natura 2000-planer. Planerne er fulgt op med handleplaner, der er udarbejdet af kommunerne og Naturstyrelsen. Kommunen varetager administrationen af Naturbeskyttelseslovens beskyttelseszoner samt biotopbeskyttelsen i lovens 3. Kommunen er myndighed for offentlighedens adgang til naturen, der er fastlagt i Naturbeskyttelsesloven. Kommunen udarbejder kataloger for naturgenopretning og naturbeskyttelse i form af delområdeplaner, områdeplaner og plejeplaner for fredede arealer. Kommunen er tilsynsmyndighed for fredninger, men det er Fredningsnævnet der træffer afgørelser ved dispensationsansøgninger. Udpegningsgrundlag Natura 2000-områder er udpeget i bekendtgørelse. Fredninger besluttes af fredningsnævnet. Kommunen tager løbende stilling til 3 områders udstrækning. Kommuneplanen skal imidlertid jf. planloven 11a, stk. 1 nr. 14 indeholde bestemmelser for beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og et øjebliksbillede er derfor vist på kortet. Opdaterede oplysninger kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation. Fredede områder Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser som gør det muligt at gennemføre en fredning af et område. Det er Fredningsnævn, uafhængige domstolslignende organer, der kan gennemføre fredning og tage stilling til ansøgninger om dispensationer fra fredninger. 3 beskyttede naturtyper En række naturtyper er beskyttede ved ændringsforbud i Naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturtypers geografiske udstrækning kan ændre sig over tid. Det viste kort over 3 16

17 Bekendtgørelse Dato for bekendtgørelsen er den Forslag til kommuneplantillæg 009 for Grønt Danmarkskort og Særlige naturbeskyttelsesinteresser Byrådet vedtog den 26. juni 2019 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg 009 for Grønt Danmarkskort i høring. Forslaget har til formål, at kommunens naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser udpeges i Grønt Danmarkskort. Kortet skal vise det samlede naturnetværk i Danmark og fungere som en overordnetplan for kommunernes sammenhængende naturudpegninger. Læs forslaget og den tilhørende miljøvurdering her: dk/politik/faa-indflydelse/plan-vej-og-miljoe. Høring Forslag til kommuneplantillæg 009 for Grønt Danmarkskort og Særlige naturbeskyttelsesinteresser med tilhørende miljøvurdering er offentligt fremlagt i perioden fra den xx til den xx Retsvirkning Ved offentliggørelsen får forslaget midlertidig retsvirkning, som betyder, at området, der er omfattet af forslaget, ikke må udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af det endelige tillæg, inden det er endeligt vedtaget. Retsvirkningerne fremgår af forslaget. Har du bemærkninger til forslaget, skal de sendes til Frederikssund Kommune ved en af følgende muligheder:

18 Send til: Send brev til: Frederikssund Kommune, By og Landskab, Planteamet, Torvet 2, 3600 Frederikssund Kommunen skal have modtaget dit høringssvar senest den xxx Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 448 af 10/05/2017) skal Frederikssund Kommune enten gennemføre en miljøvurdering efter 8, stk. 1, eller foretage en vurdering efter 8, stk. 2, af, om hvorvidt planen kan få, eller kan forventes at få, væsentlig indvirkning på miljøet. Frederikssund Kommune har foretaget en vurdering (miljøscreening) af planen i henhold til 8, stk. 1 og besluttet, at planen skal miljøvurderes, da planen fastsætter rammer for hele ommunens område og rammerne ændres væsentligt. Miljøvurderingen er offentligt fremlagt sammen med planforslaget jf. afsnittet Høring ovenfor.