Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse. Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål:

Relaterede dokumenter
Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Budgetsammendrag

Sammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)

Budgetsammendrag

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Heraf refusion

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Hvilke kommunale opgaver kan konkurrenceudsættes?

Budgetsammendrag

C. RENTER ( )

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Erhvervsservice og iværksætteri

A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Fakta om konkurrenceudsættelse

INDHOLDSFORTEGNELSE Detailbudget 2016

HOLSTEBRO KOMMUNE DETAILBUDGET 2017

År Fødte Døde Tilflyttede Fraflyttede Indvandrede Udvandrede Øvrige *

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT.

Bilag 1. Forudsætninger for budgetlægningen

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FREDERICIA 38,4 MIO. KR.

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Budget Bind 2

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

HOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT.

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Hedensted Kommune Halvårsregnskab Regnskabsoversigten 8/13/2013

HILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

HALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

A B.

LYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016

Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Økonomiudvalget DRIFT

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2017

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT.

Nøgletal på økonomiområdet

Bevillingsspecifikation

Anlægsudgifter, netto

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard (V) Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål: 20-04-2017 Sagsnr. 2017-0109108 Dokumentnr. 2017-0109108-2 1. Hvad består "Intern Handel" i, og hvad er årsagen til, at kommunen hidtil har konteret intern handel som konkurrenceudsatte ydelser? 2. Er det korrekt forstået, at Københavns Kommune fra 2015 og frem ikke længere medregner "Intern Handel" som en del af IKU'en? 3. Betyder dette i bekræftende fald, at Københavns Kommune reelt har rapporteret et kunstigt højt IKU-tal i årene til og med 2014? 4. På hvilke områder - udover 6 ugers selvvalgt uddannelse - er de øvrige mindre fald i konkurrenceudsættelse sket? Hvilke hovedkonti og hovedfunktioner i kommunens regnskaber drejer det sig om? Økonomiforvaltningens svar Ad 1: IKU en er et nøgletal, der beregnes og offentliggøres af Økonomi- og Indenrigsministeriet. IKU en for 2016 forventes offentliggjort inden udgangen af første halvår 2017. IKU en måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne (tælleren, heri indgår både opgaver, der udføres af private og opgaver, kommunen selv har vundet udbuddet på) som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte (nævneren). De faktisk konkurrenceudsatte udgifter opgøres ud fra nogle specifikke arter på visse af kommunens hovedkonti jf. Indenrigsministeriets kontoplan. Københavns Kommune (KK) har til og med 2014 konteret intern handel på blandt andet art 4.0 (køb af tjenesteydelser), der indgår i tælleren, hvilket har øget tælleren i beregningen af IKU en. Intern handel består af køb og salg mellem enhederne i KK, og skal bidrage til synliggørelsen af omkostningen ved brugen af interne ressourcer. Et eksempel på intern handel er, når Københavns Ejendomme & Indkøb afregner husleje med forvaltningerne, når de lejer sig ind i kommunens ejendomme. Team Regnskab Rådhuset, 2. Sal, 38 1599 København V Telefon 4022 5386 E-mail VIA@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800206

Årsagen til at intern handel har påvirket opgørelsen over de konkurrenceudsatte ydelser er, at der tidligere ikke har været en systemunderstøttet løsning for entydigt at adskille intern og ekstern handel, hvilket har påvirket beregningen af IKU en. Ad 2: Fra 2015 blev konteringspraksis for intern handel i KK korrigeret, så interne forhold holdes adskilt fra eksterne køb og salg mv. Årsagen til ændringen af konteringspraksis skyldes, at omfordelingen af interne udgifter og indtægter på tværs af hele KK pr. definition skal give nul og ikke må påvirke kommunens eksterne regnskab. Det har tidligere ikke været muligt at opgøre den interne handel i KK korrekt og dermed sikre, at området går i nul, hvorfor der i 2015 blev ændret konteringspraksis i KK. Ændringen betyder dermed blandt andet, at intern handel generelt ikke længere indgår i tælleren ved beregningen af IKU, hvilket således har medført et fald ift. niveauet i tidligere år. Det er dermed korrekt, at KK fra 2015 og frem ikke længere anvender konti til intern handel, der påvirker IKU en, idet der er etableret klare regler for og systemunderstøttelse af intern handel i kommunen. Ad 3: Beregningen af KK s IKU har til og med 2014 været påvirket af uensartet praksis og manglende systemunderstøttelse af intern handel, som har medført, at IKU en isoleret set blev påvirket i opadgående retning. Ad 4: Faldet i IKU en vurderes primært, at skyldes ændret konteringspraksis vedrørende intern handel, som har bevirket, at KK s IKU har været for høj. Det er grundet manglende dataunderstøttelse ikke muligt fuldt ud at isolere, hvor meget der skyldes ændret konteringspraksis. Derudover skyldes faldet nedgang i 6 ugers selvvalgt uddannelse på 51 mio. kr. som følge af ændret lovgivning, der reelt betyder en ny målgruppe for ordningen, hvilket har betydet færre udgifter til eksterne aktører. Forvaltningerne har tidligere nævnt følgende øvrige områder på hovedkonto 5 Sociale opgaver og beskæftigelse, som i mindre grad har påvirket IKU en. Dette skal ikke ses som en udtømmende liste: - Færre revalidender medfører nedgang på køb af uddannelse til revalidender (estimeret fald på 7 mio. kr.) - Færre ledige og ændret lovgivning medfører nedgang på køb af uddannelse til forsikrede ledige (estimeret fald på 7 mio. kr.) Side 2 af 6

Uddybning af hvor faldet i IKU er sket Tabel 1 viser konkurrenceudsatte udgifter i hhv. 2014 og 2015 fordelt på hovedarter og hovedkonti. Det ses, at faldet kan henføres til hovedart 4 Tjenesteydelser mv., hvor der ses et fald i udgifterne fra 2014 til 2015 på 608 mio. kr., jf. tabel 1. Det bemærkes, at intern handel som udgangspunkt blev konteret på hovedart 4 frem til 2014. Det er særligt på hovedkonto 5 Sociale opgaver og beskæftigelse, at der sker et fald (533 mio. kr.). Eksempler på intern handel på hovedkonto 5 er husleje, rengøring, overførte lønninger og IT-ydelser. En stor del af faldet vurderes derfor at skyldes ændret kontering af intern handel. Bilag 1 indeholder en oversigt over faldet i konkurrenceudsatte udgifter fra 2014 til 2015 fordelt på hovedarter, hovedkonti og hovedfunktioner. Tabel 1 - Konkurrenceudsatte udgifter fordelt på hovedkonti Mio. kr. 2014* 2015 Fald 2014-2015 Hovedart 4 - Tjenesteydelser mv 5.832 5.224-608 0 - Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 315 276-39 2 - Transport og infrastruktur 204 206 2 3 - Undervisning og kultur 462 416-47 4 - Sundhedsområdet 146 94-52 5 - Sociale opgaver og beskæftigelse 3.832 3.298-533 6 - Fællesudgifter og administration m.v. 873 934 61 Hovedart 5 - Tilskud og overførsler 581 634 53 0 - Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 12 19 7 2 - Transport og infrastruktur 284 317 33 3 - Undervisning og kultur 123 119-4 5 - Sociale opgaver og beskæftigelse 162 179 18 Hovedtotal 6.413 5.859-555 IKU 27,8% 24,8% *I 2014 havde Københavns Brandvæsen udgifter til kommunalt vundne udbud på 2,4 mio. kr., som ikke indgår i tabellen, da den korrekte placering af udgifterne ikke kendes. Økonomi- og Indenrigsministeriet opgør medio 2017 IKU en for 2016. Her vil det være muligt at forklare eventuelle ændringer i IKU fra 2015 til 2016. Bilag Bilag 1 Konkurrenceudsatte udgifter 2014-2015 Side 3 af 6

Side 4 af 6

Bilag 1 Konkurrenceudsatte udgifter 2014-2015 (mio. kr.) Hovedart Hovedkonto Hovedfunktion 2014 2015 4 - Tjenesteydelser mv 00 - Byudvikling, boligog miljøforanstaltninger Side 5 af 6 Fald 2014-2015 0022 - Jordforsyning 8,8 7,0-1,8 0025 - Faste ejendomme 87,6 58,9-28,7 0028 - Fritidsområder 56,3 31,4-25,0 0032 - Fritidsfaciliteter 98,4 113,2 14,7 0035 - Kirkegårde 10,7 8,9-1,8 0048 - Vandløbsvæsen 9,8 6,1-3,7 0052 - Miljøbeskyttelse 16,3 13,3-3,0 0055 - Diverse udgifter og indtægter 1,1 1,1-0,0 0058 - Redningsberedskab 25,7 36,1 10,5 00 - Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Total 314,8 276,0-38,8 02 - Transport og infrastruktur 0222 - Fælles funktioner 69,1 66,1-3,0 0228 - Kommunale veje 134,3 139,6 5,3 0232 - Kollektiv trafik 0,4 0,1-0,2 02 - Transport og infrastruktur Total 203,7 205,8 2,1 03 - Undervisning og kultur 0322 - Folkeskolen m.m. 375,3 345,9-29,4 0330 - Ungdomsuddannelser 7,4 1,2-6,2 0332 - Folkebiblioteker 29,9 21,8-8,1 0335 - Kulturel virksomhed 24,8 22,3-2,5 0338 - Folkeoplysning og fritidsaktiviteter 24,9 24,4-0,5 03 - Undervisning og kultur Total 462,4 415,7-46,7 04 - Sundhedsområdet 0462 - Sundhedsudgifter m.v. 146,5 94,3-52,2 04 - Sundhedsområdet Total 146,5 94,3-52,2 05 - Sociale opgaver og 0525 - Dagtilbud til børn og beskæftigelse unge 659,4 542,1-117,3 0528 - Tilbud til børn og unge med særlige behov 658,5 619,9-38,6 0532 - Tilbud til ældre og handicappede 925,8 741,1-184,7 0535 - Rådgivning -34,6 36,1 70,7 0538 - Tilbud til voksne med særlige behov 604,4 502,9-101,5 0546 - Tilbud til udlændinge 198,5 216,6 18,1 0557 - Kontante ydelser 11,1 0,7-10,4 0558 - Revalidering, Ressourceforløb og 10,3 28,8 18,5 Fleksjobordninger 0568 - Arbejdsmarkedsforanstaltninger 789,2 605,3-183,9 0572 - Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale 9,2 5,0-4,3 formål 05 - Sociale opgaver og beskæftigelse Total 3.831,9 3.298,5-533,4

Hovedart Hovedkonto Hovedfunktion 2014 2015 Fald 2014-2015 06 - Fællesudgifter og 0645 - Administrativ administration m.v. organisation 870,1 928,3 58,1 0648 - Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 1,6 4,5 2,9 0652 - Lønpuljer m.v. 1,2 1,2 0,1 0699 - Interim 0,0 0,0 0,0 06 - Fællesudgifter og administration m.v. Total 872,9 934,0 61,1 4 - Tjenesteydelser mv Total 5.832,2 5.224,1-608,1 5 - Tilskud og 00 - Byudvikling, boligoverførsler og miljøforanstaltninger 0032 - Fritidsfaciliteter 12,2 18,9 6,7 00 - Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Total 12,2 18,9 6,7 02 - Transport og infrastruktur 0232 - Kollektiv trafik 284,1 317,5 33,4 02 - Transport og infrastruktur Total 284,1 317,5 33,4 03 - Undervisning og kultur 0322 - Folkeskolen m.m. 1,2 3,3 2,2 0335 - Kulturel virksomhed 85,0 79,6-5,4 0338 - Folkeoplysning og fritidsaktiviteter 36,9 35,9-1,0 03 - Undervisning og kultur Total 123,1 118,8-4,3 05 - Sociale opgaver og 0525 - Dagtilbud til børn og beskæftigelse unge 87,6 96,4 8,8 0538 - Tilbud til voksne med særlige behov 53,7 59,7 6,0 0572 - Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale 20,4 23,2 2,7 formål 05 - Sociale opgaver og beskæftigelse Total 161,7 179,2 17,5 06 - Fællesudgifter og administration m.v. 0648 - Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 0,0 0,0 0,0 06 - Fællesudgifter og administration m.v. Total 0,0 0,0 0,0 5 - Tilskud og overførsler Total 581,2 634,5 53,3 Hovedtotal 6.413,3 5.858,6-554,7 Side 6 af 6