Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst
|
|
- Arne Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er økonomiske gevinster på op til 9 mia. kr., hvis kommunerne skaber mere konkurrence om alt lige fra velfærdsopgaver til tekniske opgaver i samme omfang som de kommuner, der konkurrenceudsætter mest på hvert enkelt opgaveområde. Dette vil samlet set øge konkurrenceudsættelsen i kommunerne med 64 mia. kr. Det store potentiale ligger i tråd med Produktivitetskommissionen, der i foråret slog fast, at der er store økonomiske gevinster ved at øge konkurrencen om den offentlige sektors opgaver, og at der samlet set kan skabes konkurrence om opgaver til en værdi af ikke mindre end 288 mia. kr. Der er op i mod 9 mia. kr. at hente i økonomisk gevinst, hvis alle kommuner følger best practice inden for konkurrenceudsættelse Potentialet regnes i forhold til de højeste faktiske konkurrenceudsættelsesgrader på de enkelte opgaveområder i kommunerne, og ikke i forhold til teoretisk fastsatte niveauer. Selvom der på denne måde tages udgangspunkt i virkeligheden, er det ikke muligt at lave eksakte estimater, men med udgangspunkt i de nuværende erfaringer med økonomiske effekter af øget konkurrence, vurderes en øget konkurrenceudsættelse af kommunernes opgaver at føre til mulige gevinster på mellem 3,0 og 9,0 mia. kr. Figur 1 e gevinster ved konkurrenceudsættelse Opgaver som kan konkurrenceudsættes gevinst minimum. gevinst maksimum Hovedkonto Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (HKO0) Trafik og infrastruktur (HKO2) Undervisning og kultur (HKO3) Sundhedsområdet (HKO4) Sociale opgaver og beskæftigelse (HKO5) Fællesudgifter og administration mv. (HKO6) Samlet Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af tal fra KL De største gevinster kan hentes inden sociale opgaver og beskæftigelse DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 16
2 Der kan skabes konkurrence om kommunale opgaver for yderligere 64 mia. Produktivitetskommissionen slog i foråret 2014 fast, at der er opgaver samlet i den offentlige sektor på 288 mia. kr., der i dag ikke er udsat for konkurrence. Produktivitetskommissionen slog samtidig fast, at der som hovedregel er økonomiske gevinster forbundet med at øge konkurrencen. Der kan konkurrenceudsættes meget mere i den offentlige sektor Det har været påpeget i den offentlige debat, at det ikke i praksis er muligt at konkurrenceudsætte alle opgaver. Det er bl.a. fremhævet, at myndighedsopgaver, der ikke kan udføres af eksterne leverandører, bør fraregnes. Analysen viser, at der i kommunerne er opgaver for yderligere 64,7 mia. kr., der kan konkurrenceudsættes. Dette tal er beregnet med en forudsætning om, at det er muligt for samtlige kommuner, at konkurrenceudsætte lige så mange opgaver som de tre kommuner, der på hvert af de 34 opgaveområder har mest konkurrenceudsættelse. Det vil svare til, at det samlede antal opgaver, der bliver konkurrenceudsat, er 122 mia. kr., eller en konkurrenceudsættelsesgrad på 55 pct. mod 25,7 pct. i Der kan konkurrenceudsættes for yderligere 64,7 mia. kr., hvis der leves op til de tre bedste kommuner inden for hvert område Det er vigtigt at fastslå, at det udregnede potentiale ikke er et udtryk for det maksimalt mulige, og gevinsterne kan derfor være endnu større, da selv de kommuner, der konkurrenceudsætter mest på de enkelte opgaveområder, givetvis ville kunne konkurrenceudsætte endnu mere. Fordelen ved den anvendte metode er dog, at potentialet er udregnet i forhold til eksisterende konkurrenceudsættelsesgrader, og estimaterne er dermed funderet i virkeligheden og ikke blot i teoretisk mulige gevinster. Beregningen er konservativ, da der også kan konkurrenceudsættes mere blandt top tre e gevinster på 3,0-9,0 mia. kr. Dansk Erhverv har tidligere på baggrund af tal fra KL s og regeringens vidensportal for udbud, Udbudsportalen.dk, beregnet, at der ved udbud i gennemsnit kan opnås en økonomisk gevinst på 15 pct. af udgifterne til en opgave. i Det er tidligere fremhævet i den faglige debat på området, at de konkrete gevinster vil afhænge af opgaveområdet og de lokale forudsætninger. Eksempelvis indikerer rapporter fra Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde (ROPS, tidligere Udliciteringsrådet), at der generelt opnås større gevinster ved tekniske opgaver end ved velfærdsopgaver. Tilsvarende kan der lokalt i det enkelte udbud være tale om en veltrimmet offentlig organisering, der muliggør mindre økonomiske gevinster, som følge af en konkurrenceudsættelse. Der opnås typisk større gevinster ved tekniske opgaver end ved velfærdsopgaver. Det tager analysen højde for Med afsæt i netop de to faktorer opgavens karakter og lokale forhold har Dansk DANSK ERHVERV 2
3 Erhverv foretaget en konservativ vurdering af mulige økonomiske gevinster i et spænd fra minimum til maksimum på samtlige 34 kommunale opgaveområder (se uddybning i afsnittet Metode ). Denne vurdering er baseret på effektmålingsrapporter fra bl.a. ROPS, der på forskellige konkrete opgaveområder har vurderet de økonomiske og kvalitative effekter ved konkurrenceudsættelse. Dansk Erhverv har eksempelvis foretaget en konservativ vurdering af gevinsterne på de centrale velfærdsområder til et spænd på mellem 3 og 10 pct. Dette baserer sig bl.a. på en ROPS rapport, der konkluderer, at der på plejecentre er opnået effekter på 3-26 pct. Den økonomiske gevinst ved udbud er konservativt fastsat Analysen viser, at der samlet kan opnås kommunale økonomiske gevinster på mellem 3,0 og 9,0 milliarder kr. Potentialet opnås, hvis alle kommuner på alle opgaveområder kommer op på niveau med de tre kommuner, der konkurrenceudsætter mest. Det relativt brede interval skyldes usikkerheden om de mulige procentvise besparelser på de forskellige opgaveområder. Figur 2 Gevinster ved konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver fordelt på opgaveområder Opgaveområde Gevinst i pct. min. Gevinst i pct. maks. Opgaver som kan konkurrenceudsættes gevinst min. gevinst maks. 022 Jordforsyning 15 % 25 % Faste ejendomme 15 % 25 % Fritidsområder 15 % 25 % Fritidsfaciliteter 15 % 25 % Kirkegårde 15 % 25 % Naturbeskyttelse 15 % 25 % Vandløbsvæsen 15 % 25 % Miljøbeskyttelse 15 % 25 % Diverse udgifter og indtægter 15 % 25 % Redningsberedskab 15 % 25 % Fælles funktioner 5 % 15 % Kommunale veje 5 % 15 % Kollektiv trafik 5 % 15 % Havne 5 % 15 % Folkeskolen m.m. 5 % 25 % Ungdomsuddannelser 5 % 15 % Folkebiblioteker 5 % 15 % Kulturel virksomhed 5 % 15 % DANSK ERHVERV 3
4 Gevinst i pct. min. Gevinst i pct. maks. Opgaver som kan konkurrenceudsættes gevinst min. gevinst maks. Opgaveområde 338 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 5 % 15 % Sundhedsudgifter m.v. 5 % 15 % Dagtilbud m.v. til børn og unge 3 % 10 % Tilbud til børn og unge med særlige behov 3 % 10 % Tilbud til ældre og handicappede 3 % 10 % Rådgivning 3 % 10 % Tilbud til voksne med særlige behov 3 % 10 % Tilbud til udlændinge 5 % 15 % Førtidspensioner og personlige tillæg 5 % 15 % Kontante ydelser 5 % 15 % Revalidering 5 % 15 % Arbejdsmarkedsforanstaltninger 5 % 15 % Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 3 % 10 % Administrativ organisation 5 % 15 % Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 5 % 15 % Lønpuljer m.v. 5 % 15 % Total Kilde: Dansk Erhverv beregninger på baggrund af vurdering af effektanalyser fra Rådet for Offentligt-Privat samarbejde, Udbudsportalen.dk Note: Besparelsesintervallet for folkeskolen er bredere end de andre, da der på dette område kan være meget store lokale forskelle i spil. Konkurrence-kommunen Det ekstra potentiale for konkurrenceudsættelse beregnes på baggrund af hvor meget mere hver enkelt kommune skal konkurrenceudsætte for at komme på niveau med top tre-kommunerne indenfor et specifikt opgaveområde. Med udgangspunkt i de kommuner, der konkurrenceudsætter mest, angiver figur 3, hvor meget der skal konkurrenceudsættes på hvert område for at matche de bedste kommuner. DANSK ERHVERV 4
5 Figur 3 Gennemsnitlig IKU hos de tre mest konkurrenceudsættende kommuner Selv de bedste kommuner kunne konkurrenceudsætte mere Opgaveområde IKU 022 Jordforsyning 98,7 % 025 Faste ejendomme 86,0 % 028 Fritidsområder 97,8 % 032 Fritidsfaciliteter 97,9 % 035 Kirkegårde 100,0 % 038 Naturbeskyttelse 100,0 % 048 Vandløbsvæsen 100,0 % 052 Miljøbeskyttelse 99,5 % 055 Diverse udgifter og indtægter 100,0 % 058 Redningsberedskab 99,3 % 222 Fælles funktioner 95,1 % 228 Kommunale veje 100,0 % 232 Kollektiv trafik 100,0 % 235 Havne 100,0 % 322 Folkeskolen m.m. 47,9 % 330 Ungdomsuddannelser 34,5 % 332 Folkebiblioteker 28,4 % 335 Kulturel virksomhed 89,1 % 338 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 77,5 % 462 Sundhedsudgifter m.v. 44,3 % 525 Dagtilbud m.v. til børn og unge 26,2 % 528 Tilbud til børn og unge med særlige behov 85,4 % 532 Tilbud til ældre og handicappede 48,9 % 535 Rådgivning 100,0 % 538 Tilbud til voksne med særlige behov 73,3 % 546 Tilbud til udlændinge 100,0 % 548 Førtidspensioner og personlige tillæg 100,0 % 557 Kontante ydelser 100,0 % 558 Revalidering 100,0 % 568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 86,4 % 572 Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 100,0 % 645 Administrativ organisation 32,1 % 648 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 100,0 % 652 Lønpuljer m.v. 65,1 % Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af tal fra KL DANSK ERHVERV 5
6 De kommuner, der i dag konkurrenceudsætter mest på enkeltområder, kan givetvis konkurrenceudsætte endnu flere opgaver. Eksempelvis har en opgave som dagtilbud til børn og unge samlet set en forholdsvis lav konkurrenceudsættelsesgrad i top tre på 26,2 pct. Store forskelle mellem kommunerne Analysen viser også, at der fortsat er store forskelle på, hvor meget den enkelte kommune konkurrenceudsætter sine opgaver. Den kommune, der kan øge konkurrenceudsættelsen mest pr. indbygger, er Ærø med kr. pr. indbygger, mens Solrød Kommune med kr. pr. indbygger er den kommune, der har kortest vej op til det, man kan betegne som den optimale konkurrencekommune. Figur 4 nedenfor viser med mørkeblå farve de kommuner, der målt pr. indbygger kan øge konkurrencen mest, og omvendt de kommuner med lys farve, der kan øge konkurrencen mindst. Der er store forskelle mellem kommunerne på konkurrencepotentialet Figur 4 Størst potentiale for at øge konkurrenceudsættelsen Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af KL s IKU-værktøj DANSK ERHVERV 6
7 Metoden Hver enkelt kommune konkurrenceudsætter en vis andel af deres opgaver. KL benytter kommunernes egne regnskabsindberetninger til at beregne konkurrenceudsættelsen på de specifikke opgaveområder i den enkelte kommune. Bl.a. hvor mange af kommunernes opgaver der faktisk udsættes for konkurrence, og hvor mange opgaver der kunne udsættes for konkurrence. Det udtrykkes i en indikator for konkurrenceudsættelse, som angiver hvor stor en andel af opgaver, der er egnede til konkurrenceudsættelse, i forhold til dem som rent faktisk konkurrenceudsættes. Beregningen tager udgangspunkt i kommunernes regnskaber fra 2013, og bygger på data fra KL s IKU-værktøj Figur 5 Indikator for KonkurrenceUdsættelse (IKU) Indikator for KonkurrenceUdsættelse (IKU) beregnes som forholdet mellem udgifter til opgaver, som kan konkurrenceudsættes og udgifter til de opgaver, der faktisk bliver konkurrenceudsat. Der er i beregningen taget højde for de kommunernes egne vundne udbud, hvilket adskiller IKUprocenten fra Privat Leverandør Indekset (PLI). Kilde: KL og ØIM Note: For detaljeret beskrivelse af, hvad der indgår i beregningen af tæller og nævner, se Den anvendte metode tager udgangspunkt i, hvor meget ekstra der kan udsættes for konkurrence på hver enkelt funktionskonto, hvis alle kommuner konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de tre kommuner, der konkurrenceudsætter mest. Det giver et potentiale for, hvor meget ekstra der kan konkurrenceudsættes på hver funktionskonto på landsplan. Beregningen opgør, hvor meget mere en kommune kan konkurrenceudsætte end den allerede gør Det er et kendt faktum, at konkurrenceudsættelse ikke leder til lige store besparelser på alle områder, og derfor er der antaget forskellige procentuelle besparelser alt efter hvilken funktionskonto, der ses på. Gevinstprocenten er fastslået ud fra forskellige kilder og ræsonnementer, som fremgår af figur 6. DANSK ERHVERV 7
8 Figur 6 Gevinstprocenter fordelt på opgaveområder Besparelseskategori Besparelsespct. min. Lav 3 pct. 10 pct. Mellem 5 pct. 15 pct. Høj 15 pct. 25 pct. Besparelsespct. maks. Forklaring Typisk er der her tale om velfærdsopgaver, hvor der stadig er begrænset viden om de økonomiske effekter. Der er regnet med et spænd fra 3-10 pct. mulig økonomisk gevinst. Dvs. markant under gennemsnittet fra Dansk Erhvervs tidligere analyse baseret på data fra Udbudsportalen. En ældre ROPS analyse af plejecentre indikerer besparelser i størrelsesordenen 3-26 pct. En blandet kategori af ydelser, hvor der ikke er omfattende dokumentation på alle områder. Der er derfor lagt et forsigtigt skøn ind, der går op til det gennemsnitlige niveau. På enkelte områder, fx veje, viser ROPS-analyser stor variation, herunder betydeligt større gevinster end 15 pct. Typisk tekniske opgaver. Vurderingen beror på et forsigtigt skøn over spændet af typiske effektiviseringsprocenter ved konkurrenceudsættelse, jf. ROPS analyser af bl.a. rengøring, veje mv. Her ligger spændet ofte mellem ca pct. Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af rapporter fra Rådet for Offentligt og Privat Samarbejde (ROPS) og egne beregninger Besparelsesprocenterne er differentieret på de forskellige opgaveområder, på baggrund af analyser fra bl.a. Rådet for Offentligt- Privat Samarbejde Da besparelsesprocenterne er genstand for diskussion, angives der et interval i stedet for et punktestimat. Der er i alle kategorier valgt meget konservative besparelsesprocenter. Således er selv den maksimale besparelsesprocent sat på et ret lavt niveau. Eksempler fra ROPS viser, at nogle områder har endnu højere besparelsespotentialer end dem, der her angivet som øvre interval. Dermed kan niveauet for besparelser i denne analyse med rette anses for at være forsigtigt. I datasættet, der ligger til grund for beregningerne i denne analyse, forekommer der en række fejlregistreringer, som der er valgt at se bort fra i analysen. IKU-procenter indenfor enkelte områder, der var åbenlyst fejlagtige er sorteret fra. Eksempelvis er en kommune med en IKU på pct. for en specifik funktion taget ud. I alt er det kun 76 ud af observationer, der er udeladt fordi indberetningerne virker usandsynlige. Ekskluderingen af observationer trækker det samlede potentiale ned, men indflydelsen på det samlede resultat vurderes dog at være lille. Enkelte usandsynlige observationer er udeladt DANSK ERHVERV 8
9 Konklusion Dansk Erhvervs analyse viser, at der er et stort milliardpotentiale i at øge konkurrencen om kommunernes opgaver. Dette er helt i tråd med Produktivitetskommissionens konklusion og anbefaling fra foråret Konkret viser Dansk Erhverv, at der er udsigt til økonomiske gevinster på op til 9 mia. kr., hvis alle kommuner med en best practice-tilgang konkurrenceudsætter lige så meget som de kommuner, der konkurrenceudsætter mest på hvert enkelt opgaveområde. Dette er dog fortsat en konservativ vurdering af det økonomiske gevinstpotentiale. Det skyldes bl.a. at de kommuner, der i dag konkurrenceudsætter mest på enkeltområder, givetvis kan konkurrenceudsætte flere opgaver end de gør i dag. Det vil øge det økonomiske potentiale yderligere. Tilsvarende gælder for de forudsatte gevinstprocenter. De er på flere områder fastsat endog meget konservativt. Højere gevinstprocenter vil øge de direkte økonomiske gevinster. Den økonomiske gevinst er antaget konservativt, hvilket betyder at potentialet også kan være højere end 9 mia. kr. DANSK ERHVERV 9
10 OM DENNE UDGAVE Best Practice kan give op til 9 milliarder i økonomisk gevinst er nr. 16 i rækken af Dansk Erhvervs Perspektiv Redaktionen er afsluttet den 1.august OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til markedschef Jakob Scharff på jsc@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Dansk Erhvervs Perspektiv #26, november 2013, Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster. DANSK ERHVERV 10
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereMilliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Læs mereKonkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst
Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-
Læs merePositive effekter ved konkurrenceudsættelse
Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at
Læs mereHer er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne
Peter Beyer Østergaard pebo@di.dk, 613478 MARTS 19 Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne Der er i kommunerne et stort potentiale for at sende flere opgaver i udbud. Det gælder
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs mereEksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereSvar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse. Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål:
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard (V) Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereMilliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN,
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereSE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE
SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereHovedoversigt til budget Hele 1000 kroner
Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereKarakterinflation på gymnasier med mange svage elever
Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF
Læs mereBudgetsammendrag
Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereBudgetsammendrag
2018-21 Budgetsammendrag 0022 Jordforsyning 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 0025 Faste ejendomme 20.240-27.862 20.240-27.871 20.240-27.871 20.240-27.871 0028 Fritidsområder 5.503-912 5.503-912
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26
Læs mereHØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune
HØJE-TAASTRUP 38,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereVIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
VIBORG 70,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFREDERICIA 38,4 MIO. KR.
FREDERICIA 38,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE
HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
BALLERUP 41,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereFREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune
FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere
BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereKOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
KOLDING 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HJØRRING 54,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
FAVRSKOV 29,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune
BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HOLSTEBRO 27,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereKØBENHAVN 362,4 MIO. KR.
KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)
Sammendrag I hele 1.000 kr. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto A. Driftsvirksomhed (incl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger Jordforsyning -11-299 -310 Faste ejendomme 6.637-5.474
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse
HOVEDKONTO 0: BYUDVIKLING 0: Byudvikling. Byudvikling omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 1 Assens 96,2 2 Samsø
Læs mereJAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6
JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
FURESØ 26,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv
Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad
Læs mereSVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SVENDBORG 45,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereFREDERIKSHAVN 20,9 PCT.
FREDERIKSHAVN 63,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereMARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune
MARIAGERFJORD 36,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereDRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
DRAGØR 10,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT.
SORØ 21,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 2-29 2-29 2-29 2-29 25 Faste ejendomme 6.473-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 28 Fritidsområder
Læs mereKØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.
KØGE 29,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereTHISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
THISTED 35,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HILLERØD 22,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereAALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
AALBORG 141,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereRANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
RANDERS 64,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
BRØNDBY 28,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HALSNÆS 21,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereStore besparelser og fuldtidsstillinger
Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) overslag Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 205-30 205-30 205-30 205-30 25 Faste ejendomme 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084
Læs mereDanskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune
LYNGBY-TAARBÆK 51,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereBlodfattig højkonjunktur kalder på reformer
2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1
Læs mereBudgetsammendrag
$''$,5 Budgetsammendrag 2019-22 0022 Jordforsyning 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 0025 Faste ejendomme 18.360-25.834 18.062-25.829 18.062-25.829 18.062-25.829 0028 Fritidsområder 7.036
Læs mereStor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereHeraf refusion
Hovedoversigt Tabel 12.1. Hovedoversigt Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 95.872-22.618 96.258-22.793
Læs mereService bag 334.000 eksportarbejdspladser
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mereDet rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereDen offentlige konkurrence skal styrkes med 60 mia. kr. i 2025
Den offentlige konkurrence skal styrkes med 60 mia. kr. i 2025 AF MARKEDSCHEF, JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM. CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL., KONSULENT MALENE JÆPELT, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereDen offentlige konkurrence skal styrkes med 60 mia. kr. i 2025
Den offentlige konkurrence skal styrkes med 60 mia. kr. i 2025 2011 2012 2013 2014 AF MARKEDSCHEF, JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM. CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL., KONSULENT MALENE JÆPELT,
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereC. RENTER ( )
Hovedoversigt Hele 1.000 kr. Budget 2007 Udgifter Indtægter Netto A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger 45.074-8.964 36.110 Heraf refusion -211-211 1. Forsyningsvirksomheder
Læs mereVækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op
Vækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Dansk økonomi har længe været i vækstmæssig krise. Trods den nærmest ikkeeksisterende vækst er beskæftigelsen
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse AABENRAA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012
Fakta om konkurrenceudsættelse GRIBSKOV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereDe positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser
Læs mere