Korskirken Vallekilde Valgmenighed



Relaterede dokumenter
KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Nyhedsbrev. august september oktober

Korskirken Vallekilde Valgmenighed

Korskirken. Dec. - Jan. - Feb Lille Messias

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Korskirken Vallekilde Valgmenighed

Korskirken. Dej. Vallekilde Valgmenighed

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Korskirken Vallekilde Valgmenighed

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Korskirken Vallekilde Valgmenighed

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

S C T. M O R T E N S S O G N

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Støt op om vores arbejde meld dig ind i Foreningen Nyhedsbrevet 4534

EFTERÅR I SALMER. Nr. 5 oktober/november 2011

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

PS.

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. Juni - August 2014

Korskirken Vallekilde Valgmenighed

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Korskirken. Vallekilde Valgmenighed. Bøn. Sept. - Okt. - Nov. 2011

Søndag d. 8. maj kl har Roskilde Vineyard besøg af Curtis Hinds fra Toronto.

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. September December 2014

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Sæt X i kalenderen Forening 4534 holder generalforsamling og foreningsmøde torsdag d. 28. april i fritidscentret.

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Korskirken. Vallekilde Valgmenighed. Vågen Nat

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Korskirken Vallekilde Valgmenighed

KvongPosten November 2017

INDSPIL NR. 48. April 2015

BAUNEPOSTEN. April & maj

Høsttanker og nye begyndelser.

Korskirken. Vallekilde Valgmenighed. Sommerstemning i byen

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg

Nyhedsbrev III Scleroseforeningens lokalafdeling for Holbæk, Kalundborg og Odsherred

Billedet fortæller historier

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

Allehelgens dag,

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

nu titte til hinanden

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ

Generalforsamling Årsberetning 2015.

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Nimtofte - Tøstrup Sogn

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Bryndum og Vester Nebel kirker

ASTERSPOSTEN Juni 2018

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Orø Kirkeblad. Gå i kirke om torsdagen. Nr. 5 september/oktober 2005 årg. 14

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Kirke & Sogn aunslev BovEnSE 44. årgang nr. 3 JUnI - SEPTEMBEr 2014

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Sdr. Nærå. Juni Juli August September Valgmenighed

Torslunde Sogn & Kirke

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Konfirmand i Mølholm kirke

Krejbjerg - Nyt September 2015

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Transkript:

Korskirken Vallekilde Valgmenighed Sep. - Okt. - Nov. 2013 nr. 483 Et stemningsbillede Nyt fra bestyrelsen, s. 2 Liv på kirkegården, s. 3 Program for Tirsdagstræf og Efterårsmøde, s. 4-5 Omtale af arrangementer, fra s. 8 Hvor solens stråler ikke naa hen, der naa dog tonerne. Mit værelse er mørkt og skummelt, en høj mur holder næsten dagens lys borte. Det må være i nabogården, formodentlig en omvandrende musikant. Hvad er det for et instrument? En rørfløjte? Hvad hører jeg - menuetten af Don Juan. Så bærer mig da atter bort, I rige og stærke toner, til pigernes kreds, til dandsens lyst. Apotekeren støder i sin morter, pigen skurer sin gryde, staldkarlen strigler sin hest og banker striglen af på brostenene; kun mig gjelde disse toner, kun mig vinke de. O! hav tak hvo du end er, hav tak! Min sjæl er så rig, så sund, så glædedrukken. Søren Kierkegaard (fra Enten - Eller, 1843)

Nyt fra bestyrelsen Efter en Sommer med meget høje temperaturer, er det nu blevet august. Den første kraftige regn har afløst tørken. Desværre med det resultat at vi atter, trods ny pumpe og pumpealarm, kæmper med vand og fugt i kælderen i Den gamle Friskole. Et problem mangen en formand og bygningsansvarlig har måttet døje med gennem tiderne. Og, som vi troede, vi kunne blive kvit. Vi må dog nok sande, at bygningen ligger på mose, og ikke klippegrund. I juli har vi taget afsked med gravermedhjælper Dorte Larsen. Som hendes afløser er Gitte Stenderup ansat. Gitte har tidligere arbejdet ved Asnæs kirke. Vi ønsker hende velkommen her i Vallekilde, og glæder os til det fremtidige samarbejde. Sognekirken og Valgmenighedskirken har sammen foræret et antal nye salmebøger til plejehjemmet Bakkegården. Disse skal afløse ældre udgaver. Om kodningen af kirkens teleslynge er nu afsluttet. Det hat været nødvendigt at udskifte senderen. Den gamle kunne ikke omstilles til ny frekvens. Som en del af kulturudbuddene ved Odsherreds Kulturfestival, har vi bidraget med en uropførelse af Vuggeviser for voksne". Det foregik ved gravhøjen "Barnet", i Korskirken og i Præstegårdshaven. Operasanger Jens Bruno Hansen, Vallekilde sang ny skrevne viser af forfatter Trisse Gejl. En skøn og anderledes sommeraften i det fri. Det sidste i rækken af "Kirkelyd" arrangementer afsluttedes ligeledes i selve kulturugen. Der har været et sandt opbud af arrangementer i hele Odsherred fordelt med ødsel hånd, og nående ud i de fjerneste egne. Alle, der ville, kunne være med, og mange har benyttet de gode og alsidige tilbud. På bestyrelsens vegne Betty Rathnov Fra seneste bestyrelsesmøde, - til orientering: I det nye år bliver der måske et par ændringer hvad angår kirkebilkørslen, men det skal I nok høre mere om... 2

Liv på kirkegården Fra flere af mine vinduer har jeg udsigt til kirkegården. Den er et skiftende sceneri. En føljeton. Og her tænker jeg ikke på naturens gang, forår, sommer, efterår, vinter, - det at kunne følge med i, hvordan træer, buske og hække skifter farve, konturer, stil, afhængig af årstiderne. Jeg tænker på, at her på kirkegården, kommer der mennesker af alle slags i løbet af en dag, i løbet af en uge, en måned, et år: Leanne selvfølgelig og vores medhjælp, der luger og klipper, planter og lægger gran, - så snart man kan skimte lidt morgenlys er de her, i arbejdstøjet. Og I, som skal i kirke om søndagen, skal også over kirkegården for at komme ind i varmen. Andre bruger kirkegården som genvej, når de skal til eller fra skole, - eller med bussen. Andre igen lægger vejen ind, når de er på udflugt eller på højskole. Og så er der alle os, som også har en anden grund til at komme på kirkegården, - nemlig for at se til vores gravsteder, se til de af vores kære, som vi har lagt i jorden, og som vi savner. Og vi nøjes ikke med at dvæle ved gravene og ved minderne, - mange sætter blomster, tænder måske et lys, planter til, luger, river Vi vil gerne, at vores døde er omsluttet af liv, - af blomster og buske, der gror og grønnes. Nok er kirkegården de dødes have, men her er ikke desto mindre fuldt af liv, især forår og sommer, hvor fuglene bygger rede i de store træer og kappes om at synge højest og smukkest. Fuld af liv er de dødes have! Og det er et godt billede på det kristne håb, vi bæres oppe af, selv om det er ethvert menneskes lod at dø: Vi tror og håber, at døden og mørket ikke er det sidste, der skal overgå os; men at livet vil sejre og lyset bryde frem, - at Gud en dejlig morgenstund vil kalde os alle op af vores grave for at hente os ind i sit rige, - dér hvor sorg og savn og død ikke findes, - hvor ingen mere lider nød; - dér, hvor vi vil være salige i al evighed. Ja, de dødes have er, fordi Jesus stod op af sin grav, allerede en paradishave! Og det var da også i den overbevisning, at vi i august tog mod til os og inviterede børnene til at finde liv på kirkegården, at klatre højt i træer og springe over grave (som Grundtvig skriver i sin salme Vidunderligst af alt på jord ). Alt sammen tegn på, at Guds levende ord, Guds søn, har vundet over døden. Janne Sulkjær 3

Tirsdagstræf i Den gamle Friskole PROGRAM FOR EFTERÅRET 22 okt. Da Shell-huset blev bombet. Oscar Udsholt fortæller om sine oplevelser. 29. okt. Et liv med frugt. Keld Stybe fortæller. 5. nov. Grundtvig og os v/ Janne Sulkjær. 12. nov. Et år fyldt med oplevelser ved Victoriasøen i Tanzania. Jytte Gynther fortæller og viser billeder. 19. nov. Jordemoder i Grønland. Hanne Westermann fortæller om sit tidligere arbejde. 26. nov. Det hvide lys. Jens Rubæk fortæller om 100 år med el, det begyndte i Vallekilde. 3. dec. Undervisere i Indien. v/ Niels H. Andreasen & Benedikte Mengel. 10. dec. Historiens aftryk i Hørve. Arne Andersen fortæller om de mange kæmpehøje og moser i lokalområdet. Besøg fra Hørve Medborgerhus. 17. dec. Det gamle Persien, i dag Iran. Landets kultur og dets befolkning. Jens Rubæk fortæller og viser billeder. Eftermiddagene er fra kl. 14.30 17.00 og åbne for alle, der har lyst til at være med! Betty Rathnov og Kirsten Rubæk 4

De sjællandske valgmenigheders efterårsmøde EFTERÅRSMØDE PÅ LISELUND SØNDAG 6. OKT. 2013 - fra kl. 10 Værter: Høve og Havrebjerg Valgmenigheder PROGRAM 10.00 Gudstjeneste v/ Nana Hauge 11.30 Frokost 13.00 Musikalsk indslag 13.45 Foredrag v. Eberhard Harbsmeier, Løgumkloster: Skyld og Forsoning - både i politik og religion. Derefter kaffe og kage og afslutning Vallekilde Valgmenighed giver tilskud til egne medlemmer, så deltagerprisen bliver 100 kr. pr. person. Kørsel: Vi fylder som vanligt bilerne op... Tilmelding senest 22. sept. til Janne på tlf. 5965 6580 eller på mail til: mail@vallekilde-valgmenighed.dk 5

Gudstjenester, - til opslagstavlen 1. sep. kl. 10 8. sep. INGEN Fejring af Grundtvigs fødselsdag i Vartov 15. sep. kl. 10 22. sep. Kl. 10 Høstgudstjeneste og udflugt 29. sep. kl. 19 Natkirke 6. okt. INGEN Efterårsmøde på Liselund 13. okt. kl. 10 Kirkekaffe 20. okt. kl. 14 Gudstjeneste i barokkens tegn 27. okt. kl. 11 Efterfølgende frokost og foredrag/debat 3. nov. kl. 10 Kirkekaffe (Alle Helgen søndag) 10. nov. kl. 16 Børnekirke og aftensmad 17. nov. kl. 11 Efterfølgende foredrag/underholdning 24. nov. kl. 10 1. dec. kl. 19 Adventsgudstjeneste med efterflg. gløgg 8. dec. INGEN Musik mm. i Korskirken i forb. m. Vallekildejul 15. dec. kl. 10 Stemningsbilleder fra vores bevægelsesdag: Liv på kirkegården 6

Arrangementskalenderen, - til opslagstavlen Torsdag, 5. september kl. 19.30: Orgelkoncert v/ Grethe Krogh Søndag, 8. september fra kl. 9: Grundtvigs fødselsdag i Vartov Søndag, 22. september kl. 11: Udflugt til Æbleværkstedet Nonnetit Torsdag, 26. september kl. 15-17: Samtaledag Søndag, 6. oktober fra kl. 10: Efterårsmøde på Liselund Lørdag, 26. oktober kl. 14: Provstiets Kirkehøjskole - Nykøbing sogn Søndag, 27. oktober kl. 13: Samfundsvalg v/ T. Dinesen og J. Stenbæk Søndag, 10. november kl. 16: Børnekirke og aftensmad Søndag, 17. november kl. 13: Revymennesket Bente Eskesen fortæller Søndag, 1. december: Adventsgløgg og æbleskiver hos præsten Lørdag, 7. december kl. 16: Koncert med P. Dissing og Benny Andersen Søndag, 8. december fra kl. 11-17: Musik og sang i Korskirken 7

Praktiske oplysninger Kirkebil Ring til Asnæs Taxa på tlf. 5965 2710, senest kl. 16 dagen før Ansatte og bestyrelse Kirkesanger: Inge Jespersen, tlf. 5926 9186 Graver: Leanne Christiansen, tlf. 5965 6556 (mobiltlf.: 2168 1208) Gravermedhj.: Gitte Stenderup Organist: Karen Højland, tlf. 3095 1231 Kasserer: Jytte Gynther, tlf. 5965 6683 Kirkeværge: Jens Lundgaard, tlf. 5965 6790 Formand: Berit Hansen, tlf. 2461 2604 Præst: Janne Sulkjær, tlf. 5965 6580 Mail mail@vallekilde-valgmenighed.dk Hjemmeside www.vallekilde-valgmenighed.dk Redaktionsudvalg Ulla Margrethe Hansen, Kirsten Thøgersen Schou, Benned Hansen og Janne Sulkjær (Ansvarshavende redaktør) Forsidefoto af kirkens glasmosaik: Freddy Sebastian Træsnit: Sven Havsteen-Mikkelsen Tryk: Sejer s Bogtryk, tlf. 5965 6888 Ekspedition: Jytte Gynther, tlf. 5965 6683 Udgivet af Vallekilde Valgmenighed Omtale af arrangementer Litteraturkredsen Mødes hver anden eller tredje uge i efterårs- og vinterhalvåret, hvor vi læser og diskuterer gode bøger. Vi kommer langt omkring, både i genre og i tid, - og kan godt være flere. Vi taler hul på en ny sæson med Charlotte Weitzes novellesamling Det hvide Kvarter, tirsdag den 3. september kl. 10-12. Kontakt Janne, hvis du har lyst til at være med, - eller mød bare op. Orgelkoncert Torsdag den 5. september får vi besøg af den internationalt kendte (og meget anerkendte) koncertorganist Grethe Krogh. På programmet i Korskirken er der bl.a. værker af Buxtehude, Bach, Yon og Willscher, - nyere og ældre orgeltoner. Koncerten begynder kl. 19.30 og der er gratis adgang. Glæd jer til en stemningsfuld aftenstund i kirken! 8

Grundtvigs fødselsdag Søndag den 8. september fejres Grundtvigs fødselsdag i Vartov, begyndende kl. 9 med morgenkaffe og fødselsdagstale. Herefter går det slag i slag med andre taler, samtaler og fødselsdagslagkage. Kl. 14 kan man f.eks. høre tidl. højskolelærer Lars Thorkild Bjørn tale om de grundtvigske vennemøder, der fra 1853 bredte sig ud over hele landet, - og blev begyndelsen på begrebet folkelige foredrag. Og kl. 17 er der samtale mellem tidl. redaktør og nuværende redaktør på Information, hhv. Ejvind Larsen og Rune Lykkebjerg, - på baggrund af Ejvind Larsens erindringer Mands Minde, - en række foredrag, som han holdt på Vartov for et par år siden. Hele programmet kan læses på Grundtvigsk Forums hjemmeside: www.grundtvig.dk For eftermiddagskaffe og foredrag samt arrangementet kl. 17 betales hhv. 50 og 70 kr. Ring til Janne senest den 6. september, hvis du har lyst til at deltage, evt. bare i en del af fødselsdagen. Vi finder ud af samkørsel. NB: Der er ikke gudstjeneste eller morgensang i Korskirken denne søndag, som ellers annonceret i forrige kirkeblad! Udflugt til Nonnetit Søndag den 22. september fejrer vi høsten med festlig gudstjeneste - og spillemandsorkester som ledsager til søndagens salmer. Efter gudstjenesten samler vi os i bilerne og kører til Æbleværkstedet Nonnetit i Herrestrup. Her vil vi først spise frokost og derefter skal vi se og høre om det lokale og yderst frugtbare initiativ, Æbleværkstedet: Hvordan blev værkstedet etableret? Hvad laver man dér? Kan man få mostet sine egne æbler, hvis man kommer med dem? Valgmenigheden sørger for sandwich til turen og medbringer vand, kaffe og te. Du skal m.a.o. ikke selv tage madpakke med! Frokost, rundvisning og historien om Nonnetit er gratis; kørselspenge må chauffører og passagerer selv lave aftale om. Landsdækkende samtaledag Hvert år arrangerer Grundtvigsk Forum en landsdækkende samtaledag om et emne af fælles interesse. Datoen i år er torsdag den 26. september, hvor vi vil diskutere, om alt er lige-gyldigt, - eller: hvad er det, der betyder noget for dig og mig? Vi mødes i Den gamle Friskole kl. 15 og et par timer frem. Ligesom på sidste års samtaledag vil et spil kort indgå - og kaffe får vi selvfølgelig også. Kom og vær med i debatten! 9

Omtale af arrangementer Kirkemusikfestival I løbet af uge 42 (efterårsferien) kan man rundt om i Odsherreds kirker opleve gudstjenester, hvor der lægges særlig vægt på det musikalske. I valgmenigheden har vi lagt os fast på søndag den 20. oktober kl. 14, - og med barokken som tema: Vores organist Karen Højland spiller barokmusik, og også tekster og sange vil være præget af barokken, - vi skal bl.a. synge Kingosalmer og - sange. Hele programmet for kirkemusikfestivalen, er på trapperne Provstiets Kirkehøjskole Lørdag den 26. oktober kl. 14 er der Kirkehøjskole om Søren Kierkegaard, - i Nykøbing. Samfundsvalg Som bekendt skal der være kommunalvalg i november, - og i den anledning har valgmenigheden inviteret to kompetente herrer til at fortælle om kommunalpolitik og borgerindflydelse, nemlig tidligere borgmester i Kalundborg Tommy Dinesen og regionsformand Jens Stenbæk. Det sker søndag den 27. oktober kl. 13. Inden de to får ordet og lægger op til debat er der frokost, - efter gudstjenesten kl. 11. Kom og bliv klædt på til kommunalvalget! Børnekirke - vi laver film! Søndag den 10. november kl. 16 prøver vi noget nyt, når vi mødes til børnekirke: Vi vil lave en film i i kirken, - primært med børnene, men voksne kan også få en opgave. Efter filmoptagelserne er der aftensmad til alle, der har tid og lyst. Vi glæder os til at se jer! Bente Eskesen fortæller Søndag den 17. november kl. 13 får vi besøg af revydirektør og skuespiller Bente Eskesen, som på underholdende og tankevækkende vis vil fortælle os om sit arbejde med revykunst. Som hun siger det: Det er en alvorlig sag at være morsom!. Bente Eskesen behøver nok ikke nogen større præsentation, - hun vil være kendt som drivkraften i Dragsholmrevyen, som igen i år har modtaget stor hæder! Redaktøren af bladet er én af de mange, der har set årets revy, - og var begejstret: Der var virkelig både til latter og til eftertanke. Ikke noget med platte indfald, men indhold og nærværende skuespillere, der kom langt omkring: Fra det helt lokale og nok så fredelige Odsherred til hjemvendte (døde) soldater fra Afghanistan. 10

Et andet tankevækkende indslag var bygget op af frugtkasser, - først forstillende børn i børnehave; siden ældre på plejehjem, - og forskel kunne man ikke se! Heller ikke kirken og Facebook gik fri: I cyberspacekirken kan du når som helst give dine likes til Gud og hvermand Må dette være en appetitvækker til Bente Eskesens besøg i valgmenigheden! Inden hun får ordet er der for resten mulighed for at få stillet den værste sult, idet vi byder på frokost (efter gudstjenesten kl. 11). Advent Søndag den 1. december kl. 19 har vi som vanligt adventsgudstjeneste med efterfølgende hyggeligt samvær i præsteboligen, - med gløgg og æbleskiver. Vallekildejul Weekenden den 7. og 8. december er der igen VallekildeJul, - og dermed åbent hus hos byens kunsthåndværkere, på højskolen og i kirkerne. Program følger, når tiden nærmer sig, men allerede nu kan vi røbe, at vi i samarbejde med Musikforeningen Drauget lægger an til en større koncert om lørdagen. Se omtale... Udover denne koncert vil der om søndagen være forskellige musikalske indslag i Korskirken. Dissing og Andersen Lørdag den 7. december kl. 16, i forbindelse med Vallekildejul, bliver der koncert i Korskirken med makkerparret Benny Andersen og Povl Dissing - og Jens Jefsen på bas. Det er Musikforeningen Drauget, der står for billetsalget. Billetter á 130 kr. kan således bestilles på billet@drauget.dk eller på bibliotekerne. Derudover kan der købes billetter ved indgangen eller på www.place2book.com. Det var udgivelsen af Svantes Viser der i 1972 blev indledningen til det mangeårige parløb mellem de to kunstnere, herfra er udødelige og moderne folkeviser opstået i form af eksempelvis Svantes lykkelige dag. Nogle mener endda, at fortællingerne om figuren Svante, er det nærmeste man kommer på en dansk folkekarakter, og siden tilblivelsen har sangene om Svante været et fast del af repertoiret, når de spiller deres overordentlig velbesøgte koncerter. Det musikalske samarbejde mellem Dissing og Andersen er fortsat, - og med snart 40 år på bagen har makkerskabet sat sig spor i den danske befolknings bevidsthed, så de i dag er blevet et fast og livsoplysende pensum, der med humor og varme følger danskerne fra vugge til grav. 11

B Afs: Jytte Gynther Kirkestien 4 4534 Hørve Grundtvigs Svanesang Gammel nok jeg nu er blevet mellem Vugge min og Grav, nu jeg staaer paa Falderebet ved det store, vilde Hav, hvor Magneten er Guds-Ordet og Guds Aand staaer selv ved Roret. Vel paa jordisk Viis at regne langt af Led er Paradis er os nært dog allevegne hvor hos Ordet er Guds Priis, saa for Sjæle-Færge-Stavnen brat sig aabner Himmel-Havnen! Ja, hvor Aanden staaer for Styret, og Guds-Ordet er Kompas, giælder, som i Eventyret, Evighedens Time-Glas; der sig brat, som sagt, saa gjort, aabner Evighedens Port. (NFS Grundtvigs afskedsdigt, fra 1872)