HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Verion 2011 FLERFAMILIEHUSE beregnet forbrug Høring 24. januar 2011.
Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 1 1.1 Regitrering af vægge, gulve og lofter... 1 1.2 Måltagning arealer, m²... 1 1.3 Bygningdele mod uopvarmede arealer regitrere..... 1 1.4 Tranmiionkoefficient U-værdi, W/m²K... 1 2 Linietab... 2 2.1 Regitrering... 2 2.2 Kuldebrolængde, m... 2 3 Vinduer og yderdøre... 3 3.1 Regitrering... 3 3.2 Bekrivele af vinduer og døre... 3 3.3 Måltagning... 4 3.4 Tranmiionkoefficient, U-værdi... 4 3.5 Glaandel, Ff... 4 3.6 Solafkærmning, Fc... 4 4 Skygger... 6 4.1 Regitrering... 6 4.2 Horiont... 6 4.3 Udhæng... 6 4.4 Sidekygge... 7 4.5 Vinduehulprocent... 7 4.6 Undtageler... 7 5 Temperaturfaktor b-faktor"... 9 5.1 Regitrering... 9 6 Ventilation... 10 6.1 Regitrering... 10 6.2 Ventilationformer... 10 6.3 Anlægbekrivele... 11 6.4 Zoner... 11 6.5 Zoneareal... 12 6.6 Drifttid... 12 6.7 Mekanik ventilation om vinteren i brugtiden [q,m]... 12 6.8 Temperaturvirkninggrad *η vgv ]... 12 6.9 Indblæningtemperatur [t i ]... 13 6.10 Elvarmeflade [EL-VF]... 13 6.11 Naturlig ventilation om vinteren i brugtiden [q,n]... 13 6.12 Infiltration om vinteren udenfor brugtiden [qi,n]... 13 6.13 Specifikt elforbrug til lufttranport [SEL]... 13 6.14 Mekanik ventilation om ommeren i brugtiden [qm,]... 14 6.15 Naturlig ventilation om ommeren i brugtiden [qn,]... 14 6.16 Mekanik ventilation om ommeren om natten [qm,n]... 14 6.17 Naturlig ventilation om natten om ommeren [qn,n]... 15 6.18 Formler... 15 7 Mekanik køling... 17 7.1 Regitrering... 17 7.2 Anlægtype... 17 7.3 Anlægbekrivele... 18 7.4 Data til beregning af elforbrug... 18 8 Kedelanlæg... 19 8.1 Generelt... 19 8.2 Data til beregning... 19 8.3 Regitrering... 19 8.4 Kedelbekrivele... 19 8.5 Anlægtyper -brændel... 19 8.6 Varmeydele... 21 8.7 Nominel virkninggrad... 22 8.8 Belatning... 22
8.9 Nominel kedeltemperatur... 22 8.10 Temperaturkorrektionfaktor... 22 8.11 Tomgangtab... 22 8.12 Andel til rum... 22 8.13 Temperaturdifferen... 22 8.14 Driftforhold... 22 8.15 Blæereffekt... 23 8.16 El til automatik... 23 9 Fjernvarme... 24 9.1 Generelt... 24 9.2 Regitrering... 24 9.3 Anlæg/typebekrivele... 24 9.4 Fjernvarmeunit... 24 9.5 Nominel varmeeffekt [kw]... 24 9.6 Tilberedning af varmt brugvand... 25 9.7 Minimum veklertemperatur [ºC]... 25 9.8 Automatik, tandby [W]... 25 10 Anden rumopvarmning... 26 10.1 Regitrering... 26 10.2 Direkte el til rumopvarmning... 26 10.3 Andre opvarmningkilder... 26 11 Solvarme... 28 11.1 Regitrering... 28 11.2 Anlægbekrivele... 28 11.3 Solfanger... 28 11.4 Varmetabkoefficient... 29 11.5 Varmerør til olfanger... 30 11.6 Effektivitet for olvarmeanlæg... 30 11.7 Elforbrug i olvarmeanlæg... 30 11.8 Solvarmebeholder... 30 12 Varmepumper... 31 12.1 Regitrering... 31 12.2 Anlægtype/-bekrivele... 31 12.3 Tet-temperaturer, kold ide og varm ide, medier... 32 12.4 Nominel effekt, nominel COP... 32 12.5 Relativ COP... 32 12.6 Arealandel... 33 12.7 Særligt hjælpeudtyr, automatik... 33 12.8 Stand-by... 34 12.9 Varmepumper tilknyttet ventilationen... 34 13 Varmefordelinganlæg... 35 13.1 Regitrering... 35 13.2 Anlægbekrivele... 35 13.3 Automatik i varmefordelinganlæg... 36 13.4 Undtageler... 37 14 Varmerør... 38 14.1 Bekrivele... 38 14.2 Opdeling og længde af rørtrækninger... 38 14.3 Varmetab, W/mK... 38 14.4 Temperaturfaktor for rørplacering... 38 15 Pumper varmeanlæg... 39 15.1 Regitrering... 39 15.2 Anlægbekrivele... 39 15.3 Drifttyper... 39 15.4 Reduktionfaktor, Fp... 39 16 Koldt vand... 40 16.1 Regitrering... 40 17 Varmt vand... 41
17.1 Regitrering... 41 17.2 Forbrug af varmt vand... 41 17.3 Varmtvandbeholder... 41 17.4 Varmetab fra tillutningrør... 42 17.5 Ladekredpumpe... 43 17.6 Cirkulationpumpe til varmt brugvand... 43 17.7 El-tracing til varmt brugvand... 43 17.8 Varme brugvandrør... 43 18 EL... 44 18.1 Solceller... 44 18.2 Belyning... 47 18.3 Andet elforbrugende udtyr... 51
1 Vægge, gulve og lofter 1.1 Regitrering af vægge, gulve og lofter Regitreringen omfatter følgende data for alle bygninger: Bekrivele af flader med varmetab Tranmiionareal Tranmiionkoefficient, U. 1.2 Måltagning arealer, m² Alle flader med varmetab i bygningen kontruktion identificere. Flader inddele i følgende undergrupper: Vægge Gulve Lofter. Fladerne opbygning bekrive, herunder hvorlede fladerne varierer i opbygning, åvel inden for amme etageplan om mellem forkellige etageplaner. Det angive på hvilket grundlag, oplyningerne er indhentet, herunder om der er foretaget detruktiv underøgele af lukkede bygningdele, f.ek. ydermur eller om data er baeret på forelagt tegningmateriale eller køn ud fra gældende bygningkikke på opføreletidpunktet. 1.3 Bygningdele mod uopvarmede arealer regitrere.. Kontruktiondele med indlagt varme (f.ek. gulvvarme og varme vægge) regitrere elvtændigt, hvi arealet med indlagt varme enten udgør over 10% af det amlede kontruktionareal eller er tørre end 10 m². Uanet arealet af kontruktionen med varme angive en bemærkning. F.ek. at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv. 1.4 Tranmiionkoefficient U-værdi, W/m²K Men henblik på at angive kontruktionerne tranmiionkoefficient, kan der om udgangpunkt bruge en viuel underøgelemetode. Hvi det er påkrævet, kan der foretage en detruktiv underøgele af bygningdele for at fatlægge type, tykkele og tiltand af iolering i hulrum. Det bemærke i tatubekrivelen for den pågældende bygningdel, hvad der er vurderet, og hvorvidt der er uikkerhed om værdien.
2 Linietab 2.1 Regitrering Et fundament linietab betemme ud fra DS 418, annek D. Ved energimærkning af ekiterende bygninger regitrere alene linjetab for ydervægfundamenter og kælderydervægfundamenter. Infiltrationen om følge af luftkifte gennem utætte fuger og amlinger indgår i beregningen under ventilationafnittet. For at kunne beregne linietab kal nedentående forhold regitrere: Kontruktionmåde for fundament og nederte del af ydervæg. Længde af kuldebroer. 2.2 Kuldebrolængde, m Kuldebrolængden m er længden af ydervægfundamenter og kælderydervægfundamenter i meter. For ydervægfundamenter ved terrændæk og kældergulve betemme kuldebroen længde af fundamentet ydre omkred, hvilket ofte er det amme om bygningen ydre omkred. For kuldebroer hvor kontruktiondetaljerne varierer, foretage der en underopdeling af kuldebroen længde. Størrelen af linjetabet betemme i henhold til DS 418, e dog tandardtab i tabeller.
3 Vinduer og yderdøre 3.1 Regitrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for ig kan der tage henyn til olindfald gennem vinduerne. Deuden tage henyn til vinduerne tørrele, type og kyggeforhold mv. Vindueflader kan herefter regitrere ålede: Der definere et typik vindue for hver facade (referencevinduer). Referencevindue repræentere vinduer i amme plan, orientering amt element- og glatype. Vinduet opmåle og regitrere, og kyggefaktorer for det pågældende vindue angive. Herefter optælle det amlede antal vinduer på facaden, og det totale vindueareal angive. Vinduer, der er placeret i andre planer end referencevinduerne kal regitrere individuelt. Under henyntagen til grupperingen af vinduerne i henholdvi referencevinduer og individuelle glapartier regitrere følgende oplyninger for hver gruppering: vindueareal i overentemmele med retninglinjerne, elementtype, tørrele og olvarmetranmittan for referencevinduet / glapartiet, orientering og hældning. Til beregning af varmetab og forlag til bepareler angive følgende data: Bekrivele af vinduer og døre. Areal af murhuller. Tranmiionkoefficient, U-værdi. Glaandel, Ff. Ruden olvarmetranmittang. Solafkærmning, Fc. 3.2 Bekrivele af vinduer og døre Bekrivelen af vinduer og glapartier har til formål at gøre kunden i tand til at identificere de glaarealer, der er bepareleforlag til, amt med bai i referencevinduerne og individuelle vinduer at kunne genkende bygningen vinduer. Referencevinduer bekrive med element- og glatype, f.ek. om det er et dannebrogvindue med foratramme amt antal gla og glatype, f.ek. om det er en 2-lag energirude. Derudover bør bekrivelen indeholde individuelle vinduer med angivele af hældning, orientering og antal.
3.3 Måltagning Areal af murhul for vinduer angive. Data kan tilvejebringe ved opmåling på tedet eller ud fra tegningmaterialer. Det amlede vindueareal kal vare til det faktike vindueareal. 3.4 Tranmiionkoefficient, U-værdi Baeret på regitreringen af vinduerne type, tørrele, glatyper og funktion kan vinduet tranmiionkoefficient, U-værdien, betemme. Det kan ke, om angivet i tabellerne. om bekrevet i DS 418 ved brug af anerkendte programmer til beregning af U-værdi. Benytte andre metoder end tabellerne fra denne håndbog, kal linietab fra kuldebroer i vinduekontruktionen indregne i den amlede U-værdi for vinduet. 3.5 Glaandel, Ff Glaandelen, Ff, for et vindue eller en dør betemme ved opmåling, fabrikantinformationer eller beregning. Som udgangpunkt kan tandardværdierne i tabellerne anvende. Såfremt der forekommer vinduer, ovenly eller døre, hvi mål afgiver fra tabellerne anvendeleområde, kal glaandelen Ff beregne. Glaandelen beregne om forholdet imellem rudeareal og murhulareal. 3.6 Solafkærmning, Fc Solafkærmningfaktoren Fc betemme ved tabeloplag. Hvi der ikke er olafkærmning eller hvi olafkærmningen ikke er automatik, ætte Fc til 1,0. Solafkærmningfaktor Placering Dobbeltrude Energiruder og -gla Type Ly Mørk Ly Mørk Indvendigt Perienne 0,60 0,80 0,70 0,85 Rullegardin 0,30 0,70 0,45 0,80 Gardin 0,60 0,80 0,70 0,85 Mellem gla * Perienne 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Gardin 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Udvendigt Perienne 0,10-0,20 0,10-0,20 Gardin (creen) 0,10-0,20 0,10-0,20
* For olafkærmning mellem glalag afhænger olafkærmningfaktoren af placering. Hvi energibelægningen er på inderte glalag gælder de lavere værdier, eller gælder de høje værdier.
4 Skygger 4.1 Regitrering Følgende kyggeforhold regitrere til brug for beregningen: Horiont. Udhæng. Ventre kygge. Højre kygge. Vinduehul. Die kyggeforhold regitrere normalt amlet for hele facaden. Hvi facaden har vinkler, frempring eller andre kyggegivende faconer, der har et frempring på mere end 100 cm vinkelret ud fra facaden, regitrere die ærkilt. Skyggepåvirkningerne vurdere i forhold til fate objekter, åom naboejendomme, vinkler, læmure og udhue amt i forhold til kov og blivende tørre beplantning. Enkelttående træer i villahaver og lignende er ikke omfattet. 4.2 Horiont Horiontvinklen mellem vandret plan og kyggende gentande foran vinduet regitrere om illutreret på nedentående figur fra SBI Anvining 213. 4.3 Udhæng Vinklen mellem udhænget og midten af vinduet regitrere om illutreret på nedentående figur fra SBI Anvining 213.
4.4 Sidekygge Ved vinkelbygninger beregne facaden idekygge efter følgende formel: V/F = Vinkelbygningen frempring i meter/facadelængden. Når V/F er betemt kan facaden idekygge i grader kan beregne på baggrund af de faktike forhold på tedet. 4.5 Vinduehulprocent For alle vinduer regitrere vinduehulprocenten om falen dybde i forhold til det mindte mål af enten vinduet bredde eller højde. Faldybden er aftanden fra facaden yderide til yderide af ruden plan om illutreret herunder. 4.6 Undtageler Beplantning Enkelttående træer i villahaver og lignende er ikke omfattet. Vinkelformede bygninger For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne idder i forkellig vandret aftand fra hjørnet, kan kyggeforholdene betemme for et gennemnitvindue tænkt placeret midt i facaden rudeareal målt vandret fra hjørnet. Ikke plane facader For ikke plane facader med frempring tørre end 60 cm, hvor der idder vinduer med
forkellig orientering i amme facade, foretage der eparat regitrering af kyggeforholdene for vinduer med afvigende orientering i forhold til facaden hovedretning.
5 Temperaturfaktor b-faktor" Dele af klimakærmen, om ikke vender mod det fri (fx terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer om vender mod det fri. Dele, om vender mod et uopvarmet rum med olindfald (fx en udetue), kan deuden få et varmetilkud herfra. Temperaturfaktoren, b, benytte til at bringe varmetabberegningen i overentemmele med ådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multiplicere på tranmiionkoefficienten (Uværdien), om en afpejling af det reducerede varmetab m.v. For teknike intallationer anvende "rummet b-faktor. 5.1 Regitrering For de dele af klimakærmen, om ikke vender mod det fri, betemme: hvilken type uopvarmet rum der er tale om, arealet af den pågældende del af klimakærmen (arealer hvor forholdene er en kan lå ammen). For betemmele af b-faktoren, kal følgende data regitrere, på amme måde om under afnittet vægge, gulve og lofter.: U-værdi og areal af bygningdel(e), om giver varmetab fra bygningen til uopvarmet rum. U-værdi og areal af bygningdel(e), om giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelerne. Ventilationforhold og udluftningforhold. Beregningen kan herefter foretage om angivet under faneblad Uopvarmede rum i de beregningprogrammer, om er udviklet til brug for Energimærkningen.
6 Ventilation 6.1 Regitrering Regitrering af ventilation omfatter: ventilationform(er), anlægbekrivele, zoner, areal af ventilerede lokaler, drifttid, F0, luftkifte-værdier, virkninggrad for varmegenvinding, indblæningtemperatur, elvarmeflade, SEL-værdi og automatik, temperaturvirkninggrad, mekanik ventilation om vinteren, naturlig ventilation om vinteren i brugtiden, infiltration om vinteren uden for brugtiden, mekanik ventilation om ommeren i brugtiden, naturlig ventilation om ommeren i brugtiden, mekanik ventilation om natten om ommeren naturlig ventilation om natten om ommeren. Det kal altid underøge om die data foreligger om målte værdier, i form af rapport fra lovpligtigt ventilationefteryn, indreguleringrapport, ervicerapport eller lignende, der højt er 4 år gammel. 6.2 Ventilationformer Der kelne mellem tre former for ventilation: 6.2.1 Naturlig ventilation Bygningen kan være forynet med udeluftventiler, oplukkelige vinduer, aftrækkanaler eller tilvarende. Naturlig ventilation omfatter ogå den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimakærmen. Selv om et flerfamiliehu har nogle mindre ventilatorer, om ikke er i kontant drift (f.ek. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder ogå emhætter, regne bygningen fortat med naturlig ventilation. 6.2.2 Mekanik udugning Mekanik udugning indebærer at indeluften uge ud, fx fra baderum, toiletrum og køkken, ved hjælp af ventilator(er), om er i kontant drift, men der tilføre udeluft (ofte kaldet ertatningluft) gennem utætheder i klimakærmen og ved åbning af vinduer og døre. Mindre ventilatorer, om for at opretholde et betemt indeklima er i kontant drift i bygningen brugtid, kal medregne om mekanik udugning.
I de tilfælde hvor ventilationzonen er forynet med hybrid ventilation, dv. en kombination af naturlig og mekanik ventilation, kan der foretage en vurdering af, hvilken ventilationform, der er den met anvendte i brugtiden. Uden for brugtiden antage ventilationzonen at være naturligt ventileret. 6.2.3 Mekanik ventilation Mekanik ventilation indebærer, at der benytte ventilatorer både til udugning og indblæning. Den mekanike ventilation kan være forynet med varmegenvinding, normalt i form af en kryd- eller modtrøm-varmevekler. 6.3 Anlægbekrivele For hver ventilationzone regitrere og bekrive ventilationanlægget og det funktion, ålede at ejeren kan genkende intallationen. Ventilationanlæg kan betå af flere typer komponenter, jf. SBi-anvining nr. 196 Indeklimahåndbogen. Bekrivelen omfatter: ventilationzone med navn, ventilationanlæg med navn, ventilationanlægtype, placering i bygningen. Den gennemnitlige lufttrøm beregne på forkellig måde afhængigt af anlægget type: CAV-anlæg (Contant Air Volume) Man kan benytte den dimenionerende eller målte lufttrøm. VAV-anlæg (Variable Air Volume) Temperaturen regulerer den variable lufttrøm. Man kan benytte den dimenionerende eller målte makimale lufttrøm ganget en reduktionfaktor, om typik vil ligge mellem 0,55 og 0,85. DCV-anlæg (Demand Controlled Ventilation) Luftkvaliteten regulerer lufttrømmen. Man kan benytte den dimenionerende eller målte makimale lufttrøm ganget en reduktionfaktor, om typik vil ligge mellem 0,55 og 0,85. Anlæg med recirkulering Man kan benytte den dimenionerende eller målte makimale lufttrøm i foryningkanalen for frikluft ganget det gennemnitlige forhold mellem den recirkulerede luftmængde og frikluftmængden. 6.4 Zoner En bygning opdele i ventilationzoner. Ved en ventilationzone fortår man et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationmæigt ammen via enartede ventilationmæige forhold. Et område (zone) kan betå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager.
Hver ventilationzone regitrere og bekrive ved in funktion og ved hvilken måde zonen ventilere på amt endelig ved benyttelen af de rum den aktuelle ventilationform betjener. Det kan være vankeligt at opdele bygningen i flere ventilationzoner på tedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationdiagrammer før det planlagte beøg i bygningen. 6.5 Zoneareal Arealet af hver ventilationzone angive. Arealet opgøre på amme måde om for opvarmede etagearealer. Summen af arealer for ventilationzoner kal vare til bygningen amlede opvarmede areal. Data, der benytte ved beregningen finde enten ved opmåling på tedet for hver ventilationzone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen. 6.6 Drifttid For hver ventilationzone angive drifttiden, F0, for ventilationanlægget. F0 = 1 betyder at ventilationanlægget er i funktion i hele bygningen drifttid. Det er muligt at indtate drifttider >1, da et ventilationanlæg godt kan have drifttid, om er længere end bygningen brugtid. Ventilationen i boliger antage i kontant drift uafhængigt af om der er naturlig ventilation, mekanik udugning eller mekanik ventilation. Drifttiden for mindre ventilatorer, om ikke er i kontant drift (f.ek. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder ogå emhætter, ætte til nul. 6.7 Mekanik ventilation om vinteren i brugtiden [q,m] Den mekanike ventilation om vinteren i brugtiden angiver den luftmængde om en given ventilationzone har behov for i brugtiden. Denne luftmængde indgår i beregningen af, hvor meget varme der kal tilføre i vinterperioden for at opnå en indblæningtemperatur, der er grundlaget for at få et indeklima med den forudatte rumtemperatur. Udeluftmængden regitrere for hvert anlæg, når det drejer ig om mekanik ventilation. Ved mekanik udugning regitrere for hvert anlæg den udugede luftmængde. Luftmængden kan ikke altid aflæe umiddelbart og må å fremfinde i relevant dokumentation for ventilationanlægget. Data til indberetningprogrammerne angive i l/*m 2, hvilket finde ved at beregne ventilationanlægget udeluftmængde, udtrykt i l/, divideret med ventilationzonen areal. I mekanike udugninganlæg varer den mekanike lufttrøm til lufttrømmen i udugninganlægget divideret med ventilationzonen areal. 6.8 Temperaturvirkninggrad *η vgv ] Temperaturvirkninggraden på ventilationanlægget varmegenvindingkomponent regitrere for at angive hvor tor en del af den udugede varmemængde, der kan genbruge til opvarmning af udeluftmængden. Varmegenvindingen kan finde ted i en krydvekler, en roterende vekler, vækekoblede batterier eller lignende.
Såfremt varmegenvindingen alene går til opvarmning af brugvand eller anvende andre teder uden for ventilationzonen, f.ek. i en anden bygning ved hjælp af vækekoblede batterier, ætte temperaturvirkninggraden til 0. For anlæg med luftvarme om enete opvarmningform regitrere der et ventilationanlæg med en ureguleret varmegenvindning med en temperaturvirkninggrad på 1. 6.9 Indblæningtemperatur [t i ] Værdien fatlægge ved hjælp af SBi 213 6.10 Elvarmeflade [EL-VF] Det regitrere, om anlægget har elvarmeflade om primær opvarmning af ventilationluften. Hvi anlægget varmeflad(er) primært opvarme med vandbåren varme, kan der e bort fra eventuelle elforbrugende zonevarmeflader. 6.11 Naturlig ventilation om vinteren i brugtiden [q,n] Den naturlige ventilation om vinteren i brugtiden afhænger af ventilationytemet. I zoner med naturlig ventilation angive den amlede naturlige ventilation inkluive infiltrationen. I zoner med balanceret mekanik ventilation angive alene infiltrationen. I zoner med mekanik udugning angive normalt værdien 0, idet hele ventilationen antage at ke ved den mekanike udugning. I zoner med mekanik indblæning og mekanik udugning, hvor udugningen er tørre end indblæningen, antage at forkellen i lufttrømmene dække via infiltration. I die tilfælde kan infiltrationen ikke være mindre end forkellen mellem uduget og indblæt lufttrøm. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være tørre end infiltrationen. I boliger, om er naturligt ventilerede og om opfylder tæthedkravet til klimakærmen, jf. SBi-anvining 213, antage værdien 0,3 l/*m 2. Den naturlige ventilation om vinteren i brugtiden angive, fordi den indtrængende udeluftmængde ogå kræver opvarmning, og denne varmemængde kal indgå i beregningerne. 6.12 Infiltration om vinteren udenfor brugtiden [qi,n] Infiltrationen om vinteren udenfor brugtiden, hvilket typik vil være om natten, er normalt uafhængig af ventilationytemet. For boliger, om antage i brug hele døgnet, er infiltration uden for brugtiden ikke relevant. Den indtrængende udeluft kræver opvarmning både i og udenfor bygningen brugtid. Derfor kal varmebehovet til idtnævnte ogå beregne. 6.13 Specifikt elforbrug til lufttranport [SEL] Effektforbruget til tranport af ventilationluften regitrere. SEL er elforbruget til ventilatorerne, inkl. reguleringudtyr og lignende divideret med det tranporterede luftvolumen.
Det pecifikke elforbrug betemme ved den gennemnitlige volumentrøm gennem ventilationanlægget. For ventilationanlæg med både indblæning og udugning betemme SEL ud fra ummen af de to ventilatorer elforbrug. Der tille i bygningreglementet krav til et makimalt elforbrug til lufttranport. Der henvie i øvrigt til bygningreglement, fabrikantdata og beregninger for ventilatorer og motorer amt SBi-anvining 188 om ventilationanlæg med lavt elforbrug. 6.14 Mekanik ventilation om ommeren i brugtiden [qm,] Den mekanike ventilation om ommeren i brugtiden er den makimale ventilation, om ventilationanlægget kan yde på varme ommerdage. Det antage normalt, at mekanike ventilationanlæg om minimum har amme drift om ommeren om om vinteren. I ærlige tilfælde kan der dog angive en lavere værdi om ommeren. Den mekanike ventilation om ommeren i brugtiden kal regitrere, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationanlægget er i tand til at fjerne overkudvarme på varme ommerdage. Den mekanike ventilation om ommeren i brugtiden beregne herefter eller aflæe. 6.15 Naturlig ventilation om ommeren i brugtiden [qn,] Den naturlige ventilation om ommeren i brugtiden er den makimale naturlige ventilation, der i gennemnit kan opnå på varme ommerdage. Værdien for ommerituationen kal normalt mindt være om om vinteren. Den naturlige ventilation om ommeren i brugtiden kal angive, fordi den indtrængende udeluftmængde ogå kræver enten køling eller opvarmning og dette varmebehov - om det kommer fra udeluften eller tilføre indefra - kal indgå i beregningerne på amme måde om naturlig ventilation om vinteren i brugtiden. Den amlede makimale ventilation er ummen af den naturlige ventilation og infiltrationen for den aktuelle ventilationzone. 6.16 Mekanik ventilation om ommeren om natten [qm,n] Den mekanike ventilation om ommeren om natten, er den makimale ventilation, om ventilationanlægget kan yde om natten i varme ommerperioder. Der e bort fra manuelt tyret nattekøling. Den mekanike ventilation om natten om ommeren kal regitrere, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationanlægget er i tand til at fjerne overkudvarme, ålede at bygningen efter varme ommerdage kan nedkøle til en forudat indetemperatur i løbet af natten. Data til indberetningprogrammer angive i l/*m 2. Værdien finde ved at dividere ventilationanlægget luftmængde udtrykt i l/ med ventilationzonen areal i m 2. I mekanike udugninganlæg varer den mekanike lufttrøm til lufttrømmen i udugninganlægget divideret med ventilationzonen areal.
6.17 Naturlig ventilation om natten om ommeren [qn,n] Den naturlige ventilation om ommeren om natten, er den naturlige ventilation, om i bedte fald kan opnå om gennemnitværdi i varme ommerperioder. Der e bort fra manuelt tyret nattekøling. Værdien kal angive, fordi den indtrængende udeluftmængde normalt ogå kræver enten køling eller opvarmning. Dette varmebehov kal, uanet om det tilføre fra udeluften eller indefra, - indgå i beregningerne på amme måde om naturlig ventilation om ommeren i brugtiden. Den amlede makimale ventilation for den aktuelle ventilationzone er ummen af infiltrationen og den naturlige ventilation for zonen. 6.18 Formler Beregning af temperaturvirkninggrad: Den aktuelle temperaturvirkninggrad kan finde ved at måle følgende temperaturer: t 1 = Udeluften temperatur før vekleren i C. t 2 = Udeluften temperatur efter vekleren i C. t 3 = Afkatluften temperatur før vekleren i C. Herefter er η vgv = (t 2 -t 1 ) / (t 3 -t 1 ). Ved anlæg med recirkulering af luften kan temperaturvirkninggraden finde på følgende måde: Det gennemnitlige blandingforhold mellem afkatluft (A) og udeluft (U) finde, ålede at ummen af A + U = 1. Temperaturerne for henholdvi afkatluft (t A ) og udeluft (t u ) betemme. Blandingtemperaturen betemme af følgende formel: t bl = A * t A + U * t U Temperaturvirkninggrad kan herefter betemme ved: η vgv-rec = t bl / t A Der henvie i øvrigt til E-tåbi, hvor der finde endvidere et nyttigt beregningkema. SEL kan beregne med denne formel: Specifikt elforbrug = Optagen motoreffekt (kw) / Gennemnitlig volumentrøm (m 3 /), hvor den optagne motoreffekt kan beregne ved: Optagen motoreffekt = (P t * Q v ) / (VG vent *VG tr *VG mot *VG reg )*1000 og P t Q v = Ventilatoren totaltryk i Pa, = Volumentrømmen i m 3 /,
VG vent VG tr VG mot VG reg = Ventilatoren virkninggrad, = Tranmiionen virkninggrad, = Motoren virkninggrad, = Reguleringen virkninggrad. Data for virkninggrader kan finde ved kontakt til fabrikanter og importører. Elforbrug til reguleringudtyr mv. medregne i den optagne motoreffekt.
7 Mekanik køling Formålet med at regitrere køleanlæg er - foruden at kunne ankueliggøre eventuelle forlag til energiforbedring - at finde det el-forbrug, der teoretik vil gå til at nedbringe den beregnede overtemperatur. Kølevirkninggraden burde regitrere om en vægtet gennemnitværdi for driftperioden, men da denne viden jældent er tilgængelig, må man benytte ig af to teoretike faktorer - en kølevirkninggrad, EER anlæg og en forøgelefaktor (der hidrører fra vandaflag på kølefladen). Køling til proceer, åom kølemøbler, frotrum, erverrum, køjtehaller, køkkener mv., indgår ikke i bygningen energimæige ydeevne men regitre, for at energipareforlag kan udarbejde for die intallationer. Der kelne mellem to former for køleanlæg: Elektrik drevet mekanik køling til klimaanlæg (reduktion af beregnet overtemperatur). Alle andre køleanlæg til proceer, drift af bygningen intallationer mv. I de tilfælde hvor der anvende naturlig køling - "frikøling" - anbefale det at jutere EER og forøgelefaktoren kuntigt for at tilgodee udnyttelen. 7.1 Regitrering For eldrevne, mekanike køleanlæg regitrere anlægtypen, og anlægget bekrive, hvorefter elforbruget kan beregne. Bilag 5.1.3 kan benytte. 7.2 Anlægtype Der kelne mellem følgende typer: Mekanik køling. Split anlæg (fordamper, kondenator og kompreor er placeret forkellige teder). Køle unit (amlet enhed med fordamper og kompreor - kondenator evt. placeret andet ted.) Brine anlæg (andet end direkte ekpanion i kølefladen). Éttrin eller flertrin køleanlæg (benyttet ved meget forkellige fordampertemperaturer). Fancoil (køleflade placeret i rummene). Naturlig køling. Køletårnkøling. Airfoil. Grundvandkøling. Natkøling.
7.3 Anlægbekrivele Alle væentlige anlægkomponenter regitrere og bekrive ud fra mærkeplader på de tilgængelige dele af ytemet. For hver zone regitrere og bekrive anlæg og funktion entydigt, ålede at ejer kan genkende intallationen. Anlæggene navngive entydigt med navnet fra anlægdokumentationen. Hvi den ikke angiver et navn, give et entydigt navn, f.ek. et bogtav eller et tal. Eventuelle målte værdier i form af en rapport fra lovpligtige efteryn, indreguleringrapport, ervicerapport eller lignende, om højt er 4 år gammel kan ogå anvende. 7.4 Data til beregning af elforbrug 7.4.1 Kølevirkninggraden, EERanlæg Køleanlægget kølevirkninggrad kal vurdere. EER anlæg kan definere om anlægget køleydele i kw divideret med optaget el til kompreor, evt. brinepumpe, evt. ventilator til kondenator, tyring, afrimning mv. ud fra en gennemnitlig betragtning over året mht. drift, udetemperatur, fugtighed, varmebelatning mv. Denne virkninggrad er det muligt at beregne, hvi der er ket en regitrering af alle oventående effekter gennem flere år. Hvi dette ikke er tilfældet, kan EER anlæg ætte til 3,5 - åfremt det kønne, at køleanlægget ikke afviger væentligt fra en gennemnitlig betragtning. Den bedt tænkelige (højete) EER anlæg vil være ved et korrekt dimenioneret og reguleret anlæg der har direkte ekpanion og køling af kondenatoren via vand eller køle tårn. Den dårligte (lavete) EER anlæg kan forekomme ved plitanlæg med lille fordamper/kondenator - on/off tyring og kondenator placeret med dårlig varmeafgivele. 7.4.2 Forøgelefaktoren Forøgelefaktoren definere om den amlede gennemnitlige våde køleeffekt (inkluiv effekt til vandudfældning) divideret med den amlede tørre køleeffekt. Forøgelefaktoren er tørre end eller lig med 1 og kan kun fatlå, hvi en række driftforhold for anlægget er blevet regitret over en længere periode. Derfor kan forøgelefaktoren ætte til 1,1, med mindre det vurdere, at der lå væentligt mere vand af end denne gennemnitlige betragtning er udtryk for. I de tilfælde anbefale det at vurdere anlægget drift og køleflade.
8 Kedelanlæg 8.1 Generelt Hvi bygningen, hvor kedel og varmeanlæg er intalleret, er omfattet af kravet om regelmæig energimærkning, ker engangefteryn af varmeanlæg om en del af energimærkningen. Den om udfører efterynet kal ærligt være opmærkomhed på mulighederne for at opnå energiforbedring ved: udkiftning af kedel, intallation af kedel til biobrændel, intallation af olvarme eller varmepumpe, andre ændringer af varmeanlægget, tillutning til kollektiv foryning. 8.2 Data til beregning Som data til brug for beregninger på kedelanlæg kan benytte: målereultater fra idte efteryn af anlægget, data fra www.parolie.dk og www.dgc.dk (kan benytte til nye olie- og gakedler). 8.3 Regitrering Regitreringen af kedelanlægget omfatter: bekrivele af kedlerne og fordelingen af den leverede varme, brændel, varmeydele(r) nominel(le) virkninggrad(er), tomgangtab, driftforhold. 8.4 Kedelbekrivele Bekrivelen af kedelanlægget omfatter type, fabrikat og placering af kedlen/kedlerne i bygningen. 8.5 Anlægtyper -brændel Der kelne mellem følgende typer: olie, herunder bioolie, ga, biobrændel. 8.5.1 Oliefyrede anlæg Følgende underøge i forbindele med vurderingen af oliefyrede kedler: Alder (angivet ved årtalinterval).
Ioleringgrad. Støbejern eller pladejernkedel. Kedelanlægget type. I mindre anlæg kan kedeltypen være: Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedel med integreret brænder, typik til enfamiliehue (er endnu ikke å almindelige). Kedlerne kan være kondenerende. I tørre anlæg er det: Kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenerende røggakøler. Kedlen eller kedlerne data kan herefter finde om bekrevet i afnit 5.4.2 ovenfor. 8.5.2 Gafyrede anlæg Følgende underøge i forbindele med vurderingen af gafyrede kedler: Alder (angivet ved årtalinterval). Ioleringgrad. Støbejern eller pladejernkedel. Kedelanlægget type. I mindre anlæg kan kedeltypen være: Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedel med integreret brænder, typik i enfamiliehue. Kedler kan både være kondenerende og ikke-kondenerende. I tørre anlæg kan der være tale om: Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggakøler for kondenerende drift eller med efterkoblet røggakøler, ligelede for kondenerende drift. Fler-kedelanlæg udformet om: flere mindre kedler i kakadedrift (automatik ind-/udkobling) - vil typik være gakedler i tørrelen 10-60 kw: o 2-3 kedler, evt. forkellig tørrele - anlæg kan være med automatik for kakadedrift eller ind- og udkobling af kedler gøre manuelt af driftperonalet. Om nødvendigt kan gaditributionelkabet oplye hvilken type kedel, der er regitreret på bygningen. Kedlen eller kedlerne data kan herefter finde om bekrevet i afnit 5.4.2 ovenfor. 8.5.3 Biobrændelekedler (fatbrændelkedler) Ved fatbrændelkedler fortå kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyre med fat brændel. Fatbrændelkedler regitrere efter amme retninglinjer om oliekedler og opdele i type efter det brændel, der primært fyre med. De met almindelige typer er: Brændekedel med manuel fyring. Træpillekedel med automatik fyring.
Kedler til kul, kok, korn, halm m.m. Flifyret kedel. Kedlen eller kedlerne data kan herefter finde om bekrevet i afnit 5.4.2 ovenfor. 8.6 Varmeydele 8.6.1 Nominel effekt, kw Den nominelle effekt for kedlen kan regitrere af typekilt, CE-mærkning eller datablad, hvi det forefinde. Det er altid den nominelle effekt herfra, der anvende, ogå i de tilfælde, hvor det fra f.ek. olie- eller gamontøren indreguleringrapport vide, at der køre med en anden (typik mindre) effekt. Beregningprogrammerne giver mulighed for at angive flere forkellige kedler og ætte en faktor (antal kedler) på hver kedeltype. Faktoren kan enten bruge til at angive, at der er flere en kedler eller til at angive at én kedel betjener flere bygninger. Faktoren kan beregne efter følgende formel: Antal kedler x (Areal af bygning under beregning/samlet areal af bygninger, om betjene af kedlerne). Ekempler Hvi en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 hhv. 700 m 2 ætte faktoren til 0,3 i beregningen for førtnævnte bygning. Hvi to bygninger, ligelede med arealer på 300 m 2 og 700 m 2, betjene af en kakade på tre en kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førtnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2. Forkellige kedeltyper ammenveje efter intalleret effekt til en ækvivalent kedel. Kedlen eller kedlerne data kan finde om bekrevet i afnit 5.4.2 ovenfor. 8.6.2 Andel af nominel effekt til varmtvandproduktion I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpe eller åkaldt varmtvandprioritering, hvor vandtrømmen kifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugvand, benytte 1 om andel af nominel effekt til varmtvandproduktion. I kakadekoblede måkedelanlæg (typik gakedelenheder op til ca. 60 kw) hvor vandtrømmen fra den ene kedel kifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugvand, ætte andelen til 1 for én kedel, når der er fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler koblet i kakade ætte andelen til 1 for to kedler. I traditionelle flerkedelanlæg med to eller tre kedler, ætte andel til 1 for den mindte kedel og til 0 for de øvrige. Det bemærke, at der er ammenhæng til Be10-data for ladepumpen til varmtvandbeholderen. Værdierne for andel af nominel effekt til varmtvandproduktion har kun betydning, når der angive tyring af ladepumpen.
8.7 Nominel virkninggrad Den nominelle virkninggrad er forholdet mellem ydelen på kedlen tude og den indfyrede effekt og er kun relateret til kedlen oprindelige afprøvning eller de køn, der gælder for gamle kedler. Kedlen eller kedlerne data kan finde om bekrevet i afnittet ovenfor. 8.8 Belatning Belatningen er i denne forbindele relateret til kedlen oprindelige afprøvning eller de køn for gamle kedler, om finde i bilagene. Kedlen eller kedlerne data kan finde om bekrevet i afnittet ovenfor. 8.9 Nominel kedeltemperatur Den nominelle kedeltemperatur er her relateret til kedlen oprindelige afprøvning eller de køn for gamle kedler, om finde i tabellerne. 8.10 Temperaturkorrektionfaktor Temperaturkorrektionfaktoren kan kun betemme i forbindele med laboratorieprøvning af kedlen med tilhørende beregninger. 8.11 Tomgangtab Tomgangtabet angiver kedlen brændelforbrug ved belatning på 0 kw. Tabfaktoren er tomgangtabet divideret med den nominelt afgivne effekt. 8.12 Andel til rum Tomgangtabet kylde del varmetabet til optillingrummet og del det åkaldte gennemtræktab. Normalt er gennemtræktabet lille hvi kedlen er nogenlunde tæt. 8.13 Temperaturdifferen I henhold til SBI anvining 213 kan temperaturdifferenen ætte til 30 C for alle forhold. 8.14 Driftforhold Kedlen eller kedlerne driftbetingeler herunder elforbrug til blæer og automatik regitrere. 8.14.1 Minimumkedeltemperatur Hvi en kedel kører med fat temperatur, angive den fat indtillede kedeltemperatur om minimumtemperaturen. 8.14.2 Temperaturfaktor for optillingrum Temperaturfaktoren for en kedel i uopvarmet rum er den amme om for den del af klimakærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. Værdien kan derfor beregne om bekrevet afnittet vedrørende b-faktorer. Temperaturfaktoren for en kedel i opvarmet optillingrum er 0.
8.15 Blæereffekt Her angive den optagne effekt for blæer i kedelunit eller eparat brænder. Værdien finde normalt på typekilt, i CE-mærkning, datablade el.lign. I modat fald kan der anvende data fra www.parolie.dk og www.dgc.dk. For biobrændelanlæg kan ogå tænding mv. give tort elforbrug. Dette forbrug indregne om blæereffekt. Energikonulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med vær fuel. 8.16 El til automatik Effektbehovet til automatik kan ætte til 10 W pr. kedel.
9 Fjernvarme 9.1 Generelt I dette afnit betragte fjernvarmeintallationen, om anlægget primæride. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra intallationen, men alle rørlængder for varme rør indenfor klimakærmen medtage i varmetabberegningen under fordelingytemet. Der gøre opmærkom på, at de enkelte fjernvarmeelkaber kan have krav til bygningen driftforhold. Fx kan der være forbud mod natænkning eller krav til afkøling. Forlag til energiforbedring kal tage henyn til ådanne krav. 9.2 Regitrering Regitreringen af fjernvarmeintallationen omfatter: Anlægtypen. Fjernvarmeunit. Nominel varmeeffekt. VBV opvarmning gennem vekler. Minimum veklertemperatur. Automatik, Standby [W]. 9.3 Anlæg/typebekrivele Bekrivelen kal omfatte: Type/Navn / fabrikat ifølge mærkekilt. Alder ifølge mærkningkilt. Opbygning (ommer/vinter vekler, reerve, kakadekobling), hvi der er flere veklere. Angivele af om vekleren er forynet med ioleringkappe. Angivele af eventuel ioleringkappe tiltand, ioleringtykkele mv. 9.4 Fjernvarmeunit Varmetab fra fjernvarmeunit angive. 9.5 Nominel varmeeffekt [kw] Den nominelle effekt angive. Værdien varer til bygningen dimenionerende varmebehov, inkluive behov til varmt brugvand, hvi vandet opvarme i vekleren. Hvi en del af bygningen opvarme på anden vi, tage der henyn til det ved fatættele af den nominelle effekt. Hvi opvarmning af varmt brugvand ker gennem fjernvarmevekleren, kan den nominelle effekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til varmtvandbeholderen. Hvi det dimenionerende varmebehov ikke kende, kan det antage ækvivalent med tranmiion- og ventilationtab ifølge Be10 tillagt varmebehov til rørtab og opvarmning af brugvand.
9.6 Tilberedning af varmt brugvand Det regitrere, om der er tale om et direkte eller indirekte fjernvarmeanlæg. Ved indirekte anlæg regitrere det om opvarmning af brugvand ker på primær- eller ekundæriden af anlægget fjernvarmeunit. Hvi anlægget har brugvandvarmevekler, regitrere vekleren afkølingevne (typik 60/40 eller 60/20). På baggrund af oventående regitrering kan effektbehovet til opvarmning af brugvand vurdere. 9.7 Minimum veklertemperatur [ºC] Det regitrere, om der er automatik på vekleren, om tyrer fremløbtemperaturen efter udetemperaturen. Hvi der er udetemperaturtyring, ætte minimumtemperaturen til 20 grader C. 9.8 Automatik, tandby [W] Mærkeeffekten på fjernvarmen automatik angive. Hvi oplyningen mangler, kan 5 W anvende.
10 Anden rumopvarmning 10.1 Regitrering Hvi bygningen har anden rumopvarmning, regitrere det. Der kelne mellem: Direkte el til rumopvarmning - Elradiatorer - Elvarmelanger - Elopvarmet olieradiatorer - Eltrålevarmere. Andre opvarmningkilder om - Brændeovne (peje, konvektorovne, træpilleovne) - Gatrålevarmere - Gaovne - Kokovne (kakkelovne) - Petroleumovne - Oliekaminer og kaloriferebrændere. I lokaler med radiatorer til centralvarme e der bort fra andre opvarmningkilder. I bygninger med flere forkellige varmekilder beregne etagearealandelen for hver type. 10.2 Direkte el til rumopvarmning Intallation og type bekrive, å ejeren kan genkende intallationen. Det kal beregne hvor tor en andel af det opvarmede etageareal der opvarme med direkte el. Data fremkaffe ved: Opmåling på tedet. Opmåling på tegninger, hvi de temmer overen med de aktuelle forhold. Areal-andelen angive om et decimaltal i intervallet 0-1. 10.3 Andre opvarmningkilder Intallation og type bekrive, å ejeren kan genkende intallationen. I de områder, hvor der anvende andre opvarmningkilder, angive for hver af die: virkninggrad, lufttrømbehov, andel af etageareal, om opvarme med den pågældende varmekilde. Lufttrømbehovet regitrere for hvert areal hvor der benytte anden opvarmningkilde. For traditionelle brændeovne og peje m.v. vil der være behov for tilførel af forbrændingluft. Hvi forbrændingluften tilføre direkte udefra, kal lufttrømbehovet ikke medregne. For fx gatrålevarmere vil der være et behov for aftræk af forbrændingluft. Data til beregning af lufttrømbehov kan finde I varmekilden driftvejledning. Via fabrikant/leverandør.
Ved at antage lufttrømbehov 0,5 l/*m 2 i det areal om dække. Ventilationværdierne korrigere varende til lufttrømbehovet, hvi idtnævnte er tørre end halvdelen af ventilationen i zonen. Bemærk eventuel anden ventilation i amme zone, idet der kan være forkel på ituationen med og uden, hvilket man i å fald kal korrigere for.
11 Solvarme 11.1 Regitrering Regitreringen af olvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion af varmt brugvand. Solvarmeanlæg der anvende til andre formål og ålede ikke kommer en bygning til gode, regitrere ikke. Såfremt en bygning er forynet med anlæg for opamling af olvarme regitrere følgende: Anlægbekrivele. Type. Solfanger Varmetabkoefficient. Varmerør til olfanger. Effektivitet. Elforbrug. Solvarmebeholder. Ved regitreringen kan benytte regitreringkema fra www.god-olvarme.dk Datablade og andre oplyninger kan finde på www.altomolvarme.dk 11.2 Anlægbekrivele Solvarmeanlægget regitrere og bekrive, å ejer kan genkende anlægget. Solvarmefangeren bekrive entydigt, fx med angivele af tørrele og fabrikanten typebetegnele. Regitrering og bekrivele omfatter deuden: Anlægtype. Anlæg for opvarmning. Anlæg for varmt brugvand. Anlæg for kombineret anvendele til både opvarmning og brugvand. Hvad olvarmeanlægget foryner: Varmtvandbeholder. Radiatoranlæg. Gulvvarmeanlæg. Kombination af oventående. Placering: På bygning. På terræn. Solvarmeanlægget kan omfatte delafnit med forkellige karakteritika, og kal i å fald regitrere og bekrive i overentemmele hermed. 11.3 Solfanger For hver delafnit med olfangerpaneler regitrere:
Det amlede olfangerareal. Placering på bygning og i terræn. Orientering efter verdenhjørner. Hældning i forhold til vandret. Skygger fra både højre og ventre. Som datakilder til arealberegning kan benytte: Driftvejledning fra leverandør. Datablad for olfanger. Oplyning fra fabrikanten. Opmåling på tedet. Opmåling på tegninger, hvi de temmer overen med de aktuelle forhold på tedet. Solvarmepanelerne placering på klimakærmen eller i terræn regitrere enten amlet eller for hvert delafnit. Deuden angive: Orientering i forhold til verdenhjørner. Hældning i forhold til vandret (angive i grader). Horiontafkæring (vinklen mellem det vandrette plan og kyggende gentande foran olvarmepanelerne, målt ud fra midten af olvarmepanelet). Skygger til højre eller ventre (betemme på amme måde om for vinduer). Vinklerne bør angive med en præciion på +/- 5 grader. Som datakilder kan benytte: Driftvejledning fra leverandør. Opmåling og regitrering på tedet for de enkelte olvarmepanelafnit. For regitrering af kygger henvie metoden for regitrering af kygger for vinduer i afnit 3.4. 11.4 Varmetabkoefficient Solvarmeanlægget varmetabkoefficient, udtrykt i W/m 2 *K kan for typegodkendte olvarmeanlæg finde på datablad for olfanger (linearieret). Som datakilde for andre anlæg kan benytte: Driftvejledning fra leverandør. Datablad for olfanger. Oplyninger fra fabrikanten. Standardværdier. Egen beregning. Standardværdier: 3,5 W/m² K for almindelige kollektorer med dækgla. 1,8 W/m² K for evakuerede rørkollektorer. 15 W/m² K for kollektorer uden dækgla.
11.5 Varmerør til olfanger Rørtrækninger mellem olfangeranlæg og forbrugted om f.ek. olvarmebeholder eller varmevekler angive. Data betemme på amme måde om for andre varmerør, dog tage der ikke henyn til om olvarmerør er placeret indenfor eller udenfor opvarmede rum. Som datakilde kan benytte: Driftvejledning fra leverandør. Datablad for olfanger. Egen opmåling på tedet. 11.6 Effektivitet for olvarmeanlæg Såvel olvarmeanlægget tarteffektivitet om olfangerkreden effektivitet regitrere. Som datakilde kan benytte: Driftvejledning fra leverandør. Datablad for olfanger. 11.7 Elforbrug i olvarmeanlæg Elforbrug til pumpe(r) i olfangerkred(e) under normal drift, amt elforbrug til eventuel automatik (i tandby mode) regitrere. Som datakilde kan benytte: Driftvejledning fra leverandør. Datablad for olfanger/olvarmetyring. Aflæning på mærkeplade. 11.8 Solvarmebeholder Solvarmebeholderen amlede volumen angive i liter. Som datakilde kan benytte: Driftvejledning fra leverandør. Datablad for olvarmebeholder. Aflæning på mærkeplade.
12 Varmepumper Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugvand. Ekiterende varmepumper regitrere til brug for beregning af energiforbruget. Energikonulenten kal, overveje om bygningen kan energiforbedre ved intallation af varmepumpe(r). Figur 5.9.1 Ekempel på varmepumpeytem. Kilde: www.varmepumpeinfo.dk 12.1 Regitrering De følgende regitreringer gælder for alle typer bygninger med varmepumpe: Anlægtype/-bekrivele. Tet-temperaturer, kold ide og varm ide, medier. Nominel effekt, nominel COP. Relativ COP. Arealandel. Særligt hjælpeudtyr, automatik. Standby-forbrug. For varmepumpe tilknyttet ventilationen: Temperaturvirkninggrad for varmegenvinding, dimenionerende indblæningtemperatur, lufttrømbehov. www.varmepumpeinfo.dk giver oplyninger om varmepumper, herunder en poitivlite over godkendte anlæg. 12.2 Anlægtype/-bekrivele Varmepumpen betemme entydigt, fx ved brug af fabrikanten typebetegnele. Anlægget regitrere og bekrive. Der kelne mellem:
Væke/vand (optager energi fra jordlange eller grundvand og afgiver til centralvarmeanlæg.) Luft/vand (optager energi fra udeluft eller afkatluft og afgiver til centralvarmeanlæg). Luft/luft (optager energi fra udeluft eller afkat og afgiver det via indblæning) Luft/brugvand og luft (optager energi fra udeluft eller afkat og afgiver det via vandladekred og indblæning.) Duo anlæg (to varmepumper der hver iær dækker rumopvarmning og brugvand). Varmegenvinding og boligventilationvarmepumper ( mange muligheder med overkudvarme eller mekanik luftkifte). Varmepumpeanlæg kan ogå benytte om køleanlæg om ommeren. Det er vigtigt at der pørge ind til drift og anvendele amt at oplyningerne regitrere. Som datakilde kan benytte: Tegningmateriale. Bekrivele. Vurdering på tedet. 12.3 Tet-temperaturer, kold ide og varm ide, medier Tettemperaturen er fatat efter EN 14 511 og kan normalt aflæe via databladet. Temperaturerne kal grundlæggende regitre for at man kan kompenere, hvi pumpen anvende med anden opætning end den er tetet ved. Som datakilde kan benytte: Datablad, bekrivele. Mærkeplade. 12.4 Nominel effekt, nominel COP Den nominelle effekt og COP er i princippet en fuldlatydele amt COP ved 100% lat. Værdien må ikke forvekle med årvirkninggrad, der kun kan betemme ved målinger over flere år. Som datakilde kan benytte: Datablad, bekrivele. Poitivliten. Mærkeplade. Vurdering baeret på anlæg af lignende type, tørrele, alder mv. Nominel COP kan deuden beregne efter formlen: Nominel COP = afgivet effekt/tilført effekt. 12.5 Relativ COP Relativ COP er en kønnet eller målt virkninggrad ved 50% lat.
Som datakilde kan benytte: Datablad. Bekrivele. Bilag 4.4.8 Varmepumper i enfamiliehue. Styring af varmepumpen er afgørende for virkninggraden ved 50% lat, og tyringmetoden kan bedt finde via datablad. Hvi dette ikke er muligt, må konulenten vurdere det ud fra anlægget alder, type mv. En inverter idetille med anlæg der har elektronik ekpanionventil og kapacitetreguleret kompreor. Den relative COP ved 50 % dellat er ikke aktuel ved varmepumper til brugvand, efterom det antage, at de kører med 100% lat. 12.6 Arealandel Det kal angive, hvor tor en andel af det opvarmede etageareal der opvarme med varmepumpe. Areal-andelen angive om et decimaltal i intervallet 0-1. Metoder til betemmele af areal-andelen: Finde i projekteringmateriale. Vægte i forhold varmetab beregnet i Be06. Beregne ved hjælp af nedentående tommelfingerregler. Skønne på baggrund af varmepumpen tørrele, antal og type af andre opvarmningkilder amt eventuelt oplyninger fra bruger. Areal-andelen kan om tommelfingerregel beregne ålede: Varmepumpen nominelle effekt/bygningen dimenionerende effektbehov. Hvi bygningen dimenionerende effektbehov ikke kende, kan følgende overlagværdier for boliger benytte: 1 m 2 med dårlig iolering varer til 75 W. 1 m 2 med middel iolering varer til 55 W. 1 m 2 med god iolering varer til 35 W. 1 m 2 " lavenergi " varer til 25 W. Hvi opvarmning af brugvand indgår, kal bygningen effektbehov have et tillæg på 10 W/m 2 i forhold til oventående. Ved bygninger til handel og ervice amt offentlige bygninger må det aktuelle forbrug danne grundlag for en konkret vurdering af bygningen effektbehov. 12.7 Særligt hjælpeudtyr, automatik Hvi varmepumpen har hjælpeudtyr, om ikke har været med i tet til betemmele af nominel effekt og/eller nominel COP, kal effektbehov til hjælpeudtyret angive. Ekempler på hjælpeudtyr: blæer i varmefordelingytem,
pumpe i fordelingytem til gulvvarme forynet fra varmepumpe. 12.8 Stand-by Den effekt, der tilgår varmepumpeytemet i perioder, hvor det ikke er i drift regitrere. Det kan fx være effektbehov til ur og datalog, cirkulationpumpe til jordlange eller eltracing af føringveje. 12.9 Varmepumper tilknyttet ventilationen Temperaturvirkninggrad for varmegenvinding. Dimenionerende indblæningtemperatur. Luftmængde. 12.9.1 Varmegenvinding Hvi der ker varmegenvinding før ventilationluften når varmepumpen, kal genvindingen temperaturvirkninggrad regitrere. Hvi der ikke er varmegenvinding indtate værdien 0. 12.9.2 Dimenionerende indblæningtemperatur Hvi varmepumpen benytte til rumopvarmning via indblæningluften i ventilationytemet, regitrere den dimenionerende indblæningtemperatur ved udetemperatur - 12 C. 12.9.3 Lufttrømbehov Lufttrømbehovet til varmepumpen kal regitrere i m³/. Ved dimenionering af varmepumpen kal der tage højde for energibalancen - med mindre varmepumpen kan optage eller afgive effekt på anden vi. udug indtag indbl. + + + afkat Varmepumpe Figur 5.9.1 Anvendele af varmepumpe i forbindele med et ventilationanlæg med varmegenvinding, her krydvarmevekler.
13 Varmefordelinganlæg 13.1 Regitrering Regitreringen omfatter: fordelinganlæg, herunder type, betykning og iolering, pumper, varmerør. Det varmefordelende anlæg bekrive, å det er genkendeligt for ejeren. 13.2 Anlægbekrivele Det regitrere, om anlægget er et 1-trenganlæg eller 2-trenganlæg. Ekempel på 1-treng anlæg Ekempel på 2-treng anlæg 13.2.1 Dimenionerende fremløb- og returtemperatur Der kal angive dimenionerende fremløb- og returtemperatur ved udetemperatur - 12 C.