GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016

ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2018 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR. A075642 DOKUMENTNR. AS-2016 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 2.0 16. april 2018 NPA ANRE MRJP

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 3 INDHOLD 1 Indledning 5 2 Analyser udført i 2016 6 2.1 Kvalitetssikring af analysedata 8 3 Aalborg Vand, Brunsted kildeplads 9 3.1 Overvågnings og indvindingsboringer 9 3.2 Nitrat 11 3.3 Sulfat 13 3.4 Klorid 14 3.5 Øvrige boringskontrolparametre 14 3.6 Miljøfremmede stoffer 15 3.7 Klorerede kulbrinteforbindelser 16 3.8 Tidslig udvikling 16 3.9 Sammenfatning og anbefalinger 18 4 Dall Villaby kildeplads 19 4.1 Overvågnings- og indvindingsboringer 19 4.2 Vandkemiske forhold 21 4.3 Sammenfatning og anbefalinger 22 5 Aalborg Vand, Engkilden kildeplads 23 5.1 Overvågnings- og indvindingsboringer 23 5.2 Nitrat 25 5.3 Sulfat 27 5.4 Klorid 27 5.5 Øvrige boringskontrolparametre 28 5.6 Miljøfremmede stoffer 28 5.7 Sammenfatning og anbefalinger 28

4 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 6 Klarup Vandværk, kildeplads Kochs Vase 30 6.1 Overvågnings- og indvindingsboringer 30 6.2 Vandkemiske forhold 32 6.3 Sammenfatning og anbefalinger 33 7 Klarup Vandværk, kildeplads Volden 35 7.1 Overvågnings- og indvindingsboringer 35 7.2 Vandkemiske forhold 37 7.3 Sammenfatning og anbefalinger 37 8 Aalborg Vand, Kongshøj kildeplads 38 8.1 Overvågnings- og indvindingsboringer 38 8.2 Nitrat 40 8.3 Sulfat 41 8.4 Klorid 42 8.5 Øvrige boringskontrolparametre 43 8.6 Miljøfremmede stoffer 44 8.7 Sammenfatning og anbefalinger 44 9 Aalborg Vand, Lundby Krat kildeplads 45 9.1 Overvågnings- og indvindingsboringer 45 9.2 Nitrat 47 9.3 Sulfat 47 9.4 Klorid 48 9.5 Øvrige boringskontrolparametre 49 9.6 Tidslig udvikling 49 9.7 Miljøfremmede stoffer 50 9.8 Sammenfatning og anbefalinger 51 10 Visse kildeplads 52 10.1 Overvågnings- og indvindingsboringer 52 10.2 Vandkemiske forhold 54 10.3 Sammenfatning og anbefalinger 56 11 Aalborg Vand, Volsted Plantage kildeplads 57 11.1 Overvågnings- og indvindingsboringer 57 11.2 Nitrat 59 11.3 Sulfat 59 11.4 Klorid 60 11.5 Øvrige potentielle problemparametre 61 11.6 Miljøfremmede stoffer 61 11.7 Sammenfatning og anbefalinger 61

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 5 12 Vandværker uden grundvandsovervågning i 2016 62 12.1 Aalborg Vand, Ferslev 62 12.2 Arndrup Vandforsyningsselskab 62 12.3 Gistrup Vandværk 62 12.4 Granly Vandværk 63 12.5 Gunderup Vandværk 63 12.6 Oppelstrup Vandværk 63 12.7 Romdrup Vandværk 63 12.8 Vaarst Vandværk 64 12.9 Vejgaard Vandværk, kildeplads Golfparken 64 12.10 Vejgaard Vandværk, kildeplads Lundbyesgade 64 13 Anbefalet moniteringsprogram 2017 65 14 Referencer 67 BILAG Bilag A Oversigtskort Bilag B Nitrat Bilag C Sulfat Bilag D Klorid Bilag E Pesticider og nedbrydningsprodukter

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 5 1 Indledning Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af grundvandsovervågningen i indsatsområde Aalborg SØ i 2016. Der har tidligere været udført grundvandsovervågning i det såkaldte delindsatsområde Aalborg SØ, som omfattede Aalborg Vands tre kildepladser Brunsted, Engkilden og Kongshøj samt kildepladserne til Dall Villaby Vandværk og Visse Vandværk. Fra og med 2016 omfatter grundvandsovervågningen hele indsatsområdet og er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i /1/ og /2/. Indsatsområde Aalborg SØ omfatter, udover de ovennævnte kildepladser fra det tidligere delindsatsområde, indvindingsoplande til Arndrup Vandforsyningsselskab, Gistrup Vandværk, Granly Vandværk, Gunderup Vandværk, Klarup Vandværk (kildeplads Kochs Vase og kildeplads Volden), Oppelstrup Vandværk, Romdrup Vandværk, Vejgaard Vandværk (kildeplads Golfparken og kildeplads Lundbyesgade), Vaarst Vandværk samt Aalborg Vands kildepladser Ferslev, Lundby Krat og Volsted Plantage. Et samlet oversigtskort omfattende både overvågningsboringer og indvindingsboringer tilknyttet de nævnte vandværker er vedlagt som Bilag A. Overvågningen er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i /1/ og /2/. Som beskrevet i kapitel 2 blev der udtaget vandprøver fra 41 ud af 53 anbefalede overvågningsindtag i 2016. De analyserede indtag repræsenterer Aalborg Vands kildepladser Brunsted, Engkilden, Kongshøj, Lundby Krat og Volsted Plantage, Klarup Vandværks kildepladser Kochs Vase og Volden samt kildepladserne til Dall Villaby Vandværk og Visse Vandværk. I nærværende rapport beskrives for hver af disse kildepladser hovedparametrene nitrat, sulfat, og klorid. Hvor det er vurderet relevant, og analysegrundlaget tillader det, er den tidslige udvikling desuden vurderet. Endelig behandles øvrige kritiske boringskontrolparametre og fund af miljøfremmede stoffer, og der afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads. Endelig er der i afsnit 12 givet en kort beskrivelse af vandkemiske forhold i indvindingsboringerne tilknyttet de vandværker og kildepladser, hvor der ikke er udført grundvandsovervågning i 2016. Rapporten afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads samt anbefalinger til næste moniteringsrunde i efteråret 2017.

6 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 2 Analyser udført i 2016 Der blev i /1/ og /2/ anbefalet prøvetagning og analyse af i alt 53 boringsindtag ved grundvandsovervågningen i indsatsområde Aalborg SØ i 2016. Der er enkelte mindre afvigelser i forhold til anbefalingerne. En oversigt ses i tabel 2.1. Ved grundvandsovervågningen i 2016 lykkedes det at prøvetage og analysere i alt 41 boringsindtag, men det bemærkes, at 3 ud af de 53 anbefalede overvågningsindtag i 2016 ikke blev analyseret, fordi vandkvaliteten allerede overvåges af Aalborg Vand. De 41 analyserede indtag fordeler sig med 12 tilknyttet Aalborg Vands Brunsted kildeplads (7 boringer), 1 tilknyttet Dall Villaby kildeplads, 3 tilknyttet Aalborg Vands Engkilden kildeplads (2 boringer), 3 tilknyttet Klarup Vandværks Kochs Vase kildeplads (1 boring), 1 tilknyttet Klarup Vandværks Volden kildeplads, 7 tilknyttet Aalborg Vands Kongshøj Kildeplads (3 boringer), 9 tilknyttet Aalborg Vands Lundby Krat kildeplads (6 boringer), 1 tilknyttet Visse Kildeplads og 4 tilknyttet Aalborg Vands Volsted Plantage kildeplads (1 boring).

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 7 Tabel 2.1: Grundvandsovervågningsprogram for 2016 samt prøvestatus Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol Sulfid og methan Øvrige parametre Bemærk Aalborg Vand, Brunsted 34.1885-1 X OK 34.1885-2 X OK 34.1885-3 X Desphenylchloridazon OK 34.1908-1 X X OK 34.1908-2 X OK 34.2037-1 X Chloroform OK 34.2037-2 X Chloroform OK 34.2037-3 X Chloroform OK 34.2141-1 X Desphenylchloridazon og chloroform OK 34.2142-1 X Desphenylchloridazon og chloroform OK 34.2143-1 X Desphenylchloridazon og chloroform OK 34.2634-1 X BTEXN og chloroform OK Dall Villaby 34.2006-1 X BTEXN OK Aalborg Vand, Engkilden Klarup Vandværk, Kochs Vase Klarup Vandværk, Volden Aalborg Vand, Kongshøj Aalborg Vand, Lundby Krat 34.1604-1 X Desphenylchloridazon og chloroform OK 34.1896-1 X OK 34.1896-2 X OK 34.1692-1 34.1911-1 34.1911-2 34.1911-3 34.2531-1 34.2531-2 34.2860-1 X X Strontium OK 34.2860-2 X Strontium OK 34.2860-3 X Strontium OK B5 34.2044-1 X Strontium OK 34.2044-2 34.2044-3 34.1936-1 X OK 34.1936-2 X OK 34.2008-1 X OK 34.2008-2 X Desphenylchloridazon og BTEXN OK 34.2623-1 X X OK 34.2623-2 X X OK 34.2623-3 X Chloroform OK Kunne ikke lokaliseres 34.2859-3 X Strontium medtaget 34.2914-2 X Strontium medtaget 34.2929-1 X X Strontium OK 34.2929-2 X X Strontium OK 34.3214-1 X Desphenylchloridazon Strontium medtaget 34.3214-2 X Desphenylchloridazon Strontium medtaget 34.3216-1 X Strontium medtaget 34.3216-2 X Strontium medtaget 34.3676-1 X Strontium medtaget Desuden analyseret for Visse 34.1616-1 X Chloroform og tetrachlormethan desphenylchloridazon Aalborg Vand, Volsted Plantage 34.2698-1 X X Strontium OK 34.2698-2 X X Strontium OK 34.2698-3 X X Strontium OK 34.2698-4 X Strontium medtaget 34.2850-1 34.2850-2 34.2850-3 Udgår i 2016 Kun ét indtag i boring Analyseres ikke, da Aalborg Vand allerede overvåger vandkvaliteten

8 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 2.1 Kvalitetssikring af analysedata De foreliggende analyseresultater er gennemgået for mulige fejl, og der er udregnet ladningsbalancer for hver analyse. Normalt anses fejl på ladningsbalancen på under 5 % for acceptable, og denne værdi overskrides i 3 analyser. En nærmere undersøgelse har udpeget de mest sandsynligt unøjagtige analyseresultater. En oversigt er givet i tabel 2.2. Eftersom fejlene på ladningsbalancen trods alt er begrænsede, er analyseresultaterne anvendt i den videre tolkning, dog med de forbehold vedrørende nøjagtigheden af analyseresultaterne, som fremgår af tabel 2.2. Tabel 2.2: Analyser med mere end 5 % fejl på ladningsbalancen Indtag Prøvedato Fejl på ladningsbalancen (%) Årsag 34.1885-3 20-12-2016 12,7 For høj hydrogencarbonat (293 mg/l) 34.1908-1 23-12-2016 6,4 For høj calcium (110 mg/l) 34.2698-1 29-12-2016 5,7 For høj klorid (210 mg/l) Tidligere analyser inddrages kun til belysning af tidslig koncentrationsudvikling, og sådanne analyser er ikke kvalitetssikrede, medmindre dette er sket i forbindelse med tidligere overvågningsrapporter.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 9 3 Aalborg Vand, Brunsted kildeplads Grundvandet på Brunsted Kildeplads er nitratpåvirket, og især umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub forekommer der nitrat til stor dybde. Generelt forekommer der nitrat til ca. 60 m u.t., men ikke over drikkevandskravet. Nitratbelastningen af det øvre grundvand ser ud til at være ret konstant. Nedstrøms Ørnehøj Golfklub og Brunsted Losseplads findes der pesticider og nedbrydningsprodukter samt chloroform i det øvre grundvand, men de foreliggende grundvandsovervågningsdata tyder på, at belastningen generelt er aftagende. Nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon findes fortsat i boringerne nedstrøms Brunsted Losseplads, men her senest i aftagende koncentrationer, samt i indtaget 34.1885-3, hvor niveauet er stabilt. 3.1 Overvågnings og indvindingsboringer Brunsted kildeplads er repræsenteret ved boringerne DGU-nr. 34.1908 (2 indtag, hhv. 17-21 og 60-80 m u.t.), beliggende knap 300 m opstrøms for indvindingsboringerne på kildepladsen, 34.1885 (3 indtag, hhv. 78-80, 53-55 og 23-25 m u.t.), beliggende ca. 600 m opstrøms for indvindingsboringerne, 34.2634 (indtag 68-71 m u.t.) og 34.2037 (3 indtag, hhv. 69-79, 50-60 og 32-42 m u.t.), beliggende hhv. ca. 800 og 1100 m opstrøms for indvindingsboringerne i indvindingsoplandet og indenfor Ørnehøj Golfklubs område, 34.2141 (indtag 21,2-27,2 m u.t.), 34.2142 (indtag 27-36 m u.t.) og 34.2143 (indtag 18-27 m u.t.), alle tre beliggende nedstrøms for Brunsted Losseplads. Der indvindes fra boringerne DGU nr. 34.1680, 34.1681, 34.1983, 34.2197, 34.2383 og 34.2649, som samlet set dækker dybdeintervallet 23 59 m u.t. Der indvindes fra skrivekridtet, som lokalt er beskyttet af mere end 10 m glacialt smeltevandsler. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 3.1. Det vertikale snit på figur 3.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Brunsted kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

10 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 3.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Aalborg Vand, Brunsted kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsboring analyseret 2016. Figur 3.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Aalborg Vands Brunsted kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 11 Alle overvågningsindtagene er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Det dybe indtag 34.1908-1 blev desuden analyseret for sulfid og methan. De 3 boringer nedstrøms Brunsted Losseplads (34.2141, 34.2142 og 34.2143) er desuden analyseret for trichlormethan (chloroform) samt pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon (DPC). Også øverste indtag i 34.1885 er analyseret for DPC, mens de tre indtag i 34.2037 er analyseret for trichlormethan. Endelig er 34.2634-1 analyseret for BTEXN og chloroform. 3.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I overvågningsboringerne på Brunsted kildeplads er der ved seneste analyse påvist nitrat i 9 af 12 analyserede indtag, men der foreligger ingen overskridelser af drikkevandskravet på 50 mg/l. Højeste målte koncentration i de udvalgte overvågningsindtag er 47 mg/l, som er påvist i det øverste indtag (-3) i 34.2037 umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub. På figur 3.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 3.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Det bemærkes, at samtlige indtag i DGU-nr. 34.2037 beliggende længst opstrøms indeholder 8,3-47 mg/l nitrat, som hermed er udbredt til mindst 79 m u.t., hvilket er en forholdsvis stor dybde. Nitratindholdet aftager med dybden, og siden 2013 er nitratindholdet faldet betydeligt i det dybeste indtag. Faldet er sammenfaldende med et faldende sulfatindhold, men årsagen hertil er ukendt. Længere nedstrøms er nitrat ikke udbredt til så stor dybde i forhold til terræn, men det bemærkes dog, at terrænkoten falder med godt 15 m (jf. figur 3.2). Således er der ikke nitrat i hverken 34.2634-1 (68-71 m u.t.), 34.1908-1 (60-80 m u.t.) eller 34.1885-1 (78-80 m u.t.), hvor sidstnævnte er beliggende tæt på selve kildepladsen. Længere mod vest, i retning mod Engkilden kildeplads, er

12 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 der nitrat i de to øverste indtag i 34.1885, mens der aldrig er fundet nitrat i det dybeste (78-80 m u.t.). Der ses således en tydelig tendens til faldende nitratkoncentrationer med dybden, og der findes lidt eller intet nitrat under 60 m dybde. Dette er formentlig et udtryk for, at hovedparten af grundvandet mere end 60 m u.t. generelt er dannet, før landbrugets kvælstofoverskud for alvor begyndte at stige fra slutningen af 1950'erne. Tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne for de nitratholdige boringsindtag ses på figur 3.4.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 13 Figur 3.4: Tidsserier for nitrat Boringsindtagene 34.1885-3, 34.1908-2, 34.2037-3, 34.2141-1, 34.2142-1, 34.2143-1 og 34.2037-3 repræsenterer alle det øvre grundvand. Nitratindholdene i boringerne ved Brunsted Losseplads ser ud til at have været ret konstante siden 1990'erne, selvom der er begrænsede analysedata, men koncentrationerne er senest faldet en smule i alle indtagene. I indtag 34.1885-3 ses et lille fald efter en periode med stigende nitratindhold, og i 34.2037-3 er nitratindholdet ligeledes faldet en smule siden 2015. I 34.1908-2 er nitratindholdet generelt faldet i de sidste seks år, men synes nu at have stabiliseret sig. I de dybere nitratholdige indtag, 34.2037-1 og -2, er koncentrationerne faldet væsentligt i forhold til 2013, mens niveauerne har været ret konstante siden 2014. Nedstrøms Ørnehøj Golfklub er nitratindholdet i det dybere grundvand aftagende, mens det i øvrigt er ret konstant. Nitratindholdet i indvindingsboringerne på Brunsted Kildeplads ligger ved seneste analyse i intervallet 19-30 mg/l. Koncentrationerne er ret konstante over tid. 3.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Reelt er spredningen på grundvandets sulfatindhold ved seneste analyse lille med et maksimum på 29 mg/l og et minimum på 7 mg/l. På figur 3.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat, der generelt viser aftagende koncentrationer med dybden. Det generelt lave sulfatniveau indikerer, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. Tendensen til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, end pyritoxidation.

14 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Største udsving er et fald fra 21 mg/l i 2013 til 10 mg/l i 2014-2016 i det dybe indtag 34.2037-1. Figur 3.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat I indvindingsboringerne ligger sulfatindholdet ved de seneste analyser på 15-20 mg/l og altså på samme niveau som i overvågningsboringerne. 3.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Spredningen på grundvandets kloridindhold i overvågningsboringerne er meget begrænset med et maksimum på 38 mg/l og et minimum på 17 mg/l. Der ses ingen sammenhæng imellem indtagsdybde og kloridindhold (data ikke vist). Det generelt lave kloridniveau giver ingen indikationer på, at selv det mest dybtliggende grundvand på kildepladsen påvirkes af saltvand under de nuværende indvindingsforhold. For klorid er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Største udsving er i 34.2037, hvor koncentrationen i nederste indtag er faldet fra 33 til 20 mg/l fra 2013 til 2014, hvorefter den har været stabil. I indvindingsboringerne på Brunsted kildeplads ligger kloridindholdet ved de seneste analyser på 25-27 mg/l og altså på samme niveau som i overvågningsboringerne. 3.5 Øvrige boringskontrolparametre Koncentrationer af alle analyserede uorganiske parametre (samt desuden NVOC) i grundvandet er uproblematiske set i relation til grundvandets anvendelighed til

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 15 drikkevandsforsyning. Dette gælder både for overvågningsboringer og indvindingsboringer. 3.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Der er fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter og/eller klorerede kulbrinteforbindelser (chloroform) i de tre boringsindtag i 34.2037 og desuden i boringerne 34.2141, 34.2142 og 34.2143 nedstrøms Brunsted Losseplads. Pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon er fundet i de tre sidstnævnte boringer samt i 34.1885-3. En samlet opgørelse over detektioner ved seneste monitering i efteråret/vinteren 2016 ses i tabel 3.1. Tabel 3.1: Detektioner af miljøfremmede stoffer ved seneste analyse Boringsindtag Stof Koncentration (µg/l) 34. 1885-1 34. 1885-2 Ingen detektioner Ingen detektioner 34. 1885-3 Desphenyl chloridazon 0,031 34. 1908-1 34. 1908-2 Ingen detektioner Ingen detektioner 34. 2037-1 Chloroform 0,072 2,6-Dichlorbenzamid 0,029 34. 2037-2 Atrazin, desethyl- 0,011 Chloroform 0,24 34. 2037-3 2,6-Dichlorbenzamid 0,015 Chloroform 0,036 Chloroform 0,084 34. 2141-1 Desphenyl chloridazon 0,043 Metribuz-desam-diket 0,014 2,6-Dichlorbenzamid 0,039 Chloroform 0,18 34. 2142-1 Desphenyl chloridazon 0,19 Metribuz-desam-diket 0,013 Chloroform 0,14 34. 2143-1 Desphenyl chloridazon 0,02 Metribuz-desam-diket 0,017 34. 2634-1 Ingen detektioner Det er tydeligt, at boring 34.2037 er forurenet i hele indtagsintervallet, men det er dog interessant at bemærke, at indtag 2 er mest forurenet, mens der kun er fundet mindre mængder BAM (2,6-dichlorbenzamid) og chloroform i det øverste indtag 3. Dette indikerer en aftagende belastning med miljøfremmede stoffer fra overfladen ikke mindst hvad angår pesticider. Fundene i 34.2141, 34.2142 og 34.2143 viser påvirkning af grundvandskvaliteten nedstrøms Brunsted Losseplads. I 34.1885-3 er der fundet desphenylchloridazon, som for tredje gang er analyseret i dette indtag. Koncentrationen er stort set stabil i de tre analyser. Desphenylchloridazon er det primære nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet chloridazon, som i perioden 1964-1997 er forhandlet i Danmark til anvendelse i rodfrugter, primært roer, rødbeder og løg. Det totale salg er 1.265.288 kg aktivstof.

16 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Nedbrydningsproduktet har mange lighedspunkter med BAM, idet det er vanskeligere nedbrydeligt og mere mobilt end moderstoffet. Desphenylchloridazon er fundet med høj hyppighed i tyske drikkevandsboringer, og stoffet er sammen med nedbrydningsproduktet methyl-desphenylchoridazon i 2017 blevet inkluderet i boringskontrolpesticiderne. Der er som ved tidligere moniteringer i 2008 og 2012 til 2015 ikke fundet andre pesticider eller nedbrydningsprodukter i boringsindtaget. I 34.2037 er der fundet de samme stoffer som i 2013 og 2014-2015 /1/, dvs. BAM og atrazin samt nedbrydningsprodukter heraf. Der er siden 2014 dog ingen fund af atrazinnedbrydningsproduktet DEIA. Nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon er i 2016 fundet i alle tre boringer nedstrøms Brunsted Losseplads i koncentrationer på hhv. 0,043 µg/l (34.2141), 0,19 µg/l (34.2142) og 0,02 µg/l (34.2143). Der er altså tale om en overskridelse af drikkevandskravet på 0,1 µg/l i 34.2142. Det bemærkes, at de nærliggende vandforsyningsboringer på Brunsted kildeplads, DGU 34.1680 og 34.1681 blev analyseret specifikt for nedbrydningsproduktet i 2016, og i begge boringer lå koncentrationen under detektionsgrænsen på 0,1 µg/l 1. I 2016 er der heller ikke i øvrigt fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i indvindingsboringerne på Brunsted kildeplads. 3.7 Klorerede kulbrinteforbindelser Der foreligger udelukkende detektioner af trichlormethan, populært betegnet chloroform. Dette stof kan dannes naturligt, hvilket er detaljeret beskrevet i /3/. I denne reference foreslås det at anvende 0,1 µg/l som bagatelgrænse for indhold af trichlormethan i grundvand, idet lavere indhold kan være naturligt dannet. Hvis koncentrationen ligger i intervallet 0,1-1 µg/l, foreslås overvågning af koncentrationsudviklingen. På den baggrund bør koncentrationsudvikling i indtagene 34.2037-2 samt 34.2142-1 og 34.2143-1 fortsat følges. 3.8 Tidslig udvikling Tidsserier for detekterede miljøfremmede stoffer i de tre indtag i 34.2037 samt i 34.2141, 34.2142 og 34.2143 ses på hhv. figur 3.6 og figur 3.7. I 34.2037 er koncentrationerne af samtlige detekterede stoffer faldet siden 2012, og i 2015 og 2016 er der ikke detekteret pesticider i det dybe indtag 34.2037-1, mens koncentrationen af chloroform er faldet betydeligt. I det mest belastede indtag, 34.2037-2, er der fortsat fund af nedbrydningsprodukterne desisopropylatrazin, som fortsat er aftagende, og BAM, som tilsyneladende har stabiliseret sig. Koncentrationsniveauet for chloroform er ligeledes stabilt. I det øverste indtag er der fundet BAM i 2014, 2015 og 2016, mens stoffet i 2013 lå 1 I efteråret 2017 er der fundet desphenylchloridazon i 34.1681, 34.2383 og 34.2649, dog i koncentrationer væsentligt under kvalitetskravet til drikkevand.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 17 under detektionsgrænsen. Den overordnede tendens er dog en tydeligt aftagende koncentration. Indholdet af chloroform varierer, men har overordnet set været ret stabilt siden 2012. Figur 3.6: Tidsserier for miljøfremmede stoffer, DGU nr. 34.2037 Figur 3.7: Tidsserier for miljøfremmede stoffer, DGU nr. 34.2141, 34.2142 og 34.2143 I boring 34.2141 er der fundet lave og stabile koncentrationer af chloroform, desphenylchloridazon og desaminodiketometribuzin i de seneste 3 år, men alle overholder drikkevandskravene. I 34.2142 er desphenylchloridazon faldet efter en kraftig stigning i perioden 2013-2015. Der er dog forsat tale om en overskridelse af drikkevandskravet. Koncentrationerne af BAM og chloroform har senest stabiliseret sig, og kun nedbrydningsproduktet desaminodiketometribuzin er ste-

18 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 get, men disse stoffer ligger væsentligt under grænseværdien. Desphenylchloridazon er ligeledes fundet i 34.2143, men her er koncentrationen ligeledes faldet og ligger et godt stykke under grænseværdien. Der er fundet 0,14-0,18 µg/l chloroform i boringsindtagene, hvilket er så lavt et niveau, at der blot anbefales fortsat overvågning af koncentrationsudviklingen. 3.9 Sammenfatning og anbefalinger Der er konstateret nitratbelastet grundvand til stor dybde umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub, men påvirkningen af det dybeste grundvand ser ud til at være aftagende. Den dybe nitratpåvirkning kan ikke spores i nedstrøms boringer. Generelt forekommer nitrat indtil omkring 60 m u.t., svarende til at de øverste 30-40 m under grundvandsspejlet typisk er nitratpåvirket. I dette interval ses koncentrationer op til 47 mg/l, altså under kvalitetskravet til drikkevand på 50 mg/l. Generelt indikerer de foreliggende data en ret konstant nitratbelastning. De vandkemiske forhold er generelt stabile, og bortset fra nitrat er der ingen uorganiske problemparametre. Faldende koncentrationer af BAM samt atrazinnedbrydningsprodukter i de mere terrænnære indtag tyder på en generelt aftagende pesticidbelastning af det øvre grundvand. Der foreligger ligeledes fund af pesticider og chloroform i tre boringer nedstrøms Brunsted Losseplads. Nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon, som først fra 2017 indgår i boringskontrolpesticiderne, er fundet i alle tre boringer med et maksimum på 0,19 µg/l, men koncentrationerne er dog aftaget siden 2015. Desphenylchloridazon er ligeledes fundet i det øverste indtag i boring 34.1885, som ligger ca. 500 m sydsydvest for kildepladsen, og her er koncentrationen stabil. Generelt anbefales det at bibeholde det nuværende overvågningsprogram. Desphenylchloridazon indgår fremover i boringskontrolpesticiderne og skal således ikke analyseres separat. De tre indtag i boring 34.2037 samt 34.2141-1, 34.2142-1 og 34.2143-1 analyseres desuden for chloroform. I forbindelse med en undersøgelse af udbredelsen af desphenylchloridazon i efteråret 2017 er stoffet fundet i 34.1897-2. Det anbefales at inkludere begge indtag i denne boring i overvågningsprogrammet for 2017. Endvidere er indvindingsoplandet blevet genberegnet i 2016. Det er undersøgt, om der derved er tilkommet nye egnede overvågningsboringer, og i den forbindelse anbefales inkluderet DGU nr. 34.1773 og 34.2633 (2 indtag), som begge er beliggende nord-nordøst for indvindingsboringerne. Alle supplerende boringsindtag analyseres svarende til boringskontrol samt pesticider.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 19 4 Dall Villaby kildeplads Grundvandet på Dall Villaby kildeplads er kun repræsenteret ved én moniteringsboring, som ligger uden for indvindingsoplandet. I 2012-13 skete der et skifte fra reduceret til oxideret vand fulgt af et stigende nitratindhold, som imidlertid senest har stabiliseret sig omkring 33 mg/l. Der er ingen øvrige problemparametre eller fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsboringen. 4.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Dall Villaby kildeplads er repræsenteret ved boringen DGU-nr. 34.2006, som imidlertid ligger udenfor indvindingsoplandet (se Bilag A). Som beskrevet i bl.a. /1/ har det ikke været muligt at finde egnede moniteringsboringer tættere på indvindingsboringerne. Boringens indtagsdybde er ukendt, men den samlede dybde er 24,4 m, og der må dermed være tale om forholdsvis terrænnært grundvand. Vandværket råder over tre indvindingsboringer, som alle indvinder fra ubeskyttet eller stort set ubeskyttet skrivekridt. DGU nr. 34.718 og 34.719 har indtag hhv. 30-40 og 25-35 m u.t., mens DGU nr. 34.3208 er noget dybere med indtag 64-70 m u.t. Den præcise beliggenhed af boringerne ses på figur 4.1. Det vertikale snit på figur 4.2 viser den udvalgte overvågningsboring (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Dall Villaby kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

20 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 4.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Dall Villaby kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret 2016. Figur 4.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Dall Villaby kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Boringsindtaget er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Der blev desuden analyseret for BTEXN.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 21 4.2 Vandkemiske forhold Grundvandet var i 2012 nitratfrit med et højt indhold af opløst jern. Siden har der imidlertid været tale om oxideret og nitratholdigt grundvand. Ved seneste analyse i 2016 indeholdt grundvandet 33 mg/l nitrat og var stort set iltmættet, dvs. der er tale om redoxvandtype A. Denne vandtype svarer til, hvad man kunne forvente baseret på boringens ringe dybde. Ud fra beskrevne lagfølger i nærliggende boringer forventes boringen at have indtag i kalk overlejret af få meter sandede glaciale aflejringer. De to korte indvindingsboringer indeholder i 2016 39-47 mg/l nitrat, og koncentrationerne er let stigende, mens den dybe boring er nitratfri. Grundvandets kloridindhold er fortsat lavt, og der er ingen tegn på saltpåvirkning. Grundvandets kemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk set i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning, hvilket ligeledes gælder indvindingsboringerne på kildepladsen. Der er dog et svagt forhøjet saltindhold i den dybeste indvindingsboring (DGU nr. 34.3208). Tidslig udvikling af nitrat-, sulfat- og kloridindholdet i overvågningsboringen ses på figur 4.3. Figur 4.3: Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid Tidsserierne viser den beskrevne overgang fra reduceret til oxideret grundvand i 2012-2013, som også medførte stigninger i grundvandets indhold af sulfat og klorid. Siden da er koncentrationerne af nitrat og klorid stabiliseret, mens sulfat fortsat er let stigende. I 2016 er der blevet udført pesticidanalyser i overvågningsboringen, men der er ligesom tidligere ingen detektioner. I de to korte indvindingsboringer har der

22 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 tidligere været mange fund af BAM og/eller atrazin og nedbrydningsprodukter heraf, men disse problemer er aftagende, og koncentrationerne ligger ved de seneste analyser omkring eller under detektionsgrænsen 2. Overvågningsboringen er desuden analyseret for BTEXN, som ikke er detekteret. 4.3 Sammenfatning og anbefalinger Overvågningsboringen ligger udenfor det beregnede indvindingsopland til kildepladsen. Mellem 2012 og 2013 skiftede vandtypen fra reduceret til oxideret, og siden har nitratindholdet været let stigende til 33 mg/l i seneste analyse. Den vandkemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk. Analyser for pesticider i 2016 viste ligesom tidligere ingen fund. Derimod har der tidligere været mange fund af BAM og/eller atrazin og nedbrydningsprodukter i vandværkets to korte indvindingsboringer, men disse problemer er aftagende, og koncentrationerne ligger ved de seneste analyser omkring eller under detektionsgrænsen. I efteråret 2017 har analyser imidlertid vist overskridelse af drikkevandskravet for nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon i de to korte indvindingsboringer. I 2016 er indvindingsoplandet blevet genberegnet. Det er undersøgt, om der derved er tilkommet nye egnede overvågningsboringer, men dette er ikke tilfældet. Det anbefales derfor at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen i 2017, dog uden analyser for BTEXN. 2 I november 2017 er indvindingsboringerne analyseret for desphenylchloridazon og methyl-desphenylchloridazon. Desphenylchloridazon er detekteret i de to korte boringer i koncentrationer på 0,17 µg/l (34.718) og 0,14 µg/l (34.719).

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 23 5 Aalborg Vand, Engkilden kildeplads Grundvandet på Engkilden kildeplads er kraftigt påvirket af nitrat dybt ned i magasinet, hvor påvirkningen dog aftager fra ca. 30-40 m dybde. Der forekommer overskridelser af drikkevandskravet, og nitratpåvirkningen er stedvis stigende. De vandkemiske forhold er i øvrigt ret uproblematiske. Der er enkelte fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i både moniterings- og indvindingsboringer, men i lave koncentrationer. Imidlertid er der i 2017 fundet desphenylchloridazon i alle indvindingsboringer og i to af disse over grænseværdien. 5.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Engkilden er repræsenteret ved boringerne 34.1896 (2 indtag hhv. 60-66 og 20-26 m u.t.), beliggende knap 200 m opstrøms for indvindingsboringerne, og 34.1604 (indtag 25-40 m u.t.) ca. 400 m opstrøms. Der indvindes fra boringerne DGU nr. 34.235, 34.236, 34.1043, 34.1678 og 34.1679, som er filtersat i dybdeintervallet 6,5-60 m u.t. i stort set ubeskyttet skrivekridt. De private indvindingsboringer, DGU nr. 34.499 og 34.503, er desuden inddraget i grundvandsovervågningen med henblik på belysning af det terrænnære grundvands nitratindhold. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 5.1. Det vertikale snit på figur 5.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Engkilden kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Der er ingen data om indtagsdybde for indvindingsboringen 34.1043, men boringens dybde er 45 m. Det er antaget, at filterintervallet udgør de nederste 5 m af boringsdybden.

24 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 5.1 Beliggenhed af boringer tilknyttet Aalborg Vands kildeplads Engkilden. Blå=indvindingsboring, rød=moniteringsfilter analyseret 2016. Figur 5.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Engkilden kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Indtaget 34.1604-1 er desuden analyseret for pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon samt chloroform.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 25 5.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. På grund af et betydeligt nitratindhold i indvindingsboringerne på Engkilden kildeplads er der stor fokus på grundvandets nitratindhold i oplandet. Eftersom datagrundlaget er begrænset til tre boringsindtag, er der efter aftale med Aalborg Vand inkluderet rentvandsdata fra de to private vandforsyningsboringer DGU 34.499 og 34.503. Beliggenheder fremgår af figur 5.1. Data herfra er i det følgende medtaget ved undersøgelse af nitrat versus dybde samt tidslig udvikling af grundvandets nitratindhold. I overvågningsboringerne til Engkilden kildeplads er der påvist nitrat i alle 5 analyserede indtag. I 2016 foreligger der to overskridelser af drikkevandskravet på 50 mg/l i de to private vandforsyningsboringer, DGU nr. 34.499 (58 mg/l) og 34.503 (63 mg/l). Der er ingen oplysninger om indtagsdybder for disse boringer, men boringernes samlede dybder er hhv. 15 m og 36,4 m. Seneste pejlede grundvandsspejl i boringerne (ikke i drift) er i Jupiter opgivet til hhv. 10,8 og 26,06 m u.t. På denne baggrund er indtagsdybderne i det følgende estimeret til 10,69-15 m u.t. for 34.499 og 25,68-36,4 m u.t. for 34.503. På figur 5.3 ses det resulterende koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 5.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Det er tydeligt, at de højeste nitratkoncentrationer generelt forekommer i de mest overfladenære indtag, mens koncentrationerne tilsyneladende aftager i mere end ca. 60 m dybde. I de øverste indtag i de to overvågningsboringer, som er placeret ca. 20-40 m u.t., ligger nitratniveauet på 29-33 mg/l. Koncentrationsniveauerne i det øvre grundvand varierer en del fra sted til sted, men de påviste nitratniveauer ligger i de to private boringer over drikkevandskravet, og det kan ikke afvises, at nitratkoncentrationen i det øvre grundvand i de kommende år generelt vil stige yderligere.

26 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne for de fem overvågningsindtag ses på figur 5.4. Figur 5.4: Tidsserier for nitrat Nitratindholdene i 34.1604 samt de to indtag i 34.1896 er ret konstante. I 34.499 er der sket en støt stigning siden 1985, men koncentrationen ser ud til at have stabiliseret sig siden 2015. Derimod er nitratindholdet i den lidt dybere boring 34.503 steget kraftigt i 2016 efter at være aftaget siden 2006. Datagrundlaget indikerer en stedvis tiltagende nitratpåvirkning. Det vurderes fortsat at være påkrævet med en nøje overvågning af grundvandets nitratindhold. Nitratindholdet i indvindingsboringerne på Engkilden Kildeplads ligger ved seneste analyse i intervallet 18-53 mg/l, men bortset fra 34.1678 indeholder alle

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 27 indvindingsboringerne mere end 40 mg/l. I DGU nr. 34.1043 overskrides grænseværdien, og dette er sket flere gange siden 2011. Nitratkoncentrationerne har tidligere været støt stigende i de fleste boringer, men i de seneste 5 år synes niveauet nogenlunde at have stabiliseret sig. 5.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Reelt er spredningen på grundvandets sulfatindhold lille og senest med et maksimum på 16 mg/l og et minimum på 11 mg/l. På figur 5.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat. Figur 5.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat Det generelt lave sulfatniveau indikerer, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, snarere end pyritoxidation. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Også i indvindingsboringerne er sulfatindholdet lavt (19-25 mg/l) og ret stabilt. 5.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Spredningen på grundvandets kloridindhold er lille med et maksimum på 28 mg/l og et minimum på 24 mg/l. Det generelt lave kloridniveau giver ingen indikationer på, at selv dybtliggende grundvand på kildepladsen påvirkes af saltvand under de nuværende indvindingsforhold. For klorid ses der ingen væsentlig tidslig udvikling. Også i indvindingsboringerne ligger kloridindholdet med 30-40 mg/l ved seneste analyse indenfor normalområdet.

28 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 5.5 Øvrige boringskontrolparametre Bortset fra problemerne med højt nitratindhold i de to private vandforsyningsboringer og de fleste indvindingsboringer (afsnit 5.2) er koncentrationer af alle analyserede uorganiske parametre (samt desuden NVOC) uproblematiske set i relation til grundvandets anvendelighed til drikkevandsforsyning. 5.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. I 2016 blev der fundet 0,02 µg/l desphenylchloridazon i 34.1604. I 2015 lå nedbrydningsproduktet under detektionsgrænsen, som imidlertid i denne analyse var 0,02 µg/l, og i 2014 blev der fundet 0,019 µg/l. Der er ingen yderligere detektioner af pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsindtagene. I flere af indvindingsboringerne på kildepladsen er der derimod fund af atrazin og nedbrydningsprodukter heraf samt bentazon og BAM, dog alle i koncentrationer under drikkevandskravet 3. 5.7 Sammenfatning og anbefalinger De foreliggende data viser tegn på en stedvis tiltagende nitratpåvirkning af grundvandet, om end der kun er konstateret overskridelser af drikkevandskravet i to relativt korte private vandforsyningsboringer. Nitrat forekommer helt til 65 m dybde og indtil omkring 60 m under grundvandsspejlet, men det aktuelle koncentrationsniveau ser ud til at aftage betydeligt fra 30-40 m u.t. og nedefter. Indvindingsboringerne på kildepladsen er hårdt ramt af nitrat med overskridelse af drikkevandskravet i én boring samt kun én boring med mindre end 40 mg/l. Her ser niveauet dog ud til at være ved at stabilisere sig. Grundvandskvaliteten er i øvrigt uproblematisk. Alle tre moniteringsindtag er analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i 2016. I 34.1604 blev der fundet 0,02 µg/l desphenylchloridazon i 2016. I indvindingsboringerne på kildepladsen er der fund af atrazin og nedbrydningsprodukter heraf samt bentazon og BAM, dog alle i koncentrationer under drikkevandskravet. I 2017 er der imidlertid fundet desphenylchloridazon i alle indvindingsboringer og i to af boringerne over drikkevandskravet. Generelt anbefales det at bibeholde det nuværende overvågningsprogram. Desphenylchloridazon indgår fremover i boringskontrolpesticiderne og skal således ikke analyseres separat. Dog anbefales DGU nr. 34.1604 ikke analyseret for chloroform i 2017. I forbindelse med en undersøgelse af udbredelsen af desphenylchloridazon i efteråret 2017 er stoffet fundet i DGU-nr. 34.500, 34.3965 og 34.3966, som alle er beliggende i oplandet til Engkilden kildeplads. Det anbefales at inkludere disse tre boringer i overvågningsprogrammet for 2017. Endvidere er indvindingsop- 3 I september og oktober 2017 er der fundet desphenylchloridazon i alle indvindingsboringerne med overskridelser af grænseværdien i 34.235 og 34.1043.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 29 landet blevet genberegnet i 2016. Det er undersøgt, om der derved er tilkommet nye egnede overvågningsboringer, og i den forbindelse anbefales inkluderet DGU nr. 34.1776 og 34.2635 (3 indtag) hhv. nord og vest for indvindingsboringerne. Alle supplerende boringsindtag analyseres svarende til boringskontrol samt pesticider.

30 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 6 Klarup Vandværk, kildeplads Kochs Vase Klarup Vandværks kildeplads, Kochs Vase, er i 2016 kun repræsenteret ved én overvågningsboring, som ligger ca. 2 km opstrøms for indvindingsboringerne. Den geologiske beskyttelse af kalkmagasinet er ringe, og i det øverste grundvand er der overskridelse af drikkevandskravet for nitrat, idet nitratindholdet dog aftager med dybden, men der forekommer nitrat indtil 60 m u.t. På selve kildepladsen er grundvandet bedre beskyttet, og der er ingen nitratpåvirkning af indvindingsboringerne. Der ses påvirkning med havsalt i nederste indtag i overvågningsboringen samt i den dybeste indvindingsboring. Derudover er der ingen problematiske stoffer, heller ikke fund af miljøfremmede stoffer. 6.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Klarup Vandværks kildeplads Kochs Vase er repræsenteret ved overvågningsboringerne DGU-nr. 34.1911 (3 indtag hhv. 55-75, 37-40 og 22-25 m u.t.), 34.1692 (indtag 28,5-31 m u.t.), 34.2531 (2 indtag hhv. 56-58 og 26-28 m u.t.) samt 34.2860 (3 indtag, hhv. 76-80, 42-60 og 8-20 m u.t.), som er beliggende ca. 2 km opstrøms for indvindingsboringerne. Alle overvågningsboringerne har indtag i skrivekridt, som i 34.1911 og 34.2531 er beskyttet af mindst 10 m ler. I DGU-nr. 34.2860 er skrivekridtet højtliggende og kun beskyttet af 2,5 m ler, mens det i 34.1692 er helt ubeskyttet. Indvindingsboringerne, DGU-nr. 34.2611 og 34.2848, har ligeledes indtag i skrivekridt, hhv. 60-80 m u.t. og 50-60 m u.t. Der findes ingen geologisk information om boring 34.2611, men i 34.2848 er skrivekridtet overlejret af mere end 20 m ler. Det bemærkes, at DGU-nr. 34.2611 i Jupiter-databasen er registreret med 2 indtag, men der findes i dag kun ét indtag, hvorfra der indvindes. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 6.1. Det vertikale snit på figur 6.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Kochs Vase kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 31 Figur 6.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Kochs Vase kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret 2016. Figur 6.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Kochs Vase kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. I 2016 udgår moniteringsboringerne 34.1911, 34.1692 og 34.2531 af overvågningsprogrammet. Boring 34.2860 er analyseret svarende til en boringskontrol

32 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter samt strontium. Det dybeste indtag er desuden analyseret for methan og sulfid. 6.2 Vandkemiske forhold Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I DGU-nr. 34.2860 er der påvist nitrat i 2 ud af 3 analyserede indtag. Der er tydeligt aftagende nitratindhold med dybden, men i det øverste indtag findes der 71 mg/l nitrat, hvilket overskrider drikkevandskravet på 50 mg/l. Der er nitratpåvirkning af grundvandet ned til 60 m u.t. På figur 6.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat for boringen. Figur 6.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid i indvindingsboringerne ses på figur 6.4. I efteråret 2007 blev der fundet små mængder nitrat i begge boringer, men siden har koncentrationerne ligget under detektionsgrænsen, og grundvandet er i øvrigt reduceret og virker velbeskyttet på selve kildepladsen, hvor den geologiske beskyttelse er betydeligt bedre end længere opstrøms i indvindingsoplandet, hvor overvågningsboringen er beliggende. Sulfatindholdet er normalt og varierer kun lidt med dybden, imellem 20 og 31 mg/l. Det højeste indhold findes i det dybeste indtag, hvilket givetvis skyldes en vis påvirkning med havsalt. I indvindingsboringerne er sulfatindholdet stabilt og let reduceret med hhv. 23 og 12 mg/l i DGU-nr. 34.2611 og 34.2848. Kloridindholdet i overvågningsboringen er normalt i de to øverste indtag, men væsentligt forhøjet i det nederste indtag (220 mg/l), hvilket er et resultat af grundvandspåvirkning med havsalt. Ionbytningsgraden på 0,77 indikerer svag omvendt ionbytning, hvilket tyder på en tiltagende saltpåvirkning. I den dybeste indvindingsboring, DGU-nr. 34.2611, ses der en stabil, men forhøjet kloridkoncentration på 104-107 mg/l, mens der i den kortere boring 34.2848 er et helt

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 33 normalt og stabilt indhold på 28 mg/l i alle analyser. Sammenfattende kan det konkluderes, at grundvandet bliver tiltagende saltpåvirket i dybdeintervallet 60-80 m u.t, og formentlig kan der pga. saltproblematikken ikke indvindes drikkevand dybere end ca. 80 m u.t. i området. Figur 6.4: Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid I det dybeste indtag i moniteringsboringen er fundet 13 mg/l strontium, hvilket tidligere har været en overskridelse af kvalitetskravet til drikkevand på 10 mg/l. Efter den seneste revision af drikkevandsbekendtgørelsen i oktober 2017 findes der imidlertid ikke længere noget kvalitetskrav til strontium. Kilden til forhøjet strontium er sandsynligvis frigivelse fra kalken. Der er ingen yderligere potentielle problemparametre. I indvindings- og moniteringsboringerne er der aldrig påvist miljøfremmede stoffer. 6.3 Sammenfatning og anbefalinger Den eneste analyserede overvågningsboring ligger hele 2 km opstrøms for indvindingsboringerne, og der er derfor en vis usikkerhed på, i hvilket omfang de kemiske forhold i boringen repræsenterer det grundvand, som ender i indvindingsboringerne på kildepladsen. Området, hvor overvågningsboringen er beliggende, er tydeligt mere nitratsårbart end kildepladsområdet, med nitrat indtil 60 m dybde og overskridelse af drikkevandskravet i det øverste grundvand. Derimod ses der samme tendens til tiltagende indhold af havsalt i grundvandet i dybdeintervallet 60-80 m u.t. Der er ingen øvrige vandkemiske problemer og heller ikke fund af miljøfremmede stoffer. I grundvandsovervågningen 2017 anbefales det så vidt muligt at inkludere yderligere af de udvalgte overvågningsboringer. I DGU-nr. 34.2860 bibeholdes det

34 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 nuværende overvågningsprogram, men dog uden analyse for sulfid og methan i det dybeste indtag.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 35 7 Klarup Vandværk, kildeplads Volden Grundvandet på Klarup Vandværks kildeplads, Volden, er kun repræsenteret ved én moniteringsboring. Den geologiske beskyttelse i området er ringe, og der er konstateret nitrat i grundvandet indtil mere end 80 m u.t. Der er ingen betydelig reduktionskapacitet i jordlagene, men nitratindholdet ser ud til at være ret konstant. Den vandkemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk, og der er ingen fund af miljøfremmede stoffer. 7.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Klarup Vandværks kildeplads Volden er repræsenteret ved overvågningsboringen DGU-nr. 34.2044. Boringen er registreret i Jupiter med 3 indtag (51-57, 61-67 og 71-77 m u.t.), men kun det dybeste indtag findes stadig. Boringen ligger ca. 110 m sydøst fra indvindingsboringen, DGU-nr. 34.2052, som har indtag 74-86 m u.t. Begge boringer har indtag i stort set ubeskyttet kalk. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 7.1. Det vertikale snit på figur 7.2 viser den udvalgte overvågningsboring (rød) i forhold til indvindingsboringen (blå) på Volden kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

36 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 7.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Volden kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret 2016. Figur 7.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringen på Volden kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Overvågningsboringen er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter samt strontium.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 37 7.2 Vandkemiske forhold Der er fundet 31 mg/l nitrat i overvågningsindtaget, hvilket er en stigning i forhold til analyser fra 1996, som viste hhv. 12 og 23 mg/l. Der er altså tale om grundvand, som er nitratholdigt og nitratsårbart til mindst 86 m dybde. Et for den oxiderede vandtype beskedent sulfatindhold på 14 mg/l indikerer, at der stort set ikke findes reduktionskapacitet tilbage i jordlagene. Også indvindingsboringen indeholder 32 mg/l nitrat og dermed nitratsårbart grundvand. Nitratindholdet er her steget lidt siden 1996, men ligger i de senere år ret konstant. Grundvandets kloridindhold er faldet fra 63 til 38 mg/l siden 1996, og der er således ingen tegn på saltpåvirkning. Dette gælder ligeledes for indvindingsboringen, hvor der blev fundet 45 mg/l klorid ved seneste analyse. Grundvandets kemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk set i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning. I 2017 er der blevet udført pesticidanalyser i overvågningsboringen, men der er ingen detektioner. Der er heller aldrig detekteret pesticider eller nedbrydningsprodukter i indvindingsboringen. 7.3 Sammenfatning og anbefalinger Der er konstateret nitrat i grundvandet indtil mere end 80 m u.t., men nitratindholdet ser ud til at være ret konstant. Den geologiske beskyttelse af grundvandet er ringe, og der ser ikke ud til at være nogen betydelig reduktionskapacitet i jordlagene. Den vandkemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk, og der er ingen fund af miljøfremmede stoffer i hverken overvågningsboring eller indvindingsboring. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen.

38 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 8 Aalborg Vand, Kongshøj kildeplads På Kongshøj kildeplads er der konstateret nitrat i grundvandet indtil omkring 55 m u.t., men der er i 2016 ikke konstateret overskridelser af drikkevandskravet, og der er kun i enkelte boringer tale om stigende koncentrationer. De to dybeste indtag i boring 34.2623 er påvirkede af havsalt i et omfang, der gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Saltindholdet ser ud til at være ret konstant, men der er indikationer på en let saltpåvirkning i den nærmeste indvindingsboring. Der er detekteret DEIA og desphenylchloridazon i 34.2008-2, men i koncentrationer langt under drikkevandskravet. Der er fundet BAM og nedbrydningsprodukterne DEIA og desphenylchloridazon i flere indvindingsboringer, men koncentrationerne ligger i alle tilfælde under drikkevandskravet. 8.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Kongshøj er repræsenteret ved boringerne DGU-nr. 34.1936 (2 indtag hhv. 48-60 og 24-30 m u.t.), beliggende ca. 500 m opstrøms for indvindingsboringerne, 34.2008 (2 indtag hhv. 49-59 og 15-25 m u.t.), beliggende ca. 700 m opstrøms for indvindingsboringerne, og 34.2623 (3 indtag, hhv. 82-88, 63-69 og 44-50 m u.t.), beliggende blot ca. 100 m opstrøms for den østligste indvindingsboring. Alle boringerne har indtag i ubeskyttet skrivekridt. De 11 aktive indvindingsboringer repræsenterer samlet dybdeintervallet ca. 25-55 m u.t. og indvinder ligeledes fra ubeskyttet skrivekridt. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 8.1. Det vertikale snit på figur 8.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Kongshøj kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 39 Figur 8.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Kongshøj kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret 2016. Figur 8.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Kongshøj kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

40 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. De dybe boringsindtag 34.1936-1 og 34.2008-1 er desuden analyseret for sulfid og methan. For indtaget 34.2008-2 er pesticidanalyserne suppleret med nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon. Indtag 34.2623-3 er desuden analyseret for chloroform. 8.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. På Kongshøj kildeplads er der påvist nitrat i 3 ud af 7 analyserede indtag. I ét indtag (34.2008-2) er der fundet 50 mg/l nitrat, hvilket er lige på grænseværdien. De fire boringsindtag uden nitrat har begge top af indtag mere end 48 m u.t. På figur 8.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 8.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Nitrat forekommer altså i øverste indtag i alle tre boringer. Tangeringen af drikkevandskravet er påvist i øverste indtag i overvågningsboringen længst opstrøms (34.2008-2), mens den dybeste forekomst af nitrat (44-50 m u.t.) findes i overvågningsboringen tæt på kildepladsen (34.2623). I sidstnævnte borings øverste indtag er koncentrationen 43 mg/l. Tidslig udvikling i nitrat- og sulfatkoncentrationer for de nitratholdige boringsindtag ses på figur 8.4. Nitratindholdet virker nogenlunde stabilt i boring 34.1936-2 og 34.2623-3 med en svagt stigende tendens. Nitratindholdet i 34.2008-2 er derimod faldet siden 2012.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 41 Figur 8.4: Tidsserier for nitrat og sulfat Alle indvindingsboringer på kildepladsen indeholder nitrat. Ved seneste analyse er der påvist koncentrationer fra 28 til 47 mg/l. Nitratkoncentrationerne er generelt stabile under de nuværende indvindingsforhold, dog med let stigende tendens i DGU-nr. 34.2587 og 34.2599. 8.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I de fleste boringsindtag er spredningen på grundvandets sulfatindhold begrænset, men i de to dybeste indtag i boring 34.2623, som begge er saltpåvirkede, medfører de høje indhold af havsalt stærkt forhøjede sulfatkoncentrationer. På figur 8.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat. Ses der bort fra de saltpåvirkede indtag, indikerer det generelt lave sulfatniveau, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, end pyritoxidation. Saltvandsproblematikken er nærmere beskrevet i afsnit 8.4. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling, jf. figur 8.4. Dette gælder dog ikke de saltpåvirkede boringsindtag, hvor koncentrationerne varierer efter samme mønster som kloridindholdet. Indvindingsboringerne på kildepladsen indeholder ved seneste analyse 17-35 mg/l sulfat, hvilket indikerer, at der kun resterer en meget lille eller ingen reduktionskapacitet i dæklagene.

42 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 8.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat 8.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I de fleste af de analyserede boringsindtag er spredningen på grundvandets kloridindhold beskeden med et maksimum på 39 mg/l og et minimum på 15 mg/l. Grundvandet i de to dybeste indtag i boring 34.2623 indeholder derimod tydeligvis havsalt. Et koncentrations- versus dybdeplot ses på figur 8.6. Figur 8.6: Koncentrations- versus dybdeplot for klorid De foreliggende data indikerer, at der ved kildepladsen kan forekomme saltholdigt grundvand fra omkring 60 m u.t. I samme dybde sker der ifølge lagfølgebeskrivelsen en ændring i kalkens karakter fra slammet skrivekridt til hård kalksten. Ligeledes forhøjede koncentrationer af natrium, sulfat, magnesium og bor

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 43 bekræfter, at der er tale om havsalt. Ionbytningsgraden ligger i de saltpåvirkede indtag fra 0,91 0,97, hvilket indikerer, at der er tale om en ret stationær påvirkning, dvs. der er ikke tegn på hverken fremtrængende eller vigende saltvand. Sandsynligheden taler således for, at saltpåvirkningen skyldes diffusiv påvirkning fra dybereliggende salt residualvand. De påviste saltindhold i 34.2623-1 og 34.2623-2 ligger langt over drikkevandskravet og gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Tidsserier for klorid for de to saltpåvirkede boringsindtag ses på figur 8.7. Figur 8.7: Tidsserier for klorid Kloridindholdene er ret konstante i begge indtag. Dette tyder ligesom ionbytningsgraden på en ret stationær saltvandsgrænse under de nuværende indvindingsforhold. I indvindingsboringerne på kildepladsen er kloridindholdet let forhøjet (88 mg/l) i 34.2600, mens det er normalt (28-49 mg/l) i de øvrige. At forhøjet kloridindhold netop forekommer i indvindingsboringen tættest på overvågningsboring 34.2623 indikerer, at årsagen er en let diffusiv påvirkning fra dybereliggende salt residualvand. 8.5 Øvrige boringskontrolparametre De eneste problematiske koncentrationer af øvrige uorganiske parametre forekommer i indtagene 34.2623-1 og -2 og er for hovedpartens vedkommende relateret til indholdet af havsalt. Desuden ses der overskridelse af grænseværdien for arsen i de to indtag (20 µg/l), og i 34.2623-1 er der endvidere et højt indhold af strontium på 22 mg/l, hvilket må tilskrives frigivelse fra kalken. Der findes ikke længere noget drikkevandskrav for strontium.

44 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 8.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Der er fundet 0,014 µg/l af nedbrydningsproduktet DEIA (desethylisopropylatrazin) i øverste indtag i overvågningsboringen 34.2008. I samme indtag blev der påvist 0,02 µg/l desphenylchloridazon 4, mens der ikke er fundet BTEXN, som senest er detekteret i 2013. Der er ingen yderligere detektioner af pesticider og nedbrydningsprodukter. I indtag 34.2623-3 er der fundet 0,16 µg/l chloroform, hvilket er under drikkevandskravet på 1 µg/l. I indvindingsboringerne, er der fundet både DEIA og BAM (2,6-dichlorbenzamid), men de fleste steder med en nedadgående tendens og altid under drikkevandskravet 5. Aalborg Vand har i ca. 15 år afværgepumpet fra 4 boringer på den sydlige del af kildepladsen pga. en grundvandsforurening med BAM samt atrazin og nedbrydningsprodukter. 8.7 Sammenfatning og anbefalinger Der er konstateret nitrat i grundvandet indtil omkring 55 m u.t., men der er i 2016 ikke konstateret overskridelser af drikkevandskravet, og der er kun i enkelte boringer tale om stigende koncentrationer. De to dybeste indtag i boring 34.2623 er påvirkede af havsalt i et omfang, der gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Saltindholdet ser ud til at være ret konstant, men bør - ikke mindst pga. den kildepladsnære beliggenhed - fortsat overvåges. Der er indikationer på en let saltpåvirkning i den nærmeste indvindingsboring. Der er detekteret DEIA og desphenylchloridazon i 34.2008-2, men i koncentrationer langt under drikkevandskravet. Der er fundet BAM og nedbrydningsprodukterne DEIA og desphenylchloridazon i flere indvindingsboringer, men koncentrationerne ligger i alle tilfælde under drikkevandskravet. I grundvandsovervågningen 2017 anbefales det at udelade analysen for BTEXN i 34.2008-2. Endvidere anbefales det i 2017 at inkludere boringerne DGU-nr. 34.2498 (begge indtag) samt de to øverste indtag i afværgeboring 34.2576 (der afværgepumpes fra det nederste indtag). Disse boringsindtag analyseres svarende til en normal boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter jf. den gældende bekendtgørelse (som inkluderer desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon). 4 I oktober 2017 er indtaget igen analyseret for desphenylchloridazon uden detektion. 5 I september og oktober 2017 er der fundet desphenylchloridazon i 5 ud af 11 aktive indvindingsboringer, men med en maksimumskoncentration på 0,06 µg/l (i DGU-nr. 34.3244) er der ingen overskridelser af drikkevandskravet.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 45 9 Aalborg Vand, Lundby Krat kildeplads I oplandet til Lundby Krat kildeplads virker grundvandet generelt velbeskyttet overfor nitrat, men der er dog fundet nitrat væsentligt over drikkevandskravet i det øvre grundvand lige syd for kildepladsen. Det helt terrænnære grundvand er stedvis påvirket af organisk stof (NVOC) og klorid. På den nordlige del af kildepladsen er især det dybere grundvand påvirket af marint residualvand og lang opholdstid i kalkmagasinet. Der er ingen øvrige vandkemiske problemer og heller ingen fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet. 9.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Lundby Krat er repræsenteret ved overvågningsboringerne DGU-nr. 34.2859 (kun øverste indtag 14-20 m u.t.), beliggende få m opstrøms for den sydligste indvindingsboring, 34.3214 (2 indtag hhv. 1-3,5 og 17-20 m u.t.), beliggende ca. 400 m opstrøms for indvindingsboringerne, 34.3216 (2 indtag, hhv. 1-5 og 13-15 m u.t.), beliggende ca. 500 m opstrøms for den østligste indvindingsboring og 34.3676 (1 indtag 29-40 m u.t.), som ligger ca. 2,7 km opstrøms. Boringerne har indtag i enten skrivekridt eller kvartært sand, og boring 34.3216 har indtag i begge. Desuden udføres der grundvandsovervågning i øverste indtag (2) i indvindingsboringen DGU-nr. 34.2914 samt de to dybeste indtag (1 og 2) i indvindingsboringen DGU-nr. 34.2929. Indvindingsboringerne, DGU-nr. 34.2877, 34.2910, 34.2914 og 34.2929, repræsenterer samlet dybdeintervallet ca. 52-72 m u.t. og indvinder fra skrivekridt. Skrivekridtet er beskyttet af 10-29 m ler tiltagende i nordlig retning. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 9.1. Det vertikale snit på figur 9.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Lundby Krat kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

46 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 9.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Lundby Krat kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret 2016. Figur 9.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Lundby Krat kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. I DGU-nr. 34.2623 er begge indtag desuden analyseret

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 47 for methan og sulfid samt strontium. I DGU-nr. 34.3214 er begge indtag analyseret for desphenylchloridazon. 9.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I Indvindingsoplandet til Lundby Krat kildeplads er der påvist nitrat i 2 ud af 9 analyserede indtag. Der foreligger én overskridelse af drikkevandskravet på 50 mg/l, idet der er fundet 86 mg/l i det øverste indtag i 34.2859 (14-20 m u.t.). Herudover er det kun fundet 2 mg/l nitrat i det meget terrænnære indtag 34.3216-2 (1-5 m u.t.). Dette tyder samlet på grundvand, som generelt er velbeskyttet imod nitrat. På figur 9.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 9.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Heller ikke i indvindingsboringerne på kildepladsen er der fundet væsentlige mængder nitrat. Lave koncentrationer fundet i DGU-nr. 34.2877 og 34.2929 er mest sandsynligt "falske" detektioner, dvs. nitrat dannet ved iltning af ammonium/ammoniak i en ellers reduceret grundvandsprøve. 9.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I de fleste boringsindtag er grundvandet sulfatreduceret med indhold under 10 mg/l, men i DGU-nr. 34.3676 og 34.2859 ses forhøjede sulfatkoncentrationer på hhv. 74 og 56 mg/l. Sidstnævnte er det nitratholdige indtag, hvor sulfatindholdet indikerer en smule resterende reduktionskapacitet i dæklagene. Også i de to dybe indtag i DGU-nr. 34.2929 er sulfatindholdet højere end normalt for området, men her er årsagen havsalt i grundvandet.

48 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat ses på figur 9.4. Figur 9.4: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat Også i indvindingsboringerne er sulfatindholdene generelt lave med undtagelse af 34.2929-3, der, ligesom de to dybere indtag, er påvirket af havsalt. 9.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I de fleste af de analyserede boringsindtag er grundvandets kloridindhold normalt, dvs. 20-50 mg/l. Let forhøjede koncentrationer ses i flere overfladenære indtag og kan eksempelvis være forårsaget af anvendelse af naturgødning i området. I det terrænnære 34.3216-2 ses der en signifikant påvirkning af det terrænnære grundvand med et saltindhold på 220 mg/l, hvilket er tæt på drikkevandskravet. Der ser ud til at være tale om påvirkning med rent natriumklorid, dvs. den mest sandsynlige årsag er påvirkning med vejsalt fra jordoverfladen. I alle tre indtag i indvindingsboringen 34.2929 er der derimod forhøjet klorid, som stiger med dybden og som følges af forhøjede koncentrationer af både sulfat, magnesium og bor, hvilket peger på havsalt. Grundvandet indeholder desuden relativt høje koncentrationer af fluorid og strontium, hvilket indikerer et lokalt dårligt ydende kalkmagasin med indhold af marint residualvand. Samme tendens, men langt mindre udpræget, ses i DGU-nr. 34.2914, mens der ikke er tegn på påvirkning med marint residualvand i de sydligere indvindingsboringer 34.2910 og 34.2877. I de tilfælde, hvor der er påvirkning, er koncentrationerne ret stabile. Et koncentrations- versus dybdeplot for klorid ses på figur 9.5.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 49 Figur 9.5: Koncentrations- versus dybdeplot for klorid 9.5 Øvrige boringskontrolparametre I begge indtag i DGU-nr. 34.3214 og øverste indtag i 34.3216 overskrider NVOC drikkevandskravet på 4 mg/l. Der er tale om overfladepåvirkning af de terrænnære boringsindtag og ikke noget generelt grundvandsproblem. DGU-nr. 34.3214-2 med indtagsdybde 1-3,5 m u.t. ser ud til at være decideret forurenet med 2,7 mg/l ammonium, 0,75 mg/l total-p og 10 mg/l NVOC. Der kun svage tegn på en tilsvarende påvirkning af det dybere indtag 1. I de to dybe moniteringsindtag i indvindingsboringen 34.2929 er der fundet 11-12 mg/l strontium, hvilket tidligere har været en overskridelse af kvalitetskravet til drikkevand på 10 mg/l. Også i indtag 3 er strontium forhøjet, men her kun 9,6 mg/l. Efter den seneste revision af drikkevandsbekendtgørelsen i oktober 2017 findes der imidlertid ikke længere noget kvalitetskrav til strontium. Kilden til forhøjet strontium er langsom frigivelse i forbindelse med renkrystallisering af aragonit i kalken. 9.6 Tidslig udvikling Tidslig udvikling i nitrat, sulfat- og kloridkoncentrationer for de boringsindtag, hvor der findes mere end en analyse, ses på figur 9.6.

50 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 9.6: Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid Det fremgår, at indholdet af nitrat er faldende i 34.2859-3, hvilket sandsynligvis kan tilskrives aftagende belastning fra overfladen. De øvrige indtag er nitratfri. Der ses i alle indtagene en tendens til faldende klorid- og sulfatindhold, dog stagnerende i 34.3216-1. Dette er en generelt en gunstig vandkemisk udvikling. 9.7 Miljøfremmede stoffer I januar 2017 blev der detekteret 0,09 µg/l glyphosat i 34.2914-2, men ved en analyse i samme indtag ca. en måned senere lå koncentrationen under detektionsgrænsen. En forhøjet detektionsgrænse for nedbrydningsproduktet AMPA i den første analyse tyder på analysetekniske problemer, og detektionen af glyphosat må afvises som falsk. Herudover er der ingen fund af pesticider eller

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 51 nedbrydningsprodukter i hverken overvågningsboringerne eller indvindingsboringerne på kildepladsen. 9.8 Sammenfatning og anbefalinger I oplandet til Lundby Krat kildeplads virker grundvandet generelt velbeskyttet overfor nitrat, men der er dog fundet nitrat væsentligt over drikkevandskravet i det øvre grundvand lige syd for kildepladsen. Koncentrationen er dog aftagende. Det helt terrænnære grundvand er stedvis påvirket af organisk stof (NVOC) og klorid, og i en enkelt kort boring er der tale om decideret organisk forurening. På den nordlige del af kildepladsen er især det dybere grundvand påvirket af marint residualvand og lang opholdstid i kalkmagasinet, som desuden medfører forhøjede indhold af fluorid og strontium. Der er ingen øvrige vandkemiske problemer og heller ingen fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet. I grundvandsovervågningen 2017 anbefales der ikke analyse for sulfid og methan i 34.2929-1 og -2, men derimod i 34.2914-2 og begge indtag i både 34.3214 og 34.3216. Indtag 34.3214-2 viser tegn på at være forurenet og anbefales derfor analyseret for BTEXN og klorerede kulbrinteforbindelser. Endelig anbefales det at inkludere de to dybere indtag i 34.2859 (-1 og-2), som begge analyseres for boringskontrol.

52 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 10 Visse kildeplads Det øvre grundvand i oplandet til Visse kildeplads indeholder 20-25 mg/l nitrat, men koncentrationen er ret konstant. Desuden ses forhøjede indhold af sulfat, calcium, bor, organisk stof og klorerede kulbrinter i stigende grad, hvilket sandsynligvis skyldes nedsivning fra den nærliggende nedlagte fyldplads (Visse Losseplads). Derimod er der ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i grundvandet. Indvindingsboringerne indeholder ligeledes væsentlige mængder nitrat, og i en af boringerne er der detektioner af ukrudtsmidlet dichlorprop, men koncentrationerne er senest faldende. 10.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Visse Kildeplads er repræsenteret ved overvågningsboringen DGU-nr. 34.1616, som er beliggende i det samlede administrative indvindingsopland (med Aalborg Vands kildeplads Kongshøj) og 600-700 m opstrøms (sydøst) for indvindingsboringerne. Boringen er placeret umiddelbart nedstrøms for Visse Losseplads. Boringen har indtag 22-28 m u.t., og med seneste pejlede grundvandsspejl beliggende 23,15 m u.t. er der tale om det helt terrænnære grundvand. De tre indvindingsboringer, DGU-nr. 34.981, 34.1016 og 34.1301 er alle ca. 70 m dybe. Den præcise indtagsdybde kendes ikke for de to førstnævnte, men 34.1301 har indtag 47-65 m u.t. Der indvindes fra ubeskyttet skrivekridt. Den præcise beliggenhed af boringen ses på figur 10.1. Det vertikale snit på figur 10.2 viser et tværsnit med overvågningsboringen (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 53 Figur 10.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Visse kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret 2017. Figur 10.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybde for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Visse kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Præcis indtagsdybde kendes ikke for 34.981 og 34.1016. Indtaget er her antaget at udgøre de nederste 5 m af boringens dybde.

54 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Boringsindtaget er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter, herunder desphenylchloridazon, samt chloroform og tetrachlormethan. 10.2 Vandkemiske forhold Grundvandet indeholder 26 mg/l nitrat med en svagt stigende tendens samt ikke mindre end 240 mg/l sulfat. Kloridindholdet er derimod helt normalt (25 mg/l) og viser ingen tegn på havsaltpåvirkning. Pyritoxidation er derfor umiddelbart den logiske årsag til det høje sulfatindhold, men lagfølgen taget i betragtning (9 m fyld samt oxideret sand over skrivekridt), forekommer dette ikke videre sandsynligt. En alternativ mulighed er, at grundvandskvaliteten er påvirket af opløsning af gips (CaSO 4 2H 2O), som er deponeret på lossepladsen. Dette underbygges af en høj koncentration af opløst calcium i grundvandet (200 mg/l). Hverken arsen eller nikkel er forhøjet, hvilket ligeledes gør pyritoxidation til en mindre sandsynlig sulfatkilde. Grundvandets indhold af bor er ligeledes forhøjet (1200 µg/l), hvilket er over drikkevandskravet. Bor kan være en indikatorparameter på perkolatpåvirkning. Med undtagelse af bor viser grundvandets kemiske sammensætning ingen potentielle problemparametre i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning. Figur 10.3 viser koncentrationsudviklinger for nitrat, klorid og sulfat igennem de seneste 5 år. Det ses, at der ikke er sket væsentlige udsving i perioden. Der foreligger desuden en nitratanalyse fra 1993, hvor indholdet var 24 mg/l. Data indikerer således, at nitratbelastningen af grundvandet ikke har ændret sig væsentligt i løbet af næsten 25 år.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 55 Figur 10.3 Tidsserier for nitrat, klorid og sulfat. Som ved tidligere analyser er der ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsboringen. Derimod er der, ligesom ved tidligere analyser, fundet klorerede kulbrinteforbindelser i grundvandet. Disse stoffer har formentlig sin oprindelse i materiale deponeret på lossepladsen. Mere specifikt er der i 2017 fundet 0,14 µg/l chloroform (trichlormethan) og 0,38 µg/l tetrachlormethan. Den tidslige udvikling er illustreret på figur 10.4. Koncentrationer af begge stofferne er stigende, men stadig betydeligt under drikkevandskravene (1 µg/l for enkeltstoffer). Som tidligere nævnt kan chloroform være naturligt dannet, men det kan også være et nedbrydningsprodukt af tetrachlormethan, hvilket umiddelbart virker som en mere sandsynlig kilde med fundene af dette stof samt den aktuelle beliggenhed nedstrøms en losseplads.

56 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 10.4: Tidsserier for chloroform og tetrachlormethan Samlet vurderes det, at den tidligere losseplads påvirker grundvandet på lokaliteten med sulfat/calcium og bor, samt mindre mængder organiske forbindelser, herunder tetrachlormethan/trichlormethan. Der er dog tale om så små mængder, at påvirkningen ikke udgør et kvalitetsproblem for grundvandet, men eftersom koncentrationerne er stigende, bør udviklingen fortsat overvåges. Indvindingsboringerne indeholder ved seneste analyse 30-45 mg/l nitrat, men koncentrationerne er ret stabile og er senest faldet i alle boringerne. I DGU-nr. 34.981 er der flere detektioner af ukrudtsmidlet dichlorprop, men koncentrationerne er faldende til 0,021 µg/l i 2016. Der er ingen detektioner af miljøfremmede stoffer i de to øvrige indvindingsboringer. 10.3 Sammenfatning og anbefalinger Oplandet til Visse Kildeplads er repræsenteret ved en enkelt boring, der ligger umiddelbart nedstrøms for den tidligere losseplads. Der er nitrat i det øvre grundvand, og koncentrationen er svagt stigende. Forhøjet sulfat, calcium og bor vurderes at være et resultat af udsivning fra lossepladsen, og det samme gælder små mængder organisk stof og klorerede kulbrinter, som dog er stigende. Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i boringen, og der er i øvrigt ingen tegn på væsentlig påvirkning af grundvandskvaliteten. Indvindingsboringerne indeholder ligeledes væsentlige mængder nitrat, men koncentrationerne er ret konstante og senest faldende. Også de små mængder af ukrudtsmidlet dichlorprop, som er fundet i 34.981, er aftagende. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 57 11 Aalborg Vand, Volsted Plantage kildeplads På Volsted Plantage kildeplads er der nitratpåvirkning ned til 58 m u.t., mens nitrat længere ude i oplandet ikke er udbredt til så stor dybde. Især det dybeste indtag er påvirket af havsalt, men der har tidligere været påvirkning i højere niveauer. Det ser ud til, at saltproblemer opstår dybere end kote -70-80 m. Der er generelt forhøjet strontiumindhold i boringsindtagene med indhold af havsalt, hvilket peger på marint residualvand. Der er ingen yderligere potentielle problemparametre og ingen detektioner af miljøfremmede stoffer. 11.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Volsted Plantage er repræsenteret ved overvågningsboringerne DGU-nr. 34.2698 (4 indtag hhv. 19-22, 50-53, 79-82 og 109-112 m u.t.), beliggende ca. 700 m opstrøms for indvindingsboringerne, og 34.2850 (3 indtag hhv. 55-58, 75-78 og 115-118 m u.t.), umiddelbart vest for indvindingsboringerne. Begge boringer har indtag i stort set ubeskyttet skrivekridt. Indvindingsboringerne, DGU-nr. 34.3592 og 34.3638, repræsenterer samlet dybdeintervallet ca. 55,5-96 m u.t. og indvinder ligeledes fra stort set ubeskyttet skrivekridt. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 11.1. Det vertikale snit på figur 11.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Volsted Plantage kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

58 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 11.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Volsted Plantage kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret 2016. Figur 11.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Voldsted Plantage kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Alle indtag i DGU-nr. 34.2698 er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. De tre dybeste indtag er desuden analyseret for methan og sulfid samt strontium. Der er ikke udtaget prøver fra DGU-nr.