ANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE

Transkript

1 Til Greve Vandværk/Greve Kommune Dokumenttype Ansøgning om indvindingstilladelse Dato 8. August 2018 ANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE

2 Revision 02 Dato 07. august 2018 Udarbejdet af Jan Kürstein Kontrolleret af Poul Thorn Hanne Birch Madsen Godkendt af Bilagsfortegnelse: Bilag 1 Boringer Kildeplads Bilag 2 Sænkningen i kalken Bilag 3 Indvindingsopland Bilag 4 Indvindingsoplande Tune Vandværks kildepladser Bilag 5 Sænkning terrænnært vandspejl Bilag 6 Vandløbspåvirknng Bilag 7 Forløb af råvandsledninger Bilag 8 Åsager Kildeplads Bilag 9 Moniteringsprogram Bilag 10 Analysepakker Bilag 11 Deklarationer

3 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND 2 2. ANSØGNING OM NY INDVINDINGSTILLADELSE 3 3. VANDKVALITET OG TRANSMISSIVITET 3 4. MODELBEREGNINGER 4 5. PÅVIRKNING AF NABOINDVINDINGER 4 6. PÅVIRKNING AF INDVINDINGSOPLANDE 5 7. PÅVIRKNING AF VÅDOMRÅDER 5 8. PÅVIRKNING AF VANDLØB 6 9. RÅVANDSLEDNINGER ÅSAGER KILDEPLADS MONITERINGSPROGRAM REFERENCER 7 1. BAGGRUND Greve Vandværk har i efteråret 2016 anlagt 5 nye boringer ved Sortemosen syd for Tune. Boringerne er anlagt med henblik på at indvinde grundvand. Alle boringerne er udført som luftskylleboringer og som åbne kalkboringer. I Kalken er boredimensionen 254 mm. Omkring boringerne er plantede træer med henblik på at etablere en skov omkring kildepladsen, for at få den bedst mulige beskyttelse af grundvandet omkring boringerne. Kildepladsen er etableret som en udbygning af Kildeplads. Rambøll har for Greve Vandværk udarbejdet denne ansøgning om en samlet indvindingstilladelse for både den eksisterende kildeplads og den nye kildeplads ved Sortemosen. Boringernes placering fremgår af bilag 1, hvor det også fremgår hvilke boringer der er planlagt som henholdsvis driftsboringer og ikke-driftsboringer. Kildeplads Ansøgt tilladelse m3/år Aktuel m3/år (gn. sidste 5 år) ( ) Åsager Kildeplads Tabel 1 Ansøgt og aktuel indvinding for Kildeplads og Åsager Kildeplads. Eksisterende indvindingstilladelse for I er vist i parentes.

4 2. ANSØGNING OM NY INDVINDINGSTILLADELSE Greve Vandværk ansøger i henhold til 20 i vandforsyningsloven om tilladelse til at indvinde i alt m 3 /år samlet for kildeplads. Indvindingen fordeles på følgende måde: m 3 /år fra ( m 3 /år pr. boring) m 3 /år fra den nye kildeplads ved Sortemosen m 3 /år i bufferkapacitet På den nye kildeplads ansøges om at indvinde fra B1 (DGUNR ). Som det fremgår af Tabel 2 er boring B1 den boring med det laveste nikkel indhold af boringerne på den nye kildeplads. Endvidere ansøges om at etablere en ny råvandsledning fra boring B1 til den oprindelige Vendals Bakke Kildeplads, i henhold til 21 i vandforsyningsloven. Råvandsledningen ansøges om at blive etableret over en strækning på ca. 700 meter. Udvidelsen af indvindingen fra skal ses i sammenhæng med en planlagt lukning af hele eller dele af Åsager Kildeplads. Udvidelsen af indvindingstilladelsen for er på samlet m 3 /år. Ved fuldstændig nedlukning af Åsager Kildeplads, svarer udvidelsen til en nettoforøgelse på m 3 /år. 3. VANDKVALITET OG TRANSMISSIVITET Grundvandskvaliteten ved den eksisterende kildeplads er generelt en reduceret vandtype velegnet til drikkevand. Den kan klassicificeres som en vandtype C, hvilket betyder at den har en vis beskyttelse overfor forurening. Grundvandet ved den nye kildeplads ved Sortemosen har også overvejende en god vandkvalitet. Vandkvaliteten er en svagt reduceret vandtype med lavt nitratindhold. Denne vandtype er også velegnet til indvinding til drikkevand. Eneste problematiske parameter er nikkel med koncentration over drikkevandskravet i 3 af boringerne. Boring Transmissivitet m 2 /s Indvinding (m3/år) Nikkel (µg/l) Tabel 2 Oversigt over indvindingsfordeling, transmissivitet og nikkelindhold i de bedste indvindingsboringer ved den nye kildeplads ved Sortemosen I forbindelse med en langtidsprøvepumpning foretaget i efteråret 2017 efter etableringen af boringerne, blev der beregnet transmissiviteterne vist i Tabel 2. Desuden blev der i forbindelse med etableringen af boringerne og lagtidsprøvepumpningen udtaget vandprøve. For en uddybende beskrivelse af etablering af boringer, langtidsprøvepumpning, grundvandskemi og supplerende modelberegninger henvises til /1/.

5 4. MODELBEREGNINGER Alle modelberegninger af indvindingens påvirkning af omgivelserne, er foretaget med udgangspunkt i Greve Kommunes hydrologiske model /2/. Den hydrologiske model er opstillet i MIKE SHE for perioden og i et grid på 100 x 100 meter. Beregninger har alle taget udgangspunkt i perioden , mens perioden har fungeret som opvarmningsperiode for at få de nye ligevægte til at indstille sig. Påvirkningsberegningerne har taget udgangspunkt i forskellen i potentialeniveauer og vandløbsafstrømning, mellem de ansøgte indvindingsmængder for (ansøgningsscenarie), og de aktuelle indvindingsmængder (aktuelt indvindingsscenarie). Påvirkningen af omgivelserne er vurderet i forhold til naboindvindinger, kildepladser, vådområder og vandløb. 5. PÅVIRKNING AF NABOINDVINDINGER De resulterende modelberegnede mersænkninger i indvindingsmagasinet (Danien kalken) er vist i bilag 2. De beregnede sænkninger er den fremtidige maksimale sænkning og repræsenterer en fremtidig ligevægt der dog ikke vil optræde de første par år. Den simulerede mersænkning i kalken er forholdsvis lille. Kun lokalt omkring indvindingsboringerne er der simuleret en mersænkning på over 0.5 meter, og kun lokalt omkring den østligste boring er der simuleret en sænkning på over 1 meter. Den lille sænkning er et udtryk for den høje transmissivitet i kalken. Den høje transmissivitet betyder til gengæld også, at sænkningstragten breder sig over et større område, dvs. der er tale om en flad men forholdsvis stor sænkningstragt. Sænkningstragten har den største udbredelse mod NV hvor der er stor transmissivitet. Sænkningstragten bremses mod SØ på grund af at kalken her bliver mere lavpermeabel. Den kildeplads der bliver påvirket sænkningsmæssigt som følge af indvindingen er Tune Vandværks sydlige kildeplads. Ved denne kildeplads kan forventes en mersænkning på ca. 0.3 meter som følge af indvindingen fra. De nærmeste private indvindingsboringer påvirkes med maksimalt 0.5 meter mersænkning. De største risici der er ved sænkningen af grundvandsspejlet vurderes at være følgende: Forøget oxidation pyrit og frigivelse af nikkel Reduceret indstrømning fra den øvre opsprækkede zone i kalken, såfremt kalkmagasinet overgår fra at være spændt magasin til frit magasin. For de fleste ejendomme langs med Sortemosen vurderes sænkningerne ikke at udgøre et væsentligt problem. Den relative begrænsede sænkning i kalken burde ikke medføre væsentlig forøgede nikkelkoncentrationer. Nikkelkoncentrationen er dog allerede høj i mange boringer på grund af barometerånding.

6 6. PÅVIRKNING AF INDVINDINGSOPLANDE Indvindingsoplandene i området har generelt store overlap, og når der introduceres ny indvinding kan det medføre forskydninger i udstrækningen af indvindingsoplandene. Det samlede indvindingssopland til kildeplads er vist på bilag 3 og er større end det aktuelle opland på grund af den forøgede indvinding. I forhold til det aktuelle opland er det samlede areal øget fra 5.37 km 2 til ca km 2. For Tune Vandværk er udstrækningen af indvindingsoplandene stort set identiske i forhold til den aktuelle indvinding, jævnfør Bilag 4. I forhold til beliggenheden af V1 og V2 kortlagte grunde inddrages ikke nye forureninger. Det nordlige indvindingsopland for Tune Vandværk har en mindre forskydning i forhold til beliggenheden af forurenede grunde i Hedelandsområdet. To af af disse forurenede grunde er karakteriseret som værende meget grundvandstruende. Id numrene er henholdsvis og Den tættest beliggende kortlagte grund på v2 niveau udgøres af lokalitet Denne er beliggende ca. 600 meter opstrøms Tune Vandværks boringer. Lokaliteten er en losseplads med betydelige koncentrationer af phenoxysyrer og nedbrydningsprodukter heraf, både i grundvand og perkolat. Tidligere undersøgelser har vist at der muligvis er hul i membran under lossepladsen. Lokaliteten er også benyttet som losseplads. Der er i grundvandet påvist grundvandet påvist større koncentrationer af kulbrinter. I 2010 er der etableret etableret afværgeforanstaltninger med aktiv ventilation. Vurderingen med hensyn til og er, at den forøgede indvinding kun har marginal betydning for udvaskningen til grundvandet. Samtidig vurderes der, at være gode nedbrydningsforhold for de fundne forureningstyper i det generelt oxidererede grundvand der findes i området. Derfor vurderes risikoen fra lossepladserne ikke at være større end den er i dag. På (tidligere grusgrav og losseplads), afværgepumpes for phenoxysyrer på den østlige del af grunden ned mod Tune. Den forøgede indvinding burde ikke få indflydelse på afværgen, i værste fald skal afværgeoppumpningen forøges lidt, men dette vurderes også at have marginal betydning. 7. PÅVIRKNING AF VÅDOMRÅDER Vådområder kan blive påvirket såfremt sænkningerne i indvindingsmagasinet slår igennem på det terrænnære grundvandsspejl og såfremt vådområderne er i hydraulisk kontakt med det øverste mættede grundvand. I bilag 5 er vist den simulerede sænkning af det terrænnære grundvandsspejl. Sænkningen af det terrænnære grundvandsspejl er meget lille omkring Sortemosen, hvor de hydrogeologiske forhold med frit grundvandsspejl i kalken betyder, at der ikke er direkte hydraulisk kontakt mellem det primære grundvandsspejl og det terrænnære grundvandsspejl. Større påvirkninger af det terrænnære grundvandspejl forekommer primært i lavereliggende områder, hvor der opstår bedre kontakt mellem det primære grundvandsspejl og det terrænnære

7 grundvandsspejl. Disse områder er primært tilstede nordøst og sydvest for den eksisterende (østlige) kildeplads. Det er dog kun i begrænsede områder, at den simulerede mersænkning er over 0.25 meter, og indenfor dette område er beliggende 2-3 beskyttede naturtyper ( 3 områder). Der påvirkes ikke nogen Natura 2000 områder. 8. PÅVIRKNING AF VANDLØB Påvirkningen af medianminimumsvandføringen er vist på bilag 6. Generelt er påvirkningen under 1 %. Den største reduktion af medianminimum er simuleret i Vildmoseløbet, den simulerede påvirkning er dog under 10%. De små medianminimumsvandføringer i vandløbene betyder dog også, at usikkerheden på beregningerne er større. Der bemærkes bl.a. nogle påvirkninger i enkelte punkter i vandløb længere væk fra indvindingen, der vurderes at være relateret til modelustabilitet. Derudover er det kendetegnende for vandløbspåvirkningen, at den finder sted nedstrøms i vandløbssystemerne, efter at der er kommet bedre kontakt mellem vandløbet og det primære grundvand. Opstrøms i vandløbene er der generelt dårligere kontakt mellem vandløbene og det primære grundvand og der simuleres derfor ingen væsentlig reduktion af medianminimum. 9. RÅVANDSLEDNINGER Råvandsledningerne fra indvindingsboringen ved Sortemosen føres til den eksisterende kildeplads ved, hvor den tilsluttes råvandsledningen ved den nærmeste indvindingsboring (DGUNR ). Den planlagte placering af råvandsledningerne fremgår af Bilag 7. Eksisterende ledninger og deklarationer fremgår af bilag ÅSAGER KILDEPLADS Greve Vandværk planlægger at nedlægge hele eller dele af Åsager Kildeplads. Der planlægges som minimum nedlæggelse af de to boringer øst for Køge Bugt Motorvejen. Boringernes placering fremgår af Bilag 8. De to boringer beliggende øst for motorvejen er bl.a. truet af forureningskilder beliggende i/omkring Karlslunde Industriområde som boringerne ligger lige nedstrøms i forhold til. Desuden er boringerne beliggende i et område, hvor der tidligere har været indtræk af havvand fra Køge Bugt og grundvandskvaliteten i området er generelt dårligere og præget af skrivekridtet i forhold til grundvandskvaliteten i Danienkalken. Samlet set vurderes en flytning af indvinding fra Åsager Kildeplads at være en fremtidssikring af drikkevandsforsyningen i området. Udfasningen af hele eller dele af Åsager Kildeplads planlægges i takt med at den nye kildeplads ved II bliver implementeret i forsyningen.

8 11. MONITERINGSPROGRAM Afstanden til de nærmeste v1 og v2 kortlagte forureninger er ca. 1.5 km i opstrøms retning (NV). Det planlægges, at boring beliggende ved II kildeplads, inddrages som monitoringsboring. Boringen ligger lige opstrøms kildepladsen, jævnfør bilag 9, og vil derfor være fordelagtig som moniteringsboring i forhold til eventuel indstrømmende forurening. Boringen indgår allerede i overvågningsprogrammet for Greve Vandsamarbejde. Som det også fremgår af bilag 9 overvåges en del boringer i området allerede i forbindelse med Greve Vandsamarbejdes overvågningsprogram. Desuden har HOFOR en datalogger placeret i en overvågningboring placeret få hundrede meter vest for kildepladsen. I forbindelse med moniteringsprogrammet for Greve Vandsamarbejde tages i boring en boringskontrol suppleret med analysepakker for pesticider, klorerede opløsningsmidler og aromatiske kulbrinter. Analyseparametre er nærmere beskrevet i bilag 10. Det vurderes at disse analysepakker er dækkende for de trusler der findes opstrøms kildepladsen. I forbindelse med eksisterende moniteringsprogram skal boringen prøvetages hvert 3 år. Dette opgraderes til en årlig analyse med henblik på at kunne opspore eventuel forurening før det når indvindingsboringerne. Desuden placeres en datalogger i boringen da den er optimal placeret i forhold til måling af grundvandsspejl. 12. REFERENCER /1/ ALECTIA, 2017: Prøveboringer ved Sortemosen. Prøvepumpning og modelberegninger. /2/ALECTIA, 2015: Opdatering af hydrologisk model for Greve.