Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Transkript

1 Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010

2 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse i kortlægningsområdet 2. Beskyttede naturtyper 3. SFL-områder og MVJ-aftaler 4. Skovrejsningsområder og råstofområder. Landbrugsbedrifter (beliggenhed, størrelse og type) 6. Økologisk jordbrug 7. Husdyrtryk 8. Potentiel nitratudvaskning 9. Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven

3 Den overordnede arealanvendelse i kortlægningsområdet Indvindingsoplande Landbrug Vandløb og søer Indvindingsoplande Landbrug Vandløb og søer Skov Bebyggelse Skov Bebyggelse Naturarealer Udlagt til byzone Naturarealer Udlagt til byzone

4 Beskyttede naturtyper Indvindingsoplande Beskyttet natur type Fredede områder Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø Beskyttet Vandløb Indvindingsoplande Beskyttet natur type Eng Hede Fredede områder Mose Overdrev Strandeng Sø Beskyttet Vandløb

5 SFL-områder og MVJ-aftaler Indvindingsoplande SFL-områder MVJ aftaleområde Grundvand Natur Overfladevand Indvindingsoplande SFL-områder Grundvand Natur MVJ aftaleområde Overfladevand

6 Skovrejsningsområder og råstofområder Indvindingsoplande Råstofområder Eksisterende skov Indvindingsoplande Råstofområder Eksisterende skov Råstofinteresseområder Mulighed for skovrejsning Råstofinteresseområder Mulighed for skovrejsning Skovrejsning uønsket Skovrejsning uønsket

7 Landbrugsbedrifter (beliggenhed, størrelse og type) Indvindingsoplande Typer!( Planteavl!( Kvægavl!( Svineavl!( Blandet!( Andet Areal GLR [ha] < > 1000 Indvindingsoplande Typer Areal GLR [ha]!( Planteavl < 0!( Kvægavl 0-20!( Svineavl!( Blandet!( Andet > 1000

8 Økologisk jordbrug Indvindingsoplande Økologisk andel [%] Ingen < Indvindingsoplande Økologisk andel [%] Ingen <

9 Nitratudvaskning Indvindingsoplande Potentiel nitratudvaskning mg/l < > 90 Indvindingsoplande Potentiel nitratudvaskning mg/l < > 90

10 Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven Indvindingsoplande V1 kortlagt V2 kortlagt Indvindingsoplande V1 kortlagt V2 kortlagt

11 Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven /Indvindingsopland Status Lok.-nummer Branchetype/lokalitetsnavn Udpegningsgrundlag 1442 Rønhøj V Autoophug, Gatten Skovvej, bolig V Vognmand Karl Nielsen Ikke i indsats Gundersted Vandværk V Nedlagt maskinstation, Gundersted Ikke i indsats 1443a Farsø V Olieforurening Holmevej Ikke i indsats 1443b Hvalpsund V Nedlagt losseplads, Hestbæk Ikke i indsats V Holm Pedersen Intertransport Farsø Vandværk nord V Farsø Bilværksted, C. R. Brixvej 10 Indvindingsopland, bolig

12 Lokaliteter uafklaret efter JFL ± ± Uafklarede Indvindingsoplande Uafklarede Indvindingsoplande Meter Meter

13 Beskyttelsesbehov og anbefalinger 1. Beskyttelsesbehov 2. Anbefaling af indsatser generelt 3. Anbefaling af indsatser for de enkelte vandværker

14 Beskyttelsesbehov - generelt - Områdets følsomhed i forhold til nitrat - Arealanvendelse og planmæssige forhold - Nitratudvaskning - Landbrug, punktkilder - Andre forureningskilder - Vandindvinding - Grundvandets kvantitative tilstand

15 Prioritering af indsatsen - generelt - Prioritering på baggrund af den gennemført kortlægning og under hensyn til hvor grundvandsdannelsen sker - Jo tættere en potentiel forureningskilder ligger på indvindingsboring og jo større grundvandsrisko der er forbundet med den enkelte kilde jo højere prioriteres indsatsen - Udpeg Kildepladszoner samt BNBO og prioriter indsatsen her særligt højt - Koordiner indsatsen med andre myndighedsområder f.eks. godkendelse af husdyrbrug - Undlad indsats i større byområder med stor tæthed af forureningskilder samt for indvindingsanlæg som af andre årsager ikke er bæredygtige på lang sigt

16 Prioritering af indsatsen i forhold til nitrat Prioritering af indsatsen i forhold til nitrat - at indsatsen overfor nitrat prioriteres i forhold til en samlet vurdering af nitratfølsomheden, størrelsen af den potentielle nitratudvaskning, markernes afstand fra indvindingsboringerne og nitratindholdet i det indvundne vand. - at en indsats overfor nitrat iværksættes senest når nitratindholdet i det indvundne vand er stigende og/eller er større end 37, mg/l (7% af miljømål jf. vandplanen) - at indsatsen overfor nitrat prioriteres og gennemføres for hele indsatsområdet. Kildepladszoner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO er) prioriteres højst.

17 Indsatsforslag generelt 1/3

18 Indsatsforslag generelt 2/3 Landbrug, fladekilder Det anbefales - at kommunen, som grundlag for behandling af sager efter Husdyrloven, indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder fastsætter specifikke krav til den maksimalt tilladelige nitratudvaskning på markniveau - at der i indsatsområder med hensyn til nitrat foretages en detailberegning af nitratudvaskningen på markniveau under inddragelse af de berørte parter ved hjælp af nyeste data fra gødningsregnskaber m.m. og - at kommunen på baggrund heraf foretager en konkret vurdering af, hvor nitratudvaskningen skal nedbringes ved en særlig indsats og angiver retningslinier herfor. I indsatsområder med hensyn til nitrat kan nitratbelastningen bl.a. begrænses ved: Indgåelse af dyrkningsaftaler om braklægning eller reduceret kvælstofforbrug, Information til landbrugsbedrifter med arealer i nitratfølsomme indvindingsområder om mulighederne for skovrejsning samt tilskudsmuligheder til miljøvenlig drift f.eks. pleje af græs- og naturarealer De statslige vandplaner opstiller generelle retningslinier for udvaskningen af nitrat til grundvandet for områder, hvor der ikke er udarbejdet en kommunal indsatsplan.

19 Indsatsforslag generelt 3/3

20 Indsatsforslag for vandværker - eksempel Ullits Vandværk Supplement til generelle indsatsforslag og overvågning i tabel.1 Beskyttelsesbehov Indvindingsoplandet er nitratfølsomt. Analyser fra boring DGU nr viser at sulfatindholdet siden 1979 er steget fra 0 til 80 mg/l. Analyser fra boring DGU nr viser i perioden 1994 til 200 at sulfatindholdet er steget fra 38 mg/l til ca. 70 mg/l. Analyser fra DGU nr viser at sulfatindholdet stiger fra 71 mg/l til 93 mg/l. Nitrat er endnu ikke et problem i analyserne fra boringerne. Det forhøjede sulfatindhold og den stigende tendens viser, at der sandsynligvis foregår en påvirkning fra overfladen på den måde, at nitratholdigt vand siver ned fra rodzonen mod grundvandsmagasinet, men reduceres (fjernes) undervejs, med dannelse af sulfat til følge. Det nitratholdige vand reduceres af pyrit, jernforbindelser og organisk stof i jordlagene. Den nitratreduktionskapacitet der er i jordlagene, er indtil videre tilstrækkelig til at holde grundvandet nitratfrit, men de små koncentrationer af nitrat der trods alt måles i vandet ved nogle af prøverne, kunne tyde på at nitratreduktionskapaciteten er tæt ved at være opbrugt. Grundvandet klassificeres som Type C, dvs. fra jern- og sulfatzonen. Der er analyseret for de uorganiske sporstoffer i alle 3 boringer. Indholdet af arsen ligger på hen holds vis 1 µg/l i DGU nr , 0,6 µg/l i DGU nr , mens det er på,8 µg/l i DGU nr og dermed over drikkevandskravet på µg/l. Indholdet af bor, barium og nikkel ligger langt under kvalitetskriteriet for drikkevand. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning er beregnet til 66 mg/l. Sammenholdt med nitratfølsomheden indikerer beregningen, at der er behov for at reducere nitratbelastningen i indsatsområdet. En del af indvindingsoplandet er bymæssig bebyggelse. De bebyggede arealer vurderes at udgøre en potentiel forureningsrisiko. En del af indvindingsoplandet er landbrugsareal. Arealanvendelsen vurderes at udgøre en potentiel forureningsrisiko.

21 Indsatsforslag for vandværker - eksempel Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel.1) suppleret med følgende: Det anbefales, at der i indsatsplanlægningen sættes fokus på behovet for at reducere landbrugets udvaskning af gødningsstoffer til grundvandet. Det anbefales, at der iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i den del af indvindingsoplandet som anvendes til boligområde. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel.1) suppleret med følgende: Det anbefales, at indholdet af BAM i DGU nr efterprøves gennem endnu en analyse og overvåges, såfremt det findes igen. Indholdet af arsen er forhøjet i DGU nr bør. Arsenindholdet i drikkevandet bør derfor løbende overvåges. Bemærk, at såfremt vandkvaliteten ændrer sig til Type B, dvs. nitratholdigt vand, vil indholdet af opløst jern i vandet forsvinde, hvilket kan medføre stigende arsenkoncentrationer i drikkevandet.

22 Find materialet - Rapportdatabase Gerda Model Jupiter Miljøportal (, Nitratfølsomme indv.områder) Miljøcenter (Øvrige GIS-data)

23 Det videre forløb - Vandværker kan komme med kommentarer til rapporterne indtil den 1. juni 2010 (på mødet blev aftalt den 1. juli 2010) - Kommunen overtager pennen i forhold til indsatsplanlægningen - Miljøcenteret deltager ikke i indsatsplanlægningen men fungerer som backup i forhold til kortlægningen