F R E D N I N G S V Æ R D I E R KIRKEGÅRDSGADE 3 AALBORG KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 19.10.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/851-0001 Kommune: Aalborg Kommune Adresse: Kirkegårdsgade 3, 9000 Aalborg Betegnelse: Aalborg Fredningsår: 1954 Omfang: Forhuset (1809) BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er beliggende ved siden af den Almene Kirkegård midt i Aalborg by. I sammenhæng med forhuset findes et bag- og et sidehus. Disse bygninger indgår ikke i fredningen. Bygningen, der er kvadratisk, er grundmuret og opført i to etager. Soklen er muret og sortmalet, mens murene er gulkalkede. På alle sider findes en muret gesims samt flere vandrette og lodrette bånd. Disse detaljer er alle hvidkalkede og let fremtrukket fra murene. I muren mod vest findes to indbyggede sten med skriften Marienhaab og Bygget Aar 1809. Taget er et pyramidetag af ældre røde vingetegl og i tagets spids findes en muret, hvid skorstenspibe med sokkel og krave. Mod øst findes en pultkvist og mod syd findes en blikkenslagerkvist. Flere steder findes ældre små, støbejernstagvinduer. I facaden mod nord findes en ældre, gråmalet, tofløjet fyldingsdør med opsprossede ruder i den øverste del. I Stueetagen varierer vinduerne mellem ældre to og trerammede, mens de på øverste etage alle er kvadratiske og torammede. Alle vinduer er placeret i hvidmalede murfalse, flere med skrå bundfals. Vinduerne på første sal har kraftige, murede sålbænke. Alle vinduer har mørkegrå karme og lysegrå rammer. Indvendigt findes i stueetagen to stuer med bjælkeloft og ældre indbyggede skabe. Fra hoveddøren fører en ældre trappe op til førsteetagen, der indeholder flere mindre værelser og et nyere køkken og badeværelse. Alle rum har nyere bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. Flere steder ses ældre døre og gerichter. En nyere trappe fører fra køkkenet til tagetagen, der er indrettet med et mindre tekøkken og flere værelser, med nyere overflader, herunder linoleumsgulve gipsplader og bræddebeklædninger.
3 BYGNINGSHISTORIE Bygningshistorie Kirkegårdsgade 3, også kaldet Marienhåb, blev opført 1808, to år efter Almenkirkegårdens anlæggelse. Dengang lå bygningen langt uden for bygrænsen på en grund, der tidligere havde rummet St. Jørgensgård, og som hørte under St. Jørgens Kirke, der havde ligget ca. 200 m derfra, men som efter nedlæggelsen i 1790 havde været anvendt til krudtmagasin frem til 1807 for derefter at blive nedrevet. Materialerne fra kirken blev angiveligt genanvendt til et nyt kapel (nu nedrevet) og til Marienhåb, der blev indrettet til et lille traktørsted for de besøgende på kirkegården. Til stedet hørte oprindeligt en keglebane parallelt med kirkegården mod syd. Keglebanen optræder bl.a. på bykort fra 1847 og kan forklare matriklens meget lange, smalle udformning. Keglebanen blev senere nedlagt for at gøre plads til staldbygninger. Marienhåbs første ejer gik konkurs, og Lars Nielsen overtog i 1861 ejendommen, der herefter gennem flere generationer gik i arv i Lars Nielsens slægt. I 1920 arvede barnebarnet Anine Madsen huset, og hun indrettede et småkagebageri i den lange mellembygning mod syd (ikke fredet). Anine Madsen giftede sig med kirkemaler Johannes Th. Madsen, der opførte baghavens gule atelierbygning (ikke fredet). Da bygningen stod færdig i 1807 var det med gulkalkede mure som i dag, dog med gesimser og pilastre i røde tegl og ikke som i dag hvidmalet. Fra opførelsen var traktørstedet indrettet i stueetagen, mens 1. sal blev anvendt til beboelse og køkken. I det sydvestlige hjørne skabte en serveringstrappe direkte forbindelse mellem traktørstedet i stuen og køkkenet på 1. sal. Denne trappe er i dag forsvundet. Oprindeligt lå der en købmandsgård ved siden af Marienhåb. Denne bygning lå helt op til skel, og der var kun en meget smal passage mellem de to bygninger. I slutningen af 1800-tallet blev der indrettet staldbygning i den sydlige ende af grunden, men da passagen var meget smal, skulle han have hugget en ca. 10 cm dyb fuge i Marienhåbs østvendte ydervæg for at kunne knibe sig igennem med vognene. Der ses i dag stadig en fuge på bygningens østfacade, som angiveligt stammer herfra. Købmandsbygningen mod øst forsvandt i staren af 1960 erne. I 1980erne flyttede den nuværende ejer, Birgitte Rode, ind i bygningen og etablerede et kollektiv. Nordjyllands Historiske Museum 2011
4 KILDER Kjeld Djernø: Det ældre Aalborg, november 1985, nr. 11. Aalborg 1985. Kuglerne suste otte om kongen og tog triste tanker med i løbet. Aalborg Amtstidende, 15.12.1958. Interview med den nuværende ejer Birgitte Rode. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens nære placering ved kirkegården, hvor vestsiden af bygningen indgår som en del af kirkegårdsmuren, der ligeledes har en indgang indang til kirkegården ved siden af husets fordør. Tillige findes værdi i det mere intime, private miljø, der skabes mellem forhuset og baghus, hvor gårdrummet, der består af en lille have, spænder ud i et langstrakt rum mellem de to bygningsvolumener. KULTURHISTORISK VÆRDI Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til den delvist oprindelige planløsning med mange små rum, der afspejler bygningens tidligere brug som traktørsted i stuetagen og bolig på første sal. Tillige knytter værdierne sig til de smalle skabe, der findes i stueetagen, da disse vidner om funktionen som restauranten. Tillige knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede ældre materialer, herunder døre, gerichter og vinduer. Dette underbygges endvidere af de indmurede sten mod vest med årstallet 1809. ARKITEKTONISK VÆRDI De arkitektoniske værdier for Kirkegårdsgade 3 knytter sig til bygningens udførelse i empirestil, der ses i de klassiske romerske former, som eksempelvis den kvadratiske form, og det spidse, pyramideformede tag. Træk fra empiren findes ligeledes i facadens mange hvidkalkede, fremspringende bånd, der inddeler facaden i symmetrisk anlagte felter. Øverst fremstår det brede bånd i sammenhæng med gesimsen som en ualmindelig kraftig adskillelse mellem tag og mur. Taget får herved en ekstra lethed, der står i kontrast til den sorte sokkel, der virker tung, og forankrer bygningen til jorden. Af mindre detaljer skal nævnes de detaljerede smedejernsbeslag, der er bevaret på mange vinduer.
5 BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den kvadratiske form med det pyramideformede tag med skorsten, de mange hvide bånd på facaden, de ældre vinduer og døre samt til de to indbyggede sten med påskrift på vestsiden. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, med opdeling af mange små rum, samt alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre, gerichter og de smalle skabe i stuerne. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales at muren repareres. Flere steder er der slået hul i dele af murværket. Det anbefales at tagterrassen mod syd fjernes, da den skygger for bygningen og sløre den kvadratiske form.