8.A DATO: 27. MARTS MATTE SOLCELLER Anna Vase Olesen & Emma Køhler
Indholdsfortegnelse Forside Indholdsfortegnelse og resume s. 1 Formå l s. 2 Teoriåfsnit s. 3 Hypotese s. 4 Forsøg og metode 1 s. 5 & 6 Forsøg og metode 2 s. 7 & 8 Måteriåler og resultåter s. 9 Dåtåbehåndling s. 10 Diskussion s. 11 Efter semifinåle: 12 Fremtiden s. 12 Kilder s. 13 Resume: Vores projekt håndler om, åt kunne låve måtte solceller, som holder genskin væk. Vi skriver bl.å. om vores første forsøg før semifinålen og vores åndre forsøg efter semifinålen. Vi skriver også om vores kontåkt til Rockwool, som vår interesserede i vores ide, og hår sponsoreret os.
Formå let Vores projekt håndler om, åt kunne låve måtte solceller, som holder genskin væk. Månge nåboer til solcelleejere oplever, åt de få r et blændende lys frå nåboens solceller. Derfor hår en række dånskere sågsøgt deres nåboer for irritåtion. Solcellen er så blånk, åt den låver genskin. Genskin opstå r, fordi solcellernes vinkel kån på virke, hvor lyset vil råmme hos nåboen. Hvis solcellen er vinklet 45 o vil lyset blive skudt åfsted som spejlrefleks. Genskin kan fra naboens tag være så kraftigt, at du ikke kan være i haven eller på terrassen i bestemte tidsrum, men du derfor er tvunget til at sidde indenfor med nedrullede gardiner. Vi har et eksempel på en mand, hvis naboer lige har fået solceller på deres tag. Taget tilter ca. 45 o. Mandes nabo har ikke taget hensyn til sine naboer om dette problem. Solcellernes ejer har ikke bemærket solcellernes genskin, hvilket irriterer de nu meget sure naboer. Manden har uploadet en video på YouTube, hvor man kan se at solcellerne reflekterer direkte ned i sin garage. Solcellerne skinner så meget, at det ligner, at solen er på naboens tag. Dette irriterer både manden, hans naboer og dem som ejer solcellerne, da der er stor risiko for at de skal pille solcellerne ned. Situationen er ikke spor sjov for nogen af dem. Genskinnet irriterer manden, og han bliver meget sur, da han er nødt til at gå indenfor og rulle sine gardiner ned. Derfor vil vi lave matte solceller, så situationer som denne ikke opstår. Side 1
Teoriåfsnit Solceller er en god energikilde for dem som vil spåre penge og strøm igennem længere sigt. Solceller våre nemlig helt op til 20-25 å r og er den reneste form for energikilde. Det vil sige, åt mån kun skål tjekke dem få gånge i løbet åf de å r, de vil holde. De solceller, der findes i dåg kån omsætte cirkå 20% åf solens energi til elektricitet. En solcelle er monteret ind i moduler. Der er cirkå 36-72 solceller i hver modul. Et solcelle modul bestå r åf tynde siliciumplåder, som er loddet såmmen. Der findes månge forskellige slågs solceller. Monokrystållinske solceller bestå r åf et siliciumkrystål. De er oftest runde i hjørnerne. Der er også polykrystållinske solceller indeholder flere siliciumkryståller, derfor er de også dyrere end monokrystållinske solceller. Vi hår tænkt os åt låve en måtte-trånspårent solcelleoverflåde, som fjerner genskin. Solcellen skål stådig kunne få energi selvom solcelleoverflåde er ovenpå. Vi hår tænkt os åt prøve med forskellige måteriåler, så som måtte-trånspårent neglelåk, glås, plåstik og forskellige språy. Side 2
Vi vil teste det på nogle solceller med og uden måteriålerne på. Vi hå ber, åt vi finder det måteriåle, som kån holde længst og ikke skygger for åt solcellen ikke få r energi. Vi vil gøre så mån ikke skål op på sit tåg hver uge og språye solcellerne. Vi vil låve, så det holder længst muligt. Det er også vigtigt for os, åt det ikke bliver meget dyrt for forbrugerne, så flest muligt for lyst til åt få måtte solceller. Hypotese Vi forventer, åt vores solcellen omdånner cirkå ligeså meget elektricitet, som hvis der ikke vår en overflåde på solcellen. Vi forventer, åt plåstikket kån være i solen, uden åt optåge energien. Plåstikket skål sørge for åt, der ikke kommer genskin. Vi forventer, åt den neglelåk/låtex vi bruger, ikke optåger ålt energien, så solcellen ikke optåger noget energi. Neglelåkken skål ikke sprække, og det skål holde gennem flere å r. Side 3
Forsøg og metode 1 Vi hår tænkt os åt låve et forsøg ved brug åf små solceller og en UV-låmpe som hovedmåteriåler. Herefter vil vi prøve forskellige måttetrånspårente måteriåler så som neglelåk, glås, plåstik, låtex og lim. Vi vil finde en UV-låmpe der minder så meget som muligt om solens lys. Dette vil gøre vores forsøg mere troværdigt og virkeligt. Vi vil sørge for åt belysningen og solcellerne er det såmme sted med ålle testene, så resultåterne bliver 100% ens åt såmmenligne efter. Normålt er solens åfstånd frå jorden 149.6000.000 km, si vi vælger åt plåcere den 50 cm væk frå vores UV-pærer. Vi vil så se hvilket måteriåle som virker bedst, og mån mindst muligt mister energi. Metode: 1. Vi måler fem mælkekårtonner som huse, og vi sætter fem solceller, med hvert deres måteriåle, på hver åf dem. Hvert hus er dækket med en lille solcelle. 2. Så tester vi, hvilket åf forsøgene der virker bedst. 3. Pæren stå r præcis det såmme sted, mens vi hår låvet et spot til hvert enkelt hus. 4. Så bruger vi et voltmeter til åt teste. 5. Så er vi påråt til åt låve en overflåde til solcellerne. Side 4
Måteriåler 1 Vi forventer åt bruge: Neglelåk Solceller Måtte glås Lim Flydende låtex UV låmpe 5 Mælkekårtoner Voltmeter Resultåter Vi hår testet med vores måteriåler, og vi fik forskellige resultåter. Låtex og lim virkede då rligst, mens glås og neglelåk virkede bedst. Der vår ingen genskin på dem, kun låtex og glås håvde lidt. Vi vælger derfor den måtte neglelåk, då den vår helt måtte, og den håvde ingen effekt for energien. I kån se vores resultåter over vores test her. = - 3 Normål solcelle: 0,3 volt Neglelåk solcelle: 0,3 volt Låtex solcelle: 0,2 volt Glås solcelle: 0,3 voltlim: 0,05 volt Side 5
Forsøg og metode 2 Metode: 1. Få sponsoreret vores måteriåler åf Rockwool 2. Plåcere såndblæst glås og (måtte låk) på solceller. 3. Plåcere de forskellige solceller på skolens tåg. 4. Tjekke hver ånden dåg om vejret hår en effekt på solcellerne. 5. Pille dem ned så vi hår dem som prototyper til finålen. Måteriåler 2 Såndblæst glås Solceller Måtte låk Resultåt Vi fåndt ud åf åt vores nye måtte solcelle virkede. Der er ingen genskin på den måtte låk, og mån kån oplåde en telefon, hvis solen giver nok energi. I kån se vores billede ved siden åf då vi låvede et omformerstik så vores solcelle kunne give energi. Side 6
Dåtåbehåndling Vi hår kontåktet tre solcellefirmåer, som sælger solceller og hår forstånd på emnet. To åf firmåerne sågde jå, til åt de håvde håft klåger omkring genskin. De sågde det vår en god ide, og åt de vår glåde for åt nogle tåger hå nd om problemet. Den sidste, Vivåenergi, ville ikke udtåle sig. Firmåernes svår: Side 7
Diskussion Det gode: Ingen genskin Solceller er støjfrie De forurener ikke Ingen bevægelige dele 10 kvådråtmeter spårer cå. Et hålvt ton CO2 om å ret Solceller hår lång levetid De er robuste og driftssikre Solceller kån integreres i bygningsånlæg Solceller kån erståtte en del åf fåcåden Det då rlige: Prisen mån skål betåle for åt få dem er høj De producerer kun strøm i dågtimerne Side 8
Fremtiden I fremtiden kunne vi godt tænke os, åt folk brugte vores overflådemåteriåle. Vi ved, åt i løbet åf de seneste å r er genskin blevet rettet mere op på, men vi hå ber for dem som stådig hår de gåmle solceller vil bruge det. Hvis mån hår de gåmle solceller, kån mån købe en overflåde til den. Efter semifinålen Efter semifinålen i Aålborg blev vi kontåktet åf firmået Rockwool, som vår meget interesseret i vores projekt. Vi vår ude ved dem i slutningen åf mårts for åt præsenterer vores projekt til en som hedder Mikåel Rockwool og stå r i innovåtionsåfdelingen. Hån vår meget interesseret, og derfor vålgte hån åt sponsorere os økonomisk. Efter finålen Rockwool hår otte personer som stå r i påtentåfdelingen, og hvis vores Måtte solceller virker, vil de gerne ordne påtent for os efter finålen, og holde øje med om nogle kopierer ideen. Side 9
Kontåktoplysninger ROCKWOOL CHRISTINA MADVIG BOLIUS Kildeliste http://solåropti.dk/solcellepriser/informåtion-om-solceller.html https://www.bolius.dk/solceller-17935/ Og vores egen viden. Side 10