Sammenfattende redegørelse vindmøller ved Hald Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, og omhandler: Lokalplan nr. 599 og kommuneplantillæg nr. 105 til Kommuneplan 2009 for Randers Kommune, med tilhørende miljøvurdering for vindmøller ved Hald
Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 3 2. Planvedtagelse 3 3. Integrering af miljøhensyn i planerne 4 4. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen 5 5. Alternativer 13 6. Overvågning 13 Randers Kommune Miljø og teknik Stadsarkitektens kontor Laksetorvet 8900 Randers C 2
1. Indledning og baggrund EuroWind Energy A/S har ansøgt om at opstille seks 125 m høje vindmøller ved Hald. Området ved Hald er udpeget til vindmølleområde i Randers kommunes temaplan for vindmøller, Kommuneplantillæg nr. 101. Iht. lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 936 af 11/05/2010) skal planmyndigheden udarbejde en miljøvurdering af en plans sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet m.m., når planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til bl.a. anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). Derfor er der udarbejdet en miljørapport med miljøvurdering af planerne. I miljørapporten indgår et hovedforslag med 6 vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter, samt et alternativ til hovedforslaget med en bue opstilling med 6 vindmøller af samme type. Lokalplan nr. 599 og kommuneplantillæg nr. 105 til Kommuneplan 2009 for Randers Kommune, med tilhørende miljøvurdering for vindmøller ved Hald, har været udsendt i offentlig høring i perioden 30.06.2010 til 30.09.2010. Planforslag gav mulighed for realisering af hovedforslaget, med 6 vindmøller i en linje opstilling. Randers kommune har efter udløbet af høringsperioden gennemgået de indkomne indsigelser, forslag og bemærkninger til planforslaget og miljørapporten med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet og at tage de indkomne udtalelser i betragtning. I denne sammenfattende redegørelse redegøres for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, hvorfor planerne er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet og hvorledes kommunerne vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planen eller programmets realisering forventes at ville afstedkomme. 2. Planvedtagelse Randers Kommune har efter den offentlige høring besluttet at der ændres en formulering i lokalplanens afsnit om arkæologiske forhold. Dermed giver den endelige plan der er lagt frem til vedtagelse mulighed for opstilling af i alt 6 møller i en lige linje, idet forslaget om en opstilling i en bue form vurderes som et dårligere alternativ, set i forhold til de visuelle og arkæologiske forhold i de to alternativer. Ved at vælge hovedforslaget bliver den visuelle påvirkning mindst. 3
3. Integrering af miljøhensyn i planerne Dette afsnit redegør for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten er taget i betragtning, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 1. Samtidigt med udarbejdelsen af lokalplanforslaget blev der igangsat en miljøvurdering af planen. Udarbejdelsen af miljørapporten helt fra begyndelsen af planlægningen har efter kommunernes vurdering medvirket til at relevante problemstillinger blev opdaget og afklaret meget tidligt. På den måde er der derfor allerede i planforslaget taget og indarbejdet en række miljøhensyn for at undgå, reducere og/eller kompensere for eventuelle negative miljøpåvirkninger på omgivelserne. Disse miljøhensyn er beskrevet nærmere i planforslag og tilhørende miljørapport. For et fuldstændigt billede henvises derfor til disse dokumenter. VVM-redegørelsen i Miljørapporten beskriver et hovedforslag med 6 vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter, samt et alternativ til hovedforslagets 6 vindmøller med samme type og antal møller opstillet i en bue. De væsentligste problemstillinger i tilknytning til projektets hovedforslag og alternativ fremgår af Miljørapporten. Figur 1 Kort med placering af de 6 vindmøller 4
4. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen Dette afsnit redegør for hvordan udtalelserne i forbindelse med offentlighedsfasen er taget i betragtning, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 1. Miljørapporten har efter kommunernes vurdering medvirket til at afdække de relevante problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse og fremlæggelsen af planforslagene. Rapporten har ligeledes medvirket til at de landskabelige, natur- og miljømæssige hensyn er integreret i planerne. Indsigelserne og bemærkningerne har primært omhandlet de landskabelige, støj og skyggemæssige konsekvenser. Følgende er et kortfattet resumé af de indkomne indsigelser til de udsendte planforslag og miljørapport. Gennemgangen fremgår også af det notat over indsigelser som forvaltningen har fremlagt. I forbindelse med den offentlige høring af forslag til Kommuneplantillæg nr. 105 Vindmølleområde ved Hald med VVM og Miljøvurdering, samt forslag til lokalplan nr. 559 er der indkommet 21 indsigelser. En stor del af temaerne går igen i flere af indsigelserne, hvorfor de behandles samlet under punktet Generelle bemærkninger. Generelle bemærkninger Der er stor utilfredshed med møllernes påvirkning af landskabet og udsigten. VVM rapporten kritiseres for ikke at have en mere omfattende vurdering af de landskabelige forhold og møllernes indflydelse. Der ønskes flere visualiseringer. Møllernes påvirkning af de landskabelige forhold er belyst i VVM rapporten. Forvaltningen vurderer at VVM rapporten i tilstrækkelig grad beskriver de landskabelige forhold og giver et retvisende billede af møllernes påvirkning. Flere udtrykker bekymring for blink og skygger fra roterende vindmøllevinger. Skygger fra vindmøllerne er belyst i VVM rapporten. Der er foretaget en beregning i antallet af skyggetimer på nærliggende beboelser. Ifølge Vejledning nr. 39 af 07/03/2001 (Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller) anbefales det, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Dette har forvaltning sat som krav i planlægningen. Flere udtrykker bekymring for støj gener fra vindmøllerne. De beregnede støjværdier ligger meget tæt på det maksimalt tilladte, og med den usikkerhed der kan være forbundet med beregnede værdier i 5
forhold til det faktiske støjniveau, er der frygt for at møllerne ikke kan overholde støjgrænserne. Støj fra møllerne er belyst i VVM rapporten. De fastsatte støjgrænser er et lovkrav der ikke kan dispenseres fra. Forvaltningen vil stille krav om, at der foretages en støjmåling senest 3 måneder efter møllerne er sat i drift. I tilfælde af, at der ændres i møllernes indstilling, vil der ligeledes være krav om en støjmåling. Det er gentagne gange blevet nævnt at VVM rapporten og forvaltningens planlægning ikke forholder sig til lavfrekvent støj. Der udtrykkes ønske om, at vindmølleprojekterne udskydes til emnet er fuldt belyst. Der peges på forskellige rapporter og artikler der beskriver emnet. I forbindelse med planlægningen forholder forvaltningen sig udelukkende til den gældende lovgivning og anbefalinger fra Miljøstyrelsen. Der er mange der vurderer, at møllerne vil medføre et stort værditab for deres ejendom. Man mener ikke at den gældende værditabsordning vil tildele tilstrækkelig erstatning. Værditabsordningen er en særskilt ordning på vindmølleområdet. Hvis man mener ens ejendom vil lide et værditab i forbindelse med opstilling af vindmøller kan der søges om erstatning. Ordningen administreres udelukkende af Energinet.dk. Generelt forholder forvaltningen sig ikke til værditab på ejendomme i forbindelse med planlægningen, hvad enten det er nye vindmøller, boligområder, erhvervsområder eller lignende. Der er udtrykt bekymring for den tunge trafik i forbindelse med transport af vindmølle elementer i anlægsfasen. Man er bekymret for vibrationer og evt. sætningsskader. VVM rapporten beskriver arbejder i anlægsfasen. Alle har ret til at færdes på offentlig tilgængelige veje. Har man særlige transporter med et akseltryk der oversiger 10 t skal der søges om tilladelse. Vindmølletransporterne vil i sær i tættere bebyggede områder køre meget langsomt, alene grundet deres størrelse. Generelt har alle et ansvar for at køre forsvarligt og efter forholdene på de danske veje. Der ønskes alternative vindmølleområder til Hald området. Der peges bl.a. på de andre potentielle områder i kommunens temaplan for vindmøller og havvindmøller. Der ønskes også alternative energiformer til vindenergi, fx jordvarme. 6
Temaplanen for vindmøller er udarbejdet på baggrund af Randers Kommunes Klimaplan, der har en målsætning om yderligere 35 møller á 2-3 MW i år 2030. I Temaplan for vindmøller er der udpeget en række potentielle vindmølleområder. For at kunne imødekomme målsætningen i Klimaplanen, er det forvaltningens vurdering, at det er nødvendigt at udnytte alle de områder hvor der er vist konkret interesse for opstilling af vindmøller. Forvaltningen kan ikke i vindmølleplanlægningen forholde sig til Klimaplanens forudsætninger for de opstillede mål, herunder alternativer til vindenergien. Det er ikke muligt for Randers Kommune at planlægge for havvindmøller. Med hensyn til rækkefølgen for den videre planlægning af de enkelte områder i temaplanen, skal det påpeges at det ikke er Randers Kommune der opsætter vindmøller. Ansøgninger om opstilling af vindmøller i de enkelte områder, behandles efterhånden som de kommer ind. Der er en generel utilfredshed med kommunikationen fra Randers Kommune til de berørte borgere. Både med hensyn til borgerinddragelse i planlægningsfasen og politisk fremmøde ved borgermøder. Forvaltningen har fulgt den normale praksis vedrørende orientering og offentliggørelse af planforslag. Derudover har der været afholdt et ekstra borgermøde i Hald, hvor der forinden var udsendt skriftlig invitation til samtlige borgere i Hald og Lind. Forvaltning kan ikke forholde til politikkernes fremmøde ved borgermøder. Indsigelse fra Grethe og Jørgen Løgstrup, Tvedevej 14, Hald, 8983 Gjerlev De skriver at møllerne vil ødelægge deres udsigt, at deres ejendom vil falde kraftigt i værdi, at der vil komme voldsomme støjgener og lysglimt. De udtrykker bekymring for den tunge trafik med ødelæggelse af veje til følge. Foreslår at møllerne placeres på havet og landsbyerne får lov at være i fred. Indsigelse fra Carsten Høeg, Hadsundvej 412, Hald, 8983 Gjerlev Skriver at møllerne vil ødelægge naturoplevelsen i området. Er meget betænkelig vedrørende skyggekast og genspejling. Frygter støjgener, da de beregnede værdier er tæt på det maksimalt tilladte. Mener at Byrådet ser snæversynet på energisituationen og overproduktion af vindmøllestrøm, set i forhold til påvirkningen af to landsbyer. Foreslår at der satses på hav vindmøller. Indsigelse fra Initiativgruppen mod vindmøller ved Hald, v/ Erik Pedersen, Kraghsvej 8, Hald 8983 Gjerlev Har indsendt et kompendium indeholdende initiativgruppens indsigelse og bemærkninger til projektet og planlægningen. Derudover en underskriftsindsamling med 353 underskrifter. Indleveret som en samlet indsigelse i to mapper. Indsigerne er opgjort på en samlet liste og sammen med ordlyden af indsigelsen vedlagt dagsordenen. 7
De skriver at mølleprojektet er i strid med Nørhald Kommuneplan. Er utilfredse med kommunikationen og informationen fra Randers kommune. Mener ikke kommunen overholder deres egen vedtagelse om informationspligt om skriftlig orientering Skriver at der ikke har været 8 ugers høring fra infomødet, som de har krav på. Utilfredse med annoncering i Randers Onsdag i stedet for Mariager avis. Randers Kommune glimrer ved deres fravær på 1. borgermøde. Ingen politikere på 2. borgermøde. Savner en debat med politikerne og savner mulighed for at stille spørgsmål. Der er sjusket med informationen om værditabsordningen og mener erstatningerne er utilstrækkelige. Der mangler vurdering af trafiksikkerheden og belastningen af veje og huse i forbindelse med anlægsfasen. I VVM rapporten fremgår det, at projektet medfører en CO2 reduktion på 34.000 tons. Hvorfor skal projektet ved Hald levere halvdelen af CO2 reduktionen på 75.000 tons, som er målsætning i Klimaplanen. Ønsker en anden prioritering af områderne. De områder med mindst gene for beboere etableres først og derfra hentes der erfaringer til de andre områder. Påpeger det store i området omkring Hald og Linde der berøres af projektet. VVM rapporten kritiseres på flere områder, herunder beskrivelsen af de socioøkonomiske konsekvenser, støjberegner og visualiseringer. Er utilfredse med at de beregnede støjværdier ligger tæt på det maksimalt tilladte. Henviser til anbefalinger om en usikkerhedsmargin på 2dB. Skriver at møllerne er indstillet på lvl. 6 og ikke kan dæmpes yderligere. Er meget bekymrede for lavfrekvent støj. Henviser til rapport fra Ålborg og 2 forskere artikel i Weekendavisen. Der gøres indsigelse mod økonomien i projektet. En Kommuneplan er ikke et juridisk bindende dokument. Kommuneplaner skal revideres hvert 4. år. Der kan forekomme ændringer som følge af tidens udvikling, lovændringer, nye politikker osv. Den skriftlige informationspligt der henvises til, er i forbindelse med landzonetilladelser, dvs. ved projekter der ikke kræver en min. 8 ugers offentlighedsfase. De 8 ugers offentlige høring er fra offentliggørelse af planforslagene og ikke evt. borgermøder. På det første borgermøde var Miljø og Teknik forvaltningen repræsenteret med en chef, afdelingsleder og sagsbehandler, og blev præsenteret af ordstyreren på mødet. Kasper Fuhr Christensen deltog i 2. borgermøde i sin egenskab som formand for Miljø og Teknikudvalget. Den beregnede CO2 i VVM rapporten er i forhold til energiproduktionen i hele Danmark, hvorimod Klimaplanens målsætning er i forhold til energiproduktionen i Randers Kommune. I Randers Kommune er andelen af el produceret på kulkraft væsentlig lavere end landsgennemsnittet. Målsætningen skal derfor holdes op imod Klimaplanens angivelse af en effektforøgelse på ca. 35 møller á 2-3 MW. Forvaltningen vurderer at VVM rapporten i tilstrækkelig grad belyser de relevante emner. 8
Møllernes indstilling på level 6 er ikke ensbetydende med en maksimal støjdæmpning. Møllerne kan dæmpes yderligere. Der kan ikke dispenseres fra lovkravene i forhold til støj fra vindmøller. I forhold til de andre indsigelsespunkter, se de generelle bemærkninger. Indsigelse fra Erik Pedersen, Kraghsvej 8, Hald, 8983 Gjerlev Skriver at støjniveauet er for tæt på støjgrænserne og at lavfrekvent støj ikke er nævnt i VVM rapporten. Ejendommen falder i værdi og bliver måske usælgelig. Mener at værditabsordningen ikke dækker det økonomiske tab. Er utilfreds med at de får vindmøller til alle sider og udsigt og blink fra de nærmeste. Støjen i Hald Krat vil betyde, at man ikke ønsker at benytte det mere. Er bekymret for trafiksituationen i forbindelse med anlægsfasen. Indsigelse fra Jens Gade, Haldvej 17, 8983 Gjerlev Vil gøre indsigelse på grund af støjgener og tung trafik i anlægsfasen i forhold til husene. Indsigelse fra Steen Stadsholt, Hald Møllevej, Hald, 8983 Gjerlev Savner en vurdering af medicinsk og psykologisk indvirkning som følge af gener fra vindmøllerne i VVM rapporten. Nævner løfte fra Gl. Nørhald kommune om, at der ikke skal stilles møller op ved Hald. Mener at byens kulturhistorie lider skade ved opstilling af møller. Foreslår at vindmølleprojektmagerne skal tilbyde opkøb af nærliggende ejendomme til gældende markedspris + 10 %, for derefter at sælge dem, efter møllerne er sat i drift. VVM rapporten og forvaltningen kan ikke forholde sig til evt. helbredsmæssige forandringer hos borgere. VVM rapporten belyser de gener, opstilling af vindmøller i nærområdet kan medføre, herunder støj og, skygge samt landskabelige og kulturhistoriske forhold. En Kommuneplan er ikke et juridisk bindende dokument. Kommuneplaner skal revideres hvert 4. år. Der kan forekomme ændringer som følge af tidens udvikling, lovændringer, nye politikere osv. Randers Kommune kan ikke pålægge projektmagerne at opkøbe ejendomme. Forvaltningen indstiller at det ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Indsigelse fra Kaj Bent Jensen, Haldvej 16, 8983 Gjerlev Skriver at møllerne vil ødelægge landskabet mellem Hald og Linde i op til 30 år. Er bekymret for fundamentsskader ved de gamle huse fra 1900 tallet i forbindelse med vindmølletransporter i anlægsfasen. Indsigelse fra Carl Erik Poulsen, Villatoften 9, Hald, 8983 Gjerlev Skriver at de er meget bekymret for den konstante støj fra vindmøllerne og de konstante skift i lysindfald på grund af de store møllevingers glimt. Betragter deres flotte udsigt som en uerstattelig herlighedsværdi. Er meget bekymret for fald i ejendomsværdien. Mener planerne er et indgreb i personlig frihed og ejendomsret 9
Indsigelse fra Vivi Kjærgaard Nielsen, Lindegårdsvej 34, Linde, 8981 Spentrup Er meget utilfredse med kommunens orientering af borgerne. Savner flere visualiseringer i VVM rapporten, især fra Linde. Savnede politikere til borgermødet. Er utilfreds med at de beregnede støjværdier ligger så tæt på det maksimalt tilladte. Ønsker møllerne opstillet på havet. Er bekymret for den tunge trafik i anlægsfasen. Håber at politikkerne vil leve op til løftet i Nørhald Kommuneplan, der siger at Nørhald har de vindmøller der er ansvarligt for området. Kasper Fuhr Christensen deltog i borgermødet i sin egenskab som formand for Miljø og Teknikudvalget. En Kommuneplan er ikke et juridisk bindende dokument. Kommuneplaner skal revideres hvert 4. år. Der kan forekomme ændringer som følge af tidens udvikling, lovændringer, nye politikere osv. Indsigelse fra Karina Vestergaard, Tvedevej 10, Hald, 8983 Gjerlev Skriver at møllerne vil forringe herlighedsværdien og roen ved at bo på landet. Mener ikke at penge kan erstatte roen og udsigten. Er bekymret for støj gener og især lavfrekvent støj. Købte huset på grundlag af kommuneplanen for Nørhald og løftet om, at der ikke skulle opstilles flere møller. Er utilfreds med informationen fra Randers Kommune. Kritiserer standarden på VVM rapporten og projektmagerne bag projektet for fejl. Savner feltregistreringer af flagermus. Er bekymret for tung trafik og gener i anlægsfasen. I forbindelse med evt. udstedelse af en VVM tilladelse skal der redegøres for evt. flagermus i området og møllernes påvirkning. Indsigelse fra Dorte Bang Karlsen, Tvedevej 4, Hald, 8983 Gjerlev Er bekymret for de trafikale forhold i anlægsfasen og i drftsfasen. Er bekymret for sætningsskader i anlægsfasen. Er bekymret for støj og især lavfrekvent støj. Savner mere orientering og mere tilbundsgående undersøgelser inden projektet gennemføres. I drftsfasen vil der være behov for et serviceeftersyn af møllerne med intervaller på 6-12 måneder. Dette er belyst i VVM rapporten. Indsigelse fra Karen Billekop, Lindegardsvej 55b, Linde, 8981 Spentrup Protesterer mod ødelæggelse af naturen og af fred og ro på landet. Frygter at egne dyr kommer til at lide under støjen. Indsigelse fra Bent Hoe, Lindegaardsvej 36, Linde, 8981 Spentrup Er utilfredse med fremgangsmåden fra kommunens side. Der var ingen aktiv lokal borgerinddragelse. Skriver at der ikke var kommunal repræsentation, ved det første borgermøde. Savner vurdering af elnettets kapacitet. Hvad vil støjpåvirkningen være i Hald Krat. Hvad sker der hvis møllerne ikke overholder 10
støjgrænserne, frygter at egne dyr vil lide under støjen, Useriøst at kommunen repræsenteres af en direktør der har sagt op og hvorfor vælge Hald når der er 12 andre områder hvor møllerne kan stå. Når der er flere alternative placeringsmuligheder for vindmøller, er det meget velegnet at have en aktiv lokal borgerinddragelse. I dette tilfælde, er der ikke alternativer hvis vindmølleplanlægningen skal leve op til målsætningen i Randers Kommunes Klimaplan. På det første borgermøde var Miljø og Teknik forvaltningen repræsenteret med en chef, afdelingsleder og sagsbehandler, og blev præsenteret af ordstyrer på mødet. Afsætning af den producerede strøm og hvortil, varetages af vindmølle ejerne. Indsigelse fra Ellen Jakobsen, Kondrups vænge 12A, 8983 Gjerlev Underskrevet standard indsigelsen fra Initiativgruppen mod vindmøller ved Hald, med følgende tilføjelser. Savner bedre visualiseringer, bl.a. med sammenligning af eksisterende møller. Ønsker virkelige støjmålinger andre steder fra, ikke beregninger. Forvaltningens indstilling, se de generelle bemærkninger og under punktet indsigelse fra initiativgruppen mod vindmøller ved Hald. Indsigelse fra Johanna Hansen, Bolettevej 3, Hald, 8983 Gjerlev Underskrevet standard indsigelsen fra Initiativgruppen mod vindmøller ved Hald. Forvaltningens indstilling, se de generelle bemærkninger og under punktet indsigelse fra initiativgruppen mod vindmøller ved Hald. Indsigelse fra Benny Madsen, Bolettevej 12, Hald, 8983 Gjerlev Underskrevet standard indsigelsen fra Initiativgruppen mod vindmøller ved Hald. Forvaltningens indstilling, se de generelle bemærkninger og under punktet indsigelse fra initiativgruppen mod vindmøller ved Hald. Indsigelse fra Svend Åge Jørgensen, Haldvej 13, Hald, 8983 Gjerlev Frygter for støjgener og lavfrekvent støj, fald i ejendomspriserne i Hald, skyggekast og genspejling. Er bekymret for den meget tunge transport i anlægsfasen, da ejendommen ligger 5 m fra vejen og har et fundament af syllesten. Indsigelse fra Allan M. Pedersen, Villatoften 13, Hald, 8983 Gjerlev J Har fremsendt en meget omfattende indsigelsesrapport. Mener at man skulle have taget udgangspunkt i Nørhald kommunes intentioner under udarbejdelse af Randes Kommunes vindmølleplanlægning. Savner en vurdering af egnethed eller rentabilitet i de opstillede områder i temaplanen. Udtrykker bekymring baggrunden for COWI arbejde med VVM rapporten. Er generelt utilfreds med VVM rapporten og de undersøgelser og vurderinger der er foretaget. 11
Kritiserer at de beregnede støjniveauer ligger så tæt på det maksimalt tilladte og nævner en række beregningsmetoder. Ønsker at man afventer yderligere undersøgelser om lavfrekvent støj. Sætter spørgsmålstegn ved økonomien i projektet. Er utilfreds med kommunens information til borgerne. Er utilfreds med værditabsordningen. Skriver at møllernes indflydelse på en evt. udvidelse af Randers flyveplads ikke er ordentligt belyst. Og at Statens luftfartsvæsen ikke har vurderet mølleprojektet i forhold til planerne om en udvidelse af flyvepladsen. Ønsker udbygning af hav vindmølleparker i stedet for landvindmøller i Randers. Fremsætter en række løsningsforslag. Ønsker en opnormering af det eksisterende vindmølleområde ved Overgaard Gods. Peger på andre CO2 reducerende emner såsom jordvarme, solvarme og geotermisk energi. Randers Kommune har en miljøgodkendelsen til flyvepladsen. Klimaplanens afvejning af de forskellige energiformer, herunder solvarme, jordvarme og geotermisk energi, og de efterfølgende målsætninger, er ikke noget forvaltningen forholder sig til i forbindelse med vindmølleplanlægningen. Randers Kommunes Temaplan for vindmøller er udarbejdet ud fra målsætninger vedrørende vindenergi. En udskiftning af de nuværende vindmøller ved Overgård Gods er ikke nødvendigvis ensbetydende med en forøgelse i den samlede kapacitet. Med de skærpede krav til støj, er det ikke muligt at opstille større møller på samme placering som de eksisterende. Forvaltningen kan ikke basere sin planlægning på, at evt. nye mølletyper og teknologi vil kunne løse denne hindring. Bemærkning fra Kulturhistorisk Museum, Randers Kulturhistorisk Museum ønsker en ny formulering i afsnittet Arkæologiske forhold. Og gør opmærksomhed på dige i området. Diget berøres ikke i forbindelse med anlægsarbejdet og driftsfasen. Dette er også beskrevet i VVM-redegørelsen. Forvaltningens indstilling, afsnittet Arkæologiske forhold tilrettes i overensstemmelse med forslaget fra Kulturhistorisk Museum. Indsigelse fra Hasse M. Pedersen, Vejlagervej 61, 8981 Spentrup Har fremsendt en generel indsigelse mod vindmøller på land i Randers Kommune. Mener at det er betænkeligt med størrelsen på vindmøllerne. Mener at der vil være en stor indvirkning på naturen. Mener ikke at byrådet kan overskue konsekvenserne. Mener at vindmøllerne vil være til skade for natur, miljø, dyreliv og mennesker. Har i forvejen problemer med støj og lave overflyvninger fra Randers flyveplads. Mener at Randers Kommune skal investere i vindmøller til havs. Spørgsmål om den landskabelige påvirkning og påvirkningen af mennesker, natur, dyreliv og miljø er beskrevet i den rapport om Vurdering af virkninger på miljøet, (VVM) der er lavet for projektet. Spørgsmål om driften af Randers flyveplads er ikke en del at dette konkrete vindmølleprojekt, og skal reguleres gennem miljøgodkendelsen til Randers flyveplads. Randers Kommune er ikke investor i dette projekt. Forvaltningen indstiller at det ikke giver anledning til ændringer i planforslaget. 12
Indsigelse fra Jesper V. Andersen, Lindegårdsvej 33 Linde Har fremsendt en indsigelse der faktuelt går på vindmøllernes påvirkning af de omgivende byer og på det omgivende landskab og udsigterne. Derudover nævnes støj og værditab. Derudover går indsigelsen på områder der kræver en politisk stillingtagen. Spørgsmål om den landskabelige påvirkning og påvirkningen af mennesker, natur, dyreliv og miljø er beskrevet i den rapport om Vurdering af virkninger på miljøet, (VVM) der er lavet for projektet. Hvad angår støj er der også redegjort for dette i VVM rapporten. Det kan nævnes at det er et lovkrav at projektet kan overholde de gældende støjregler for vindmøller, hvorfor forvaltningen ikke forholder sig yderligere til støjproblematikken. Forvaltningen indstiller at det ikke giver anledning til ændringer i planforslaget. 5. Alternativer Dette afsnit redegør for hvorfor de vedtagne planforslag er valgt på baggrund af de rimelige alternativer der også har været behandlet, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 2. Et valg af 0-alternativet vil medføre at vindmølleområdet ikke bidrager til opfyldelsen af Randers Kommunes strategiske klimaplan. Derudover opnås der ikke de fordele der er ved reduktioner af CO2 og luftforurenende stoffer ved opstilling af nye vindmøller. Et valg af de 6 møller i en linje opstilling, frem for alternativet i en bue, vil give det samme antal møller nemlig seks og de to forslag skal derfor primært vurderes i forhold til den visuelle påvirkning. Her vurderes det at en opstilling i en linje vil være en visuelt bedre løsning, samt at dette vil sikre at vindmøllerne fremstår som et markeret enkelt anlæg i forhold til andre eksisterende og fremtidige vindmølleanlæg. Dette forhold er også beskrevet i VVM-redegørelsen og Miljørapporten hvorfor der henvises til denne for yderligere beskrivelser. Med det planforslag der er fremlagt til vedtagelse, med mulighed for i alt 6 møller på linje, tilgodeses såvel en stor udnyttelse af området til produktion af vedvarende vindenergi som de landskabelige hensyn, herunder bl.a. hensynet til samspillet med andre vindmølleanlæg. 6. Overvågning Dette afsnit redegør for hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 3. Efter 1. januar 2007 er det kommunerne som har miljøtilsynet, der skal sikre, at kravene til vindmøller fastsat i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller og VVMtilladelsen overholdes. Støj Klage fra naboer kan medføre, at kommunen kan pålægge ejeren af vindmøllerne at 13
få foretaget en støjmåling en gang årligt, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. I forbindelse med igangsætning af vindmøllerne vil Randers Kommune kræve en støjmåling. Denne skal foretages senest efter at møllerne har været i drift i 3 måneder. Herved kan det fastlægges at vindmøllerne kan overholde de lovbestemte støjgrænser. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, hvis kravene ikke er overholdt. Evt. overvågning af støj i anlægsfasen kan fastsættes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med anmeldelse af anlægsarbejderne. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i bekendtgørelse om støj fra vindmøller kræve at ejeren af en vindmølle for egen regning udfører støjmålinger. Støjmålinger kan kræves når: 1. en anmeldt mølle sættes i drift 2. i forbindelse med almindeligt tilsyn efter loven, dog højst en gang årligt eller 3. i forbindelse med behandlingen af naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for nødvendigt. Ifølge Miljøstyrelsen har undersøgelser vedr. lavfrekvent støj vist, at vindmøller, der overholder grænseværdierne iht. vindmøllebekendtgørelsen, ligeledes overholder deres anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj. Hvis der skulle komme ny viden på området, der ændrer på reglerne for vindmøller, vil Randers Kommune på det tidspunkt vurdere hvordan og i hvilket omfang dette får konsekvenser for eksisterende møller. Skyggekast I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse til vindmøllernes skyggekast. Hvis antallet af skyggetimer på ejendommene efter en opmåling overskrides, kan der være behov for afværgeforanstaltninger. Der installeres et program i de vindmøller, som giver generne et såkaldt miljøstop, som sikrer at ejendommene ikke påvirkes af skyggekast i de problematiske tidsintervaller, målt i sammenhængende perioder. Derved sikres det at ingen ejendom har mere end 10 timers skyggetid pr. år. Stop af vindmøllerne af hensyn til skyggekast vil givet et lille produktionstab. Med et glanstal på under 20 er møllevingerne overflade behandlet, så refleksioner begrænses mest muligt. Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Sikkerhed Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. 14
Natur Der skønnes ikke at være behov for systematisk overvågning. Evt. døde flagermus og fugle kan dog registreres i forbindelse med servicering af møllerne. Der er ikke lavet feltregistreringer af flagermus ved anvendelse af lytteudstyr, da det sene forårs begyndelse i 2010 betød, at der ikke var nogen aktive flagermus ved besigtigelse af området i slutningen af april. Umiddelbart vurderes det, at denne mangel ikke har nogen betydning for konklusionerne i VVM-redegørelsen. Men der gennemføres en overvågning af arterne, før og efter vindmøllerne placeres på et udvalg af punkter i terrænet omkring Hald Krat og nærliggende fourageringsområder. Herved kan evt. påvirkninger påvises, og afværgeforanstaltninger i form af ledende beplantning, der fører evt. flagermus væk fra de roterende vinger kan etableres relativt hurtigt i driftsfasen for at undgå kollisioner. Disse beplantninger skal dog afstemmes med landskabshensyn m.v. i området. Feltarbejdet gennemføres mest hensigtsmæssigt i perioden ult. Maj - ult. August. Ud af de 17 arter af flagermus, der er fundet i Danmark, er der 8-10 arter, man skal være opmærksom på i Midtog Østjylland. De mest almindelige arter er Brunflagermus, Sydflagermus og Dværgflagermus. Vandflagermus og Damflagermus er også meget almindelige ved åbne vandflader, men sådanne findes ikke i projektområdet, så disse arter kan ikke forventes at forekomme der. I Randers-området kan man desuden støde på Pipistrel flagermus. 15