råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Pjecen fortæller om, hvordan sagen normalt forløber, og hvilke muligheder I har for at få hjælp og støtte. Seksuelle overgreb mod børn Fra mistanke til eventuel retssag Barnet har ret til en gratis advokat I får en kontaktperson hos politiet Politiet skal høre barnets egen forklaring Sådan bliver barnet afhørt Eventuel lægeundersøgelse Hvis sagen kommer for retten Hvis sagen må opgives Barnet kan få erstatning Her kan I søge mere hjælp 2

Seksuelle overgreb mod børn En mistanke om, at der er begået et seksuelt overgreb mod ens barn, er naturligvis chokerende for en far eller mor. Det gælder også for andre nære pårørende til barnet. I den situation kan det virke uoverskueligt og hårdt at skulle igennem en politiundersøgelse og måske en retssag. Men det er nødvendigt for at få fuld klarhed over, hvad der er sket med barnet. Det er også den eneste måde at få draget den skyldige til ansvar på. Politiet og anklagemyndigheden ved, at det er en følelsesmæssigt krævende proces. De vil gøre deres bedste for at hjælpe dig og dit barn undervejs. 3

Fra mistanke til en eventuel retssag Efterforskning Når der er mistanke om, at der er begået et seksuelt overgreb mod et barn, begynder politiet at efterforske sagen. Mistanke og sigtelse Hvis politiet vurderer, at der er rimelig grund til at mistænke en bestemt person, sigter politiet ham eller hende for forbrydelsen. Når efterforskningen er slut, beslutter anklagemyndigheden, hvad der videre skal ske. Tiltale og retssag Anklagemyndigheden rejser tiltale, hvis den vurderer, at der er beviser nok til at få en sigtet person dømt. At rejse tiltale betyder, at sagen bliver sendt til retten. 4

Barnet har ret til en gratis advokat Et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb, kan i de fleste sager få en gratis advokat. Det kaldes en bistandsadvokat. Denne advokat skal varetage barnets interesser under hele straffesagen. Bistandsadvokaten kan hjælpe både barnet og dig. Bistandsadvokaten vil blandt andet: hjælpe og give råd og vejledning, mens politiet efterforsker sagen, og hvis sagen senere skal for retten være til stede, når barnet bliver afhørt hjælpe barnet med at få erstatning både med at regne erstatningsbeløbet ud og få kravet fremsat i retten Du og dit barn vil normalt kunne tale med bistandsadvokaten, før politiet afhører barnet. Men det kan være nødvendigt, at politiet taler med barnet, inden bistandsadvokaten kommer. Retten vælger en bistandsadvokat Politiet vejleder dig om barnets muligheder for at få en bistandsadvokat. Men det er retten, der bestemmer, hvilken advokat det skal være. Du kan selv foreslå en bestemt advokat. Ellers får dit barn tilbudt en af de advokater, der normalt arbejder med sager om seksuelle overgreb. 5

I får en kontaktperson hos politiet Når der bliver anmeldt et seksuelt overgreb mod et barn, udpeger politiet straks en kontaktperson, som du og dit barn kan ringe til, hvis I har spørgsmål eller har brug for at tale om sagen. Kontaktpersonen er enten en politibetjent eller en anklager. 6

Politiet skal høre barnets egen forklaring Det er politiets opgave at efterforske sagen om det seksuelle overgreb, der er blevet anmeldt. Politiet starter normalt efterforskningen med at tale med den, der har anmeldt overgrebet, og med andre, der kender noget til sagen. Det er normalt helt afgørende at høre barnets egen forklaring om, hvad der er sket. Det kan enten foregå som en almindelig afhøring eller som en afhøring, der optages på video. Politiet tager hurtigt efter anmeldelsen stilling til, hvilken metode der er bedst. Det afhænger især af barnets alder. To former for afhøring Børn på 12 år og derunder bliver afhørt til video. Det betyder, at barnets forklaring optages på video. Videoen kan bruges som bevis under retssagen, så barnet ikke skal møde op og vidne i retten. Børn over 12 år bliver som udgangspunkt indkaldt til almindelig afhøring hos politiet. Barnet vil også blive indkaldt som vidne ved en eventuel retssag. Afhøringen vil ske så hurtigt som muligt efter anmeldelsen. I tiden frem til afhøringen er det vigtigt, at voksne så vidt muligt undgår at spørge barnet om overgrebet. Spørgsmålene kan forstyrre barnets hukommelse og gøre det sværere for politiet at finde ud af, hvad der rent faktisk er sket. 7

Sådan bliver barnet afhørt Ved almindelig afhøring En almindelig afhøring foregår i et lokale på politistationen. Normalt er det kun barnet og politibetjenten, der er til stede i lokalet, men bistandsadvokaten og en repræsentant fra kommunen kan også være til stede. Det, barnet fortæller, bliver skrevet ned i en afhøringsrapport. Ved videoafhøring Den politibetjent, der skal videoafhøre dit barn, er specielt uddannet til det. Normalt besøger politibetjenten barnet i hjemmet inden afhøringen. Her får dit barn blandt andet at vide, hvor og hvordan afhøringen skal foregå. På den måde bliver barnet bedre forberedt på afhøringen og mere tryg ved, hvad der skal ske. Formålet med hjemmebesøget er, at dit barn skal have set og talt med den person, der senere skal foretage afhøringen. Men dit barn bliver ikke under dette besøg spurgt om overgrebet. Hjemmebesøget giver også politibetjenten et indtryk af dit barn og dets sproglige udvikling. Det gør det lettere at forberede en god afhøring. Videoafhøringen foregår normalt i et såkaldt børnehus, som er særligt indrettet til formålet. 8

Som regel er kun barnet og politibetjenten til stede i lokalet. Hvis der er brug for det, er der også en tolk. Er det nødvendigt at gøre barnet mere trygt ved situationen, kan der også være en person til stede, som barnet kender godt. Det kan f.eks. være en pædagog fra barnets daginstitution, en bedsteforælder eller et andet familiemedlem. Det må ikke være én, som skal vidne i sagen senere. Videoafhøringen bliver samtidig vist på en tv-skærm i et andet lokale i børnehuset. Her sidder den politibetjent, som behandler sagen, en anklager, barnets bistandsadvokat og forsvareren for den mistænkte. Der deltager også en repræsentant fra kommunens sociale myndigheder, der skal støtte barnet og være med til at sikre, at afhøringen foregår så skånsomt som muligt. Forældre eller andre nære pårørende må ikke overvære afhøringen. Men hvis du følger barnet til afhøringen, er der et sted i børnehuset, hvor du kan vente på dit barn, indtil afhøringen er færdig. Den mistænkte må heller ikke overvære afhøringen, men kan senere gennemse optagelsen sammen med sin forsvarer. 9

Eventuel lægeundersøgelse Det er frivilligt, om du vil lade dit barn blive undersøgt af en læge, men i nogle sager er det nødvendigt for at sikre beviser. Hvis der er brug for, at barnet bliver undersøgt, kontakter politiet dig for at få tilladelse (samtykke) til undersøgelsen. 10

Hvis sagen kommer for retten Hvis politiet finder gerningsmanden, og sagen skal for retten, sender anklagemyndigheden et brev til dig om, at der er rejst tiltale i sagen. Vidneforklaring Hvis dit barns forklaring er optaget på video, bliver barnet normalt ikke indkaldt som vidne i retten. I stedet bliver optagelsen afspillet under retssagen. Du kan altid få oplyst hos anklagemyndigheden, hvor og hvornår retsmødet foregår. Hvis barnet har været til almindelig afhøring hos politiet, kan barnet blive indkaldt til at møde i retten og afgive vidneforklaring om overgrebet. Hvis dit barn bliver indkaldt som vidne i retten, har barnet pligt til at møde op. Bistandsadvokaten ledsager barnet i retten og kan også fortælle, hvordan retsmødet vil foregå. Du kan også være til stede i retten, hvis du ikke selv skal afgive vidneforklaring. Hvis du skal afgive vidneforklaring, kan du være til stede, efter at du har afgivet forklaring. Lukkede døre I langt de fleste sager vil dørene blive lukket, når barnet afgiver forklaring i retten. Det samme gælder, når videooptagelsen af barnets afhøring bliver afspillet. 11

Lukkede døre betyder, at kun de personer, der har med sagen at gøre, må være til stede i retslokalet. Når dørene er lukket, må det, der bliver sagt i retten, heller ikke gengives offentligt. Ingen må f.eks. skrive om det i avisen eller bringe det i fjernsynet. I de særlige tilfælde, hvor dørene ikke lukkes under barnets forklaring, kan retten beslutte, at der skal gælde et såkaldt referatforbud. Det betyder, at barnets forklaring ikke må gengives offentligt, f.eks. i medierne. Andre hensyn til barnet Retten kan også beslutte, at den tiltalte (den, der er anklaget) skal forlade retslokalet, mens barnet afgiver forklaring. Tiltalte vil senere få at vide, hvad barnet har forklaret. En anden mulighed er, at tiltalte skal sidde et sted, hvor barnet ikke kan se ham eller hende. Alt dette kan anklageren bede retten om at beslutte på forhånd. Du kan drøfte de forskellige muligheder for at gøre situationen lettere for dit barn med bistandsadvokaten eller kontaktpersonen hos politiet inden retsmødet. 12

Når straffesagen er slut Du kan bede retten eller anklagemyndigheden om en gratis kopi af dommen, når straffesagen er slut. Hvis du har bedt om at få besked om, hvor og hvornår sagen behandles i byretten, får du også besked, hvis dommen senere bliver anket til landsretten. Du og dit barn får også besked, hvis han eller hun skal vidne i landsretten. Hvis gerningsmanden bliver dømt, kan du bede politiet om at få besked, når han eller hun bliver løsladt efter at have afsonet sin straf. Du kan også bede om at få besked, hvis gerningsmanden skal deltage i et interview i en avis eller i et tv- eller radioprogram under afsoningen. Dit barns bistandsadvokat eller politiet kan fortælle dig mere om dine muligheder. 13

Hvis sagen må opgives I nogle sager vurderer politiet, at der ikke er grundlag for at gå videre med sagen, f.eks. fordi det forhold, der er anmeldt, ikke er strafbart. Så afviser politiet anmeldelsen, og der sker ikke mere i sagen. Politiet kan også beslutte at standse efterforskningen. Det sker f.eks., hvis det viser sig at være umuligt at finde gerningsmanden. Du får et brev, hvis politiet afviser anmeldelsen eller standser efterforskningen. I brevet står der, hvordan du kan klage, hvis du er utilfreds med politiets afgørelse. Selv om politiet har sigtet en person, kan anklagemyndigheden beslutte, at der ikke skal rejses tiltale mod den sigtede. Det kan f.eks. være fordi, der ikke er beviser nok i sagen. Hvis det sker, får du et brev fra anklagemyndigheden, om, at der ikke bliver en straffesag. I brevet står der også, hvordan du kan klage, hvis du er utilfreds med anklagemyndighedens afgørelse. 14

Mulighed for erstatning Børn, der har været udsat for et seksuelt overgreb, kan søge om erstatning. Staten betaler erstatningen og kan senere opkræve beløbet hos gerningsmanden. Barnets bistandsadvokat kan besvare eventuelle spørgsmål om erstatning. Advokaten kan også hjælpe med at opgøre erstatningskravet og fremsætte det i retten på barnets vegne. 15

Her kan I søge mere hjælp Kommune Kommunen kan ofte hjælpe, hvis du og/eller dit barn har brug for støtte på grund af det seksuelle overgreb. Egen læge Egen læge kan også i nogle tilfælde henvise barnet til en psykolog. Center for Voldtægtsofre Hos Center for Voldtægtsofre kan du få råd og vejledning. Her kan du også tale med en psykolog. Du kan læse mere på www.voldtaegt.dk SISO s telefonrådgivning Hvis du som forælder eller pårørende har brug for råd og vejledning, kan du ringe til SISO s telefonrådgivning eventuelt anonymt. SISO er det nationale videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. Telefonnummeret er 20 77 11 20. Du kan læse mere på www.siso-boern.dk FORÆLDRETELEFONEN ForældreTelefonen er et anonymt rådgivningstilbud til forældre og pårørende, som ønsker råd og vejledning om børn og unge i alle aldersgrupper. Telefonnummeret er 35 55 55 57. Du kan læse mere på www.bornsvilkar.dk 16

Offerrådgivningen Offerrådgivningen yder psykisk førstehjælp ved telefonisk og personlig rådgivning, som kan hjælpe dig videre, ligesom Offerrådgivningen kan vejlede om muligheder for yderligere hjælp fra både professionelle og andre frivillige organisationer. Offerrådgivningen tilbyder anonymitet, og rådgiverne har tavshedspligt. Offerrådgivningen er landsdækkende og har døgnåbent. Læs mere på www.offerraadgivning.dk Landsforeningen Hjælp Voldsofre Du kan også kontakte Landsforeningen Hjælp Voldsofre. Det er en privat forening, der tilbyder forskellige former for hjælp, råd og vejledning. Du kan læse mere om foreningens tilbud på www.voldsofre.dk Erstatningsnævnet Dit barn kan i nogle tilfælde få erstatning fra staten som følge af den forbrydelse, dit barn har været udsat for. Du kan læse mere om Erstatningsnævnet på www.erstatningsnaevnet.dk ANKLAGEMYNDIGHEDEN På www.anklagemyndigheden.dk kan du finde gode råd og vejledning. Du kan bl.a. læse mere om, hvordan straffesagen foregår, og hvem der vil være til stede i retten, hvis dit barn skal afgive forklaring. 17

Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K www.anklagemyndigheden.dk redaktør: mikkel thastum Design og produktion: Karen Christensen Design tryk: prinfoholbæk-hedehusene-køge 03-2015