Velkommen til Videncenter for bæredygtighed, klimarenovering og byggeri - Fremtidens bæredygtige byggeri og teknologi
Permeable belægninger har været anvendt i både USA og Europa i 15-20 år. Grundet klimaændringerne er behovet nu også her i Danmark.
Kort beskrivelse
Opbygning og funktion
Fra idé til idag
Græsarmering Græsarmering er Ikke en permeabel mulighed
Hvad er definitionen på et skybrud Hvad er en 10 års hændelse I Danmark definerer vi skybrud som en nedbørsintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder. 230 liter/sekund/ha i 10 minutter svarer til en 10 års hændelse eller 15 mm på 11 minutter
Ca. 140 registrerede skybrud i Danmark om året
Esbjerg jun. 2017
København aug. 2017
Regn og regnafstrømning Gentagelsesperiode Varighed t (min.) T (år) 5 10 15 20 25 30 40 60 120 20 35 28 24 20,5 17,2 14,9 11,9 8,6 6,4 10 31 23 19 17 14,2 12,3 9,8 7,2 4,3 5 26 19 16 12,8 10,8 9,4 7,6 5,6 3,3 2 20 14 11,4 9,2 7,8 6,8 5,6 4,3 2,6 1 15 11 8,8 7,2 6,1 5,4 4,4 3,3 2,1 0,5 11 8,3 6,4 5,3 4,6 4,1 3,4 2,6 1,7 0,2 8 5,2 4 3,4 2,9 2,6 2,2 1,7 1,1 Værdierne i tabellen skal ganges med 10, da intensiteterne er angivet i mikrometer pr. sekund (1 mikrometer pr. sek. = 10 l/s.) Kilde: Afløbsteknik, 6. udgave, 2012 Forfatter: Leif Winther Polyteknisk Forlag
Definition på et skybrud i dag. 140 liter/sekund/ha i 10 minutter svarer til en 2 års hændelse 190 liter/sekund/ha i 10 minutter svarer til en 5 års hændelse 230 liter/sekund/ha i 10 minutter svarer til en 10 års hændelse
Udvikling gennem tværfagligt samarbejde Herunder innovative samarbejdspartnere såsom
Idé og målsætning Første step er at skabe et homogent sammensat etlagsopbygning i bærelaget med stor dræneffekt
Ubundne Bærelag Ubundne bærelag = friktionsmaterialer Karakteriseres ved kornskelet og kornsammensætning 2011-12-14 15
VTI s resultater DrænStabil30 7 forsøg er udført hos VTI af DrænStabil Resultaterne er blevet sammenlignet med VD s forsøg med SG I og SG II. E-modul er bestemt for materialer fra Århus, Nyborg, Siem, Reerslev og Kalundborg (Nyrand) 450 MPa Stabilt Grus kv. II 350 MPa
Deklaration Egenskaber Enhed DrænAf DrænStabil Kornstørrelsesfordeling G c 85-15 GT C 25-15 D 50 = 3,1 ±1 D 15 = 2,0 ±1 G N D 50 = 17,0 ±5 D 15 = 5,3 ±2 Indhold af finstof UF 2 UF 3 Formindeks SI 20 Knusningsgrad C 50/30 C 50/10 Referencedensitet t/m 3 1,80 Los Angeles indeks % 30 Materiale E-modul MPa 300 SAB og vejledning udleveres til rådgiver og entreprenør
Certificering af NCC s bærelag NCC DrænStabil Produktcertificeret drænende bærelag Efter 3 års udvikling er NCC nu klar til at tilbyde markedet produkter tilpasset danske forhold, som har været igennem omfattende test af både bæreevne og hydrauliske egenskaber. Fra februar 2015 har NCC certifikat på et landsdækkende sortiment af DrænStabil iht. DS/EN 13285 (ubundne vejmaterialer) med supplerende krav til E-modul, Los Angeles (LA), porevolumen, infiltrationshastighed, knusningsgrad og permeablilitet. Produkterne bliver certificeret af Dancert. Dancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan.
LAR-løsninger
Tre typer. Den hydrauliske kapacitet af de permeable belægninger er uafhængig af typen af belægning eller anvendelse af arealet. Den er afhængig af hvordan afledningen foregår. Der er typisk tre muligheder. 1. Afløb til recipient 2. Nedsivning 3. Kombination af nedsivning og afløb/overløb til recipient
Hvor kan man bruge permeabel belægning, og hvad effekt kan den have? Permeabel belægning kan stort set bruges alle steder, hvis underbunden tillader det. Oftest bruges det til parkering, terrasser, stier eller parcelhusveje. Især til industri. Parkering, stier, veje osv. Cykelstier, fælles arialer, overgange imellem bløde og hårde trafikanter er også en mulighed. Nedsænkning af farten med permeabel belægning i f.eks. et bolig kvarter virker som en god løsning især, der hvor vi skal passe på de bløde trafikanter, fodgænger eller legende børn. Asfalt kan bruges på landingsbaner, stærk trafikerede veje med både høj og lav hastighed. Cykel og gangstier eller parkering.
Hvordan dimensioneres, og hvad består en bundopbygning til permeabel belægning af Permeabel belægning og NCC DrænAf NCC DrænAf min. 3 cm NCC DrænStabil min. 40 cm. Råjorden
Styrke til belægningssten måles i Mpa (megapascal) 1 MPa = 10 kg. Tryk pr. cm2 Krav/træk 3,6 Mpa = 36 kg. Tryk pr. cm2 Tryk 52 Mpa = 520 kg pr. cm2
Formel på udregning Dæk bredde x dæk længde x antal hjul, divideret med bilens vægt, Giver trykket pr. cm2 målt i Mpa. Lastbil: 30 cm x 26 cm x 16 hjul = 12.480 cm. Vægtener 50 tons; 50.000/12.480 = 4 kg. tryk Bredde dæk = 30 cm Længde dæk = 26 cm
Er DS 1136 overholdt? SF - Økoloc
3 typer IBF Perma-Drain befæstelser
Cases fra felten Her ses opbygningen, efter alt muld og råjord ned til minimum 40 cm er afgravet.
Børnehaven i Langeskov
Der skal altid anvendes pladevibrator til vibrering af DrænStabil Børnehaven i Langeskov
Børnehaven i Langeskov
Børnehaven i Langeskov
Fåborg
Fåborg
Helenevej inden vejprojekt
Helenevej start af projekt
Helenevej færdig projekt
First Hotel Copenhagen
Blæsborgvej, Aalborg
Tømmergrunden, Risskov
Ministerbesøg Margrethe Vestager
Englandsvej - Vejle
Sidste nye projekt På næste slide ses opbygning af drænstabilt og billeder af færdig belægningen.
IBF Perma-Drain system
IBF Perma-Drain system
IBF Perma-Drain system
IBF Permabrønde Dybde på hul 370 cm Brøndring Ø 200 x 150 x 15 cm
IBF Permabrønde
Fra: Rene Lambert Larsen [mailto:rlla@horsens.dk] Sendt: 16. juni 2016 09:43 Til: Kim Falkenberg Cc: Frode Frederiksen; Allan Lyng Hansen; Nikolaj Andersen Emne: Regn Regn Hej Kim, Nikolaj og jeg var oppe på Fængslet i regnvejr i går, det gav en smule vand (115mm i Horsens) og til vores store tilfredsstillelse fungerede LAR-anlægget efter hensigten mængden af regn i går over Horsens er den størst målte i Danmark siden 1940, så vi kan vist godt kalde det for en 100 års hændelse! Så det kan anlægget klare!! De vedhæftede billeder er taget i går eftermiddags og på det tidspunkt var overfladerne mere eller mindre frie for vand! Så en kæmpe positiv oplevelse med permabrøndene! Mv René
Der findes mange typer af permeable belægning, og der udvikles hele tiden nye. Her ses 3 slags fra IBF.
IBF Perma-Drain til maskinlægning ØkoSuperloc SF-Økoloc SF-Rima
Samarbejdsaftale indgået mellem Excellent System A/S og IBF I disse flise størrelser Flise 30 x 30 cm Flise 30 x 60 cm Flise 30 x 90 cm Flise 20 x 40 cm Flise 40 x 40 cm Flise 25 x 50 cm Holmegaardsten 28x28 cm Brug af almindelige fliser Bygholmsten 11,3 x 22,6 cm Mange nye spændende løsningsmodeller
Eksempel fra dagligdagen
For korrekt udlægning og styrke beregnes sammenspillet mellem sten og fuge dimension. Således at der opnås fra 10-14 % åben flade til trafikklasse T2
Rensning Danva Skanderborg
Fugefyldning Danva Skanderborg
Test Danva Skanderborg
Beregning af maks regnintensitet på belægningen baseret simuleret regn. ESM 19.08.2013 Beregninger på simulerede regnskyl: Beskyllet areal: Længde af beskyllet areal: Bredde af beskyllet areal: Rektangel: 15 m 2 m Beskyllet areal: 30 m² Areal beskyllet med over en periode på 3000 liter 10 minutter Beskylning svarer til svarende til der er faldet en regn på svarnede til det har regnet svarende til det har regnet Maks længde af regnperiode: Regningsmæssig dybde af bærelag med porevolume: 0,20 m Anslået porevolumen i bærelag 30 % Opstuvningshøjde i bærelag ved anslået porevolume: Porevolumen Porevolumen Porevolumen Porevolumen 1667 l/s/ha 100 mm 0,167 mm/sekund 600 mm/time 0,333 meter 60 liter/m² 600.000 liter/ha 0,060 m³/m² 600 m³/ha IfIflg. Pressen faldt der i Nordjylland 150 mm vand på over 5 timer Anslået regnintensitet Ved anslået regnintensitet er porevolumen fyldt efter: Anslået regnperiode Ved anslået regnperiode og regnintensitet kræves et bærelag på: Omregning af et regnskyl til l/s/ha Regnmængde der er faldet Regnmængde faldet over en periode på Regnskyl svarer til 190 l/s/ha 53 Minutter 10 minutter 0,038 meter 150 mm 300 minutter 83 l/s/ha
Et eksempel på ikke tilstrækkelig hydraulisk kapacitet i en permeabel bundopbygning
Vedligehold og drift af IBF Perma-Drain Hvad sker der om vinteren?
Test i døgnfrost
Vinterbekæmpelse med NCC DrænAf
Grundvandsproblematik: Er der grund til bekymring for grundvandsforurening ved anvendelse af IBF Perma-Drain befæstelser?
Tid til forsøg i MTC en
Forsøg i MTC en Vi kan f.eks. prøve at lave 2 års hændelse 5 års hændelse 10 års hændelse 20 års hændelse osv. Vand kapacitet Trafikbelastning Vedligeholdelse Varme Bundopbygning Indkørsler, stier og terrasser mm. Vand flow på belægning og asfalt Fugebredde og modulmål
Hvordan er vores underbund? Forskelen på stabilt grus og permeabelt materiale? Hvordan skal vores bundopbygning være, efter de forskellige trafikklasser? Hvilke materialer skal vi bruge for korrekt bundopbygning? Dræn, brønd eller overløb? Hvad gør vi med vandet? Geonet eller membran? Forkert opbygning - hvad så? Hvilke sten kan vi anvende? Genbrug af regnvandet? Fuge breder? Fugegrus hvilket? Modul mål? Vand kapacitet? Grundvand? Bæredygtighed? Hvordan vedligeholder vi asfalt? Hvordan vedligeholder vi belægning? Komprimering?
Forsøg i Badekaret : Simulere et regnvejr Opgave: Aflæs tiden på regnvejret. Beregn vand kapaciteten i badekaret efter læreren har slukket for pumpen. Mål hvor lang tid der går, før vandindholdet er ude af drænmaterialet igen. Beregn hvor stor en regn hændelse der har fundet sted. Aflæs temperatur i drænmaterialet.
Forsøg på asfalt og belægning på taget: Simulere et regnvejr Opgave: Aflæs hvor meget vand der løber gemmen på 5 min. Beregn hvor stor regn hændelse det svare til. Hvor meget drænstabilt skal vi bruge under dette skybrud? Beskriv hvad der er vigtigt for optimal funktions dygtighed.
Spørgsmål 1. Skal man altid overholde DS 1136? 2. Hvad er minimums krav til bundopbygning af permeable belægninger? 3. Er det vigtigt med KS kontrol? 4. Hvor mange trafik klasser er der? 5. Er et permeable materiale lige så stærk som bundopbygning af et ubundne bærelag? 6. Er fugebredde vigtigt eller er det lige meget? 7. Hvad er modul mål? 8. Hvordan vedligeholder man permeable belægning? 9. Hvordan vedligeholder man permeable asfalt? 10. Er permeable belægning bæredygtig? 11. Hvordan foregår vinterbekæmpelse? 12. Hvor vil man oftest bruge permeable belægning? 13. Hvor tit skal permeabel belægning og asfalt vedligeholdes? 14. Hvordan komprimere man bundopbygningen? 15. Forurener permeable belægning grundvandet mere end andet belægning? 16. Afledning af regnvand. Hvor mange typer er der typisk? 17. Hvor bliver asfalt mest brugt?
Mange muligheder!
Værktøj.
Materialet er udarbejdet med tilladelse af IBF & NCC