EU s UDGIFTER Myter og fakta Svindel overalt? Tab af milliarder? Kaotiske regnskaber? Europa-Kommissionen
Kort fortalt Påstandene på forsiden har meget lidt at gøre med virkeligheden. Nedenfor vil vi afkræftedemestudbredte myter om EU s udgifter og regnskaber. Pådefølgende sider finder dumere detaljerede oplysninger.»eu s revisorer siger, at der fuskes med EU-midler overalt«det er ikke rigtigt. Revisorerne konstaterer normalt ikke svindel, men fejl i de forskellige faser af den finansielle procedure. For at give et eksempel: Ud af de hundredvis af transaktioner, som revisorerne (*) kontrollerede i 2007, var der kun to, der gav anledning til, at EU s uafhængige kontor for bekæmpelse af svig (OLAF) indledte en efterforskning.»eu-midlerne ville blive bedre udnyttet, hvis de blev forvaltet på nationalt plan«faktisk bliver hele 80 % af EU-budgettet brugt af nationale eller regionale myndigheder i medlemsstaterne. Disse myndigheder har ansvaret for at udvælge modtagerne og er de første, der skal sikre, at pengene anvendes korrekt. Virkninger Diagnose»EU s regnskabsførelse er ét stort rod«forkert. Revisorernes generelle vurdering af EU s regnskaber er, at de er pålidelige.»mine skattekroner betaler for den dårlige forvaltning i andre lande«hvis der konstateres fejl eller svagheder, anvendes der finansielle korrektioner over for det projekt eller det land, hvor der er begået fejl. Løsninger Løsninger»Revisorerne siger, at milliarder er gået tabt«det er ikke rigtigt. De angiver den procent af betalingerne inden for visse områder, som muligvis kan være behæftet med fejl (på grundlag af de stikprøver, de har foretaget). Det er ikke det samme som at sige, at et bestemt beløb er gået tabt eller er sløset væk. På trods af eventuelle fejl kan et projekt være vellykket gennemført, og de fejlagtigt udbetalte midler kan være blevet tilbagebetalt af modtageren eller de ansvarlige myndigheder. Virkninger (*) Dvs. Den Europæiske Revisionsret, der hvert år udsender en beretning om EU s regnskaber og udgifter.
Diagnose Fejl må ikke forveksles med svig. Revisorernes vigtigste diagnose er, at der er for mange fejl, som normalt begås af de endelige modtagere af EU-finansieringen. EU s betalingssystem: retfærdigt, men risikofyldt I modsætning til nationale udgifter bliver de fleste EU-midler udbetalt på grundlag af betalingsanmodninger fra enkeltpersoner og organisationer. Dette er en fordel ved systemet, fordi pengene kan gå direkte til de lokale projekter, men også en risikofaktor: Med millioner af betalingsanmodninger hvert år kan det ikke undgås, at der sker fejl. Disse fejl må forebygges eller korrigeres af kontrolsystemerne. Fejltyper inden for strukturfondene (stikprøver fra 2007) (*) Typiske fejl utilstrækkelige bilag godtgørelse afudgifter, der ikke erafholdt betingelserne for godtgørelse er ikke opfyldt (EU-programmerne fastslår detaljerede kriterier for, hvem der kan modtage betaling, hvilke aktiviteter og indkøb der kan godtgøres, i hvilken periode osv.; en betaling kan anses som ikke-støtteberettiget, hvis nogle af disse kriterier ikke er opfyldt eller ikke er anvendt korrekt, f.eks. i forbindelse med udbudsprocedurer) for højt ansatte betalingsanmodninger. Gældende regler Komplekse projekter kan involvere store beløb fra EU, og mange regler skal derfor overholdes. F.eks. skal det i forbindelse med et brobygningsprojekt sikres, at: der foretages en vurdering af miljøvirkningerne der foretages en cost-benefit-analyse og en rentabilitetsanalyse statsstøttereglerne er overholdt reglerne for støtteberettigelse er overholdt lofterne for samfinansiering er overholdt reglerne for offentlige indkøb er overholdt informationskravene er overholdt betalingsanmodningerne ikke er fejlbehæftede projektet gennemføres inden for den fastsatte frist tilstrækkelige bilag opbevares i indtil 12 år. utilstrækkelige bilag eller godtgørelse af udgifter, der ikke er afholdt for højt ansatte betalingsanmodninger betingelserne for godtgørelse er ikke opfyldt mere end én fejltype fejlfri eller ingen fejl med finansielle virkninger (*)Baseret på en stikprøve med 180 godtgørelser kontrolleret af Revisionsretten (se årsberetningen for regnskabsåret 2007). Disse regler skal forebygge svig og dårlig forvaltning og sikre et godt forhold mellem pris og kvalitet. Ulempen er en større kompleksitet, som øger fejlmulighederne. I 2007 anslog Revisionsretten, at mindst 11 % af det samlede beløb, der var udbetalt til strukturforanstaltninger (dvs. midler til EU s regioner og til forbedring af beskæftigelsen) ikke burde være godtgjort på grund af fejl.
Virkninger Fejl betyder ikke nødvendigvis, at penge er spildt, eller at de er gået tabt for EU-budgettet. Medlemsstaternes vigtige rolle For de fleste EU-midlers vedkommende er det medlemsstaterne, der er ansvarlige for at forebygge og korrigere fejl. De forvalter ca. 80 % af EU s budget. Hvis medlemsstaterne ikke lever op til dette ansvar, griber Europa-Kommissionen ind. Den kan suspendere betalingerne eller foretage finansielle korrektioner (se næste side). Europa-Kommissionen har det endelige ansvar for, hvordan EU-midlerne anvendes. Fejlenes finansielle virkning kan korrigeres Hvis en fejl klart fremgår af de dokumenter, der ledsager betalingsanmodningen, kan den rettes øjeblikkeligt, inden betalingen foretages. Fejl kan også blive opdaget senere, f.eks. ved periodisk kontrol eller uafhængig revision. EU-projekter løber over flere år, og korrektionerne bliver normalt foretaget i forbindelse med de endelige betalinger. Europa-Kommissionen kan på grundlag af sin egen eller Revisionsrettens revision foretage yderligere korrektioner i forbindelse med den endelige evaluering eller afslutning af programmet. Hvem er ansvarlig for at forebygge fejl (andel af de samlede EU-udgifter) Projekter kan være vellykkede på trods af fejl Fejl behøver ikke betyde, at det endelige resultat er mislykket. Ved den afsluttende kontrol af et projekt i Guatemala blev der fundet fejl i fire udbud vedrørende levering af medicinsk udstyr og etablering af sundhedscentre. Den samlede evaluering af programmet var positiv. Foranstaltningerne var omkostningseffektive og involverede ca. 130 000 modtagere. Ud af 65 objektivt kontrollerbare indikatorer (f.eks. antallet af forbedrede sundhedsfaciliteter og procentdel af husholdninger, der blev tilsluttet drikkevandssystemer) var 61 fuldt ud gennemført dvs. en succesrate på 94 %! Medlemsstaterne Europa-Kommissionen Internationale organisationer og tredjelande Etablering af medicinske faciliteter: åbning af et nyt center i Guatemala.
Løsninger Europa-Kommissionen gør alt for at undgå, at der begås fejl i forbindelse med EU-udgifterne. I det følgende gives en række eksempler på, hvad der gøres for at forbedre den finansielle forvaltning. Kontrol En uafhængig kontrol af EU s udgifter er af afgørende betydning for at forebygge fejl. Når en organisation ansøger om tilskud, kan der forlanges foretaget en ekstern revision af dens regnskaber og finansielle situation. Man kan også anmode uafhængige revisorer om at kontrollere, om en betalingsanmodning er korrekt og støttet af de nødvendige bilag. Nationale myndigheder og EU-myndigheder kan foranstalte revision af hele programmer. Den Europæiske Revisionsret reviderer hvert år EU s regnskaber, indtægter og udgifter, og endelig kontrollerer medlemsstaternes myndigheder (via Rådets budgetudvalg) og Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg anvendelsen af EU-midler. Derefter beslutter Parlamentet, om det kan give Europa-Kommissionen decharge for regnskaberne og gennemførelsen af budgettet. Tilbagebetalingsmekanisme EU s kontrolsystemer skal sikre, at fejl identificeres, og at uberettiget udbetalte beløb tilbagebetales. Det ideelle er, at det fejlagtigt udbetalte beløb opkræves direkte fra den pågældende modtager eller det pågældende projekt. Hvis dette ikke er muligt, eller hvis det nøjagtige beløb er vanskeligt at fastslå, kan Europa-Kommissionen anvende korrektioner med en fast sats over for en medlemsstat, hvis kontrolsystem har vist sig ikke at være effektivt. Tilbagebetalinger af uberettiget udbetalte beløb Samlet beløb i 2007 1 509 mio. EUR Samlet beløb i 2008 (*) 2 967 mio. EUR 72 mio. EUR Enklere regler I maj 2007 trådte den nye finansforordning (EU s fælles finansielle håndbog) og de tilhørende forenklede gennemførelsesbestemmelser i kraft, hvilket gjorde livet lettere for især modtagere af mindre beløb. Reglerne for bestemte programmer blev også forenklet. Der anvendes nu i højere grad faste satser, således at man undgår komplicerede beregninger med de dertil hørende fejlmuligheder. For mere information: http://ec.europa.eu/budget/documents/financial_regulation_en.htm Åbenhed Indtil for nylig var det kun Europa-Kommissionen, der var forpligtet til at offentliggøre navnene på modtagerne af de midler, den forvaltede direkte. Der var ikke nogen forpligtelse hertil i forbindelse med de midler, der blev forvaltet af nationale og regionale myndigheder (f.eks. landbrugsstøtte og strukturfonde dvs. ca. 80 % af EU-budgettet). Det er nu fortid! Alle medlemsstater skal offentliggøre navnene på deres EU-støttemodtagere: fra 2008 for tilskud fra strukturfonde og tilskud til udvikling af landdistrikter fra 2009 for landbrugsstøtte. For mere information: http://ec.europa.eu/beneficiaries/fts/beneficiaries_en.htm Moderne regnskabsførelse I 2005 gik Europa-Kommissionen over til at anvende periodiseringsprincippet (et regnskabssystem, der svarer til, hvad der anvendes i private virksomheder). Dermed spiller EU en førerrolle i forbindelse med den verdensomspændende tendens til, atoffentlige organer går over til periodiseret regnskabsførelse. 259 mio. EUR 396 mio. EUR 854 mio. EUR 1618 mio. EUR 1277 mio. EUR Regnskaberne for hvert af de EU-organer, der indgår i de konsoliderede EU-regnskaber, underskrives af dets respektive regnskabsfører. Derefter underskriver Europa-Kommissionens regnskabsfører EU-regnskaberne som helhed. (*) Skøn. Landbrug Strukturfonde Andet For mere information: http://ec.europa.eu/budget/documents/publications_en.htm
For mere information om EU-budgettet: http://ec.europa.eu/budget/index_en.htm For mere information om revision og bekæmpelse af svig: (webstedet for Europa-Kommissionens næstformand, Siim Kallas) http://ec.europa.eu/commission_barroso/kallas/index_en.htm KV-78-09-689-DA-C TRYKTPÅHVIDTIKKE-KLORBLEGET PAPIR For mere information om mulighederne for EU-støtte: http://ec.europa.eu/budget/library/publications/financial_pub/pack_rules_funds_da.pdf For medieforespørgsler kontakt venligst: Valérie Rampi Talskvinde for administration, revision og bekæmpelse af svig Tlf. +32 22966367 valerie.rampi@ec.europa.eu eller Kommissionens repræsentationskontor i Danmark: http://ec.europa.eu/represent_da.htm Dine kommentarer: budget@ec.europa.eu Europa-Kommissionen