ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Fortolkningsnotat vedrørende direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF Artikel 14: Fremme af effektivitet under opvarmning og køling COURTESY TRANSLATION OF SWD(2013) 449 FINAL DA DA

INDHOLDSFORTEGNELSE A. INDLEDNING... 3 B. DEN OMFATTENDE VURDERING... 5 C. DEN NATIONALE COST-BENEFIT-ANALYSE... 9 D. COST-BENEFIT-ANALYSE PÅ ANLÆGSNIVEAU... 15 E. BEVILLINGS- OG TILSVARENDE TILLADELSESPROCEDURER FOR ANLÆG... 17 F. FRITAGELSER FRA COST-BENEFIT-ANALYSE FOR ANLÆG... 21 G. FORHOLDET MELLEM DEN OMFATTENDE VURDERING OG PLIGTERNE PÅ ANLÆGSNIVEAU.. 22 2

ARTIKEL 14: FREMME AF EFFEKTIVITET UNDER OPVARMNING OG KØLING A. INDLEDNING 1. Artikel 14 i direktivet om energieffektivitet 1 (i det følende også benævnt "energieffektivitetsdirektivet" eller blot "direktivet") udvider anvendelsesområdet for og erstatter de indholdsmæssige bestemmelser i direktiv 2004/8/EF 2 om fremme af kraftvarmeproduktion (i det følgende benævnt "kraftvarmedirektivet"). Dette dokument omhandler derfor de nye bestemmelser og omtaler kun bestemmelser fra kraftvarmedirektivet i det omfang, det kan lette forståelsen af det nye direktiv. 2. Artikel 14's overordnede målsætning er at tilskynde til identificering af omkostningseffektivt potentiale til levering af energieffektivitet, primært gennem anvendelse af kraftvarmeproduktion, effektiv fjernvarme og fjernkøling og genvinding af spildvarme eller, når disse ikke er omkostningseffektive, gennem andre forsyningsmuligheder inden for effektiv opvarmning og køling samt realisering af dette potentiale. Medlemsstaterne skal identificere potentialet til højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling og analysere omkostninger og fordele ved de muligheder, der måtte findes. Artikel 14, stk. 4, pålægger derefter medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at disse udvikles, hvis der afdækkes et omkostningseffektivt potentiale. 3. Direktivet definerer højeffektiv kraftvarmeproduktion, effektiv fjernvarme og fjernkøling og forsyningsmuligheder inden for individuel effektiv opvarmning og køling. Disse definitioner findes i artikel 2, stk. 34, 41 og 43. De udgør tilsammen alle de typer effektiv opvarmning og køling, som ifølge artikel 14 skal fremmes. Begrebet effektiv opvarmning og køling defineres i artikel 2, stk. 42. 4. Effektiv opvarmning og køling omfatter primært anvendelse af varme fra kraftvarmeproduktion og vedvarende energikilder 3, genvinding af spildvarme fra industriprocesser for at dække behovet for opvarmning og køling 4 og generelt alle de opvarmnings- og kølingsmuligheder, som giver primærenergibesparelser sammenlignet med et grundscenarie 5. Det er derfor et omfattende begreb, som dækker alle opvarmnings- og kølingsmuligheder 6 i overensstemmelse med den generelle definition af energieffektivitet i henhold til direktivet 7. 1 2 3 4 5 6 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF, EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50-60. Se stk. 41, 42 og 43, første afsnit af artikel 14, stk. 4, og bilag IX, del 1, litra b). Genvinding af spildvarme fra industriprocesser kan gennemføres med kraftvarmeproduktion eller gennem levering af varmen til et fjernvarme- og fjernkølenet eller gennem brug af spildvarmen på stedet til at dække et økonomisk berettiget behov for opvarmning og køling. Definitionen af "effektiv opvarmning og køling" i artikel 2, stk. 42, gør primærenergibesparelser, dvs. reduktionen af den tilførsel af primærenergi, der er påkrævet for at forsyne en enhed af leveret energi, til det primære kriterium for effektivitet. Artikel 2, stk. 42: "effektiv opvarmning og køling": en mulighed for opvarmning og køling, som sammenlignet med et grundscenarie, der afspejler en business-as-usual-situation, målbart reducerer den 3

5. I henhold til artikel 14 skal medlemsstaterne opfylde følgende primære forpligtelser: De skal senest den 31. december 2015 foretage en omfattende vurdering af potentialet for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling baseret på en national cost-benefit-analyse ifølge metoden i del 1 i bilag IX, som de meddeler Kommissionen, og som skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag VIII. Vurderingen bør ajourføres hvert femte år, hvis Kommissionen anmoder om det mindst ét år inden den pågældende frist. De skal træffe passende foranstaltninger for at udvikle en effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur og/eller åbne for udvikling af højeffektiv kraftvarmeproduktion og anvendelse af opvarmning og køling fra spildvarme og vedvarende energikilder, hvis de ved den omfattende vurdering identificerer et potentiale, hvis fordele er større end omkostningerne, for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling. De skal vedtage politikker, der tilskynder til, at der på lokalt og regionalt plan tages behørigt hensyn til potentialet for at anvende systemer til effektiv opvarmning og køling, navnlig det potentiale, der er identificeret i den omfattende vurdering. De skal vedtage bevillings- eller tilladelseskriterier og tilhørende procedurer for operatørerne af elproduktionsanlæg, industrianlæg og fjernvarme- og fjernkøleanlæg og sikre, at de foretager en cost-benefit-analyse på anlægsniveau af anvendelsen af højeffektiv kraftvarmeproduktion og/eller udnyttelse af spildvarme og/eller opkobling til et fjernvarme- og fjernkølenet, når de planlægger at bygge eller renovere kapacitet med en indfyret effekt på mere end 20 MW, eller når de planlægger et nyt fjernvarme- og fjernkølenet. Proceduren og kriterierne skal også rumme betingelserne for fritagelse for pligten til at foretage en cost-benefit-analyse, hvis medlemsstaten beslutter at anvende fritagelserne i stk. 6 (se afsnit F, punkt 70-74). Den vedtagne procedure kan indeholde specificerede fritagelser baseret på den omfattende vurdering (og den nationale cost-benefit-analyse), hvis det er relevant (se afsnit F, punkt 76). I proceduren bør det under alle omstændigheder specificeres, hvordan ad hoc-fritagelser for gennemførelsen af resultatet af cost-benefit-analysen vil blive givet i henhold til stk. 8 i artikel 14, hvis en medlemsstat beslutter at give sådanne fritagelser. Således skal proceduren og kriterierne mindst indeholde følgende: i. Et krav om at udarbejde en cost-benefit-analyse, når et nyt anlæg med en samlet indfyret effekt på 20 MW planlægges eller undergår en gennemgribende renovering, eller når der planlægges et nyt fjernvarme- og fjernkølenet (idet fritagelsesbetingelserne i henhold til stk. 4 og 6 specificeres i relevant omfang) 7 tilførsel af primærenergi, der er påkrævet for på en omkostningseffektiv måde at forsyne en enhed af leveret energi inden for en relevant systemgrænse [ ]." Definitionen af energieffektivitet i artikel 2, stk. 2, lyder sådan: "energieffektivitet": forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenesteydelser, varer eller energi og tilførsel i form af energi". 4

ii. Metoden, herunder antagelser og tidshorisonter, og proceduren for cost-benefitanalysen, der skal udføres for anlæggene, på basis af metoden i bilag IX, del 2 iii. En definition af, hvordan resultaterne af den omfattende vurdering og den nationale cost-benefit-analyse bør tages i betragtning i bevillings- eller tilladelseskriterier. 6. Foranstaltningerne til gennemførelse i national ret skal iværksættes i følgende kronologiske orden: a. Senest den 31. december 2013 underretter medlemsstaterne Kommissionen om fritagelserne fra cost-benefit-analyse for anlæg som omtalt i artikel 14, stk. 6 b. Fra den 5. juni 2014 pålægges anlæg som omtalt i artikel 14, stk. 5, at foretage en cost-benefit-analyse, hver gang et nyt anlæg planlægges, eller et eksisterende anlæg renoveres c. Senest den 31. december 2015 underretter medlemsstaterne Kommissionen om den omfattende vurdering som omtalt i artikel 14, stk. 1 d. Hvert femte år underretter medlemsstaterne Kommissionen om ajourføringen af den omfattende vurdering på Kommissionens anmodning, som fremsættes mindst ét år inden den pågældende frist. 7. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om de retlige bestemmelser til gennemførelse af direktivet i national lovgivning ved hjælp af NIF-databasen. For at sikre en effektiv overførsel af information tilskyndes medlemsstaterne også til at bruge NIF-databasen til de underretninger, der er nævnt ovenfor. 8. Vejledningen præsenterer Kommissionens tjenestegrenes opfattelse af, hvordan de relevante bestemmelser i energieffektivitetsdirektivet skal fortolkes. Målet med vejledningen er at styrke retssikkerheden, men ikke at skabe nye regler. Under alle omstændigheder er det EU- Domstolen, der i sidste ende giver den bindende fortolkning af EU-retten. Denne vejledning er ikke juridisk bindende. 9. Denne vejledning er til medlemsstaterne og vedrører anvendelsen af artikel 14 i energieffektivitetsdirektivet. Den indeholder Kommissionens synspunkter, ændrer ikke direktivets retsvirkning og berører ikke den bindende fortolkning af artikel 14, som Domstolen anlægger. B. DEN OMFATTENDE VURDERING 10. I artikel 14, stk. 1, hedder det: "Senest den 31. december 2015 foretager medlemsstaterne en omfattende vurdering af potentialet for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling, som de meddeler Kommissionen, og som skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag VIII." 11. Den omfattende vurdering skal bygge på en cost-benefit-analyse, der dækker medlemsstatens område og tager hensyn til klimaforhold, økonomisk gennemførlighed og teknisk egnethed i overensstemmelse med del 1 i bilag IX 8. 8 Artikel 14, stk. 3: "Med henblik på den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, gennemfører medlemsstaterne en cost-benefit-analyse for deres land, der er baseret på klimatiske forhold, økonomisk gennemførlighed og teknisk egnethed, i overensstemmelse med bilag IX, del 1." 5

12. Dette afsnit omhandler formålet med den omfattende vurdering og den information, den skal indeholde. Der gives også vejledning i, hvordan den skal foretages. 13. Formålet med den omfattende vurdering er at frembringe klare resultater for at kunne levere energieffektivitet i opvarmning og køling. Disse resultater bør indgå i underretninger til Kommissionen. De kan opdeles i obligatoriske og valgfrie elementer. 14. Den obligatoriske information, der skal leveres, vedrører potentialet til højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling, der er identificeret på grundlag af den nationale cost-benefit-analyse og de foranstaltninger, som medlemsstaterne agter at træffe for at udnytte dette potentiale (artikel 14, stk. 2 og 4) 9. Yderligere kan medlemsstaterne som valgfrit element medtage information om potentiale til andre effektive opvarmnings- og kølingssystemer såsom forsyningsmuligheder inden for individuel effektiv opvarmning og køling, der er blevet identificeret som positive alternative scenarier i forbindelse med den nationale cost-benefit-analyse 10. 15. Medlemsstaterne kan frit beslutte den form, de udtrykker potentialet i. En logisk måde ville være som minimum at angive følgende: yderligere forventet efterspørgsel efter opvarmning og køling i hver sektor, potentialet til yderligere ny og renoveret produktionskapacitet i MW, yderligere produktion af varme og el i MWh. For fjernvarme og fjernkøling ville disse kapacitets- og produktionsdata blive præsenteret tilsvarende og suppleret med følgende indikatorer: den yderligere rørlængde, det nye dækkede område, antal nye opkoblede forbrugere og den mængde varme eller køling, der skal leveres i MWh fra kraftvarmeproduktion, vedvarende energikilder, spildvarme og andre forsyningskildekategorier 11. For at gøre det muligt at vurdere potentialets omfang skal førnævnte tal også logisk set udtrykkes relativt, dvs. at yderligere kapacitet, produktion og forbrug, rørlængde og dækket område angives som et fald eller en stigning i procent sammenlignet med basisåret. 16. Medlemsstaterne skal vedtage politikker, der tilskynder til, at der på lokalt og regionalt plan tages behørigt hensyn til potentialet for at anvende systemer til effektiv opvarmning og køling, idet der samtidig tages hensyn til potentialet for at udvikle lokale og regionale varmemarkeder (artikel 14, stk. 2) 12. De kan bruge den omfattende vurdering til at definere 9 10 11 12 Artikel 14, stk. 1: " omfattende vurdering af potentialet for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling, som de meddeler Kommissionen, og som skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag VIII." Artikel 14, stk. 4: "Identificerer vurderingen, der er omhandlet i stk. 1, og analysen, der er omhandlet i stk. 3, et potentiale for anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktion og/eller effektiv fjernvarme og fjernkøling, hvor fordelene er større end omkostningerne, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger for at udvikle en effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur og/eller åbne for udvikling af højeffektiv kraftvarmeproduktion og anvendelse af opvarmning og køling fra spildvarme og vedvarende energikilder [ ]." Den nationale cost-benefit-analyse skal "kunne lette identifikationen af de mest ressource- og omkostningseffektive løsninger med henblik på at opfylde varme- og kølebehovene og generelt bidrage til at fremme effektiviteten i opvarmning og køling, herunder effektiv individuel opvarmning og køling" (artikel 14, stk. 3, første og andet punktum, og litra d) i bilag IX, del 1). Kapaciteten skal udtrykkes i MW e for el og MW th for varme. Produktionen af varme og el og mængden af leveret varme og køling skal udtrykkes i MWh e for el og MWh th for opvarmning og køling. Medlemsstaterne kan endvidere angive varmeproduktion og forsyningsmængder i GJ. Artikel 14, stk. 2: "Medlemsstaterne vedtager politikker, der tilskynder til, at der på lokalt og regionalt plan tages behørigt hensyn til potentialet for at anvende systemer til effektiv opvarmning og køling, navnlig dem, der anvender højeffektiv kraftvarmeproduktion. Der tages hensyn til potentialet for at udvikle lokale og regionale varmemarkeder." 6

dette potentiale i tillæg til potentialet til højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling. 17. Den omfattende vurdering skal omfatte den information, der er anført i bilag VIII, litra a)-j). Den skal beskrive en medlemsstats varme- og kølebehov 13. Den skal indeholde en prognose for, hvordan dette behov vil udvikle sig de næste 10 år 14. Den skal indeholde et kort over betydelige varme- og kølebehovspunkter og varme- og køleforsyningspunkter 15 og eksisterende og planlagt fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur 16. Vurderingen skal identificere den varme- og køleefterspørgsel, der kunne dækkes af højeffektiv kraftvarmeproduktion, mikrokraftvarmeproduktion i boligbyggerier og fjernvarme og fjernkøling 17. Med varme- og køleefterspørgslen som udgangspunkt bør dernæst potentialet til yderligere højeffektiv kraftvarmeproduktion identificeres, dvs. det potentiale, der ligger i at bygge ny kapacitet eller renovere eksisterende elproduktions- og industrianlæg og i andre anlæg, der genererer spildvarme 18, samt potentialet til udvikling af effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur for at følge med udviklingen i den højeffektive kraftvarmeproduktion og anvendelsen af opvarmning og køling fra spildvarme og vedvarende energikilder 19. Baseret på det identificerede potentiale bør vurderingen give information om de foranstaltninger, strategier og politikker, som kan vedtages frem til 2020 og 2030 for at realisere potentialerne 20. Vedtagelsen af foranstaltninger er kun obligatorisk, hvis vurderingen identificerer et potentiale med fordele, der er større end omkostningerne. Vurderingen bør også indeholde skøn over værdien af de offentlige støtteforanstaltninger til opvarmning og køling fordelt på årlige øremærkede budgetter, hvis en sådan støtte planlægges indført, og et skøn over primærenergibesparelserne ved sådanne foranstaltninger 21. Endelig skal vurderingen indeholde en forklaring på og en sammenligning af, hvordan potentialerne og foranstaltningerne, der er identificeret i henhold til den omfattende vurdering, knytter sig til de potentialer og fremskridt, der er opnået i henhold til kraftvarmedirektivet. 18. Medlemsstaterne kan frit beslutte, hvordan de skal forberede den omfattende vurdering, og kan trække på vurderinger eller cost-benefit-analyser, som allerede er udarbejdet i henhold til andre europæiske eller nationale initiativer. En logisk tilgang ville være som følger: For det første skal medlemsstaterne fastlægge landets forventede varme- og kølebehov 22. Beskrivelsen af varmebehovet bør vedrøre reel, dvs. målt og verificeret, forbrugsinformation leveret i nationale og europæiske energistatistikker og nationale energibalancer. Dette bør angives som detaljeret information for hver sektor og geografisk område og under alle omstændigheder ikke mindre detaljeret end i relevante europæiske energistatistikker. Den bør indeholde information om forbruget i industri-, service-, landbrugs- og husholdningssektoren. Beskrivelsen af varmebehovet bør baseres 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Se bilag VIII, punkt 1, litra a). Se bilag VIII, punkt 1, litra b). Se bilag VIII, punkt 1, litra c), nr. i) og ii). Se bilag VIII, punkt 1, litra c), nr. ii). Se bilag VIII, punkt 1, litra d). Se bilag VIII, punkt 1, litra e). Se bilag VIII, punkt 1, litra f). Se bilag VIII, punkt 1, litra g). og artikel 14, stk. 4. Se bilag VIII, punkt 1, litra i) og j). En henvisning til varme og opvarmning bør normalt forstås som en henvisning til "opvarmning og køling". 7

på de senest tilgængelige data. Eftersom den officielle statistiske information, der skal bruges til underretning den 31. december 2015, sandsynligvis endnu kun dækker 2013, kan den bruges som standardbasisåret for fremskrivninger i forbindelse med den omfattende vurdering. For det andet skal de udarbejde en prognose for, hvordan dette behov vil udvikle sig de næste 10 år. Denne prognose bør omfatte tendenser i de større økonomiske sektorer. Den skal indeholde en analyse af den sandsynlige udvikling i varmebehovet i industrisektorer under hensyntagen til langsigtede strukturelle tendenser (såsom afindustrialisering og reindustrialisering eller effektivitetsforbedringer og virkningen af nye produktionsteknologier) samt kortsigtede cykliske forandringer. Udviklingen i varmebehovet i bygninger bør have særlig opmærksomhed, herunder en analyse af virkningen af energieffektivitetsforbedringer i bygninger såsom dem, der er påkrævet i henhold til bygningsdirektivet (2010/31/EU) 23 og energieffektivitetsdirektivet. For det tredje skal de udarbejde et kort over det nationale territorium med som minimum angivelse af de primære behovs- og forsyningspunkter over en bestemt forbrugs- eller produktionstærskel og eksisterende og planlagt fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur. Tærsklerne er angivet i bilag VIII, del 1, litra c), nr. i) og iii). Med hensyn til varmebehov skal kortet vise kommuner og byområder med en bebyggelsesprocent på mindst 0,3 24 og industrizoner med et samlet årligt varme- og køleforbrug på mere end 20 GWh. Med hensyn til produktion skal kortet vise elproduktionsanlæg med en samlet årlig elproduktion på over 20 GWh, affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeproduktionsanlæg af alle teknologiske typer. Både eksisterende og planlagte behovs- og forsyningspunkter skal vises på kortet. For det fjerde skal medlemsstaterne på baggrund af det identificerede varmebehov og varmebehovsprognosen finde de elementer i varmebehovet, som teknisk kan imødekommes med højeffektiv kraftvarmeproduktion, mikrokraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling, og de skal således fastslå det maksimale eller tekniske potentiale. For det femte skal medlemsstaterne identificere disse dele af det tekniske potentiale, som økonomisk kan dækkes af højeffektiv kraftvarmeproduktion, herunder mikrokraftvarmeproduktion i boligbyggerier, ved at renovere eksisterende og bygge nye produktions- og industrianlæg, ved at udnytte spildvarme og ved at renovere og bygge fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, der overholder direktivets definition af effektiv fjernvarme og fjernkøling 25. Dette er det potentiale, hvor fordelene er større end omkostningerne. Det er det eneste potentiale, der skal realiseres (se især artikel 14, stk. 3, og bilag IX). Dette potentiale kan kaldes det økonomiske potentiale. 23 24 25 Direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne, EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13. Et område med en bebyggelsesprocent på 0,3 svarer i øjeblikket til en lineær varmetæthed på 2,5 MWh/m, idet det aktuelle specifikke varmebehov ligger på ca. 130 kwh/m 2. Dette er en tærskel, der angiver områder, hvor fjernvarme ifølge faglitteraturen er direkte gennemførlig. I Frankrig var der ca. 176 byområder i 31 byer med en bebyggelsesprocent på over 0,3 i 2001. Samtidig havde 82 bydistrikter en højere bebyggelsesprocent end 0,3 i Paris. (Lineær varmetæthed er den kvote varme, der sælges årligt, og den samlede rendelængde i fjernvarmerørsystemet.) Jf. artikel 2, stk. 41. 8

Det økonomiske potentiale kan ikke fastslås uden en cost-benefit-analyse. Artikel 14, stk. 3, kræver derfor, at medlemsstaterne foretager en cost-benefit-analyse i forbindelse med den omfattende vurdering. Cost-benefit-analysen er omhandlet i afsnit C nedenfor. Kravet om at fastslå infrastrukturpotentialet stilles i litra f) i bilag VIII, punkt 1, hvor det hedder, at [det potentiale, der skal identificeres af medlemsstaterne i henhold til artikel 14, stk. 1, også omfatter] "potentialet for energieffektivitet i fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur". For det sjette skal medlemsstaterne på baggrund af det økonomiske potentiale definere de strategier, politikker og foranstaltninger, som kan vedtages frem til 2020 og 2030. Når medlemsstaterne gør dette, skal de huske på deres forpligtelse i henhold til artikel 14, stk. 4 - hvis de finder et omkostningsfordelagtigt potentiale i deres omfattende vurdering - til at træffe tilstrækkelige foranstaltninger til udvikling af effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur og/eller til tilpasning efter udviklingen af højeffektiv kraftvarmeproduktion og anvendelse af spildvarme og vedvarende energikilder til opvarmning og køling. Hvis der ikke findes et potentiale med et positivt cost-benefitresultat i forbindelse med den omfattende vurdering, har medlemsstaterne ikke pligt til at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 14, stk. 4. Når cost-benefit-overskuddet ikke er tilstrækkeligt til at dække administrationsomkostningerne ved at foretage cost-benefitanalysen af et anlæg i henhold til artikel 14, stk. 5, har medlemsstaterne ikke pligt til at træffe foranstaltninger for det pågældende anlæg. De kan dog stadig være nødt til at træffe andre typer foranstaltninger, som er tilstrækkelige til at sikre realiseringen af det identificerede potentiale. Medlemsstaterne skal også vedtage politikker, der tilskynder til, at der på lokalt og regionalt plan tages behørigt hensyn til potentialet for at anvende systemer til effektiv opvarmning og køling, især højeffektiv kraftvarmeproduktion, idet der tages hensyn til potentialet for at udvikle lokale og regionale varmemarkeder som krævet i artikel 14, stk. 2. 19. Desuden og i fortsættelse af andet afsnit i artikel 14, stk. 4, bør en medlemsstat konstatere og meddele Kommissionen, at den omfattende vurdering i visse eller alle landets regioner ikke har afdækket et potentiale, hvis fordele er større end omkostningerne, hvorefter anlæggene i de pågældende regioner kan fritages for kravene i artikel 14, stk. 5. 20. Ifølge sidste punktum i artikel 14, stk. 3, kan medlemsstaterne bruge cost-benefit-analyser, der er foretaget i henhold til direktiv 2001/42/EF. Dette er for at lette den administrative byrde. Hvis en miljøvirkningsvurdering udført i henhold til direktiv 2001/42/EF indeholder en analyse svarende til den, der kræves i bilag VIII og IX, kan den bruges i forbindelse med den omfattende vurdering. C. DEN NATIONALE COST-BENEFIT-ANALYSE 21. Den omfattende vurdering kan ikke foretages uden en cost-benefit-analyse. Dette er nødvendigt for at identificere det økonomiske potentiale, hvilket vil sige omkostningseffektive løsninger til dækning af varme- og kølebehov. 9

22. I henhold til artikel 14, stk. 3, og første afsnit af bilag IX, del 1, skal den nationale costbenefit-analyse, der udføres som led i den omfattende vurdering, kunne lette identifikationen af de mest ressource- og omkostningseffektive løsninger med henblik på at opfylde varme- og kølebehovene 26 og generelt bidrage til at fremme effektiviteten i opvarmning og køling 27. Den skal lette beslutningstagningen og danne beslutningsgrundlag for prioriteringen af begrænsede ressourcer 28. Den skal være et redskab til at fastslå de mest omkostningseffektive og fordelagtige muligheder for opvarmning og køling i et givet geografisk område med henblik på varmeplanlægning 29. 23. I artikel 14, stk. 4, og del 1 i bilag IX fastlægges cost-benefit-analysens formål og omfang. Her beskrives rækkevidden af muligheder for opvarmning og køling, som skal undersøges, og der fastlægges metodologiske principper for at sikre analysens kvalitet. 24. Den nationale cost-benefit-analyse er en økonomisk analyse, som skal dække alle relevante samfundsøkonomiske og miljømæssige faktorer 30. Den bør bygge på analysen af en omfattende opgørelse af virkninger 31. 25. Princippet om et "omfattende" omfang afspejles i kravene om, at de samlede langsigtede omkostninger og fordele ved en mulighed for opvarmning og køling vurderes 32. Derfor skal geografiske grænser og systemgrænser 33 og tidshorisonter 34 for projekter eller grupper af projekter fastlægges således, at alle relevante omkostninger og fordele er inkluderet i analysen. 26. Cost-benefit-analysen bør dække hele en medlemsstats område 35. Den kunne i praksis udføres som en række cost-benefit-analyser af projekter eller grupper af projekter i forbindelse med 26 Artikel 14, stk. 3: "Cost-benefit-analysen skal kunne lette identifikationen af de mest ressource- og omkostningseffektive løsninger med henblik på at opfylde varme- og kølebehovene." 27 Denne mere generelle opgave afspejles i formålet med cost-benefit-analysen, som skal understøtte den omfattende vurdering. Bilag IX, del 1, første afsnit: "Formålet med at forberede cost-benefit-analyser - i forbindelse med foranstaltninger til fremme af effektivitet under opvarmning og køling som omhandlet i artikel 14, stk. 3, - er at skabe et beslutningsgrundlag for kvalificeret prioritering af begrænsede ressourcer på samfundsniveau." 28 Bilag IX, del 1, første punktum. 29 Bilag IX, del 1, andet afsnit. 30 "Cost-benefit-analyser med henblik på artikel 14, stk. 3, skal omfatte en økonomisk analyse af de samfundsøkonomiske og miljømæssige faktorer." (Bilag IX, del 1, tredje afsnit.) 31 "De økonomiske analyser skal omfatte alle relevante økonomiske virkninger." (Bilag IX, del 1, litra g).) 32 "De samlede langsigtede omkostninger og fordele ved forsyningsmuligheder inden for opvarmning eller køling vurderes og sammenlignes." (Bilag IX, del 1, litra e).) 33 "Cost-benefit-analysen skal omfatte alle relevante forsyningsressourcer, som er tilgængelige inden for systemet og den geografiske grænse, med anvendelse af de tilgængelige data, herunder spildvarme fra elproduktion og industrianlæg og vedvarende energi, samt tendenserne i varme- og kølebehovet og dets karakteristika." (Bilag IX, del 1, litra b). Se også andet punktum i litra a), bilag IX, del 1: "Den geografiske grænse skal dække et egnet, veldefineret geografisk område, f.eks. en region eller et storbyområde, for at undgå, at der vælges suboptimerede løsninger fra projekt til projekt." 34 "Tidshorisonten vælges således, at alle scenariernes relevante omkostninger og fordele medregnes." "For eksempel kan en passende tidshorisont for et gasfyret kraftværk være 25 år, for et fjernvarmesystem 30 år, eller for varmeanlæg såsom kedler 20 år." (Bilag IX, del 1, litra e), nr. iii)). 35 Artikel 14, stk. 3: "Med henblik på den [omfattende] vurdering [ ] gennemfører medlemsstaterne en costbenefit-analyse for deres land, der er baseret på klimatiske forhold, økonomisk gennemførlighed og teknisk egnethed [ ]." 10

lokale/regionale vurderinger 36. Den bør omfatte klimatiske forhold, økonomisk gennemførlighed og teknisk egnethed 37. 27. Cost-benefit-analysen bør anvendes til at fastslå potentialet i højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling. Imidlertid bør analysen for at give brugbare resultater omfatte alternative scenarier og en sammenligning hermed, som dækker den fulde vifte af forsyningsmuligheder inden for effektiv opvarmning og køling. Dette følger af kravet om, at kun højeffektiv kraftvarmeproduktion, effektiv fjernvarme og fjernkøling og forsyningsmuligheder inden for individuel effektiv opvarmning og køling bør vurderes som alternativer til grundscenariet 38, og af det mere generelle krav om, at analysen skal kunne lette identifikationen af de mest ressource- og omkostningseffektive løsninger med henblik på at opfylde varme- og kølebehovene 39. 28. Bilag IX, del 1, pålægger medlemsstaterne at fastlægge og offentliggøre proceduren for costbenefit-analysen. Dette betyder, at de skal definere, af hvem, hvordan og på grundlag af hvilke antagelser cost-benefit-analysen skal foretages. Medlemsstaterne skal udpege de kompetente myndigheder, der har ansvar for gennemførelsen af cost-benefit-analyserne. De skal sikre, at analysen både rummer en økonomisk og en finansiel analyse. De kan delegere disse opgaver til lokale, regionale og nationale myndigheder og endvidere til operatører af de enkelte anlæg eller pålægge andre aktører at udføre opgaverne. De skal angive detaljerede metodologier og anslå priserne på væsentlige input- og outputfaktorer og kalkulationsrenten til brug ved fastlæggelsen af grundscenariet (dvs. referencen) og de alternative scenarier 40. 29. Disse krav defineres i sidste afsnit af bilag IX, del 1: "Medlemsstaterne skal udpege de kompetente myndigheder, der har ansvar for gennemførelsen af cost-benefit-analyserne i henhold til artikel 14. Medlemsstaterne kan kræve, at kompetente lokale, regionale og nationale myndigheder eller operatører af de enkelte anlæg foretager den økonomiske og finansielle analyse. De skal forelægge de detaljerede metoder og antagelser i overensstemmelse med dette bilag og fastlægge og offentliggøre de procedurer, der anvendes til den økonomiske analyse." 30. For så vidt angår metoden til udarbejdelse af cost-benefit-analysen, er procedurens trin beskrevet i del 1, bilag IX. 31. Det første trin er at identificere systemgrænsen og den geografiske grænse for et givet projekt eller en given gruppe af projekter for at definere analysens omfang. 32. Inden for en given geografisk grænse skal alle relevante forsyningskilder og karakteristika for og tendenser i varme- og kølebehovet inddrages, herunder den aktuelle situation og de fremtidige tendenser i den valgte tidsramme. Dette betyder, at der ikke blot skal ses på eksisterende varme- og kølebehov, men også andre energistrømme inden for den geografiske grænse, dvs. elproduktion og distributionsanlæg, gasnet og andre 36 37 38 39 40 "Cost-benefit-analysen kan enten omfatte en vurdering af et projekt eller en gruppe projekter eller en bredere lokal, regional eller national vurdering med det formål at fastlægge den mest omkostningseffektive og fordelagtige mulighed for opvarmning eller køling for et bestemt geografisk område med henblik på varmeplanlægning." (bilag IX, del 1, andet afsnit). Artikel 14, stk. 3, se ovenfor. Bilag IX, del 1, litra d). Artikel 14, stk. 3), andet punktum. Bilag IX, del 1, sidste afsnit. 11

primærenergiforsyningskilder, herunder vedvarende energi, industriel energiproduktion og spildvarme (overskudsvarme) fra industriprocesser. Kun når alle varme- og kølebehov og varme- og køleforsyningskilder er identificeret, og prognosen for udviklingen i dem er beregnet, kan der ske en vurdering af, hvordan disse energistrømme kan optimeres og effektiviseres, ved at der først ses på muligheden for at bruge (supplerende) højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling og dernæst, hvis disse ikke udløser fordele, der overstiger omkostningerne ifølge en samfundsøkonomisk analyse, på andre forsyningsmuligheder inden for effektiv opvarmning og køling, f.eks. effektiv individuel opvarmning og køling. Det skyldes, at det grundlæggende formål med cost-benefitanalysen er at identificere "den mest omkostningseffektive og fordelagtige mulighed for opvarmning eller køling for et bestemt geografisk område med henblik på varmeplanlægning" 41. Cost-benefit-analysen bør derfor forstås som en omfattende energisystemplanlægning, der dækker alle relevante tekniske og økonomiske muligheder. Dette udtrykkes i litra b), i bilag IX, del 1. 33. Det næste trin er at opbygge et grundscenarie. Grundscenariet bør beskrive den eksisterende situation og den sandsynlige udvikling i denne i den valgte tidsramme, hvis der ikke ændres på parametrene i den eksisterende situation, dvs. en business-as-usual- eller referencesituation. Et kritisk element i grundscenariet og en nøgle til en vellykket costbenefit-analyse er at beskrive varme- og kølebehovet inden for den geografiske grænse så præcist som muligt. Det kan være en udfordring at indsamle nøjagtige, pålidelige og omfattende varme- og køledata, men det er nødvendigt, hvis en medlemsstat skal sikre costbenefit-analyser af høj kvalitet og et sundt beslutningsgrundlag for den omfattende vurdering. Hvis de data, der er indsamlet til cost-benefit-analysen, også bruges til den information, der kræves i bilag VIII, litra a)-c), er der ikke behov for at give flere detaljer end dem, der gælder for kortet, idet forretningsmæssigt følsomme oplysninger beskyttes 42. 34. Det tredje trin er at identificere alternative scenarier. Medlemsstaterne skal i den forbindelse overveje de relevante muligheder for, hvordan opvarmning og køling kan effektiviseres 43. Direktivet giver vejledning i, hvad der bør anses for "relevante" muligheder, dvs. "relevante alternativer til grundscenariet". Medlemsstaterne skal først undersøge kraftvarmeproduktion og fjernvarme og fjernkøling. Kun når og i det omfang disse alternativer ikke er teknisk eller økonomisk gennemførlige i betragtning af de langsigtede omkostninger og fordele inden for en given geografisk grænse, bør medlemsstaterne gå videre med at undersøge andre muligheder for effektiv opvarmning og køling såsom effektiv individuel opvarmning og køling 44. I forbindelse med cost-benefit-analysen i den omfattende vurdering kan medlemsstaterne kun tage hensyn til alternative scenarier, der opfylder definitionerne af højeffektiv kraftvarmeproduktion, effektiv fjernvarme og fjernkøling og effektiv individuel opvarmning i særdeleshed og det generelle begreb effektiv opvarmning og køling i almindelighed 45. 41 42 43 44 45 Bilag IX, del 1, andet afsnit. Bilag VIII, litra c). Bilag IX, del 1, litra d), første punktum: "Alle relevante alternativer til grundscenariet skal overvejes." Dette følger af det obligatoriske indhold af den omfattende vurdering som fastlagt i artikel 14, stk. 1. Bilag IX, del 1, litra d), andet afsnit: "Kun højeffektiv kraftvarmeproduktion, effektiv fjernvarme og fjernkøling og forsyningsmuligheder inden for individuel effektiv opvarmning og køling bør tages i betragtning i cost-benefit-analysen som alternative scenarier sammenlignet med grundscenariet." Se også definitionerne i stk. 31, 41, 42 og 43 i artikel 2 i direktiv 2012/27/EU. 12

35. Definitionen af højeffektiv kraftvarmeproduktion er den samme som i henhold til kraftvarmedirektivet. Højeffektiv kraftvarmeproduktion skal sikre mindst 10 % primærenergibesparelser sammenlignet med separat varme- og elproduktion 46. Beregningsmetoderne, der kræves for at fastslå, hvilken kraftvarmeproduktion der kan anses for at være højeffektiv, herunder den tilhørende beregning af, hvornår el kan anses for at komme fra kraftvarmeproduktion, er beskrevet i bilag I og II til energieffektivitetsdirektivet, hvori hele bilag II og III til kraftvarmedirektivet er indarbejdet. Kommissionens beslutning 2008/952/EF om detaljerede retningslinjer for beregningsmetoderne til mængden af el fra kraftvarmeproduktion fastlagt i bilag III til kraftvarmedirektivet er også fortsat gældende og finder anvendelse i henhold til direktivet 47. Af hensyn til sammenligningen med separat varme- og elproduktion skal referenceværdierne, der er fastlagt i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/877/EF, benyttes 48. 36. Kun realistiske scenarier skal undersøges. Scenarierne kan udelukkes, hvis de ikke er gennemførlige af tekniske grunde, finansielle årsager eller tidsmæssige begrænsninger, eller fordi de er i strid med national lovgivning 49. Finansielle og tidsmæssige årsager bør være i overensstemmelse med de generelle principper for den nationale cost-benefit-analyse i del 1, bilag IX. Derfor bør scenarier, som sandsynligvis ville give et cost-benefit-overskud i henhold til den brede samfundsøkonomiske og miljømæssige analyse (økonomiske analyse) ikke udelukkes af finansielle årsager eller på grund af tidsfrister, selv om disse sandsynligvis ville give en negativ cost-benefit-balance i henhold til den finansielle analyse. 37. Når grundscenariet og de alternative scenarier er opbygget, skal medlemsstaterne fastsætte en passende tidshorisont for at sikre, at der ved afvejningen af fordele og omkostninger ikke overses en samfundsrelevant udgift. Dette følger af kravet om et omfattende omfang, hvilket vil sige, at de økonomiske analyser skal omfatte alle relevante økonomiske virkninger 50, og af kravet om, at de samlede langsigtede omkostninger og fordele ved forsyningsmuligheder for opvarmning og køling skal vurderes og analyseres, når det beregnes, om fordelene er større end omkostningerne 51. Dette kan kun opnås, hvis der vælges en tilstrækkelig lang tidshorisont, hvilket typisk vil være en infrastruktur- eller udstyrsdels levetid. Tidshorisonten vil være specifik for hvert projekt eller gruppe af projekter, men medlemsstaterne kan fastsætte typiske levetider eller standardlevetider for lignende projekter af forenklingshensyn. 38. Direktivet giver nogle eksempler såsom den sandsynlige passende tidshorisont for et gasfyret kraftværk, et fjernvarmesystem og et varmeanlæg 52. Medlemsstaterne kan fastsætte andre, længere eller kortere, levetider, hvis de er berettigede af tekniske og økonomiske grunde eller nødvendige for at dække alle samfundsrelevante omkostninger og fordele. 46 47 48 49 50 51 52 Bilag III, litra a), andet led, i direktiv 2004/8/EF og bilag II, litra a), andet led, i direktiv 2012/27/EU. Kommissionens beslutning 2008/952/EF om detaljerede retningslinjer for gennemførelsen og anvendelsen af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF, EUT L 338 af 17.12.2008, s. 55. Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/877/EU om fastsættelse af harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF, og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/74/EF, EUT L 343 af 23.12.2011, s. 91. Bilag IX, del 1, litra d): "Alle relevante alternativer til grundscenariet skal overvejes. Scenarier, der af tekniske eller finansielle årsager eller på grund af national lovgivning eller tidsfrister ikke er gennemførlige, kan udelukkes i en tidlig fase af cost-benefit-analysen, hvis det kan begrundes i nøje, klare og veldokumenterede overvejelser." Bilag IX, del 1, litra g). Bilag IX, del 1, litra e) og i). Bilag IX, del 1, litra e), nr. iii). 13

Eksemplerne i bilag IX, del 1, litra e), nr. iii), viser, at den passende tidshorisont ikke bør forveksles med tilbagebetalingstiden. Når der undersøges scenarier for effektiv opvarmning og køling, herunder effektiv individuel opvarmning og køling, bør de energiomkostninger, der er nødvendige for udvinding, omdannelse, transport og distribution, blive indarbejdet i cost-benefit-analysen, sådan som det kræves ifølge definitionerne i artikel 2, stk. 42 og 43 53. 39. Værdiansættelseskriterier skal være nettonutidsværdien (NNV) 54. Det betyder ikke, at medlemsstaterne ikke kan bruge andre værdiansættelsesmetoder. Imidlertid skal alle vurderede projekter og scenarier som minimum vurderes og sammenlignes i henhold til NNVkriteriet. 40. NNV-analysen kræver som input en liste over omkostninger og fordele udtrykt i monetære enheder. Disse omkostninger og fordele skal tilbagediskonteres til en passende kalkulationsrente. En NNV over nul angiver en cost-benefit-analyse med et positivt resultat eller et overskud i forhold til omkostningerne, mens projekter med en negativ NNV ville generere flere omkostninger end fordele. 41. Til den økonomiske analyse skal medlemsstaterne opstille en omfattende liste over input- og outputfaktorer og omkostninger og fordele, der skal tages hensyn til i beregningerne. En ikkeudtømmende liste gives i bilag IX, del 1, litra g). Medlemsstaterne skal bruge oplysninger om faktiske priser til beregningerne. De skal lave en fremskrivning af prisudviklingen i den valgte tidsramme og angive prisantagelser 55. Eftersom cost-benefit-analysen er en økonomisk analyse, bør alle relevante langsigtede virkninger af projektet, herunder eksterne forhold, inddrages i videst muligt omfang. Dette er udtrykt i bilag IX, del 1, litra f), nr. iv): "De priser, der anvendes i den økonomiske analyse, skal afspejle de reelle samfundsøkonomiske omkostninger og fordele og bør omfatte eksterne omkostninger, f.eks. miljø- og sundhedsmæssige virkninger i det omfang, det er muligt, dvs. når en markedspris foreligger, eller når den allerede indgår i europæisk eller national lovgivning." Der vil være omkostninger og fordele, som der enten ikke er et marked for, eller hvor markedet er ufuldstændigt, og prisen derfor ikke afspejler den reelle samfundsøkonomiske værdi 56. Hvor der ikke findes en markedspris, og europæisk eller national lovgivning ikke rummer 53 54 55 56 Definitionen af effektiv opvarmning og køling lyder i artikel 2, stk. 42: "effektiv opvarmning og køling: en mulighed for opvarmning og køling, som sammenlignet med et grundscenarie, der afspejler en business-asusual-situation, målbart reducerer den tilførsel af primærenergi, der er påkrævet for på en omkostningseffektiv måde at forsyne en enhed af leveret energi inden for en relevant systemgrænse som vurderet i den cost-benefit-analyse, som er omhandlet i dette direktiv, under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse med udvinding, omdannelse, transport og distribution." Definitionen af effektiv individuel opvarmning og køling lyder i artikel 2, stk. 43: "effektiv individuel opvarmning og køling: en forsyningsmulighed inden for individuel opvarmning og køling, som sammenlignet med effektiv fjernvarme og fjernkøling målbart reducerer den tilførsel af ikkevedvarende primærenergi, der er påkrævet for at forsyne en enhed af leveret energi inden for en relevant systemgrænse, eller som kræver den samme tilførsel af ikkevedvarende primærenergi, men til en lavere pris, under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse med udvinding, omdannelse, transport og distribution." Bilag IX, del 1, litra e), nr. ii). "Medlemsstaterne anslår med henblik på cost-benefit-analyserne priserne på væsentlige input- og outputfaktorer og kalkulationsrenten." (bilag IX, del 1, litra f) og i)). "De priser, der anvendes i den økonomiske analyse, skal afspejle de reelle samfundsøkonomiske omkostninger og fordele og bør omfatte eksterne omkostninger, f.eks. miljø- og sundhedsmæssige virkninger i det omfang, det er muligt, dvs. når en markedspris foreligger, eller når den allerede indgår i europæisk eller national lovgivning." (bilag IX, del 1, litra f), nr. iv)). 14

vejledning om den pågældende eksterne omkostning, bør medlemsstaterne i videst muligt omfang, men har ikke pligt til at, anføre en skønnet værdi af de samfundsøkonomiske omkostninger eller fordele. Disse skøn kan baseres på relevant og accepteret økonomisk teori under udtrykkelig henvisning til afvejningerne vedrørende de forskellige anvendelser af økonomiske midler og naturressourcer på samfundsplan. Som eksempel kan de samfundsmæssige fordele skønnes på grundlag af bredt anerkendte metoder til "afslørede eller udtrykte præferencer", mens omkostningerne kan defineres som offeromkostninger, dvs. den værdi, som de anvendte midler ville have haft ved den bedste alternative anvendelse. Når der findes en markedspris, men den ikke afspejler de reelle samfundsøkonomiske omkostninger, kan medlemsstaterne anvende korrektionsfaktorer såsom beskatning, for så vidt som disse har en virkning for markedsaktørernes beslutninger og ikke kun udgør interne overførsler. 42. Direktivet nævner specifikt netvirkninger som faktorer, der kan inddrages i cost-benefitanalysen 57. F.eks. kan et renoveret kraftværk omdannet til kraftvarmeproduktion med henblik på fjernvarme, som leverer både varme og el til nabolagets forbrugere og samtidig leverer balanceringsydelser til netoperatørerne, reducere driftsomkostninger til og investeringer i elnettene og elproduktionen takket være mindre overbelastning i elnettet, mindre behov for at udvide nettet og mindre behov for spidsbelastnings- og backupkapacitet osv. En alternativ greenfieldinvestering i et rent elproducerende anlæg kan indebære ekstra omkostninger til anlæggelse eller forstærkning af elnettene på grund af større nettab som følge af længere transportafstande og højere omkostninger ved separat produktion af samme mængde varme, som ellers ville være til rådighed som et biprodukt af elproduktionen. Der bør også tages hensyn til potentielt større nettab på grund af større netbelastninger - selv om disse er sæsonbetingede - som følge af visse individuelle opvarmningsløsninger (f.eks. stigning i elvarme eller varmepumper). Elnet- og andre netvirkninger skal derfor medtages i grundscenariet og alternative scenarier i overensstemmelse med kravene i artikel 15 om nettenes effektivitet. 43. Medlemsstaterne skal også definere kalkulationsrenten, der skal bruges ved beregningen 58. Når de vælger kalkulationsrenten til beregningen, skal de bruge europæiske og nationale retningslinjer og tage hensyn til data fra Den Europæiske Centralbank 59. 44. Analysen bør også omfatte en følsomhedsanalyse til at måle virkningen af eventuelle variationer i de mest betydningsfulde faktorer, f.eks. forskellige scenarier for udvikling af varme- og kølebehov, forskellige kalkulationsrenter, forskellige energipriser og ændringer i de vigtige input- og outputpriser 60. D. COST-BENEFIT-ANALYSE PÅ ANLÆGSNIVEAU 45. Et nøglekrav i henhold til artikel 14 er, at medlemsstaterne sikrer, at de selskaber, der driver elproduktion, industrianlæg og fjernvarme- og køleanlæg ifølge stk. 5, litra a)-d), udfører en 57 58 59 60 "Medlemsstaterne kan vurdere og i beslutningstagningen tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier." (Bilag IX, del 1, litra g), andet afsnit.) "Medlemsstaterne anslår med henblik på cost-benefit-analyserne priserne på væsentlige input- og outputfaktorer og kalkulationsrenten." (Bilag IX, del 1, litra f), nr. i). Bilag IX, del 1, litra f), nr. ii). Bilag IX, del 1, litra h). 15

cost-benefit-analyse, når de planlægger at bygge ny eller renovere eksisterende produktionskapacitet på over 20 MW indfyret effekt for at vurdere omkostningseffektiviteten ved at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion, genvinde spildvarme og koble sig på et fjernvarme- og fjernkølenet. Resultaterne af cost-benefit-analysen skal tages i betragtning i bevillings- eller tilladelseskriterier udstedt til disse anlæg i overensstemmelse med artikel 14, stk. 7. I del 2 i bilag IX fastlægges principperne for cost-benefit-analyser på anlægsniveau, så der kan tilvejebringes de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 5 og 7. 46. Cost-benefit-analysen med henblik på artikel 14, stk. 5, "skal omfatte en økonomisk analyse med en finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømstransaktioner" 61. I modsætning til den nationale cost-benefit-analyse beskrevet i del 1 i bilag IX, hvor vægten lægges på den økonomiske analyse med en veldefineret metodologi og på de samfundsøkonomiske og miljømæssige faktorer, lægges der i analysen på anlægsniveau som omtalt i del 2 i bilag IX mere vægt på den finansielle analyse. Denne analyse skal afspejle de faktiske pengestrømme fra investering i og drift af individuelle anlæg. Det skyldes, at resultatet af denne analyse bør afspejles i bevillings-/tilladelsesbeslutninger, som har virkning for anlæggenes økonomiske aktivitet. 47. Imidlertid skal analysen på anlægsniveau indarbejdes i den bredere økonomiske analyse. Den økonomiske analyse kan tilvejebringes enten gennem cost-benefit-analysen, der foretages i forbindelse med den omfattende vurdering, eller af selskaberne, der driver anlæggene. Ifølge bilag IX, del 2, skal medlemsstaterne fastsætte de vejledende principper for metoderne, antagelserne og tidshorisonten for den økonomiske analyse. 48. Bilag IX, del 2, angiver, at både "eksisterende [og] potentielle varmebehovspunkter, der kan forsynes derfra" bør medtages i den omfattende vurdering. Tydeligvis kan der stadig findes potentielle varmebelastningspunkter på det tidspunkt, hvor anlægget idriftsættes. Costbenefit-analysen og tilladelsen skal derfor måske bygge på, at anlægget er udstyret til at blive drevet som kraftvarmeproduktion/spildvarmegenvinding (frem for faktisk at blive drevet som sådan på tidspunktet for idriftsættelse) og i stand til at levere de potentielle varmebelastninger, når de først eksisterer. Det bliver tilfældet, når der på baggrund af den omfattende vurdering er klar udsigt, dvs. foranstaltninger, politikker eller strategier, til, at varmebelastningen vil blive realiseret, f.eks. at fjernvarme- eller fjernkølenettet eller det manglende udstyr vil blive realiseret, og forbindelsen med varmeforbrugerne bliver en del af et projekt eller grupper af projekter, hvis fordele er større end omkostningerne ifølge den nationale cost-benefit-analyse, der er foretaget i henhold til bilag IX, del 1. 49. Det anbefales, at medlemsstaterne vedtager detaljerede retningslinjer for cost-benefitanalyserne for at sikre konsekvent anvendelse af dette krav på tværs af anlæggene. I tilgift til de kriterier, der er nævnt i artikel 14, stk. 6, anbefales det, at vejledningen fastlægger de fælles antagelser om tilbagebetalingsperioder, det påkrævede afkast af investeringen, de fremskrevne brændsels- og elpriser, omkostninger ved gennemførelse af politikken og støtteniveauerne. Disse antagelser bør anvendes i den økonomiske analyse, medmindre ansøgeren kan tilvejebringe dokumentation for, at alternative antagelser er hensigtsmæssige i forbindelse med vedkommendes anlæg. I overensstemmelse med kravene i del 2 i bilag IX bør disse antagelser realistisk afspejle de faktiske investeringsvilkår for projekterne. 61 Bilag IX, del 2, ottende afsnit. 16