F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKIPPERSTRÆDE 2 DRAGØR KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 10.10.2013 Besigtiget af: Lisbeth Pepke Journalnummer: 2013-7.82.07/155-0001 Kommune: Dragør Kommune Adresse: Skipperstræde 2, 2791 Dragør Betegnelse: Skipperstræde 2 Fredningsår: 1964 Omfang: Forhuset mod von Ostensgade (1600- tallet, senere ombygget) BYGNINGSBESKRIVELSE Skipperstræde 2 ligger som en del af husrækken i den østlige ende af von Ostensgade i Dragørs gamle bykerne. Forhuset ligger med nordsiden i skel ud mod von Ostensgade og med vestgavlen ud mod Skipperstræde, mens der i grundens sydskel ligger et udhus med vestgavlen ud mod Skipperstræde, som ikke er fredet. Mellem forhus og udhus er et grønmalet stakit, der afskærmer en brostensbelagt gård, der ikke er omfattet af fredningen. Over en høj, sorttjæret sokkel står huset grundmuret med brændte fuger og gulkalkning. Murene afsluttes foroven med en retkantet, hvidkalket gesims, der på facaden mod von Ostensgade er udformet som et fladt bånd under den store murede gavlkvist på to fag vinduer. På gårdsiden er en forstuekvist med et torammet vindue. Det store heltag er hængt med røde vingetegl; det samme gælder de førnævnte kviste. Vestgavlen ud mod Skipperstræde er halvvalmet med et lille hvidkalket gesimsled under. I kippen en traditionel, gulkalket skorsten med sokkel og krave. Halvvalmen, gesimsen og et af vinduerne i vestgavlen Vinduerne er alle torammede med tre ruder i hver ramme; de fleste med afrundede træsålbænke. Vinduerne mod von Ostensgade har skoddestabler, men ingen skodder. En del af vinduerne i bygningen stammer sandsynligvis fra perioden omkring 1850 og kort derefter, dog undtaget de vinduer, som er isat efter nedlæggelsen af en butik med indgangsdør og stor rude i vestenden. Foran indgangen på gårdsiden ligger to smukke granittrin, som fører op til en tofyldingsdør med en oval rude i øverste fylding, indfattet af et klassicistisk gericht med lave fodklodser. Døren er nyere, men udført på traditionel vis. I næstsidste fag på gårdsiden er en nyere havedør med ti ruder. Alt træværk er malet mørkegrønt. Hovedindgangen fører ind til en forstue, hvorfra der er adgang til loftet ad en trætrappe, sandsynligvis fra midten af 1800-årene. Fra forstuegangen er til venstre indgang til køkkenet, der ligger i vestgavlen i det tidligere butikslokale, et badeværelse ret for og til
3 højre til en stor, gennemlyst stue på tre fag. En murvinge og et spor i gulvet fortæller, at der tidligere har været et værelse på et fag i østenden af huset. Der er tre fyldingsdøre; to af disse er fra midten af 1800-tallet, karakteristiske med fem liggende fyldinger, heraf to fyldinger med bossering. Gulvene er nyere fyrreplanker. Lofterne har synlige loftsbjælker, heraf flere med karnisprofil og gamle loftsbrædder. Loftetagen er indrettet til værelser med bræddevægge og bræddebeklædning under spærene og fyldinger ved skunken, hvilket bekræfter arkivalske oplysninger om, at indretning til beboelse har eksisteret heroppe i hvert fald fra midten af 1800-tallet. I et af værelserne er en svungen, tofløjet alkovedør med seks ruder i hver fløj. En tilsvarende dobbeltdør med seks ruder fører ind til værelset i gavlkvisten. Endelig er også en enkelt dør med svunget, firedelt glasparti i øverste fylding. Disse tre døre må være fra 1700- årenes sidste del, hvilket deres indstukne hængsler med vasetop også bekræfter. BYGNINGSHISTORIE Bygningen fik sit nuværende udseende i slutningen af 1800-tallet ved ombygninger af en 1700-tals bygning, som i 1796 var på otte grundmurede fag med stråtag. Bygningen var indrettet til beboelse med indgang i andet eller tredje fag fra vest med en flammeret halvdør. Vestgavlen var grundmuret helt op i spidsen, og havde to fag engelske vinduer; i de to vestre fag var yderligere tre engelske vinduer med skodder, medens de øvrige vinduer i bygningen var indlagt i bly, som dog var blevet erstattet af engelske vinduer i 1840. I taget var til hver side en kvist med luge. Der har fra gammel tid været indrettet et værelse i vestgavlen. I 1862 blev stråtaget udskiftet med tegl. I 1880 erne blev bygningen øget til sin nuværende længde ved tilkøb af nabogrunden. Gavlkvisten mod von Ostensgade synes påbygget efter 1889. Dog nævnes kvisten med lugen ind mod gården, ligesom det nævnes, at loftet også anvendes til foder. I bygningen var 12½ fag vinduer med store ruder samt indgang med en fyldingsdør. Bygningen var indrettet til beboelse samt to skomagerværksteder. Skomagerværksted med butik samt en grønthandel eksisterede fortsat ind i 1900-tallet. I det vestre fag af facaden mod von Ostensgade var et højt butiksvindue og om hjørnet, ved Skippestræde, var indgangen til butikken op ad tre trin. Det lille udhus i sydskellet er formodentlig identisk med det i 1840 nævnte brænde- og materialhus i fire bindingsværksfag med stråtag. Stråtaget blev ændret til tegl samtidig med hovedbygningens tag i 1862.
4 KILDER Historiske huse i Dragør, Nationalmuseet, 1978 Fredning og Bevaring. Bygningskulturarven set i lokalt og nationalt perspektiv, Poul Himmelstrup, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, 2010. Skipperhusene i Dragør, Gunvor Petersen, Festskrift til Harald Langberg, Nationalmuseet, 1979 Dragør Lokalarkiv. http://www.dragoer.dk/page2447.aspx MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Skipperstræde 2 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader, og nord-sydgående stræder, som bestemmer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne placeret i forlængelse af hinanden i de østvestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Ejendommene er endvidere kendetegnet ved sydvendte have- eller gårdarealer, der giver gadeforløbene en asymmetrisk karakter og en maksimal udnyttelse af bykernens grundareal. Denne disponering ses ligeledes i ejendommen Skipperstræde 2, der er disponeret med et udhus og gårdareal mod syd og hovedhus placeret med nordsiden i skel ud til von Ostensgade og vestgavlen i skel ud mod Skipperstræde. Hertil kommer bygningens materiale- og farveholdning i det ydre med gulkalkede mure, sorttjæret sokkel og røde vingetegl på taget, der ligeledes er gennemgående træk i Dragørs historiske bykerne. Hermed udgør Skipperstræde 2 en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til, at ejendommen er en integreret del af fortællingen om Dragørs kulturhistorie, og hvor det stadig er muligt at se i murværket, at der har været en anden indretning tidligere et skomagerværksted. Hertil kommer forhusets bygningskrop med den store gavlkvist og den mindre kvist mod gården, samt materialer, farvesætning og dimensionering, der er karakteristisk for byggeskikken i Dragør.
5 Den kulturhistoriske værdi for forhuset knytter sig i det indre til den genkendelige, ældre grundplan med forstue, flankeret af stuer i stuetagen samt værelser i gavlens tagetage og værelset under gavlkvisten, salen, som værelser og kamre i tagetagen blev kaldt, når gavl- og forstuekviste blev benyttet til lysindtag. Bag ved forstuen, hvor der i dag er badeværelse, har der formentligt været et nordvendt køkken, et forstue køkken, som det tidligere har været udbredt i de mindre huse i Dragør. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre, profilerede loftsbjælker og ældre loftsbrædder, og den ældre bræddeindklædning på loftetagen, samt de ældre vinduer, der vidner om bygningens alder og udvikling. ARKITEKTONISK VÆRDI Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den karakteristiske, sluttede bygningskrop med den store gavlkvist midt i over nordsiden af bygningen, afbalanceret af den mindre kvist, der er asymmetrisk anbragt mod gårdsiden. Gavlen mod Skipperstræde er med sin sorte sokkel, gulkalkede væg, de svungne murankre og foroven den lille, flade halvvalm og de symmetrisk anbragte vinduer, næsten et ikonisk billede på et Dragør-hus. Bygningens mørkegrønne vinduer og de gult kalkede mure med deres hvidkalkede gesimsled giver ejendommen et mættet, stofligt udtryk, som sammen med det røde tegltag resulterer i en harmonisk, helstøbt ejendom. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den murede bygningskrop med gesims, de næsten udbrudte tagflader, den store og den lille gavlkvist samt skorstenspiben. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer samt den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier for forhuset knytter sig i det indre til den delvis bevarede ældre grundplan med forstue, flankeret af stuer (rummet til venstre har dog været skomagerværksted) og værelser under gavlkvisten og i gavlen. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddevægge, profilerede loftsbjælker, loftsbrædder, den enkle, men traditionelle trappe, fyldingsdøre, gerichter samt hængsler og greb, ikke mindst loftsetagens tre 1700- tals fyldingsdøre med svungen overkant og ruder. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
6 ANBEFALINGER Ingen angivet.