På jagt efter pattedyrenes konge 6
De udgør 25 procent af alle jordens arter af pattedyr. De er udbredt på alle kontinenter, og selvom flere arter er truet, er de, på grund af deres evne til at tilpasse sig de lokale forhold, meget succesfulde som dyregruppe og kan betegnes som pattedyrenes konge. En sen aften i april tog Miljø- Danmark med Skov- og Naturstyrelsen på flagermusefangst i Midtjylland. En sær pibende lyd afbryder stilheden. Hans Baagøe klapper sig på lommerne og fisker sin telefon op. Lyden viser sig at være en flagermusekalden, Hans har installeret som ringetone på sin mobil. Naturligvis er det fra en spansk flagermus, så han ikke bliver i tvivl, om det nu er telefonen eller en levende flagermus, der giver lyd fra sig. Hans går lidt væk fra flokken for at tale og lige nu er gassen er gået lidt af ballonen: Folk hænger rundt omkring i havestolene, gaber lidt. Daniels hoved nikker uafladeligt ned mod brystkassen i en sej kamp mod tyngdekraften, Julie justerer lidt på sin pandelampe. Solen trækker nogle efterhånden meget lange skygger i skovbunden. Fuglene kvidrer, insekterne summer ellers er her fuldkommen stille. Vi venter. Duk! Den hule lyd kommer fra spanden henne ved den lave indgangsdør til Daugbjerg Kalkgruber. Foran døren står en sindrig konstruktion med tynde fiskesnører spændt op tæt ved siden af hinanden, monteret på en ramme, der med plastik luk ker tæt hele vejen rundt om døren. Under snørerne snævrer plastiken ind til en tragt, der leder ned i en mellemstor murerspand. Daniel, Julie og Morten ryger alle sammen op fra deres stole. Hans putter telefonen i lomme, og sammen går de hen mod den klikkende, hvæsende og krattende lyd fra spanden. Det er Hans, der stikker en behandsket hånd ned og fisker en lille, brun og særdeles ilter skabning op. Den bider sig fast i hans striktrøje, idet han vender den rundt. Det er en damflagermus. En han, råber han til Peter, der noterer oplysningerne i et skema. Hans klipper det yderste af neglen på dyrets ene tå, inden han slipper den fri, og den flakser op i aftenhimlen. Vi er på flagermusefangst i Midtjylland. Grobund for optimisme Det hele startede nogle timer tidligere. Dybdalskoven rundt om Daugbjerg Kalkgruber ligger nærmest vinterhvid her midt i foråret: De hvide anemoner dækker store dele af skovbunden og > 7
På jagt efter pattedyrenes konge blomstrer om kap med de lige så hvide tjørnetræer. Terrænet er kuperet, og ved iskiosken er gruppen af biologer, biologistuderende og en repræsentant fra Skov- og Naturstyrelsen forsamlet. Faktisk er det Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland, som har taget initiativ til denne aftens jagt på de små flyvende pattedyr. Den er et led i en optælling af flagermusene, som overvintrer i titusindvis i de midtjyske kalkgruber her i Daugbjerg og få kilometer borte i Mønsted. Begge steder er ideelle overvintringssteder for flagermus med de kilometerlange, underjordiske gange, konstante temperaturer, total mørke og ro. Derfor er de også udpeget som Natura 2000-områder af EU. Zoologerne Hans Baagøe og Hans Jørgen Degn gennemførte den første optælling ved hjælp af fældefangst af flagermusene i Mønsted Kalkgruber helt tilbage i 1977. Det gentog de i i både Mønsted og Daugbjerg i 2003, og med resultaterne fra dette års undersøgelse, som ventes at ligge klar i efteråret, kan man altså danne sig et billede af flagermusebestandens udvikling over årene. Denne aften er den næstsidste optællingsdag i den aktuelle undersøgelse, og allerede nu har Hans Baagøe og de øvrige biologer haft mere end 5.000 flagermus i hænderne i år. I 2003 fangede de 3.758 i hele perioden, så selvom resultaterne af årets optælling langt fra er klar, er der grobund for en vis optimisme. Hvor sidder flagermusens vækkeur? Jeg har studeret flagermusene i mere end 40 år, og stadigvæk er der så mange ting, jeg ikke ved om dem. Den er et fascinerende dyr, filosoferer Hans Baagøe, mens vi står og kigger på døren ind til kalkgruberne. Øverst er der et få centimeter højt hul i hele dørens bredde, som Hans peger på og uddyber: Det er da en interessant tanke, at der hvert år er ca. 14.000 flagermus, som finder vej hertil fra hele det midtjyske område for at flyve ind gennem lige præcis dén åbning. Hvordan finder de vej? Hvordan kommunikerer de til det nye afkom, at de skal flyve herhen for at overvintre? Hvordan ved de, at det er tid at vågne af deres dvale igen og flyve ud? Det er gode spørgsmål, og vi har nogle teorier og idéer, men ikke altid klare svar. Vi går inden for i kalkgruberne. Her i Daugbjerg er gangene lange, krogede, smalle og lavloftede, hvor de i Mønsted er høje, brede og mægtige. Få centimeter over vores hoveder hænger flagermusene nærmest i klaser. Enkelte er i gang med parringen, andre er stadig i dyb søvn, men mange bevæger sig lidt, plirrer med øjnene og udstøder små klikkende eller hvæsende lyde. Det er lige oppe over nu. De er stort set alle sammen i gang med at vågne op til foråret, forklarer Hans. Flagermusene går i dvale om vinteren på vores breddegrader, fordi der simpelthen ikke er tilstrækkelig med insekter til dem om vinteren. Derfor fylder de fedtdepoterne i løbet af sommeren flyver om efteråret ind i deres overvintringssted, som varierer fra art til art. Her sænker de kropstemperaturen og deres stofskifte og bliver hængende i bagbenene med hovedet nedad (og i øvrigt i alle mulige andre stillinger) til det i marts-april bliver tid til at møde resten af verden igen. Sydpå, hvor der er mad nok hele året rundt, går flagermusene ofte i en kortere dvale eller slet ikke. Dyb koncentration: Julie klipper forsigtigt det yderste af en af flagermusens ene negl af. 8
Fakta om flagermus Flagermus har trods navn og udseende ikke noget med almindelige mus at gøre. Den er en selvstændig og meget succesfuld dyregruppe med mange biologiske finurligheder: Ekkolokalisering Alle flagermus undtaget de flyvende hunde orienterer sig med ekkolokalisering. Når de flyver udstøder de konstant højfrekvente skrig, og ved hjælp af ekkoet danner de et lydbillede af omgivelserne. Flagermusen kan udsende helt op til 200 højfrekvente skrig i sekundet. Flagermusen kan navigere mellem tråde på 0,3 mm. i diameter og registrere insekter, der flytter sig så lidt som 0,1 mm. mellem to skrig. Stofskifte Flagermusene hænger nærmest i klaser inde i kalkgruberne. Det kribler og krabler i spanden En Brandts flagermus til. Det er en hun, råber Julie. Det er hendes tredje af den ellers meget sjældne flagermus i aften, og det medfører et lille stop i gruppens ellers hektiske aktiviteter ved murerspanden. Der er gået en times tid, siden den første flagermus fløj i fælden, og nu nærmest vælter det ud fra hullet over døren. Daniel kigger over skulderen på Julie, lyser med sin pandelampe på den lille hvæsende skabning, mens hun forsigtigt klipper lidt af neglespidsen på en klo. Wauw! Det er altså næsten de flotteste, mumler han og stryger forsigtigt hen over Brandts flagermusens mørkebrune pels med en behandsket finger, inden Julie slipper dyret fri mod den nu helt mørke himmel. En vandflagermus. Han. En dam. Hun. En damflagermus. Han. Råbene gjalder over mod Peter, der har fået tjansen denne aften med at få nedskrevet alle observationer. Lige nu lidt i ti topper det. Det kribler og krabler i murerspanden, og det er kun lige med det yderste, at de fire flagermusetællere overhovedet kan følge med. Ind imellem er der enkelte flagermus, der smutter halvt eller trekvart igennem de tynde fiskesnører, som er spændt ud for at fange dem og sende dem ned i spanden og så må de forsigtigt lempes ud, inden de kan blive registreret, Under jagtflugten slår hjertet hos nogle flagermus med op til 1.000 slag i minuttet under hvile kan det ligge på 200. I vinterdvalen helt ned til 25 slag i minuttet. Flagermusenes kropstemperatur er på 35-40 grader. Under dvalen lader flagermusene den falde til omgivelsernes temperatur. Alle kropsfunktioner går næsten i stå. I hver dvaleperiode vågner flagermusene nogle få gange. Det tærer dog meget på fedtreserverne, og derfor er rolige, uforstyrrede dvalesteder meget vigtige for flagermus. Rabies Flagermus kan være bærere af rabies ofte uden selv at blive mærkbart syge af sygdommen. En undersøgelse fra Danmark viser, at omkring 15 procent af de dødfundne flagermus bærer rabies stort set alle af arten sydflagermus. Selvom der i Danmark aldrig er konstateret overførsel af rabies fra flagermus til mennesker, skal tilskadekomne eller døde flagermus altid håndteres med handsker. Hurtigst, størst og mindst Humlebiflagermusen fra Thailand er verdens mindste: Den vejer ca. halvandet gram. Danmarks mindste er dværflagermusen på fem gram dog med et vingefang på 20 cm. De største i verden er Samoas flyvende hunde, som kan veje halvandet kilo og have et vingefang på næsten to meter. Den største danske er brunflagermusen på bare 30 gram og et vingefang på 40 cm. Brunflagermusen er også blandt de hurtigste i verden; den kan flyve helt op til 50 km/t....og i Mellemamerika lever vampyrflagermusen, som hvert år drikker mere end 25 liter blod dog ikke fra mennesker. 9
Biolog Hans Jørgen Degn registrerer omhyggeligt flagermusens tilholdssteder i Mønsted Kalkgruber. kønsbestemt og sendt ud i foråret. Pludselig standser Daniel midt i travlheden. Hans! råber han, og Hans slipper sin vandflagermus fri med en melding om køn og art, inden han går over til Daniel. Det viser sig, at Daniel har en lille parasit fra flagermusen siddende på sin handske. Den bliver studeret et par minutter i pandelampernes skær, inden Hans beordrer den pakket ned til nærmere studier hjemme på Zoologisk Museum i København. Hans! lyder det igen. Denne gang er det Julie, der knap tør tro sit eget held, og derfor vil have det bekræftet af selskabets nestor og ekspert. Men den er god nok. Hun har fået fat i sin fjerde Brandts flagermus. Det afstedkommer lidt godmodig misundelse og drilleri fra de øvrige. Tonen i flokken er uhøjtidelig og let. Men man fornemmer tydeligt en vis respekt for Hans Baagøes ord blandt de studerende. Og ikke uden grund: Hvis der findes en dansk pendant til batman, må det være Hans Baagøe, som har studeret det flyvende pattedyr på flere kontinenter i over 40 år. Som er skyld i, at man nu kender til 17 i stedet for 12 flagermusearter i Danmark. Som var med, da man fandt ud af, at enkelte flagermusearter også i Danmark kan være bærere af rabies. Som har fundet ud af, at nogle danske flagermus trækker sydpå tværs over Østersøen. Som med flagermusedetektoren kan kende forskel på alle danske flagermusearter på ultralydsskrig alene. Som bruger nat efter nat om sommeren på at lytte efter forskellige flagermus land og rige rundt for at kortlægge deres udbredelse. Som... En succesfuld aften Klokken nærmer sig ti. Det er bælgmørkt og efterhånden også ganske koldt. Der er stadig enkelte flagermus, der lander i spanden under nettet foran døren, men det har toppet nu. Erfaringer fra tidligere viser, at der kun flyver to-tre flagermus ud i timerne fra midnat og frem til daggry, så om et par timer pakker holdet fælder og havestole sammen for i aften. Peter har tid til at gøre status henne fra observationssedlerne og han kan melde om, at de her ved Daugbjerg alene har haft flere hundrede flagermus i hænderne i aften. Syv var endda den sjældne Brandts flagermus. Ved Mønsted har Hans Jørgen Degn og Skov- og Naturstyrelsens Steen Fjederholt ikke haft så travlt som ellers. De har sågar haft tid til at hygge sig med en kop kaffe og et stykke kage i løbet af aftenen. Knap 200 flagermus i alt heraf to Brandts flagermus. Alt i alt en succesfuld aften i kalkgruberne. Mønsted Kalkgruber er de største sammenhængende kalkgruber i verden med sine omkring 60 km minegange. De ældste er udhugget for mere end 700 år siden de nyeste er bare omkring 50 år gamle; først i 1956 stoppede kalkbrydningen og helt op til 1980 arbejdede man med at fremstille hydratkalk på stedet. Kalken fra Mønsted har historisk set været benyttet til kirke og borgbyggeri i det meste af Jylland. Stedet blev overtaget af Skovog Naturstyrelsen i 1997. Kalkgruberne ejes stadig af Skov- og Naturstyrelsen, men selve driften er overdraget til en selvejende institution. Hvert år besøger omkring 60.000 turister gruberne, som ligger mellem Viborg og Skive. Om vinteren giver Mønsted Kalkgruber ly for i tusindvis af flagermus, om sommeren er det turisternes og koncertgængernes tur: De underjordiske gange, som sine steder er flere etager høje, giver nemlig en helt særlig akustik, og det benyttes med mellemrum til at afholde underjordiske koncerter. Naturen over jorden ved Mønsted Kalkgruber er også helt speciel: Det høje indhold af kalk i jorden giver næring til mange forskellige plante- og træarter; mere end 100 forskellige arter bl.a. flere sjældne mos-, bregne- og orkidéarter. Læs meget mere om Mønsted Kalkgruber og naturen omkring i Skov- og Naturstyrelsens vandretursfolder. Den kan hentes på www.sns.dk 10