DAKOFA, NETVÆRKET FOR BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Arbejdsgruppe, kortlægning af strømme af B&A affald Erik Krogh Lauritzen 26.05.2014 Bygge- og anlægsaffaldet i tal Ressourceoptimering ved genanvendelse af bygge- og anlægsaffald 1. Indledning Til støtte for indlæg på DAKOFA konference d. 27. maj 2014 Bygge- og anlægsaffald Hvor lang er vi nået? og indlægget Bygge- og anlægsaffaldet i tal skal jeg herved give en kort baggrund for tal, som knytter sig til af de problemstillinger, som jeg finder væsentlige for en bedre genanvendelse af bygge- og anlægsaffald (B&AA). Ved bedre genanvendelse forstås såvel øget kvalitet som øget kvantitet. Vi har i mange forskellige sammenhænge, dog mest i DAKOFA regi, gentagne gange underholdt hinanden og nogenlunde de samme aktører og andre tilhørere om, at affaldet skal betragtes som ressourcer og der er penge i skidtet. For B&AA har vi i mange år talt om nødvendigheden af, at der indføres nye skrappe krav til selektiv nedrivning og sortering af B&AA. Forureningsproblemerne, specielt forurening af beton og tegl af PCB, bly m.m. har som bekendt skabt mistillid til genanvendelse af tegl og beton. Som det fremgår af Ressourceplan for affaldshåndtering 2013 2018, er der rettet fokus på løsning af både sorteringsproblemerne og forureningsproblemerne. Der mangler kun implementering af nogle klare regler for sortering og certificering af genanvendelige materialer. Dermed kan vi fra affaldssektorens side tilbyde byggesektoren rene genanvendelige produkter. Spørgsmålet er så om byggesektorens interesse for produkterne med hensyn til kvalitet og kvantiet og ikke mindst penge. Nogle af de vigtigste problemstillinger er Der henvises til: at der er savnes en overordnet politik (strategi) for at udnytte potentialet i B&AA som sekundære råstoffer, og at markedet for nyttiggørelse af B&AA som erstatning af naturlige råstoffer ikke fungerer hensigtsmæssigt. Netværkets svar af 24. januar 2014 på Miljøstyrelsens høringsudkast til Ressourceplan 2013-2018 Netværkets arbejdsgruppe kortlægnings notat Kortlægning om strømme af B&A affald 28. april 2014 Præsentation på DAKOFA møde d. 19. marts 2014 om Mængder og strømme i bygge- og anlægsaffald Artikel Ønsker for den næste ressourcestrategi, Dansk Byggeri nr. 2/2014-maj. 2. Råstofpotentialet i B&AA I slutningen af 1980erne regnede man med, at der årlige blev produceret ca. 1,5 mill. t B&AA. Prognose for bygge og anlægsaffald, 1990 (PROBA 1 ), som blev afsluttet i marts 1990, estimerede en stigning af potentielle mængder af B&AA fra nedrivning, renovering og nybyggeri, ekskl. jord og asfalt, fra ca. 4,5 mill. t i 1990 til 5,3 mill. t i 2015. 1 Miljøprojekt nr. 150 1990 Prognose for bygge- og anlægsaffald hovedrapport. PROBA-undersøgelse med kirtlægning og prognose 1990 2015. DEMEX, Axel Nielsen A/S Rådgivende Ingeniører, B. Højlund Rasmussen A/S, COWI og Miljøsamarbejdet i Århus 1
Affaldsstatistik, jf. ISAG, 2009 2, viser en stigning af affaldsproduktion fra 2,4 mill. t i 1994 til 6 mill. t i 2008 og et fald til 4,9 mil. t i 2009. Det fremgår desuden, at genanvendelses-pro centen for B&AA i 2009 er 96%. I Ressourceplan for affaldshåndtering 2013 2018 3 angives under affaldsproduktion 2011 ekskl. jord, bygge- og anlægsaffald, jf. ADS, 2.663.448 t total og 87% genanvendelse. Af Ressourceplan 2013-2018 under den overordnede status fremgår oversigt over affaldsproduktion i 2011 som vist i tabel 1. Under afsnit 7 om øget genanvendelse af B&AA gives en opgørelse, som vist i tabel 2, der adskiller sig fra opgørelsen i tabel 1 med hensyn til indsamling af data. Ifølge Ressourceplanen forventes andelen af deponeringen af B&AA at stige på bekostning af andelen til materialenyttiggørelse, hvilket tilskrives den forventede frasortering af forurenet B&AA. Tabel 1. Affaldsproduktion i Danmark, 2011 Tabel 2. Behandling af fraktionen B&AA (på tværs af sektorer), Affaldsdatasystemet 2011. Som nævnt i DAKOFA s Kortlægningsnotat er der rejst spørgsmål om de registrerede mængder af B&AA i forhold til de realiserede mængder, hvilket også har betydning for den reelle genanvendelsesprocent. 2 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4 2011, Affaldsstatistik 2009 og fremskrivning af affaldsmængder 2011-20150 3 Danmark uden affald Ressourceplan for affaldshåndtering 2013 2018, Høringsudkast, November 2013 2
Med henvisning til PROBA, ISAG, MST ADS og Danmarks Statistik kan der opstilles en oversigt over produktion af B&AA og indvundne råstoffer i Danmark fra land og hav i perioden fra 1994 til 2013, som vist i figur 1. Henset til de 20 års stærkt svingende udvikling af bygge- og anlægssektoren kan vi ikke pege på et typisk/repræsentativt år for perioden. Der er tale om periodiseringer og forskydninger af de nævnte processer. Ved at se på et samlet byudviklingsprojekt vil der først ske nedrivning og dernæst det er måske i det følgende år nybyggeri og forbrug af råstoffer. 12 10 8 6 4 2 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2009 2011 2013 B&AA, ISAG, B&AA, PROBA, Råstof indvinding, 10 mill. m 3 Fuldført byggeri mill. m 2 Figur 1. Grafisk fremstilling af produktion af B&A affald, råstofindvinding, og fuldført byggeri i Danmark i tiden 1994 2013. Mængden af B&A affald 2011 er opgjort i Affaldsstatistik 2011 og kan ikke sammenlignes umiddelbart med ISAG opgørelsen for 2009. Ser vi på niveauet for de respektive typer af mængder i figur 1, kan vi over den seneste 10årsperiode konstatere en årlig gennemsnitlige mængder af størrelsesorden: Fuldført byggeri: ca. 9 mill. m2 Forbrug af råstoffer: ca. 30 mill. m3 Produktion af B&AA: ca. 5 mill. t Genanvendelsespotentialet udgøres af tegl og beton. Som det fremgår af figur 1 og 2 er den hidtidige genanvendelsesprocent opgjort til 87 91%. Af tabel 3 fremgår at beton og tegl udgør henholdsvis 93% for boligbyggeri og 80% for erhvervsbyggeri. Ved antagelse af 90% genanvendelse fås et årligt gennemsnitligt genanvendelsespotentiale på ca. 4.5 mill. t. svarende til ca. 8,3% af den samlede råstofindvindingen på ca. 30 mill. m3 råstoffer med den gennemsnitlig densitet på ca. 1.8 t/m3, i alt 54 mill. t. 3. Råstofloven og genanvendelse af B&AA Ifølge Råstofloven, 1. 5) er lovens formål, at sikre at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. Dette burde være et stærkt incitament til øget genanvendelse. Dertil komme kommer råstof afgiften på 5 kr. pr. m3 indvundne råstoffer. Men, er det noget der rykker mod øget genanvendelse? Af Region Hovedstadens Råstofplan 2012 fremgår: Råstofloven rummer mulighed for, at regulere mængden og kvaliteten af de råstoffer, som må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejde samt anvendelsen af erstatningsprodukter. Denne paragraf i loven er dog endnu ikke udnyttet. 3
Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde en ressource-effektiviseringsstrategi om genanvendelse, og anvendelse af materialer i forhold til deres kvalitet ventes at blive et centralt emne i denne strategi. Region Hovedstaden ønsker, at gøre en indsats for at skabe en bæredygtig udvikling omkring genbrug af affald og overskudsjord, og regionen forventer, at Miljøstyrelsens effektiviseringsstrategi vil være med til at støtte denne indsats. I perioden 2007-2010 er den gennemsnitlige total indvinding af råstoffer opgjort til ca. 1,7 mill. m3. forbruget af råstoffer er opgjort til ca. 5,3 mill. m3. Regionen regner med, at der et årligt underskud af råstoffer omkring 3 mill. m3. Til sammenligning skal nævnes, at den årlige produktion af B&AA ligger på størrelsesorden 1 mill., hvilket indikerer et substitutionspotentiale på 90% af 1 mill. = 900.000 t svarende til ca. 30% af regionens egenproduktion af råstoffer. Af Råstofplan 2013 2023 for Region Sjælland fremgår: Også reglerne for selve anvendelsen af råstoffer og genanvendelse af byggematerialer hører under Miljøministeriet. Op mod 95 % af byggeaffaldet i Danmark genanvendes i dag, og erstatter omkring 7 % af råstofforbruget. Også en stor del af asfaltmaterialerne genanvendes. Der kan ligeledes økonomiseres med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og til bedre udnyttelse af dårlige råstofkvaliteter. Anvendelsen bestemmes principielt også af de markedsmæssige rammer, f. eks. vil et begrænset udbud af råstoffer i en egn kunne fremme brug af alternative materialer, f.eks. ved anvendelse af en større andel af sand i byggeri og anlæg. De tre andre regioner forholder sig ikke til Råstoflovens 1,5) og angiver ingen specifikke strategier for nyttiggørelse af B&AA. Genanvendelse af nedknust tegl og beton er almindelig udbredt i Danmark. Sammenlignet med stabilgrus af naturlige materialer har det vist sig, at nedknust beton ofte har bedre egenskaber med hensyn til sammenhæng og bæreevne. Denne vare er derfor efterspurgt. Vejdirektoratet bruger i snit skønsmæssigt pr. år, ca. 60.000 m3 knust beton, som kommer fra egen projekt materiale over hele landet. Dertil kommer brug af knust beton fra ekstern leverance af størrelsesorden ca. 20.000 m3 per år i snit, i alt ca. 80.000 m3 svarende til ca. 140.000 t pr. år. 4. Værdi af genanvendelsespotentialet Værdien af de mængder råstoffer, som kunne tænkes at blive erstattet med genanvendelige B&AA materialer, ligger på 143 kr./t for bundsikringsgrus og 151 kr./t stabilgrus, jf. RGS90 prisliste. Værdien af genbrugsmaterialer, jf. RGS 90 prisliste, ligger betydeligt lavere, nemlig 10 kr./t for genbrugsballast (tegl/beton), 35 kr./t genbrugsstabil 0-32 (asfalt/beton) og 65 kr./t for knust beton. Dvs., at der for den bedste kvalitet af genbrugsmaterialer er tale om priser, der ligger langt lavere end prisen for de naturlige materialer. Fx er prisen for genbrugsstabil 23% af prisen for stabilgrus, bakkematerialer. Hermed er der identificeret en klar økonomisk gevinst ved udnyttelse af genbrugsmaterialer. Der er ikke medregnet transport af materialerne og den økonomiske fordel ved genanvendelse på stedet. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at der under nybyggeri, renovering og nedrivningsarbejder i 1990 erne er produceret B&AA med enhedsmængder (affald i kg pr. etagekvadratmeter), der blev generet genne flere miljøprojekter i perioden 1986 1990, jf. Genanvendelsesindsatsen i bygge- og anlægssektoren 1986 1995 4 og PROBA. 4 Erik K. Lauritzen: Genanvendelsesindsatsen i bygge- og anlægssektoren 1986 1995, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10 1996. 4
Nybyggeri Renovering Nedrivning Affaldstype Bolig/ erhverv Bolig / erhverv Bolig Erhverv Kg/m 2 % Kg/m 2 % Kg/m 2 % Kg/m 2 % Beton og tegl 18 78 31 62 1510 93 1400 80 Træ, brændbart 3,5 15 13 26 110 7 90 5 Papir og pap 0,5 2 - - 5 >1 - - Plast 1 5 - - - - - - Metal - - 5 10 - - 90 5 Andet ej brændbart - - 1 2 - - 180 10 I alt 23 100 50 100 1625 100 1760 100 Tabel 3. Enhedsmængder, jf. PROBA. Dansk Byggeri har vurderet produktionsværdien af markedet for nedrivning i 2012 5 til at ligge fra 2.874 mill. kr. til 5.747 mill. kr. omfattende miljøsanering og nedrivning. Fordelingen mellem miljøsanering og øvrig nedrivning ligger på 35% og 65%. Det antages at produktionsværdien også indeholder omkostninger til håndtering af affald. Sammenlignet med de estimerede mængder af bygge- og anlægsaffald på 2,2 mill. t til ca. 5 mill. t fås en gennemsnitlig groft skønnet markedspris for nedrivning på ca. 1000 kr pr. t. Går vi lidt videre og ser på B&AA mængderne i forhold affaldstyper og etagearealer, som vist i tabel 3, kan man udrede et andet groft skøn, nemlig at prisen for nedrivning af en etagekvadratmeter ligger på en gennemsnitlig størrelsesorden på 1625 kr./m2 for nedrivning af boliger og 1760 kr./m2 for nedrivning af erhvervsbygninger, inkl. miljøsanering. Dette passer meget godt til et praktisk planlægningsskøn på entreprenøromkostninger for nedrivning af bygninger på 1000 kr. pr./m2 ekskl. miljøsanering og 2000 kr./t. inkl. miljøsanering. 5. Koncept / Model for genanvendelse Udnyttelsen af ressourcepotentialet afhænger af mange faktorer hvoraf de vigtigste er følgende: Pris på genanvendelige materialer sammenlignet med priser for naturlige råstoffer og priser for alternative løsninger, fx aflevering af materialerne til modtageanlæg. Transport af naturlige materialer fra grusgrav til byggeplads og transport af B&A affald fra byggeplads til genanvendelse eller deponering, herunder pris, CO 2 og energiforbrug. Praktiske muligheder for nyttiggørelse og de hermed forbundne operationer, herunder sortering, knusning på stedet, midlertidig deponering m.v. samt matching af produktion af genanvendelige materialer med behov for materialerne til substitution af naturlige råstoffer, etc. Praktiske muligheder for nyttiggørelse og de hermed forbundne operationer, herunder sortering, knusning på stedet, midlertidig deponering m.v. samt matching af produktion af genanvendelige materialer med behov for materialerne til substitution af naturlige råstoffer, etc. På dette grundlag opstilles en generisk model koncept for optimal ressourcelogistik (ressourceudnyttelse), som er baseret på integration af strømme af B&AA (output) med leverancer af råstoffer til nyt byggeri (input), som vist i figur 2. Figuren viser et udviklingsområde, fx Nordhavn, et byområde under renovering, gl. industriområde under udvikling (fx Soyakagefabrikken) eller lignende, hvor der udføres nedrivning og renovering af eksisterende udtjent byggeri og nybyggeri. I stedet for at fjerne nedrivningsprodukterne, som angivet ved Disponible ressourcer og tilføre ny ressourcer, markeret ved Behov for ressourcer, til nybyggeri bør nedrivningsprodukterne genanvendes på stedet. Herved kan behovet for naturlige ressourcer reduceres, hvilket giver både en økonomisk og miljømæssig gevinst. 5 Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, 23. oktober 2012 5
Vi taler om Traditionel ressourcelogistik med forsyning af naturlige råstoffer og ekstern bortskaffelse og genanvendelse B&A affald. Optimeret ressourcelogistik med størst mulig lokal genanvendelse af B&A affald og substitution af naturlige råstoffer. Forskellen mellem traditionel nedrivning og ressourcelogistik i dag og nedrivning med henblik på optimeret ressourcenyttiggørelse af B&AA med angivelse af præferencer er vist i figur 3 og 4. Konceptet er simpel og indlysende, men det ses ikke praktiseret i større udstrækning af mange forskellige årsager. Genanvendelse af tegl og beton sker sædvanligvis ved at materialerne fjernes fra nedrivningspladsen og afleveres til modtageanlæg eller genanvendelse sker et helt andet sted end i området nær nedrivningspladsen. Dvs. at nedrivningsentreprenørerne sædvanligvis må betale for at komme af med de genanvendelige tegl- og betonmængder, og har ingen økonomisk gevinst af genanvendelsen. I dag udbydes bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsprojekter ud fra den forudsætning af at bortskaffelsen af B&A affaldet betragtes som en projektomkostning. Bortset fra store nedrivningsprojekter med stort betonvolumen har det ikke været almindeligt at udbyde nedrivningsprojekter med henblik på udnyttelse af ressourcepotentialet fra de store fraktioner af beton og tegl. Figur 2. Model for optimeret ressourcelogistik (ressourceudnyttelse af B&AA). Forklaringen på den manglende praktisering af genanvendelse på stedet er primært, at det ofte er problematisk at matche rådigheden over nedknuste materialer med behovet for råstoffer med hensyn til tid og sted. Genanvendelse på stedet kræve et formål, planlægning og tid til forberedelse. Forklaringen hænger sammen med traditioner og kulturer og en ofte meget begrænset helhedsopfattelse. Arkitekter og ingeniører tænker i nye konstruktioner og nye materialer i langt højere grad en at tænke på besparelser og nyttiggørelse af ressourcer fra nedrivning af gamle udtjente konstruktioner. 6
Figur 3. Økonomisk sammenligning mellem pris for traditionel nedrivning og levering af naturlige materialer til nybyggeri (skema til venstre) og pris for sekundære råstoffer leveret på stedet (skema til højre). Lighedstegn markerer økonomisk balance mellem de to optioner dvs. frit valg. Ulighedstegn angiver omkostningsforskelle og præferencer. Figur 4. Miljømæssig sammenligning mellem miljøbelastningerne for traditionel ressourcelogistik, inklusiv belastning ved forbrug af naturlige råstoffer og bortskaffelse af B&A affald (skema til venstre), og miljøbelastningerne for optimeret ressourcelogistik ved genanvendelse af B&A affald som substitution for naturlige råstoffer på stedet (skema til højre). Der er dog særlige tilfælde hvor gamle konstruktioner genbruges enten på grund af en særlig bygningsmæssig kvalitet eller særlige fordele som udnyttelse af eksisterende højder i gl. siloer, fx KB-Bryghus siloen, Cap Gemini på den gamle Soyakagefabrik og siloerne i Nordhavn. I andre tilfælde har bygherren lagt vægt på miljø og Corporate Social Responsebilty (CSR) og ønsker specifikke hensyn til muligheder for genanvendelse, fx har Carlsberg ved nedrivning af bygninger stillet krav om udtagning og rensning af hele mursten til genbrug i det efterfølgende byggeri. I enkelte tilfælde, hvor der har været tale om større mængder affald af ren beton og tegl er der sket genanvendelse af materialerne. Det gælder fx nedrivning af UNICEFs pakhus på Marmormolen, hvor Per Aarsleff A/S og G. Tscherning A/S udnyttede materialerne til nye veje og P-pladser til FN-byen under opførelse. I 1980erne blev der renoveret landingsbaner og pladser i Kastrup Lufthavn med genanvendt beton. 7
6. Eksempel Nedrivning af to højhuse i Rødovre 2011-2012 Ved nedrivning af de to højhuse i Rødovre 2011 2012 blev der frembragt ca. 30.000 t, heraf 25.300 t beton til genanvendelse, som vist i tabel 4. Ca. 13.800 t knust beton blev genanvendt til opfyld af byggegruber efter nedrivning og de resterende 11.500 blev kørt til ekstern genanvendelse. På grundlag af modtagen oplysninger fra NIRAS og aktuelle listepriser, er der udført en efterkalkulation af den gennemførte optimale ressourcelogistik og en alternativ traditionel ressourcelogistik som vist i tabel 5 baseret på følgende scenarier: Traditionel ressourcelogistik- efterkalkuleret: Miljøsanering og nedrivning af bygninger Bortskaffelse af forurenet byggeaffald til forbrænding, deponi og specialbehandling Bortskaffelse af 25.300 t betonbrokker til ekstern genanvendelse Levering af primære, naturlige råstoffer Optimeret ressourcelogistik - realiseret: Miljøsanering og nedrivning af bygning Bortskaffelse af forurenet byggeaffald til forbrænding, deponi og specialbehandling Nedknusning og genanvendelse på stedet af 13.800 t betonbrokker til fyld i de to byggegruber Bortskaffelse af resterende 11.500 t betonbrokker til ekstern genanvendelse Ved genanvendelse på stedet af lidt over halvdelen af brokkerne fra nedrivning af de to højhuse er der opnået en regningsmæssig besparelse på ca. 3,5 mill. kr. svarende til ca. 60% af de opgjort omkostninger ved traditionel ressourcelogistik. Tabel 4. Oversigt over mængderne af B&AA fra nedrivning af de to højhuse i Rødovre 2012-2013, jf. NIRAS 6. 6 Solvejg Qvist, NIRAS 20. maj 2014 8
Traditionel ressourcelogistik Optimeret ressourcelogistik 13.800 t stabilgrus á 72 kr./t: kr. 993.600 Råstofafgift og produktions vederlag 13.800 t á 3 kr. /t: kr. 41.400 Transport af stabilgrus fra leverandør: 13.800 t á 30 km, 3 kr./t/km: kr. 1.242.000 Aflevering af beton 25.300 t á 90 kr./t: kr. 2.277.000 Transport af beton til modtageanlæg: 25.300 t á 15 km, 3 kr./t/km: kr. 1.138.500. Knusning og sortering, inkl. miljøforanstaltninger 13.800 t á 50 kr./t: kr. 690.000 Aflevering af beton 11.500 t á 90 kr./t: kr. 1.035.000 Transport af beton til modtageanlæg: 11.500 t á 15 km, 3 kr./t/km: kr. 517.500 I alt: kr. 5.692.500 I alt: kr. 2.242.500 Tabel 5. Oversigt over omkostningerne for traditionel og optimeret ressourcelogistik, nedrivning af to højhuse i Rødovre 2011 2012. Opgørelsen omfatter alene håndtering af 25.300 t rene brokker. Bortskaffelsen af 1.180 t forurenet affald til forbrænding, deponi og specialbehandling er ikke medregnet. Det skal bemærkes at regnestykket er baseret på listepriser for råstofleverandør og modtageanlæg, og at der ikke er indregnet rabatter og nedslag efter forhandling. Det virkelige resultat og den reelle fortjeneste blev af NIRAS i 2012 opgjort til ca. 2 mill. kr. Det skønnes herefter, at den økonomiske fordel ved genanvendelse på stedet ligger omkring 30-40 % af omkostningerne til traditionel nedrivning og ressourcelogistik. 7. Sammenfatning Vi har gennemstrejfet affaldssektoren og byggesektoren og fundet en lang række tal vedrørende genanvendelse af B&AA. Nogle er anerkendte og konsoliderede tal, andre tal går fra velbegrundede estimater over kvalificerede skøn til best wild guesses. Enkelte tal, fx EU s mål for genanvendelse på 70%, bliver hængende og antager efterhånden autoritet og troværdighed, medens andre tal, fx 10% substitution af primære råstoffer med genanvendte materialer, ikke skaber den store opmærksomhed. Tallene bør tages som en konstant udfordring til spørgsmål, dokumentation og eftervisning, således at vi løbende kan korrigere dem, sætte mål og pejlemærker, og bruge dem til noget fornuftigt i den fremadrettede planlægning. I tabel 6 gives et udpluk af nogle af de omtalte tal med faktacheck til udfordring og debat. Den overordnede forudsætning for konceptet/modellen for optimeret ressourcelogistik er, at der skal være mulighed for en matching mellem behovet for råstoffer og levering af nedknuste sekundære råstoffer på stedet med hensyn til rettidig levering og fornødne mængder. Til grund for modellen ligger en vurdering af følgende tre besparelsesmuligheder: Nedrivningsprojektet sparer penge til bortkørsel af brokker Nedrivningsprojektet sparer penge til afgifter i forbindelse med ekstern genanvendelse/aflevering til modtageanlæg. Byggeprojektet sparer penge til indkøb og levering af råstoffer. Det er herefter op til politikere og myndigheder at få byggesektoren og affaldssektoren til at samvirke om etablering af et hensigtsmæssig marked for genanvendelse af B&AA og implementering af Råstoflovens 1,5). 9
Post Fakta Check Årlig produktion af B&AA 2,2-5 mill. t. Årlig produktionsværdi af nedrivningsmarkedet 2,8 5,7 mia. kr Genanvendelse af B&AA 85%-90% Substitution af primære råstoffer 5 10%! Genanvendelsespotentiale 4,5 mill. t.? Værdi af 4,5 mill. t primære råstoffer 675 mill. kr.! Værdi af 4,5 mill. t sekundære råstoffer - genbrugsmaterialer 180 mill. kr! Pris for genanvendt materialer i forhold til naturlige råstoffer >25%? Besparelse ved 100% substitution Ca. ½ mia. kr.? Mulig substitution af råstoffer, indvundet i Region Hovedstaden 30%? Vejdirektoratets årlig forbrug af sekundære råstoffer Ca. 80.000 m3 Regionernes indsats for implementering af Råstofloven 1,5) 0 Reduktion af omkostningerne ved optimeret ressourcelogistik i > 30%? forhold til traditionel ressourcelogistik Nedrivning pr. m2, bolig, inkl. miljøsanering Ca. 1600 kr./m2! Nedrivning pr. m2 bolig, ekskl. miljøsanering Ca. 1000 kr./m2! Nedrivning pr. m2, erhverv, inkl. miljøsanering Ca. 1800 kr./m2! Nedrivning pr. m2, erhverv, ekskl. miljøsanering Ca. 1100 kr./m2! Tabel 5. Faktaboks. : almindeligt accepteret, dokumenteret,!: estimater,?: skøn. Erik K. Lauritzen 10