Utætte boringer. Hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu? Geolog Peter Tyge, NIRAS

Relaterede dokumenter
Afpropning af boringer

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Bilag 15. Linere feltanalyser of fotos

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

INTRODUKTION TIL GEOPROBE SYSTEMET. Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted.

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

Erfaringer fra et boringstransekt

Best Practice. for afpropning af boringer og sonderinger. Jens Baumann Mads Møller Maria Heisterberg Christian Buck VIA

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager

Outline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner

Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

BOREHULSLOGGING UDGIFT ELLER INVESTERING?

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Afpropning af sonderinger. Region Hovedstadens krav og anbefalinger

Primære re aktiviteter i REMTEC

Metode til kildeopsporing i kloak med kombineret brug af TV-inspektion og felt-gc-ms målinger

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

Boringer afpropning mm. Best Practise vejledning for afpropning af boringer og sonderinger VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING MARTS 2018

Optical Image Profiling

Materialer til afpropning af boringer

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering

Afpropning af Direct Push sonderinger Erfaringsopsamling og feltforsøg

Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Indsats over for jordforurening

Desphenyl-chloridazon

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07

Handlinger ved konstateret pesticidforurening. kildepladsen. ATV Vintermøde d. 6. marts 2019 Chefkonsulent - Geolog - Ole Silkjær

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd

Nationalt netværk af testgrunde

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

SorbiCell - en passiv vandprøvetager. Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Konceptuelle modeller

Afpropning af boringer

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Forureningshunden Louie

Kontrol af forurening ved fyringsolietanke på Bakken 14 og 16, 3050 Humlebæk matr. 9ø og 9ab Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Effektiv afskæring af grundvandsfane med mikronulvalent

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

ATV VINTERMØDE 2018 RISIKOSCREENING OG PRIORITERET MONITERINGSPROGRAM KRISTINE RASMUSSEN, MILJØKEMIKER

Desphenyl-chloridazon

Carbonatsystemet og geokemi

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?

Anvendelse af Soil mixing

Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje. Kresten Andersen Orbicon A/S

Dansk Miljørådgivning A/S

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Boringer. 6. november 2012

Indhold. Solrød Kommune Den Lille Gade 20, Solrød Oplæg til undersøgelse af cyanid forurening. 1 Indledning og baggrund 2

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Københavns kommune Miljøkontrollen

Dokumentationsmetoder

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER

Vandforsyningen Brovst & Omegn

FORSLAG TIL Vandforsyningsplan BILAG 1

VMR. Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017

Hvis du vil teste en idé

Notat. Klient : Ribe Amt, Grundvandsafdelingen Projekt : Moniteringsplan for Grindsted by Opgave : Prøvetagning af boring dgu.nr 114.

Transkript:

Utætte boringer Hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu? Geolog Peter Tyge, NIRAS ATV Vintermøde Vingsted, 6.-7. marts 2018 NIRAS A/S Peter Tyge, Maria Heisterberg Hansen, Anders G. Christensen, Henrik Engdal Steffensen, Gro Lilbæk, Søren Jensen, Inge Lise Kristensen Region Sjælland Susanne R. Pedersen, Henrik Jannerup Region Hovedstaden Helle Overgaard, Anna Toft

2001 2002 2004 2006 2016 2018 Utætte boringer - Ikke et nyt fænomen 2

Hvor mange boringer er utætte? GEUS Jupiter indeholder mere end 280.000 boringer, og de fleste er eller har været filtersat NIRAS Allerød har arbejdet med utætte dybe boringer på 4 lokaliteter på Sjælland og øer Alle boringer gav falsk positive analyseresultater På 3 af lokaliteterne er boringerne allerede sløjfet 3

Hvorfor har vi utætte boringer! Lækagerisici er typisk relateret til Manglende eller utilstrækkeligt forseglingsmateriale Lodrette lækager langs blændrør Brodannelse og skorsten Utætte samlinger mellem blændrør Utilstrækkelige sløjfninger af boringer Hulrum/kanaler i delvist opkvældede bentonit pellets indbygget i tør moræneler 4

Hvilke forureningskomponenter ser vi? Falsk-positive fund i grundvand og drikkevand - Listen bliver længere og længere Kim-tal Nitrat Pesticider og metabolitter Først BAM, nu DPC (Desphenyl-chloridazon) Klorerede opløsningsmidler PCE cis-dce VC DNAPL - Fri fase klorerede opløsningsmidler Benzinadditivet MTBE Arsen (Bangladesh) Hvad bliver det næste. PFAS? 5

Hvilke undersøgelsesmetoder bruger vi? Volumenpumpning Koncentrationsændringer relateret til forpumpning Packertest Afskæring af dele af filtersætning eller blændrør Logs Volumenpumpning Geofysisk logs Gamma, induktion, temp, ph Vurdering af gruskastning og afpropning Packer TV-inspektion Simpel visuel vurdering af bl.a. brud, tæringer, udfældninger mm. Udfældninger Knækket blændrør 6 DNAPL video Filip Nilsson, NIRAS Malmö

Hvilke undersøgelsesmetoder bruger vi? Tracerforsøg med fluorescerende stoffer Belysning af spredningsveje Optisk teleview Detaljeret visuel dokumentation af overflader i boring Tracer Akustisk teleview Hårdhed af afpropning og gruskastning, kontakt og centrering af blændrør MIHPT og DualCore Forureningstilstand, permeabilitet og prøvetagning af afpropning og gruskastning Teleview Kerne 7

Eksempel 1 af 3 Moræneler på kalk Peter Tyge, geolog, NIRAS 8

Københavnsområdet Moræneler på kalk Eksempel nr. 1 Servicestation med benzinforurening 3-6 m u.t. Plot af MTBE i første vandprøver samt resultat af volumenpumpninger på op til 1.000 liter Terrænnært vandspejl Terrænnært vandspejl Trykniveau kalk 5,5 m u.t. er der PID 68 pm og 15 mg/kg benzin i jord Trykniveau kalk 4,5 m u.t. er der PID 2519 ppm og der er 110 mg/kg benzin i jord Boring 1 er ført ned gennem diffust benzinforurenet jord og er filtersat i kalk 12 m u.t. Boring 2 er ført ned gennem svagt benzinforurenet jord og er filtersat i kalk 11,5 m u.t. 9

Eksempel 2 af 3 Moræneler på sand Peter Tyge, geolog, NIRAS 10

41,5 meter Lolland Moræneler på sand Eksempel nr. 2: Metalvirksomhed og klorerede opløsningsmidler Geologi & Forurening 35 meter moræneler på sand 3 Spændt magasin Kraftig jordforurening med klorerede opløsningsmidler og fri fase spredt via kloaker Jordforureningen klinger af 10 m u.t. i moræneleret Boring fra 2012 2 10 tommer tørboring ført til primært magasin 40 m u.t. Udbygget med 3 indtag (ø125mm, ø40mm & ø40 mm) Afpropning Er der gennemslag? Risikovurdering 1 Bentonit-pellets i fulde stræk mellem gruskastninger 11

Vandprøvetagning og volumenpumpning Eksempel nr. 2: Metalvirksomhed og klorerede opløsningsmidler Monitering 2012: Kun spor af forurening i primært magasin Monitering 2015: Kraftig forurening i primært magasin Volumenpumpning 2016: Kraftig forurening i primært magasin 2012 2015/16 12

Televiewer og TV-inspektion Eksempel nr. 2: Metalvirksomhed og klorerede opløsningsmidler Televiewer og TV-inspektion Samling Televiewer: Tegn på indsivning og uregelmæssig afpropning Gardiner Samling Samling Samling Samling Samling Videoinspektion: Videoinspektion: Tegn på utætte samlinger (Gardiner) Fri fase klorerede siver gennem rørsamling og ind i blændrør til indtag 2 Samling Samling Samling Teleview logs 13 Video, TV-inspektion, indtag 2

Sondering ned gennem øverste 17 m af afpropning Eksempel nr. 2: Metalvirksomhed og klorerede opløsningsmidler EC (ms/m) PID (µvx10 5 ) Korr. HPT tryk (kpa) Hydraulisk Ledn.evne (m/day) Bentonitafpropning forurenet til 6 m u.t. PID udslag Gruskastning indtag 3 forurenet 7 til 9 m u.t. 3 Placering af Geoprobesondering ned gennem afpropning Permeable zoner i afpropning ved 11 og 13-14 m u.t. HPT-sondering m. lavt modtryk og høj hydraulisk ledningsevne Eksempel på kerneprøve 13-14 mut: Kun lidt bentonit - blød sandet 13-14 m.u.t. 14

Tracerforsøg med fluorescein Eksempel nr. 2: Metalvirksomhed og klorerede opløsningsmidler PDB sampler (Passive Diffusive Bags) Aflang plastik pose med net ifyldt demineraliseret vand Grundvand diffunderer ind i sampleren Klorerede stoffer måles på vand GAC sampler (granulated activated carbon) til sorption af sporstof Installation af samplere på wire Samplere placeres ud for rørsamlinger Baggrundsmåling over 14 dg Efter baggrundsmåling: 2 gram tracer blandes i 5 liter vand og tilføres indtag 2 via slange Måling 14 dage efter tracer tilført. PDB Samplere tømmes for vand. Vandprøver sendes til analyse.

Tracerforsøg med fluorescein Eksempel nr. 2: Metalvirksomhed og klorerede opløsningsmidler Koncept for tracerforsøg Tracer tilført indtag 2 Passiv måling i indtag 1 Måling Dag 14 Tracer fra indtag 2 ses i indtag 1 Tracer siver ind i indtag 1 mellem 5 og 10 mut Måling Dag 40 Bekræftelse af resultater fra dag 14 Tydelig fortynding af tracer + PCE & TCE i indtag 1 Konklusion: Forureningen i det primære magasin er et falsk positivt resultat Dag 14 Dag 14 Dag 40 16

Hvorfor var boringen utæt? Eksempel nr. 2: Metalvirksomhed og klorerede opløsningsmidler A B Tracer tilført indtag 2 Tracer påvises i indtag 1 Mulige spredningsveje for tracer A Tracer spredes fra gruskastning ved indtag 2 til skorsten mellem blændrør, og siver ind gennem utætte samlinger på blændrør 1 B Tracer siver ud gennem utætte samlinger i blændrør 2 og spredes til gruskastning og/eller skorsten mellem blændrør og siver ind gennem utætte samlinger på blændrør 1 Afpropning er ikke tæt Samlinger er ikke tætte Hvordan finder tracer vej til indtag 1? 17

Vandsøjle [meter] Vandsøjle [meter] Vandsøjle [meter] Tæthedsprøvning af anvendte gevindsamlinger Eksempel nr. 2: Metalvirksomhed og klorerede opløsningsmidler 2 M2-1 M2-2 M2-4 M2-5 M2-7 M2-8 M2-9 Expon. (M2-1) Expon. (M2-2) Expon. (M2-4) Expon. (M2-5) Expon. (M2-7) Expon. (M2-8) Expon. (M2-8) Expon. (M2-8) Expon. (M2-9) 2 M3-1 M3-3a M3-3b M3-4 M3-5 M3-7 Log. (M3-1) Power (M3-1) Expon. (M3-1) Expon. (M3-3a) Expon. (M3-3b) Expon. (M3-4) Expon. (M3-5) Expon. (M3-7) 2 PEHD PEHD o-ring Expon. (PEHD) Expon. (PEHD o-ring) 1,5 1,5 1,5 1 1 1 0,5 0,5 0,5 0 0 0 00:00 01:12 02:24 03:36 04:48 06:00 07:12 08:24 09:36 10:48 12:00 00:00 01:12 02:24 03:36 04:48 06:00 07:12 08:24 09:36 10:48 12:00 00:00 01:12 02:24 03:36 04:48 06:00 07:12 08:24 09:36 10:48 12:00 Tid [timer:minutter] Tid [timer:minutter Tid [timer:minutter] Boring M2 ø110mm PVC Søsterboring M3 ø110mm PVC ø110mm PEHD Lækage i liter pr. døgn ved 1 meter vandsøjle 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 18 M2-1 M2-2 M2-4 M2-5 M2-7 M2-8 M2-9 M3-1 M3-3 M3-4 M3-5 M3-7 PEHD PEHD o-ring Video, PTy, NIRAS

Eksempel 3 af 3 Sand/ler på sand og kalk Peter Tyge, geolog, NIRAS 19

65 meter 0 Filter 1 ø100 mm (udv) Filter 2 ø 63 mm (udv) Filter 3 ø63 mm (udv) Geologi Utætheder påvist med tracerforsøg Eksempel nr. 3: Nordsjælland Sand/ler på sand og kalk 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 7 dages pumpning 12 dages pumpning 70 12 tommer boring 20

Dybde (m u.t.) 65 meter 0 Filter 1 ø100 mm (udv) Filter 2 ø 63 mm (udv) Filter 3 ø63 mm (udv) Geologi Utætheder påvist med tracerforsøg Eksempel nr. 3: Nordsjælland Sand/ler på sand og kalk 5 10 Geologi & Forurening 15 20 45 meter sand/grus og moræneler på sand/kalk Spændt magasin og nedadrettet gradient på 7 meter Forurening med klorerede opløsningsmidler 25 41 41,1 Boring Gammel boring fra 2000 inddraget i ny undersøgelse ifm. monitering 30 35 41,2 41,3 12 tommer rotationsboring ført til topkalk 65 m u.t. Udbygget med 3 indtag (ø100mm, ø63mm & ø63mm) 41,4 40 45 41,5 41,6 Afpropning Formentlig bentonit-pellets men kun på korte strækninger der til dels afspejler omgivende formation 50 41,7 0 2 4 6 Konc. TCE mg/kg TS 55 60 65 70 12 tommer boring 6 m Lerlag 21

0 Filter 1 ø100 mm (udv) Filter 2 ø 63 mm (udv) Filter 3 ø63 mm (udv) 1 2 3 Geologi Utætheder påvist med tracerforsøg Eksempel nr. 3 Nordsjælland Sand/ler på sand og kalk 5 10 Er boringen utæt? 15 20 Permeabilitetskoefficienter i lerlag på 2,8E-11 m/s og 4,4E-10 m/s 25 Vertikal strømningshastigheder i lerlag: Henholdsvis 10 og 171 cm på 50 år! 30 Skyldes forureningen i indtag 1 (kalken) utætheder i boringskonstruktionen? 35 TV-inspektion viser gardiner ved rørsamlinger, der indikerer indsivning i indtag 1 s blændrør 40 45 VP = Vandprøve fra filter (µg/l) 50 55 PCE TCE cis-dce VC 60 65 70 12 tommer boring 6 m Lerlag 22

1 2 3 Utætheder påvist med tracerforsøg Eksempel nr. 3 Nordsjælland Sand/ler på sand og kalk Konceptuel model 23

Dybde (mut) Dybde (mut) Dybde (mut) Dybde (mut) Utætheder påvist med tracerforsøg Eksempel nr. 3 Nordsjælland - Nordsjælland Sand/ler på sand og kalk 14 DAGE EFTER SPORSTOF-TILFØRSEL 0 5 Filter 1 ø100 mm (udv) 1 ø 63 mm (udv) FLOURESCEIN ø63 mm (udv) EOSINE Geologi Konc. (µg/l) 0 100 200 300 0 5 Filter 1-14 dage efter tilførsel PDB måling af chlorerede opløsningsmidler Filter 1-14 dage efter tilførsel - GAC måling af sporstof Konc. (PPB) 0 10 20 30 40 50 60 70 0 Filter 1-35 dage efter tilførsel PDB måling af chlorerede opløsningsmidler Konc. (µg/l) 0 100 200 300 0 5 5 5 Dag 14 Dag 42 0 10 20 30 40 50 60 70 0 1 1 1 1 Filter 1-35 dage efter tilførsel - GAC måling af sporstof Konc. (PPB) 10 10 10 10 10 15 15 15 15 15 20 25 20 25 20 25 Indsivning af tracer 20 25 20 25 Indsivning af tracer 30 30 PCE 30 30 PCE 30 35 40 35 40 TCE cis-dce trans-dce 35 40 Fluorescei n Eosine 35 40 TCE cis-dce trans-dce 35 40 Fluorescein 45 45 1,1-DCE 45 45 1,1-DCE 45 Eosine 50 50 VC 50 Rhodamin e WT 50 VC 50 Rhodamine WT 55 55 55 Sulforhod amine B 55 55 Sulforhodamine B 60 60 60 60 60 65 70 65 70 65 70 65 70 Fortynding i indtag 1 65 70 Fortynding i indtag 1 24 12 tommer boring Tracer fra indtag 3 ses i indtag 1 Forureningen i kalken er et falsk positiv

Opsamling Utætte boringer Peter Tyge, geolog, NIRAS 25

Hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu? Husk at: Indsivning gennem utætte rørsamlinger af både opløst forurening og af fri fase Trykgradient - Fluxen gennem én utæt boring kan være i størrelsesordenen 10 g/år Utætte samlinger afsløres ikke nødvendigvis af videoinspektion Bentonitpellets indbygget tør moræneler er ingen garanti 26

Hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu? Husk også at: Fluorescerende stoffer afslører utætte boringskonstruktioner En lille o-ring i en gevindsamling gør en stor forskel Så husk gummi Det er altid mere risikabelt at lave multiple filtersætninger. Grundig risikoanalyse og ansvarsvurdering, før der bores gennem forureninger med mobile forureningskomponenter og filtersættes i værdifuldt grundvand. 27

En særlig tak til Susanne R. Pedersen, Region Sjælland Peter Tyge, NIRAS 28