HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED
|
|
- Andrea Lorentzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED Civilingeniør, ph.d. Annette Pia Mortensen Civilingeniør Charlotte Riis Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Civilingeniør Henrik Jannerup Teknik- og Miljøforvaltningen, Jord & Grundvand Storstrøms Amt ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006
2
3 RESUME På en lokalitet i Hellested, forurenet med chlorerede opløsningsmidler, er der udført hydrogeologisk karakterisering og modellering af kalkmagasinet. Karakteriseringen har taget udgangspunkt i eksisterende og nye kalkboringer udført på lokaliteten. Kalkens hydrogeologiske egenskaber er undersøgt ved en kombination af vandspejlspejlinger, borehulslogs til bestemmelse af indstrømningsfordeling samt prøvepumpningsforsøg til bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne. Endvidere er kalkens transportegenskaber undersøgt ved udførelse af tracerforsøg samt udtagning af niveauspecifikke vandprøver. Resultaterne af karakteriseringen er anvendt til opstilling og kalibrering af en lokal grundvandsmodel for området. Modellen danner grundlag for design af et nyt afværgesystem på lokaliteten baseret på stimuleret reduktiv dechlorering. INDLEDNING OG FORMÅL Der er påvist betydelig forurening med chlorerede opløsningsmidler (primært TCE) på lokaliteten Hellestedvej 22, Hellested. Lokaliteten er karakteriseret ved 9-10 meter moræneler med sandlinser underlejret af bryozokalk indeholdende flinthorisonter. Kilden til TCE forureningen er beliggende i moræneleren, men forureningen har spredt sig til det underliggende kalkmagasin og videre til en nedstrøms beliggende vandforsyningsboring. I 1997 er der etableret afværgepumpning på lokaliteten for at forhindre forureningens videre spredning i kalken. Med det formål at erstatte den eksisterende afværgepumpning med en afværgemetode baseret på stimuleret reduktiv dechlorering, er der udført hydrogeologisk karakterisering og modellering af kalkmagasinet på lokaliteten. Afværgemetoden udnytter, at specifikke dechlorerende bakterier kan nedbryde TCE under stærkt reducerede forhold, hvilket skabes i kalkmagasinet ved tilsætning af et substrat. For at sikre optimal effekt af den stimulerede reduktive dechlorering, er implementeringen af afværgemetoden designet ved hjælp af en grundvandsmodel opstillet for lokaliteten. I nærværende indlæg beskrives den hydrogeologiske karakterisering af kalken og opstilling og kalibrering af grundvandsmodellen. AKTIVITETER Karakteriseringen af kalken har taget udgangspunkt i eksisterende og nyetablerede kalkboringer på lokaliteten, se figur 1. Den nuværende afværgepumpning foregår fra en nedstrømsliggende boring, , som er 31 m dyb med 20 m filtersætning i kalken. Herfra oppumpes 4,5 m 3 vand/time, som efter rensning reinfiltreres i to opstrøms kalkboringer ( og ). I forbindelse med nærværende projekt er der etableret 7 nye kalkboringer på lokaliteten (K1 til K7) til belysning af forureningens omfang samt de hydrogeologiske forhold i kalken. De nye boringer er alle udført som åbne kalkboringer. Boring K2 er udført som kerneboring, hvilket muliggjorde udtagning af en kalkkerne til laboratorieforsøg. De øvrige boringer er udført ved DTH (down the hole) metoden. K2 og K7 er begge ført 7 meter ned i kalken, mens de resterende boringer er ført 5 meter ned i kalken.
4 Figur 1. Placering af boringer på lokaliteten. Kalkens hydrogeologiske egenskaber er undersøgt ved en kombination af vandspejlspejlinger, borehulslogs samt prøvepumpningsforsøg. Endvidere er kalkens transportegenskaber undersøgt ved udførelse af tracerforsøg samt udtagning af niveauspecifikke vandprøver. De enkelte aktiviteter beskrives kort i de følgende afsnit. Vandspejlspejling Boringerne på lokaliteten er pejlet med det formål at bestemme potentialet i det primære kalkmagasin. Pejlingerne er udført både uden og med den eksisterende afværgepumpning i drift. Dermed er såvel det naturlige potentiale for lokaliteten bestemt samt et potentiale med recirkulering af ekstra 4,5 m 3 vand/time igennem kalkmagasinet. Borehulslog Der er udført forskellige borehulslogs i flere af boringerne på lokaliteten med det hovedformål at bestemme indstrømningszoner i kalken. De udførte logs inkluderer televiewerlog, naturlig gammalog, induktionslog, temperaturlog, ledningsevnelog, kaliberlog samt enten flowlog eller varmepulslog. Kalkens egenskaber er bedømt visuelt ved televiewerloggen, idet geologi og lagfølger er vurderet ud fra de udførte gamma- og induktionslogs. De resterende logs er anvendt til at vurdere indstrømningsfordelingen i kalken. Eftersom de nye boringer generelt er lavtydende, er det kun i den dybe afværgeboring, , at der er udført en decideret flowlog til bestemmelse af indstrømningsfordelingen. I de resterende boringer er indstrømningszoner vurderet ved hjælp af varmepulslogs. Prøvepumpning Der er udført en kort prøvepumpning i boring K7. Vandspejlsændringen er registeret med loggere i pumpeboringen samt i de omkringliggende boringer (K1, K3, K5 og K6). Prøvepumpningen er udført ved en relativ lav pumperate (840 l/time) pga. boringens lave ydelse. Pumpningen er udført over 3 timer, og retablering af vandspejlet er efterfølgende moniteret. Tracerforsøg Der er udført tracerforsøg på lokaliteten til bestemmelse af transportegenskaber af kalken. Tracerforsøget er udført med det fluorescerende farvestof uranine som tracer. Fordelen ved denne tracer er, at den dels er konservativ og dels kan måles kontinuert i felten med et såkaldt
5 fluorometer i lave koncentrationer (detektionsgrænse på 0,02 ppb). Tracerforsøget er udført samtidig med, at afværgepumpningen foregår, hvilket sikrer konstante og kendte strømningsforhold i kalken. Traceren er tilført som en puls i boring K7 i en koncentration på 500 ppb fordelt i 100 liter vand. Koncentrationen af traceren er moniteret i afværgeboringen ( ) ved hjælp af et fluorometer, over en periode på 60 dage. Afværgeboringen er placeret 34 meter nedstrøms for boring K7. Niveauspecifikke vandprøver Der er udført et omfattende analyseprogram på lokaliteten til kortlægning af redoxforhold samt forureningens fordeling i kalken. Vandprøverne er udtaget som niveauspecifikke prøver ved to forskellige metoder. Dels er der anvendt et oppustelig packersystem i boringerne til udtagning af prøver i 1 meter intervaller, og dels er der udtaget vandprøver under borehulslogs ved separationspumpning. Analyseresultaterne af de udtagne vandprøver er ikke beskrevet i detaljer i nærværende præsentation. RESULTATER Vandspejlspejling Pejling af boringer på lokaliteten viser potentialet både uden (svarende til det naturlige potentiale) og med afværgepumpning, se figur 2. Strømningsretningen er for begge situationer mod nord-vest. Den naturlige gradient på lokaliteten er ca. 0,0125 m/m, hvilket øges til ca. 0,058 m/m, når afværgepumpningen er tændt. Figur 2. Potentiale i kalken uden (øverst) og med afværgepumpning (nederst).
6 Borehulslog De udførte borehulslogs viser, at kalken træffes i 9,5 til 11,5 m u.t. Ud fra televiewerloggen vurderes bryozokalken at være relativ tæt uden synlige sprækker og med op til 10 cm tykke flinthorisonter. I de korte boringer er indstrømningsfordelingen udelukkende vurderet ud fra de udførte varmepulslogs, idet boringerne som nævnt var for lavtydende til udførelse af deciderede flowlogs. De udførte varmepulslogs viser alle, at hovedparten af indstrømningen finder sted i den øverste meter af kalken. I den dybe afværgeboring viser den udførte flowlog, at indstrømningen i procent finder sted i følgende 5 horisonter: 12% strømmer ind 0 m under kalkoverfladen, 40% strømmer ind 0,6 m under kalkoverfladen, 8% strømmer ind 3,9 m under kalkoverfladen, 8% strømmer ind 8,1 m under kalkoverfladen og 22% strømmer ind 11,7 m under kalkoverfladen. Hovedparten af indstrømningen finder således sted i den øverste meter af kalken, men der ses ligeledes betydelig indstrømning i den nederste del af boringen i m under kalkoverfladen. Prøvepumpning Sænknings- og retableringsdata fra prøvepumpningen i K7 er vist i figur 3 i semi-logaritmisk afbildning. Efter 10 minutters pumpning ses en nær-lineær sænkning i såvel pumpe- og observationsboringer. Boringerne K1, K3 og K6 viser meget ens sænkning på trods af, at deres indbyrdes afstand til K7 er forskellig. I boring K5 ses mindre sænkning end observeret i de andre boringer. Dette tyder på en dominerende strømningsretning mod nord-vest, formodentlig styret af sprækker i kalken. Dermed giver boringer placeret langs denne strømningsretning (K1, K3, K6) samme sænkning, hvorimod boringer placeret på tværs af den dominerende strømningsretning (boring K5), viser mindre sænkning. Desværre er der ikke andre boringer placeret på tværs af den dominerende strømningsretning til at bekræfte denne tendens. De målte sænknings- og retableringsdata er tolket ved hjælp af en standard Theis løsning. Denne løsning forudsætter, at kalken kan beskrives som et ækvivalent porøst medie, hvilket betyder, at der ikke tages direkte hensyn til sprækkerne i kalken. Eftersom de tolkede hydrauliske værdier anvendes som input til grundvandsmodellen, som ligeledes forudsætter, at strømningen sker i et ækvivalent porøst medie, er Theis løsningsmetode fundet tilstrækkelig. De tolkede hydrauliske ledningsevner er mellem 1, til 2, m/s K7 K1 K3 K6 K5 Pumpeboring 12,5 m fra K7 10,9 m fra K7 8,4 m fra K7 12,5 m fra K Tid [min] Figur 3. Sænknings- og retableringsdata for prøvepumpning i K7.
7 Tracertest Gennembrudskurven for den fluorescerende farvetracer uranine målt i afværgeboringen er vist i figur 4 (venstre). Den første tracer kan måles i afværgeboringen efter ca. 100 timer. Herefter stiger tracerkoncentrationen hurtigt, og der registreres to peaks efterfulgt af en lang hale med aftagende værdier. Ved afslutning af forsøget, efter 60 dage, måles der således stadig en betydelig koncentration af uranine i vandet fra afværgeboringen. Kurven har som nævnt to peaks svarende til henholdsvis 1,8% og 2,2% af inputkoncentrationen. De to peaks kan skyldes forskellige processer som fx naturlig variation i sprækkesystemet, variation i opblanding og dermed kildestyrke fra injektionsboringen K7 eller forskellige ydre påvirkninger som fx ændring i pumpeydelsen. Den lange hale på gennembrudskurven ses typisk i sprækkede medier og tilskrives normalt diffusion ind og ud af matrix. I nærværende tracerforsøg vurderes fortyndingen af tracer i boring K7 dog også at have betydning for den målte tracerhale. Den akkumulerede gennembrudskurve i figur 4 (højre) viser, at 58% af traceren er genfundet i afværgeboringen 60 dage efter injektionen. Var forsøget fortsat, ville haledannelsen have fortsat og bidraget til en betydeligt større akkumuleret mængde tracer. Koncentration [ppb] Koncentration [%] Akkumuleret masse [%] Tid [timer] Tid [timer] Figur 4. Gennembrudskurve for uranine målt ved afværgeboring angivet som absolut og relativ koncentration (venstre) samt relativ akkumuleret masse (højre). Niveauspecifikke vandprøver Niveauspecifikke vandprøver blev udtaget i samtlige boringer for at kortlægge redoxforhold og forurening med chlorerede opløsningsmidler. I den dybe afværgeboring blev vandprøver udtaget i forbindelse med udførelse af borehulslog og analyseret for chlorerede opløsningsmidler og farvetraceren uranine (loggen blev udført umiddelbart efter afslutning af tracerforsøget). Vandprøverne viste overraskende høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i det dybeste niveau af boringen, hvilket antyder, at afværgeboringen trækker forureningen ned i kalken. Denne teori blev bekræftet ved analyse af uranine i vandprøverne, idet der ligeledes her blev målt overraskende høje koncentrationer i den dybe del af boringen. Vandprøver fra øvrige boringer blev udtaget dels ved udførelse af borehulslogs eller ved anvendelse af et oppusteligt packersystem. Analyseresultater fra vandprøver udtaget ved de to metoder viste imidlertid ikke samme tendens, idet forskellige forureningsniveauer blev fundet i boringer beliggende meget tæt på hinanden. De udførte analyser var desværre ikke tilstrækkelige til at beskrive denne uoverensstemmelse nærmere, og dermed vurdere hvilken prøvetagningsmetode, der giver det bedste resultat.
8 GRUNDVANDSMODEL Der er opstillet en simpel grundvandsmodel for lokaliteten, som er kalibreret ved anvendelse af resultaterne fra karakteriseringen af kalken. Modellen er opstillet i Visual Modflow 4.0, som anvender MT3D ved transportsimulering. Modellen er opstillet for et område på 500 x 1000 m, som vist i figur 5. Der er anvendt en simpel tolags geologisk model bestående af henholdsvis moræneler og 30 m kalk. Kalken er inddelt i 4 indstrømningszoner baseret på resultaterne fra de udførte borehulslogs. De øverste 15 meter består af en 4 meter zone med høj hydraulisk ledningsevne, underlejret af en 6 meter zone med mellem hydraulisk ledningsevne og en 5 meter zone med højere hydraulisk ledningsevne. Herunder er der 15 meter kalk med lav hydraulisk ledningsevne. Strømningsmodellen er kalibreret ved at ændre på de hydrauliske ledningsevner for de geologiske lag. Kalibreringen er udført på baggrund af de målte potentialer, henholdsvis med og uden afværgepumpning, samt resultaterne fra prøvepumpningen. Sidstnævnte er endvidere anvendt til at kalibrere den transiente strømningsmodel. Transportmodellen er kalibreret ved ændring af porøsitet og dispersion for de geologiske lag og er udført ved anvendelse af resultaterne fra tracerforsøget. Figur 5. Modelområde (500 m x 1000 m) Strømningsmodel Ved anvendelse af den kalibrerede strømningsmodel er potentialet simuleret henholdsvis med og uden afværgepumpning. De simulerede potentialer stemmer fint overens med de målte pejledata fra boringerne (ikke præsenteret i nærværende notat). Endvidere er resultaterne fra prøvepumpningsforsøget simuleret med den kalibrerede grundvandsmodel og sammenlignet med de målte responskurver. Eksempel på simulerede og målte vandspejlsændringer ses i figur 6, idet samme overensstemmelse ses for samtlige observationsboringer. På baggrund heraf vurderes modellen at beskrive strømningen i kalken tilfredsstillende.
9 1.0 K7 1.0 K6 Data 0.8 K7 Model 0.8 K6 Model Vandspejlsændring [m] Vandspejlsændring [m] Tid [h] Tid [h] Figur 6. Eksempel på målt og beregnet vandspejlsændring ved prøvepumpning i K7. 10 Transportmodel Den anvendte transportmodel forudsætter, at transporten i kalken foregår i et ækvivalent porøst medie, og modellen tager således ikke direkte hensyn til sprækkerne i kalken. Transporten beskrives derfor udelukkende ved de to parametre porøsitet og dispersion. I figur 7 er forskellige eksempler på anvendelse af parametrene porøsitet og dispersion til simulering af tracerforsøget vist. Heraf ses, at en lav porøsitet (hvilket forventes i den opsprækkede kalk) simulerer det hurtige tracergennembrud, men til gengæld er peaket for kraftigt. Ved at øge porøsiteten, mindskes peakets størrelse, men gennembrudstiden bliver langsommere. Ved at inkludere dispersion sker gennembruddet hurtigere, og der forekommer en længere hale. Resultaterne fra tracerforsøget vurderes derfor bedst at kunne beskrives ved anvendelse af en relativ høj porøsitet på 0,2 kombineret med en dispersion på 3 m. Disse parametre er således ikke nødvendigvis fysisk korrekte, men kan anvendes under forudsætning af, at transporten foregår i et ækvivalent porøst medie. En alternativ metode til simulering af tracerforsøget er at anvende en transportmodel, som tager hensyn til sprækkerne i kalken. Mest simpelt kan anvendes en dobbelt-porøs beskrivelse, som inkluderer udveksling af stof mellem sprækker og matrix. Alternativt kan en diskret sprækkemodel anvendes, hvor sprækkerne inkorporeres direkte i modellen. Formålet med den opstillede grundvandsmodel beskrevet her er at anvende den til at designe implementeringen af stimuleret reduktiv dechlorerering. Derfor vurderes ovennævnte løsning, baseret på en antagelse om, at strømning og transport foregår i et ækvivalent porøst medie, at være tilstrækkelig.
10 Koncentration [mg/l] Tracer n=0.13 D=0 n=0.15 D=0 n=0.2 D=3 n=0.25 D= Tid [timer] Figur 7. Simulering af tracer forsøg for varierende porøsitet n [-] og dispersion D [m]. Design af stimuleret reduktiv dechlorering Den kalibrerede grundvandsmodel er anvendt til at designe et nyt afværgesystem på lokaliteten baseret på stimuleret reduktiv dechlorering. Afværgemetoden udnytter, at specifikke dechlorerende bakterier kan nedbryde TCE til uchlorerede og ufarlige stoffer (ethen/ethan). Processen kan udelukkende finde sted under stærkt reducerede forhold, hvilket sikres ved at ændre grundvandskemien for det område, der ønskes behandlet. Dette foregår ved tilsætning af et substrat, der kan fungere som elektrondonor og derved generere stærkt reducerede forhold. Fordelingen af substratet i det magasin, der ønskes behandlet, er derfor essentielt for succesfuld nedbrydning af TCE-forureningen. Med modellen er forskellige designs for injektion af substrat simuleret. Væsentlige parametre som er testet er 1) antallet af boringer, 2) injektions- og ekstraktionsrate, 3) substrat koncentration og 4) injektionstid. Eksempel på to forskellige scenarier er vist i figur 8. Figur 8. Eksempel på fordeling af substrat for forskellige boringskonfigurationer
11 DISKUSSION OG KONKLUSION Karakteriseringen af kalken er udført i forskellige typer boringer. De nye boringer på lokaliteten er udført dels som kerneboring og dels som DTH boringer. Fordelen ved en kerneboring er, at borehullet bliver jævnt, og at der kan udtages en kalkkerne til karakterisering og laboratorieforsøg. Fra DTH boringer kan der ikke udtages sedimentprøver fra kalken og borehullet bliver mere ujævnt, men fordelen ved denne type boringer er, at de generelt giver mere vand end kerneboringer. De nye boringer blev alle udført som åbne kalkboringer uden filtersætning. Dette medfører mindre usikkerhed ved udførelse af borehulslogs og udtagning af niveauspecifikke vandprøver, idet filteret ikke forstyrrer de naturlige indstrømningszoner i kalken. Imidlertid forudsætter anvendelsen af åbne kalkboringer, at kalken ikke falder sammen i borehullet. Karakterisering af strømningsforhold i kalkmagasinet er udført ved en kombination af pejledata, borehulslogs og prøvepumpning, hvilket alle vurderes at bidrage væsentligt til forståelsen af strømning i kalken. På nærværende lokalitet kunne potentialet bestemmes for to forskellige situationer, hvilket gav to datasæt til kalibrering af grundvandsmodellen. Anvendelsen af borehulslogs på lokaliteten blev besværliggjort af, at de korte boringer ikke var tilstrækkelig ydende til udførsel af en decideret flowlog. Dette begrænsede fordelen ved at anvende borehulslogs i de korte boringer. Prøvepumpningen bidrog væsentligt til forståelsen af strømningsforholdene i kalken. Det udførte prøvepumpningsforsøg var relativt kort, og generelt ville et længere forsøg være mere optimalt for at beskrive dynamikken af det sprækkede system. På trods af forsøgets længde kunne data anvendes til dels at tolke den hydrauliske ledningsevne af kalken og dels til en mere detaljeret kalibrering af den transiente strømningsmodel. Karakterisering af transportegenskaber i kalkmagasinet er udført ved tracerforsøg og udtagning af niveauspecifikke vandprøver. Tracerforsøget med uranine var væsentligt for kalibrering af transportmodulet i den opstillede grundvandsmodel. I nærværende undersøgelse bidrog udførelsen af tracerforsøget ligeledes til at forklare fordelingen af TCE-forurening i magasinet. Den største ulempe ved udførelse af et tracerforsøg er den lange tid, som forsøget ofte kræver. Arbejdsbelastningen kan imidlertid mindskes ved at anvende et farvestof som tracer, som kan måles automatisk i felten. Fordelingen af forurening i kalken blev vurderet ved udtagning af niveauspecifikke vandprøver ved henholdsvis borehulslog og packersystem. Analyse af vandprøver udtaget ved de to metoder viste imidlertid uoverensstemmelse, som ikke kunne forklares på baggrund af måledata. En nærmere undersøgelse af de to prøvetagningsmetoder vurderes derfor at være væsentlig for forståelsen af strømning og transport i sprækket kalk. Den udførte karakterisering af kalken blev anvendt til opsætning og kalibrering af en grundvandsmodel for området. Modellen forudsætter, at strømning og transport foregår i et ækvivalent porøst medie, og der tages således ikke direkte hensyn til sprækkerne i kalken. Den kalibrerede model var i stand til at beskrive de observerede strømnings- og transportegenskaber i kalken tilfredsstillende. Modellen vurderes derfor, at være anvendelig til design at et nyt afværgesystem på lokaliteten baseret på stimuleret reduktiv dechlorering.
12
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereStrømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Læs mereSPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING
SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereUdfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer
ATV Jord og Grundvands møde den 28. november 2012, Afværgeteknologier State of the Art Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer Eline Begtrup
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs mereHydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen
Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,
Læs mereRisikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereBilag 5. Grundvandsmodelnotat
Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereSamtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering
Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering Charlotte Riis, NIRAS Henrik Husum Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS Henrik Jannerup og Martin Stærmose, Region
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S
ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereDirect Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Direct Push State of The Art Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S KILDE OG FANE Styrende faktorer der skal afklares Fane område: Opløste stoffer af LNAPL/DNAPL og koncentrationer
Læs mereSTITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1
VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD
Læs mereNotat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn
Notat Allingvej rørbassin - forundersøgelser Projekt: Allingvej rørbassin Udfærdiget af: Jacob Goth, Charlotte Krohn Projektnummer: 30.5228.41 Dato: 16. maj, 2018 Projektleder: Bo Bonnerup Kontrolleret
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereUdvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk
Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereSRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Læs mereInnovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe
Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs merePrimære re aktiviteter i REMTEC
Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret
Læs mereOprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:
Læs merettem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder
ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder Søren Rygaard Lenschow 06-03-2019 Partnere Region Midtjylland Frede Busk Sørensen og Flemming Jørgensen Århus Universitet NIRAS Søren Bjørn
Læs mereOplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mereErfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager
Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager Bo Tegner Bay, Kirsten Rügge, COWI Mads Georg Møller, Orbicon og Nanna Muchitsch, DMR 1 MØLLEVEJ Peder Johansen og Helle Overgaard,
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereNOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse
NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse
Læs mereNotat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Afdelingsleder, civilingeniør, Lars Boye Mortensen NIRAS A/S Civilingeniør
Læs mereEK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014
EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT BB@NIRAS.DK MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014 EK BIO TEAM NIRAS A/S Martin Bymose Charlotte Riis Dorte Pade Geosyntec Consultants, US Evan Cox
Læs mereFluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand
Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand Gro Lilbæk, Anders Christensen, Anne Storgaard, Benjamin Hunner NIRAS A/S Nicklas Larsson, Filip
Læs mereUDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereForurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS
Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote
Læs mereHvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen
Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante
Læs mereELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE
PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs mereModellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereUdfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik
Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereVentilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner
Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,
Læs mereFølsomhedsstudie ved modellering af varmetransport
ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereNITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK
NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK Jacob Birk Jensen og Ellen Eldrup, NIRAS A/S Per Møldrup, Aalborg Universitet Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Asplan Viak AS Forurening af vores kalkmagasiner - ATV
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mere9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix
9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix Hubert de Jonge (DJF), Ole Hørbye Jacobsen (DJF) og Bo Vangsø Iversen (DJF) 9.1 Metode I tabel 9.1 findes en oversigt over de kolonner der blev
Læs mereHandlingsplaner ved større jordvarmeanlæg
Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereCarbonatsystemet og geokemi
Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid
Læs mereReduktiv dechlorering som afværgemetode
Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,
Læs mereTHW / OKJ gravsdepotet
Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund
Læs mereGeologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.
Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Jesper Damgaard, civilingeniør, afdelingen for Vand, Geologi og Geofysik 1 COWIs opgaver
Læs mereKAY FISKERS PLADS, Byggegrube
KAY FISKERS PLADS, Byggegrube Ansøgning om bortledningstilladelse (grundvandssænkning) Kay Fiskers Plads, Byggegrube Ansøgning om bortledningstilladelse (grundvandssænkning) Dato: 4. marts, 2018 Udfærdiget
Læs mereBNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet. Hans Jørgen Henriksen GEUS
BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet Hans Jørgen Henriksen GEUS Præciseringsnotat (tabel 1) og BNBO vejledningen er upræcise HOFOR/Flemming Damgaard Christensen: The secret to successful solute-transport
Læs mereUndersøgelser af fri fase praktiske erfaringer
Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,
Læs mereOprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle
Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Jørgen Mølgaard Christensen, DGE Group Lars Baltzer Overgaard, DGE Group Vingsted. marts 2 Historik Den nordlige
Læs mereUndersøgelser ved Selling Vandværk boring 2
Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid
Læs mereHydraulisk konduktivitet
Hydraulisk konduktivitet Definition af hydraulisk konduktivitet Den hydrauliske konduktivitet (K), også kaldet den hydrauliske ledningsevne, er ikke kun knyttet til det porøse medium, men også den strømmende
Læs mereLow Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner
Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER
Læs mereOutline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner
WATER FLUTe til karakterisering af DNAPL i kalk Gry Sander Janniche, DTU Miljø Annika Sidelmann Fjordbøge, DTU Miljø Monique Beyer, DTU Miljø Mette Broholm, DTU Miljø Anders G. Christensen, NIRAS Bernt
Læs mereNEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK
April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereAir sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.
Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring
Læs mereVANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER
VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER Seniorforsker Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereGrindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog
Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør
Læs mereUtætte boringer. Hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu? Geolog Peter Tyge, NIRAS
Utætte boringer Hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu? Geolog Peter Tyge, NIRAS ATV Vintermøde Vingsted, 6.-7. marts 2018 NIRAS A/S Peter Tyge, Maria Heisterberg Hansen, Anders G.
Læs mereNorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368
NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Niels Henrik Spliid, AaU, Inst. for Agroøkologi ATV møde, Schæffergården, 18. Januar 2012 MST PESTICIDFORSKNINGSPROJEKT
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereOptimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter
Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,
Læs mereBrug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering
Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering
Læs mereUdvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus
Udvikling og afprøvning af FluxSampler Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 1 Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus 05.03.2013 Flux Sampleren er et udviklingsarbejde
Læs merePeter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV
Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV FRACFLOW WWW.FRACFLOW.DK Contaminant transport, monitering technique, and remediation strategies
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereAnvendelse af Soil mixing
Anvendelse af Soil mixing - ud fra regionens myndigheds/bygherre perspektiv - Anna Toft 1 Hvorfor udvikling soil mixing Regionens grundvand sikres 80 % drikkevand sikres inden 2025 s udviklingsstrategi
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereKVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereAnsøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning
Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereGrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Læs mereAFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER
AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER Henriette Kerrn-Jespersen, Civilingeniør, Region Hovedstaden Steffen Damgaard Nielsen, Biolog, Grontmij Carl Bro A/S Jesper Albinus, Hydrogeolog,
Læs mere