HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002
Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. FORMÅLET MED PROJEKTET... 2 2.1 MÅLSÆTNINGER I PROJEKTET... 2 3. PROJEKTGENNEMFØRELSE - FASERNE I PROJEKTET... 2 3.1 PROJEKTFORBEREDELSE... 2 3.1.1 Udpegning af den politiske følgegruppe... 3 3.1.2 Tilknytning af ekstern rådgiver... 3 3.1.3 Forudgående planlægning... 3 3.1.4 Metodiske overvejelser... 3 3.2 PROJEKTET GÅR I GANG... 4 3.2.1 Metoden i praksis: Landsbygennemgang, workshops og borgermøder... 4 3.2.2 Erfaringsdannelse fra gennemgangen af de enkelte landsbyer... 4 3.2.3 Fastholdelse af involvering og engagement i landsbyerne... 5 3.3 LANDSBYKATALOGERNE... 5 3.3.1 Indhold og form... 5 3.3.2 Præsentation af katalogerne... 5 4. SAMMENFATNING OG KONKLUSION... 6 4.1 FORELØBIGE OG FORVENTEDE RESULTATER AF PROJEKTET... 6 4.1.1 Foreløbige resultater... 6 4.1.2 Forventede resultater... 6 4.1.3 Formål og målsætninger i perspektiv... 6 4.1.4 Landsbykatalogerne som en integreret del af den kommunale planlægning... 7 5. BILAG... 1 5.1 PROJEKTREGNSKAB... 1 Projekt Landsbykataloger planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune 1
1. Indledning Teknik- og Miljøudvalget i Hedensted Kommune besluttede i sommeren 2001, at der skulle gennemføres et projekt omkring den fysiske planlægning i landsbyerne i Hedensted Kommune. I sommeren 2002 er projektet ved at nærme sig sin afslutning, og der udarbejdes derfor en afsluttende rapport vedr. projektet. 2. Formålet med projektet Baggrunden for projektet har primært været et ønske om at sikre en større grad af involvering af borgerne i landsbyerne i planlægningen. Gennem projektet har det været hensigten at kvalificere dialogen mellem landsbyborgere, politikere og forvaltning. Udgangspunktet for projektet har været det igangværende Agenda 21-arbejde i Hedensted Kommune, Vejle Amts Naturplan og Vejle Amts Landdistriktpolitik. Landsbykatalogerne skal på denne måde bidrage til at fremme attraktive erhvervsog levevilkår. 2.1 Målsætninger i projektet Målene i projektet har været at foretage en analyse af ønsker og muligheder i landsbyerne; at øge involveringen af landsbyborgerne i planlægningen for deres egne landsbyer; at fremme en realistisk, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i landsbyerne og de mindre bysamfund. Desuden har det konkret været et ønske, at der skabes grundlag for etablering af et stisystem for hele kommunen, som kan forbinde bysamfundene med grønne områder og naturområder. 3. Projektgennemførelse - faserne i projektet 3.1 Projektforberedelse I forbindelse med planlægningen af projektet blev det klart, at Hedensted Kommune ikke ville have midler til selvstændigt at gennemføre projektet. Der blev derfor ansøgt om midler fra Indenrigsministeriets Landdistriktpulje og artikel 33-midler fra Direktoratet for FødevareErhverv til fremme af udvikling og tilpasning i landdistrikterne. Projekt Landsbykataloger planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune 2
Hedensted Kommune har opnået 200.000 kr. i støtte til projektets gennemførelse, og har medfinansieret projektet med et tilsvarende beløb i form af medgåede ressourcer, diverse projektomkostninger mv. Økonomisk Afdeling i Hedensted Kommune har udarbejdet et projektregnskab, der vedlægges som bilag. 3.1.1 Udpegning af den politiske følgegruppe For at sikre en bred forankring af projektet på politisk niveau blev der udpeget en politisk følgegruppe på byrådsniveau. Følgegruppen og Teknik- og Miljøudvalget er undervejs blevet løbende inddraget i processen gennem orienteringer om projektets fremdrift. 3.1.2 Tilknytning af ekstern rådgiver Der blev indhentet tilbud og projektoplæg fra to eksterne konsulenter, nemlig Sven Allan Jensen A/S, Aalborg Nellemann Konsulenterne, Århus Sven Allan Jensen A/S ved adm. direktør Niels Hurup blev valgt som rådgiver, blandt andet på baggrund af det idéoplæg, firmaet fremsendte. 3.1.3 Forudgående planlægning Forud for projektstart blev der udarbejdet en grovfaseplan og en plan for gennemgangen af 15 udvalgte landsbyer. Af ressourcemæssige hensyn har det været nødvendigt at udskyde behandlingen af de allermindste landsbyer og bebyggelser til et senere tidspunkt. 3.1.4 Metodiske overvejelser Det har været hensigten at gennemføre planlægningsprocessen så tæt på landsbyborgerne som muligt. Derfor har der fra starten været lagt op til, at arbejdet "i marken" skulle have høj prioritet. Med udgangspunkt i idéoplægget fra Sven Allan Jensen A/S, blev der planlagt et forløb for hver landsby efter følgende metode: Indsamling af baggrundsoplysninger (forvaltning); Gennemgang af landsbyen under ledsagelse af 1-3 "nøglepersoner" fra landsbyen (landsby, forvaltning, konsulent); Fremtidsværksted med ca. 10 repræsentanter fra landsbyen, arrangeret som en workshop med en kritikfase og en fantasifase (landsby, forvaltning, konsulent); Udarbejdelse af planforslag ud fra arbejdet i fremtidsværkstedet (forvaltning, konsulent) Borgermøde for alle i landsbyen som en fortsættelse af fremtidsværkstedet, og med færdiggørelse af planforslaget i borgermødet. Projekt Landsbykataloger planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune 3
Alt efter landsbyens størrelse ville det således tage 1-2 dage at udarbejde et færdigt landsbykatalog for den enkelte landsby. 3.2 Projektet går i gang 3.2.1 Metoden i praksis: Landsbygennemgang, workshops og borgermøder Det viste sig forholdsvis tidligt i processen, at antallet af landsbyer skabte behov for at behandle flere landsbyer på de aftalte projektdage. Rent metodisk havde det således været for ambitiøst at forvente, at landsbykataloget for den enkelte landsby kunne udarbejdes i løbet af to dage. Samtidig viste det sig, at interessen for projektet i landsbyerne har været ganske overvældende, og at der har været væsentligt mere materiale at arbejde med end vi havde forventet. Disse forhold har betydet en mindre forsinkelse af projektet, men til gengæld har projektet haft meget stor succes for så vidt angår målsætningen om at inddrage landsbyborgerne i planlægningen for deres egen landsby. 3.2.2 Erfaringsdannelse fra gennemgangen af de enkelte landsbyer Det viste sig hurtigt, at især problemer med trafikafviklingen i landsbyerne ligger landsbyborgerne meget på sinde. I praksis drejede dette projektet mere i retning af den fysiske planlægning, og specielt trafikplanlægningen, fremfor kun at fokusere på målsætningen om at fremme en realistisk, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i landsbyerne og de mindre bysamfund. Erfaringen fra gennemgangen af de enkelte landsbyer og de enkelte fremtidsværksteder viser på denne måde, at planlæggerne "hjemmefra" godt kan have en forestilling om, hvad der kan og bør ske af planlægning i landsbyerne, men at de faktiske forhold og de problemer og udfordringer, landsbyborgerne lever med, er andre end dem, vi forventer. Derfor har projektet haft den positive effekt for planlæggerne, at vi er kommet tættere på det daglige arbejdsfelt. Planlægningen har om man så må sige fået kød og blod. På den anden side har landsbyborgerne fået et større indblik i, hvordan der kan planlægges på en måde som kan være med til at løse op for nogle af dagligdagens små og store problemer. På denne måde er planlægningen givetvis også blevet en noget mere håndgribelig størrelse i landsbyborgernes øjne. Projekt Landsbykataloger planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune 4
3.2.3 Fastholdelse af involvering og engagement i landsbyerne Interessen for projektet har, som nævnt, været ganske overvældende, og der har ikke været vanskeligheder med at involvere og engagere landsbyborgerne i planlægningen for deres egen landsby. Nærmest tværtimod. Der er mange ildsjæle i landsbyerne, som er kommet frem og har deltaget aktivt i processen, og som Hedensted Kommune vil søge at inddrage yderligere i planlægningsindsatsen i de kommende år. 3.3 Landsbykatalogerne Det var hensigten, at landsbykatalogerne skulle udarbejdes i løbet af de 1-2 dage, som var afsat for hver gruppe af landsbyer. Ressourcehensyn har betydet, at landsbykatalogerne har måttet færdiggøres efterfølgende af konsulenten og forvaltningen i fællesskab. 3.3.1 Indhold og form Landsbykatalogerne består af et omslag med nogle generelle beskrivelser af projektets baggrund og formål samt en oversigt over forskellige fonde, udvalg og myndigheder, som kan ansøges om støtte i forhold til gennemførelsen af nogle af de projekter, landsbykataloget lægger op til. Derudover indeholder kataloget en gennemgang af status og udfordringer for den enkelte landsby; lidt historisk baggrund, oftest forfattet af en eller flere landsbyborgere; et afsnit om den hidtidige offentlige planlægning for landsbyen og dens umiddelbare omgivelser; formulering af mål for fremtiden samt retningslinier for den planlægning, der kan eller bør gennemføres i landsbyen; en projektoversigt, som tager udgangspunkt i de udfordringer, som landsbyborgerne har udpeget i fremtidsværkstedet og på borgermødet. 3.3.2 Præsentation af katalogerne Landsbykatalogerne præsenteres i et stormøde for alle involverede parter i efteråret 2002. Ved præsentationsmødet er det tanken, at der skal tages skridt til at få nedsat et Landsbyfællesråd, som kan samle og koordinere dialogen mellem landsbyerne og Byrådet i Hedensted Kommune. Umiddelbart efter stormødet udsendes landsbykatalogerne i offentlig høring i 4 uger, hvorefter Teknik- og Miljøudvalget behandler eventuelle indkomne forslag og bemærkninger. Endelig godkendelse i Hedensted Byråd forventes givet i januar 2003. Projekt Landsbykataloger planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune 5
4. Sammenfatning og konklusion 4.1 Foreløbige og forventede resultater af projektet 4.1.1 Foreløbige resultater Nogle af de foreløbige resultater af projektet er allerede berørt ovenfor. Det væsentligste resultat af projektet skal dog nævnes igen, nemlig, at der er skabt et godt og bæredygtigt fundament for den fortsatte konstruktive dialog mellem byråd, landsbyer og forvaltning et fundament, som grunder sig på en større gensidig forståelse af muligheder og begrænsninger i den fremtidige udvikling i og for landsbyerne. 4.1.2 Forventede resultater På lidt længere sigt forventer Hedensted Kommune således, at Landsbyfællesrådet kommer til at spille en aktiv rolle i samarbejdet mellem kommunen og landsbyer, og at Landsbyfællesrådet kan være med til at sikre, at den positive energi og virkelyst, der er tilstede i landsbyerne fastholdes og udvikles, og til stadighed forplanter sig opad i systemet. 4.1.3 Formål og målsætninger i perspektiv Indledningsvis var der opstillet en række målsætninger, som Landsbyprojektet skulle forsøge at realisere: at foretage en analyse af ønsker og muligheder i landsbyerne; at øge involveringen af landsbyborgerne i planlægningen for deres egne landsbyer; at fremme en realistisk, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i landsbyerne og de mindre bysamfund. Desuden har det konkret været et ønske, at der skabes grundlag for etablering af et stisystem for hele kommunen, som kan forbinde bysamfundene med grønne områder og naturområder. Arbejdet med landsbykatalogerne har resulteret i en meget præcis og tilbundsgående analyse af de ønsker og muligheder der er tilstede i den enkelte landsby. Involveringen af landsbyborgerne har tilsvarende været optimal, og det er Hedensted Kommunes forventning, at involveringen og engagementet kan fastholdes gennem samarbejdet mellem Byrådet og Landsbyfællesrådet i årene fremover. Det er Hedensted Kommunes forventning og opfattelse, at både politikere, landsbyborgere og planlæggere har fået et mere realistisk og nuanceret syn på, hvad begrebet "en bæredygtig udvikling" i landsbyerne kan betyde, og at forståelsen af begrebet er afhængig af øjnene, der ser. Netop denne forskellige forståelse er forudsætningen for en spændende og udviklende dialog. Projekt Landsbykataloger planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune 6
Endelig har det været et konkret ønske, at skabe grundlag for etablering af et stisystem for hele kommunen. Dette ønske er blevet noget skubbet i baggrunden i lyset af de ønsker og behov, landsbyborgerne selv har påpeget ved gennemgangene af de enkelte landsbyer. Derfor arbejdes der videre med stiprojektet i andet regi, herunder Agenda-21 gruppen for Hedensted Kommune, og med en kontakt til Vejle Amts projekt "Spor i Landskabet". 4.1.4 Landsbykatalogerne som en integreret del af den kommunale planlægning Ud fra ovenstående forudsætninger og erfaringer, og med etableringen af et Landsbyfællesråd, kommer landsbykatalogerne til at indgå som en integreret del af den kommunale planlægning i fremtiden. Landsbyborgerne har med landsbykatalogerne fået et planværktøj, som man kan anvende til at sikre finansiering af projekter i landsbyerne fra regionale og nationale støtteordninger og fra EUprogrammerne. I forhold til landsbyerne selv, vil landsbyborgerne kunne anvende katalogerne i mange år fremover til at hente inspiration og ideer til af egen drift at igangsætte projekter og initiativer til fremme af en realistisk, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i landsbyerne og de mindre bysamfund. Med venlig hilsen Anders K Kousgaard Udviklingskonsulent Projekt Landsbykataloger planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune 7
5. Bilag 5.1 Projektregnskab Nedenfor er udarbejdet en opstilling over projektets udgifter i hovedtal. 1 Tabel 1. Projektregnskab for Projekt Landsbyer. Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune Tekst Indtægter Udgifter Direktoratet for FødevareErhverv 125.000 Indenrigsministeriets Landdistriktpulje 75.000 Sven Allan Jensen A/S 225.211 Projektudgifter (møder mv.) 11.167 Projektressourcer, Hedensted Kommune (443,8 timer á 395 kr.) 175.301 I alt 200.000 411.679 Nettoudgift, Hedensted Kommune 211.679 1 Det bemærkes, at projektregnskabet er påtegnet af revisor. Detailregnskab kan fremsendes på anmodning. Bilag 1: Projekt Landsbykataloger planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune 1