Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

Relaterede dokumenter
Notat Side 1 af november 2015 Ref.:MTN/JL

KLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord

KLAR Forsyning. Skensved Å. Hydraulisk robusthedsanalyse for Skensved Å

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

Køge Kommune. Tillæg til Køge Kommunes Spildevandsplan Bassin i Algestrup

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Krüger a/s Veolia Water Technologies, Danmark. AARHUS Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T

Notat Side 1 af 9 Rev. 22. november september 2016 Ref.: LKB/LJH

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat Side 1 af februar 2017 Ref.: PEN

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.

Spildevandsplan Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Greve Solrød Forsyning

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

Kapacitet af eksisterende udløbsledning Med hensyn til kapaciteten af den eksisterende afløbsledning så henvises der til punkt B3.

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

1 Baggrund og opsummering. 2 Forudsætninger og resultater. 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK. Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Viborg Spildevand A/S. Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

Albertslund. Galgebakken Afløbssystemet - Regnvand Simulering af regn-serier med Mike Urban. GEO projekt nr Rapport 3,

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober /26

I nærværende afsnit gennemgås de hydrauliske forudsætninger for beregningerne.

Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt. v. Gustav Mathiasen

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Vallensbæk Kommune. Tillæg 1 til Spildevandsplan Ledning ved Højstrupparken/Olieudskillere og udløb ved Tueholmsøen

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt :

Notat Side 1 af januar 2013 Ref.: Frank Agerskov

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Kirke Eskilstrup Vandværk

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Modelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring

Spildevandsplan

Servicemål for kloaksystemer Alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande dimensioneres ud fra følgende servicemål.

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: M: E:

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

Ansøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1

Til Dato 15. oktober Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

SPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM

Bilag 4 - Interview COWI

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr.

Kloaksystemets opbygning og funktion

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Appendix 1: Langtidssimulering i Mike Urban

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/ Jan Scheel NIRAS

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

NOTAT. Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA. Projektnummer Christian Petersen, Odder Kommune. Line Nielsen. Revisionsnr.

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Johanne Fabricius. Hej Björn, Hermed godkendes vedhæftede beregning af det nødvendige volumen til tilbageholdelse af regnvand fra Tofteholmen.

Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Kerteminde Kommune

Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Fremtidig afvanding af Springcenter og P-areal syd for Springcenter

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Morsø Forsyning A/S. Østre Strand Renseanlæg Blæserindkøb. Bilag 3. Funktionsgarantier. Revision 1

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Spildevandsplan

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Notat Side 1 af august 2013 Ref.: CRJ

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Valg af regn i Silkeborg

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Tilladelse til udledning af regnvand til det offentlige vandløb Søbækrenden.

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold Status for vandløb 2

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Kirke Eskilstrup Vandværk

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems

Transkript:

Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastellet Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Til: Martin Funch Strunge Jensen A/S Fra: Mathias Lassen Nørlem Kopi til: 1 Baggrund I forbindelse med en planlagt renovering af afløbssystemet på Kastellet, skal der ved Københavns Kommune ansøges om tilladelse til udledning af regnvand til Kastelsgraven. Til behandling af denne ansøgning har Københavns Kommune bedt om en redegørelse for udledte vandmængder og vandføringer under forskellige forhold. Strunge Jensen har bedt Krüger gennemføre en række hydrauliske beregninger, så disse størrelser kan estimeres. 2 Ønskede beregninger Efter aftale med Martin Strunge og samtale med Københavns Kommune ønskes følgende beregninger. På baggrund af en LTS-beregning med den målte regnserie ved SVK-regnmåler Landbohøjskolen for perioden 2000-2014 (15 år) uden anvendelse af sikkerheds- eller klimafaktor ønskes: - Den gennemsnitlige, årligt udledte vandmængde til Kastelsgraven. - Udledt vandmængde i årene 2000-2014 med hhv. den største og mindste udledte, årlige vandmængde. - De 5 højeste flowværdier i udledningen til Kastelsgraven (angivet som det maksimale, samlede flow for de 5 udledninger) - For de 5 hændelser vedlægges desuden en samlet udløbshydrograf for de 5 udledningspunkter. Krüger A/S Veolia Water Technologies, Danmark SØBORG Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 kruger@kruger.dk AALBORG Indkildevej 6C DK-9210 Aalborg SØ T +45 9818 9300 aalborg@kruger.dk AARHUS Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T +45 8746 3300 aarhus@kruger.dk GLOSTRUP SERVICE Fabriksparken 35 DK-2600 Glostrup T +45 3969 0222 service@kruger.dk AQUACARE Fabriksparken 50 DK-2600 Glostrup T +45 4345 1676 aquacare@kruger.dk ISO 9001 CERTIFIED CVR 57446412 www.kruger.dk

Hydrauliske beregninger, Kastellet Side 2 af 8 - De 5 største vandmængder i udledningen til Kastelsgraven (angivet som den maksimale, samlede vandmængde for de 5 udledninger) Ovenstående krav gør sig gældende, idet der er tale om hverdagsudledning, dvs. at der forekommer udledning til Kastelsgraven ved regnhændelser med en gentagelsesperiode mindre end 5 år. Ligeledes er der stillet krav om udløbshydrografer, da der er tale om udledning til en hydraulisk kritisk recipient (besidder ikke ubegrænset magasineringsvolumen), men ikke en hydraulisk belastet recipient (ikke krav til neddrosling). For afløbssystemet på Kastellet gælder det, at det er dimensioneret til en 100- årsregnhændelse. Selvom udledningerne, der ansøges om tilladelse til, derfor ikke direkte karakteriserer som en skybrudsudledning iht. København Kommunes definition i forbindelse med udledningstilladelser (dvs. der forekommer udledning oftere end hvert 5 år fra det separate regnvandssystem), er der udbedt beregninger gennemført med CDS-regn af forskellig gentagelsesperiode med en sikkerhedsfaktor på 1,1 og en klimafaktor på 1,3 og 1,4 for hhv. en 10 og 100 års-regn. Normalvis er disse beregningers formål at underbygge, at en udledning er en skybrudsudledning. Det vil sige en udledning, som først træder i funktion, når afløbssystemets funktionskrav er overskredet, og tilstrømningen til udledningen foregår delvist på terræn. Som et bedste estimat kan de herved beregnede udløbsmængder anvendes til at vurdere belastningen af recipienten, når der er tale om regn med lange gentagelsesperioder. Set i forhold til disse gentagelsesperioder, sætter de historisk, målte regnseriers begrænsede længde nemlig en begrænsning for, hvordan de kraftigste regnhændelser kan karakteriseres. Idet udledningerne fra Kastellet er dimensioneret til en regnhændelse på 100 år, er det så at sige en hverdagsudledning, hvorfra der kan udledes meget store vandmængder til Kastelsgraven på kort tid, hvilket vil få vandstanden til at stige. For at dette ikke skal resultere i skadevoldende oversvømmelser, er det af interesse med et estimat af, hvor meget og hvor hurtigt den udledte vandmængde kan forventes om 100 år ved de definerede CDSregnhændelser med klima- og sikkerhedsfaktor med en gentagelsesperiode på hhv. - 10 år - 20 år - 50 år - 100 år Der er ikke regnet på en CDS-regn med gentagelsesperiode på 2 og 5 år, som det generelt udbedes, eftersom det ikke er aktuelt for Kastellet udledninger. Årsagen til det er, at udledninger skal være i funktion ved sådanne regnhændelser i modsætning til skybrudsudledninger. Idet den tidligere benyttede historiske regnserie desuden er af en længde, som i dette tilfælde giver et bedre estimat for regnhændelser med en

Hydrauliske beregninger, Kastellet Side 3 af 8 gentagelsesperiode op til 5 år (den regnhændelse der giver den 3. mest ekstreme værdi for flow og udledt vandmængde.) 3 Beregningsforudsætninger Der er opstillet en hydraulisk model for det planlagte afløbssystem på et sådant detaljeringniveau, at den kan anvendes til de hydrauliske beregninger. Der er i beregningsforudsætningerne tager udgangspunkt i BYGGEPROGRAM 101 KASTELLET, Forebyggende foranstaltninger på kastellet, samt tidligere fremsendte notat til kontrolberegninger. Følgende forudsætninger er anvendt i den MIKE URBAN hydraulisk model for Kastellet og Kastelsgraven: 3.1 Hydraulisk Model Det effektive afvandingsareal er 4 ha, selvom det er med antagelse om 0.1 afløbskoefficient for grønne områder. Koncentrationstiden i oplandet er 10 minutter. Rørvolument i systemet er simpelt beskrevet som en MIKE URBAN basinknude med et volumen på 220 m 3 (svarende til ca. 5 mm regn) Dette volumen er baseret på størrelsen og længden af regnvandsledningerne. Tilledningen af regnvand til det offentlige afløbssystem er forbundet til basinknuden i kote -0,25 m som en ledning med en maksimal kapacitet på 20 l/s. Udledningerne til Kastelsgraven er modelleret med fem ledninger (4 x 0,6 m og 1 x 0,4 m) som starter i kote 0,4 m. Et udløb er anvendt til at beskrive Kastelsgraven og der er indtastet et konstant vandspejlniveau i beregningerne på 0,4 m. Der regnes hermed ikke med opstuvning i Kastelsgraven i løbet af hændelsen, hvilket ellers vil føre til nedsat vandføring. Beregningerne giver altså worst-case for udledningernes størrelse. 3.2 Nedbør LTS-beregningen med den målte regnserie ved SVK-regnmåler Landbohøjskolen for perioden 2000-2014 (15 år) er anvendt til at analysere de udledte vandmængder og vandføringer. LTSberegningen inkluderer ca. 934 regnhændelser, som alle er dybere end 3 mm. Måleren har i måleperioden fungeret nogenlunde uden afbrydelser, men i 2012 har den været afbrudt i 37 dage i sommerperioden. Dette betyder, at man skal passe på med at tolke på data fra 2012.

Hydrauliske beregninger, Kastellet Side 4 af 8 Til at beskrive udledningsvolumenerne for forskellige gentagelsesperioder anvendes CDSregn. Normalt anbefales det ikke, at anvende en CDS-regn til at udtale sig om volumener, da volumenet af en CDS-regn er afhængig af CDS-regnens varighed. Pga. rørvolument i systemet og udløbskapaciteten på ca. 20 l/s vil alle hændelser ikke medføre en udledning til Kastelsgraven. Netop udløbskapaciteten i systemet, betyder at CDS-regnens varighed ikke bliver betydende for udløbsmængden, da de lave intensiteter i CDS-regnen vil kunne transporteres væk via pumpen. Dermed bliver CDS-regnen anvendelig til at beskrive udledningen for forskellige gentagelsesperioder. Til beregningerne anvendes CDS-regn, med en gentagelsesperiode på hhv. 10, 20, 50, og 100 år. De anvendte CDS-regn har en varighed på 24 timer og de benyttede CDS-regn med klimafaktorer er beskrevet i Tabel 1. Tabel 1 Data for de anvendte CDS-regn og klimafaktorer Gentagelsesperiode Klimafaktor Maximal intensitet (um/s) Samlet dybde (mm) (år) 10 1,43 59,6 81,5 20 1,43 68,0 94,5 50 1,485 84,0 117 100 1,54 98,0 139

Hydrauliske beregninger, Kastellet Side 5 af 8 4 Resultater 4.1 Den gennemsnitlige, årligt, udledte vandmængde til Kastelsgraven Tabel 2 De årlige vandmængder udledte til Kastelsgraven for de 5 udledningspunkter for perioden 2000-2014. År Udløb antal Udledt Vandmængde (m 3 ) 2000 5 1 154 2001 10 2 788 2002 11 3 508 2003 14 1 922 2004 10 1 467 2005 9 1 618 2006 15 1 109 2007 11 3 839 2008 12 2 076 2009 10 1 750 2010 12 3 978 2011 14 6 851 2012 5 393 2013 6 369 2014 13 4 207 De årligt udledte vandmængder til Kastelsgraven er vist i Tabel 2. Som det ses, er den højeste årlige udledning beregnet for 2007 med 3 839 m 3 og den mindste udledning er 369 m 3 i 2013. LTS-beregningen viser et gennemsnitligt årligt udløb på 2 470 m³/år til Kastelsgraven med alle årene inkluderet. Medtager man ikke 2012 i beregningen af gennemsnittet, pga. det nedbrud der har været, er gennemsnittet i stedet 2 617 m³/år. 4.2 De 5 mest ekstreme flowværdier udledt i perioden 2000-2014 (15 år) De 5 højeste flows i udledningerne til Kastelsgraven i perioden 2000-2014 er vist i Tabel 3.

Hydrauliske beregninger, Kastellet Side 6 af 8 Tabel 3 Hændelserne med de 5 højeste vandføringer i perioden 2000-2014 (15 år) Dato Maksimal vandføring (l/s) Rang 02/07/2011 1 489 1 31/08/2014 776 2 01/08/2002 632 3 05/08/2001 611 4 27/08/2011 605 5 Figur 1 Udledning til Kastelsgraven for de 5 mest ekstreme flowværdier i perioden 2000-2014. 4.3 De 5 største enkeltudledninger i perioden 2000-2014 (15 år) Tabel 4 nedenfor viser de 5 største vandmængder udledt til Kastelsgraven i en enkelthændelse i perioden 2000-2014.

Hydrauliske beregninger, Kastellet Side 7 af 8 Tabel 4 Hændelserne med de 5 største vandmængder Dato Vandmængde Rang (m 3 ) 02/07/2011 3 368 1 14/08/2010 2 253 2 30/08/2014 1 782 3 16/10/2002 1 556 4 14/08/2011 1 062 5 4.4 Beregninger med gentagelsesperiode på hhv. 10, 20, 50 og 100 år Resultaterne for beregningerne med en gentagelsesperiode på hhv. 10, 20, 50 og 100 år, som inkluderer klimafaktoren er vist i Tabel 1Tabel 5 nedenfor. De anvendte CDS-regn har en varighed på 24 timer og er genereret for en årsnedbør på 615 mm. Tabel 5 Udledte vandmængder for forskellige gentagelsesperiode Gentagelsesperiode Udledning (år) vandmængde (m 3 ) 10 1 775 20 2 224 50 2 956 100 3 831 Figur 2 nedenfor viser udløbshydrograferne for CDS-regn med gentagelsesperioder på hhv. 10, 20, 50 og 100 år.

Hydrauliske beregninger, Kastellet Side 8 af 8 Figur 2 Udløbshydrograferne til Kastelsgraven for CDS-regn med en gentagelsesperiode på hhv. 10, 20, 50 og 100 år. 5 Excel fil resultater: - Inddata til udløbshydrograferne for de 5 største udledninger i perioden 2000-2014 (15 år) - Inddata til udløbshydrograferne for beregningerne med CDS-regn med gentagelsesperiode på hhv. 10, 20, 50 og 100 år.