1 Baggrund. 2 Etablering af sømiljø. Vigersted Lokalråd Detailprojektering af sømiljø i Vigersted bymidte Beregninger og beskrivelse.

Relaterede dokumenter
Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Retningslinjer for pleje af vegetation i Bagsværd Sø og Lyngby Sø Udarbejdet af Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Version

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Vandløb i have, park og i byzone er ikke omfattet af randzoneloven.

Forslag til naturfremmeplan matrikel 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd

Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

Dispensation til oprensning og udvidelse af sø på Frøstjernevej 26

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer

Placering af nyt forløb af Grundel Bæk mv. Arbejdet indeholder bl.a.:

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Retningslinjer. for udformning af nye bassiner. Driftsvejledning. for vedligeholdelse af bassiner

1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig

Høringsnotat for KP-tillæg og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Ansøgning til vandløbsmyndigheden om. klimatilpasning af dele af Nexø

Til. Vejdirektoratet. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj Skitseprojekt for forlægning af Lindved Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

FORUNDERSØGELSE RIB Fjernelse af spærring i Ralm Bæk St. 2366

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold Status for vandløb 2

SPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER

Klagebegrundelse klage over 3-dispensation vedr. ejendommen Åvej 20B, Hareskovby

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

Projektbeskrivelse Skægs Mølle

- at søen er lavvandet med flade bredder, der ikke har hældning større end 1:3-1:5 over og under vandlinjen,

Dispensation til oprensning af bredvækst af tagrør og dunhammer

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Vi foreslår, at der inden gravearbejdet påbegyndes, undersøges, om det kan blive nødvendigt at omlægge eller udføre dræn i tætte ledninger.

Center for By, Erhverv og Miljø T eam Plan og Anlæg Hold-An Vej Ballerup. Dispensation. ved Søndergård Sø, matr. 15a Måløv, Måløv By.

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Fredensborg Kommune DIGE VED USSERØD Å Placering og projektering af beredskabsbrønde T: D: Sortemosevej 19 F:

Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI.

Ansøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv.

Vigersted Lokalråd. September 2016 FORUNDERSØGELSER ETABLERING AF SØ-MILJØ I VIGERSTED BYMIDTE

FORUNDERSØGELSE RIB Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

Dimensionering af EL-kabel of vand- og spildevandsledninger er ikke en del af dette notat men skal findes andetsteds.

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Middelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør.

Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken

Indhold. Syddjurs Kommune A/S Rammeaftale vedr. vandstrategiplaner Vandstrategiplan for boligområde ved Vendehøj 3, Hornslet.

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Gundestrupgrøften, vandplan 1 projekt, august 2018.

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

Kalvebod fælled Genopretning af 3-beskyttet mosenatur i område med opfyldning. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Ansøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Revideret projektforslag. til faunapassage ved spærring ved Tange Mølle i Tange Å, Svendborg Kommune

Skovby Bæk Reguleringsprojekt. Etablering af nyt vandløbsstræk Høring 10. maj-7. juni 2017

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven til oprensning og udvidelse

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: M: E:

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34

Indhold. Nyt OUH Solcelleanlæg og terrænregulering Projektbeskrivelse til VVM-ansøgning. 1 Indledning 1

Ringsted Kommune. Regulering af Kyringegrøften - ved udløb i Gyrstinge Sø

Generelt om vandløbsregulativer

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

Indhold. Kuben Management A/S Skanseparken Ebeltoft Vandforvaltningsstrategi. 1 Indledning 2

Dispensation og tilladelse til gravning af sø i mose på ejendommen Havremarken 4 Kvanløse, 4300 Holbæk.

Indhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms

Dispensation til fjernelse af rørskov omkring bådebroer på Aldershvilepynten

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej Ølstykke. Dato 05. januar 2017 J.nr. 16/15604

Frederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.

Projektforslag: Regulering af Gjessø Bæk ved Gjessø by

Natur og Miljø Restaureringsprojekt Lillesø og Sorte Rende

Udkast til tilladelse til regulering og restaurering af vandløb på Grønnestrand

Københavns Kommune Att.: Bostedet Stubberupgård Nyropsgade 1, København V

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Frederik Heidenheim Baadstorp Ørsted Bygade Havdrup Sendt til:

Transkript:

20. september 2017 Notat Vigersted Lokalråd Detailprojektering af sømiljø i Vigersted bymidte Beregninger og beskrivelse Projekt nr.: 228968 Dokument nr.: 1226086600 Version 1 Revision 3 Udarbejdet af ABi Kontrolleret af HPE Godkendt af TSV 1 Baggrund Vigersted Lokalråd har i 2015 udarbejdet en plan for udviklingen og etableringen af en ny bymidte i Vigersted By. Planen er en integreret del af helhedsplanen for Vigersted, hvor visionen fremadrettet at udvikle et landsbysamfund, så borgerne føler sig godt tilpas og skabe en velordnet, gennemtænkt og smuk landsby. En landsby som også kan tiltrække nye familier og borgere til Vigersted. Vigersted Lokalråd har anmodet NIRAS om at lave en detailprojektering af en sø og planering af fire legelokaliteter på fællesarealet. Jordbalancen skal gå op således overskudsjord fra udgravning af sø kan bruges til planering af fællesarealer. I nærværende notat er præsenteret en løsning hvor overskudsjord fra afgravning af søen placeres på primært på matr.nr. 10a Vigersted By, men også på private matrikler. Efter første præsentation af notat og kortmateriale har tre lodsejere (matr.nr. 10d, 10e, 10h Vigersted By) frabedt sig, at der placeres overskudsjord på deres matrikel. Dette betyder, at forholdende på disse matrikler vil være uændrede i forhold til i dag. Etablering af sø og udlægning af overskudsjord på omkringliggende matrikler vi ikke få betydning for afstrømningsmønstrene på/til deres matrikler. Det bemærkes, at matriklerne i dag fremstår delvist våde, og i dag vil være truet af stående og afstrømmende vand under skybrud. Dette vil være uændret fremover. 2 Etablering af sømiljø Søen etableres i det naturlige lavpunkt på matriklerne 9b og 10g Vigersted By. Den fri vandspejlsflade er holdt på disse to matrikler, mens skråningsanlæg i terræn også delvis berører matriklerne 9a, 26 og 30a Vigersted By. NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød T: +45 4810 4200 D: E: www.niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI 1

Figur 2.1 Matrikler i Vigersted Bymidte Figur 2.2 Eksisterende terrænforhold omkring Vigersted bymidte (0,5 m ækvidistance) Søen anlægges med vandspejlskote i ca. 30,3 m (sommer). Koten er baseret på målinger af det terrænnære grundvandspejl i perioden maj-september 2016. Det forventes, at vandspejlet i søen vil variere over året med laveste vanddybder i sommerperioden (tørrest) og største vanddybder i vinterhalvåret samt efter kraftig regn/skybrud eller tøbrud. I sommerhalvåret forventes en vanddybde på 1-1,5 m i de dybeste områder. 2

Søens overfladeareal (frit vandspejl) udgør ca. 1650 m 2, og der skal afgraves et jordvolumen på ca. 3400-3500 m 3 for at opnå de beskrevne forhold. Jordvolumenet er beregnet i intakt jord. Søen anlægges med en lavvandet zone (0,2 m vanddybde) de første 2 m ud i søen, således der ikke er risiko for at falde i dybt vand, såfremt børn eller andre træder ud i søen. Herefter øges vanddybden til 1 m med anlæg 1:2. I den midterste del af søen udgraves bunden yderligere således vanddybden i sommerperioden her er ca. 1,5 m. Figur 2.3 Principsnit af nyt sømiljø i Vigersted bymidte Fra eksisterende terræn og ned til vandspejlet etableres et ensartet skråningsanlæg på 1:5. Dette ud fra betragtningen, at der på de tilstødende matrikler anlægges bl.a. legeplads og ny bebyggelse, og skråningsanlægget således ikke skal være for stejlt. Figur 2.4 Terrænanlæg omkring sømiljø i Vigersted bymidte (bilag A) Af bilag A fremgår koter for vandspejl, og den varierende søbund. 3

2.1 Biologiske forhold Ved vanddybder på 1-1,5 m vil der kun i meget begrænset omfang ske opvækst af tagrør eller anden høj vegetation, der forhindrer opretholdelse af en fri vandflade i søen. I bredzonen, hvor vanddybden kun er 20 cm og på skråningen ud mod det dybere vand, vil der dannes en rørsump med planter, der vokser op over vandspejlet. Der er ikke tagrør på arealet i dag, men det kan ikke udelukkes, at de vil indfinde sig i bredzonen. Dunhammer kan spredes langt med vinden, og ses ofte i tætte bestande i bredzonen ved etablering af nye søer. Ud fra en naturmæssig og rekreativ synsvinkel vil en lav artsrig vegetation med islæt af blomstrende planter være ønskelig. Det er som nævnt vanskeligt, at forudsige hvilke arter, der vil indvandre. Såfremt tagrør eller dunhammer bliver dominerende, vil det være muligt at begrænse opvæksten ved slåning og fjernelse af vegetationen. Eventuelt kan naturligt hjemmehørende bredzonearter som gul iris, vandmynte (god som te), kattehale og engkabbeleje udplantes. Husk ikke at opgrave dem fra 3 beskyttede områder. Søen kan forventes på sigt at blive udpeget som 3 beskyttet område. Såfremt/når det sker, skal der indhentes dispensation fra Ringsted Kommune til slåning og udplantning. Søen tilføres kun grundvand, og der kan forventes en god vandkvalitet med sigt til bund i en stor del af året, såfremt ænder ikke tiltrækkes i et unaturligt antal ved fordring. Det indebærer, at der kan forventes opvækst af undervandplanter i søen. I nyetablerede søer ses der ofte en kraftig opvækst af undervandsvegetation bestående af få dominerende arter. Det kan være vandpest eller tornfrøet hornblad, der danner massive bestande. Normalt vil denne ustabile tilstand ophøre efter en årrække, og der vil indfinde sig en mere artsrig og ikke så massiv undervandsvegetation. Det vil i et vist omfang være muligt at fjerne undervandsvegetation, og dermed begrænse en massiv opvækst. Kattehale 4

Gul iris Vandmynte (god som te) Engkabbeleje (blomster tidligt forår) 5

2.2 Sikring mod oversvømmelse og skybrud Nærmeste byggeri ved søen (= kritiske kote for oversvømmelse) er skuret placeret på bunden af matrikel nr. 10e Vigersted By (Vigersted Bygade nr. 24). Koten ved skuret er indmålt med DGPS den 15. august 2017 til 31,9 m, dvs. 1,6 m over søens vandspejlsniveau (sommer). Egentlig bebyggelse findes ikke lavere beliggende end kote ca. 32,5 m (2,2 m over vandspejlsniveau). Vigersted Lokalråd oplyser, at der ønskes udlagt jord på matrikel nr. 10c Vigersted By. Det foreslås at hæve de nederste ca. 8 m af matriklen til kote 32,3 m og sikre svagt fald i terræn fra nord mod syd, således matriklen fortsat afvandes naturligt ved regnvejr. Såfremt man ønsker at forbedre forholdende på matrikel nr. 10d, 10e og 10h mod stuvning af vand og afstrømmende overfladevand ved skybrud, kan der udlægges jord på disse tre matrikler også. Det foreslås i givet fald, at hæve de nederste 20-25 m af de tre matrikler til kote ca. 32,5, således der fortsat er naturligt fald i terræn fra øst mod vest, men med et fladere skråningsanlæg. Såfremt der udlægges jord på matriklerne skal der også udlægges jord på de tilstødende matrikler i et passende skråningsanlæg til omgivende terræn. I tilfælde af skybrud vil overfladevand fra et opland på ca. 4 ha kunne strømme til søen. Oplandets vand afstrømmer naturligt til Vigersted bymidte. I en 100 mm nedbørshændelse, hvor der antages en 100 % afstrømning fra oplandet (worst case scenario), vil der samles vand i bymidten til kote ca. 32,2 m, hvilket under eksisterende forhold betyder, at der vil stå vand på den nederste del af de private matrikler 10c, 10d, 10e og 10h (nedenstående figur, venstre side). Disse forhold vil være de samme efter etablering af søen. Hæves den nederste del af matriklerne, som beskrevet ovenfor, vil der ved samme hændelse ikke stå vand på private matrikler (nedenstående figur, højre side). Såfremt man udlægger jord på private matrikler vil nærværende søprojekt forbedre forholdende for de private lodsejere under skybrud. Såfremt der ikke udlægges jord vil forholdende være uændrede. Figur 2.5 100 mm nedbørshændelse før/efter etablering af sømiljø og planering af matrikler. Hvis matrikler ikke planeres, er før/efter billedet ens. Da skybrudsvand fra oplandet kan håndteres i og omkring søen er det ikke nødvendigt at anlægge et udløbspunkt/overløbspunkt fra søen. Det bemærkes, at der i detailprojekteringen er identificeret en matrikel (5c) på modsatte side af Vigersted Bygade (mod øst), der er særligt udsat under skybrud, 6

i det vand ikke naturligt kan afstrømme fra matriklen. Det anbefales at indtænke afvanding af denne matrikel ind i projektet fx ved rør under bygaden. Figur 2.6 Bluespot på matrikel 5c øst for Vigersted Bygade 2.3 Ringsted Spildevand A/S Såfremt det fra forsyningens side ønskes, at der etableres et regnvandsbassin kan dette gøres til forskellige koter. Volumen i nedenstående scenarier er ekstra volumen udover søen. Bassin til kote ca. 32 m: volumen 2400-2500 m 3 Bassin til kote ca. 32,5 m: volumen 4500-4800 m 3 3 Jordfordeling Den afgravede jord fra etablering af søen placeres på de omkringliggende matrikler. Langt størstedelen af jorden placeres på matrikel nr. 10a Vigersted By, hvor der skabes et jævnt terræn anvendeligt til fx markedsdage, teater mm. Resterende jord placeres på omkringliggende matrikler til legepladser/ophold (9b, 10g og 30a) samt på en privat matrikel nær det nye sømiljø (10c). 7

Figur 3.1 Placering af opgravede jordvolumener fra søanlæg. Her er vist en mulig placering af jord på de private matrikler 10d, 10e og 10 h. Af bilag B fremgår jordplacering uden deponi på de benævnte matrikler (bilag B) I det efterfølgende er regnet i intakt jord. Matrikel 10a planeres ud til kote ca. 33,5 m for at skabe en jævn samlet plads. Ca. 1940 m 3 Matrikel 9b (matrikel med sø) planeres ud til kote ca. 32,5 m i den vestligste del, for at skabe et ensartet areal til legeplads vest for søen. Ligeledes planeres matrikel 30a ud i samme kote (kote ca. 32,5 m), med svagt fald mod søen. Ca. 535 m 3 Matrikel 10g opfyldes den gamle grøft. Opfyldning til kote ca. 31,8 m. Ca. 170 m 3 Såfremt man ønsker at sikre matrikel 10d, 10e, 10h: den nederste del af de private matrikler øst for sømiljøet foreslås hævet til kote ca. 32,5 m, i alt ca. 660 m 3. Såfremt det ikke ønskes at udlægge jord her, kan de 660 m 3 placeres på matrikel 10a i stedet. Matrikel 10c: den nederste del af den private matrikel nord for sømiljøet foreslås hævet til kote ca. 32,3 m, ca. 150 m 3 For så vidt angår de områder, hvor terrænet hæves væsentligt, skal der ved anlæg udlægges jord til det eksisterende terræn, således der opstår naturlige skråninger i stil med de øvrige eksisterende skråninger omkring Vigersted bymidte. Af nedenstående figur fremgår det fremtidige terræn med koter (0,5 m ækvidistance) samt angivelse af arealer, hvor der skal sikres naturlige overgange til lavere beliggende terræn. 8

Figur 3.2 Fremtidige terrænforhold omkring Vigersted bymidte (0,5 m ækvidistance). Her er vist terrænet fremover såfremt man vælger at deponere på de tre matrikler 10d, 10e og 10h. Såfremt disse ikke hæves er terrænet uændret (se figur 2.2.). Fremtidigt terræn fremgår som vist i ovenstående figur også af Bilag C Den samlede jordmængder placeret ud fra ovenstående gennemgang er ca. 3450 m 3. Den resterende jordvolumen på ca. 0-50 m 3 eller ca. 700 m 3, såfremt matrikel 10d, 10e og 10h ikke hæves, kan udlægges på matrikel 10a eller kan anvendes efter ønske ift. lokale udjævninger, forhøjninger mm. På ovenstående figur er skitseret mulig placering af de resterende m 3 jord til udglatning af stejle skråningsanlæg. Der er ingen udfordring ift. at få den interne jordbalance til at gå op. Såfremt man ønsker mere jord til placering omkring bymidten, er det en oplagt mulighed at udgrave søens bund således der er et større areal med 1,5 m dybde (se Figur 2.4 og bilag A). 4 Bilag Bilag A: Sømiljø med vanddybder i A3 Bilag B: Jorddeponering i A3 Bilag C: Fremtidige terrænforhold i A3 Bilag D: Plan for beplantning, legearealer mm. i A3 9