Forslag til naturfremmeplan matrikel 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd

Transkript

1 Forslag til naturfremmeplan matrikel 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd -Udkast til naturfremmeplan matrikel 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd Lokalitet: Matr. 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd Rekvirent Christoffer Rene Steffen Hansen Hovkrog Holmegård Rådgiver Vand- natur og Miljøkonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe; VKST Fulbyvej Sorø Dato 8. september

2 Indholdsfortegnelse 1. Nuværende status i sø og mose Forslag til Naturforbedringsplan Fremtidige naturværdier i området

3 Fig 1. Området i foråret Orange skravering angiver 3 beskyttet mose og blå skravering 3 beskyttet sø 1. Nuværende status i sø og mose Denne naturfremmeplan beskriver de eksisterende forhold og de påtænkte dispositioner på Hovkrog 17, 4684 Holmegård i Næstved kommune. Naturforbedringsplanen gennemføres i forbindelse med en mulig tilbageførelse af Skårebækken til regulativmæssig bund. Området nuværende naturværdier er for nyligt gennemgået af Niras og beskrevet i notat af 30. august Området er løbende blevet mere vådt, hvilket med den nuværende vandstand i søerne og moserne har negativ indflydelse på den dyrkningsmæssige værdi af de tilstødende marker. Drænene er således med den nuværende vandstand i mosen ca. 60cm neddykket, hvor der tidligere har været et frit udløb ca. 20cm over vandspejlet. På luftfoto fra 1954 nedenfor ses der landbrugsmæssig drift på mose 2 og udstrækningen af sø 1 ses at være ca. 75% af den nuværende udstrækning og sø 2 ca. 66% af den nuværende udstrækning. 3

4 Fig 2. Området i 1954 med den daværende udstrækning af søer og moser Sammenlignes med arealet i 1995 se fig. 3, kan det konstateres, at driften opgivet på mose 2 og de tiltagende vandmasser har betydet, at træerne på den nordligste 3-del af sø 2 står under vand. 4

5 Fig 3. Området i Her ses bl.a. tiltagende vandflade i den øverste halvdel af sø 2 I dag er der endnu mere vand i området og de 3 beskyttede områder har som en konsekvens af dette en ringe naturtilstand, hvor mosen er overbegroet med pil og tagrør, mens søen har et dyndlag uden egentlige søplanter. Der henvises til Niras notatet af 30. august Dette forhold ønsker Christoffer Rene Steffen Hansen at rette op på sine arealer ved at foretage en oprensning af søen med fjernelse /bortgravning af pilen. 5

6 2. Forslag til Naturforbedringsplan Fig 4. Oprensning af søen, etablering af anbefalede kantzoner og fjernelse af pil En oprensning af Skårebækken til regulativmæssig bund, vil ikke alene forbedre de afvandingsmæssige forehold i området, men også muliggøre et egentligt naturgenopretningsprojekt med mulighed for at genskabe de plantesamfund, der i dag er næsten væk fordi den forøgede vandstand har fremmet monokulture af pil og tagrør, der stort set har udkonkurreret alt andet. Planen er, at bunden i sø 2 uddybes med ca. 80cm svarende til den uddybning, der skal ske af Skarrebækken. Således vil det være muligt, at få fjernet det døde slamlag i søen og samtidigt sikre at vanddybden forbliver uændret. Samtidigt bliver det muligt at få afrettet kanterne på søen således, at kanterne følger de anbefalinger, der i dag gives for etablering af søer med mest muligt liv. Det er ligeledes planen, at afgrave pilen således, at der kommer en endnu større bredzone til søen dette vil ikke alene give mulighed for et større samfund af karakteristiske mosearter, men også flere egentlige engarter op mod de tilstødende marker, se også fig. 4 ovenfor. 6

7 Det opgravede materiale kan placeres på den nærliggende mark, mens pilen flises og sælges til varmeværket. Ved efterfølgende at tilføre arealet pleje i form af afgræsningsdyr sikres det, at det ikke igen springer i biologisk set kedeligt krat. Hegningen bliver på ca. 2,5ha og fremgår på fig. 5 nedenfor. Fig 5. planlagt hegning og område for placering af afgravet materiale 3. Fremtidige naturværdier i området En naturgenopretning som skitseret under punkt 2 vil være fremmende for alle de biologiske parametre i området. For det første vil der vil indfinde sig flere en og to-kimblade urter- dels i bredzone til sø 2, men ikke mindst på mosearealerne, der i dag er for moseareal 1 er pilekrat uden nogen egentlig naturmæssig værdi og for moseareal 2 pile/rørskov ligeledes uden nogen større naturmæssig værdi. Det er ligeledes vurderingen at evt. fugle tilknyttet pile- og rørskoven forsat vil kunne gennemføre deres livscyklus i mosen (område 2). 7

8 Fjernelsen af pilen i moseområde 1 vil betyde, at der kommer mere lys til søerne, og lys er i forbindelse med søer lig med liv. Den etablerede bredzone med svagt skrånende sider vil betyde, at sø 2 bliver et genet sted for vadefugle, hvor der i dag mere er tale om et koldt hul i pileskoven, Sø 1 vil få sin oprindelige udbredelse. Planen om at lade arealerne afgræsse vil være yderligere fremmende for områdets naturværdier. Dels er en række insekter m.m. tilknyttet dyrene og ikke mindst deres efterladenskaber dels vil afgræsningen kunne begrænse en evt. genvækst af pilen. På figur 6 nedenfor ses nogle af de arter der forventes at kunne genindfinde sig i området efter en naturgenopretning. Fig 6. Billede af nogle af de arter som vil kunne genindfinde sig i området efter en naturgenopretning. Fra venstre Maj gøgeurt, Leverurt og butsnudet frø. 8