Ressource og Affaldsplan 2018 Kortlægningsdel Det er dejligt at se at affaldsmængden i Københavns Kommune kun er 380 kg. pr. person årligt mod 624 kg. i resten af Kongeriget Danmark. Men desværre er der en del usikkerhed i tallene og det kan vi jo håbe bliver bedre i næste periode. Faldet i affaldsmængden på 20% eller næsten 100 kg. er begrundet i 2 hypoteser: Den økonomiske krise og grænsefladen mod erhvervsaffald. Men kunne der ikke også være en 3 mulighed. Der kunne også være et oprør mod at forbruge, for at forbruge. En ny trend? Det er fint at konstatere at der et fald i affaldsmængden på 20% og at det ikke er gået ud over den del der er til genbrug, da den samlede genbrugs del steget fra 23% til 27-28%. Og det er jo fint, men ikke godt nok. Derfor er det dejligt at se er i næste periode skal ske er stigning til 45% på affald der skal til genbrug, et meget fint og ambitiøst mål. Som vi meget gerne vil være med til at fastholde. Men det kræver ikke kun tekniske løsninger. Det kræver i højeste grad også beboernes og NGOérnes deltagelse. Vi har tidligere fra MiljøPunkterne i København fremsende forslag til Teknik- og Miljøudvalget om dette, se venligt Bilag 1. Side 4 Vi ønsker at deltage i nedbryde af de barriere der er for at nå målet, og et af dem er at det bliver muligt for borgerne at sortere i det offentlige byrum, men implementering af nye løsninger som Smart Miljøstationen mv. Se venligt bilag 2. Side 6 Affaldsmængderne Prognoserne for fremtidens affaldsmængder er så usikre, så det kan vist kun kaldes en fremskrivning og det ser lidt mærkelig ud når nu affaldsmængderne er faldet med 20% over de sidste år og dette er der ikke taget højde for i fremskrivningerne, ej heller hvis der er en adfærdsændring på vej mod forbrug for forbruget skyld. Økonomi Vi har været gennem en periode, med direkte modstrid i intentioner og mål fra sidste affaldsplan frem til 2012. Og det er vist fastslået af alle parter. Men hvordan laves et motiverende takst system for affald, der fremmer sortering. Vores forslag er at inddrage borgerne i udformningen og gennemarbejde flere forskellige senarier, der belønner reduktion af affald, på bekostning af dem som forbruger. Dvs. Pisk og gulerod. Vi kan positiv anbefale en model der er kendt fra afregningen af fjernevarme i Københavns Kommune. Gennemsnittet er altid 100% og hvis der er en ændring inden for 5% afregnes ud fra gennemsnittet. Vi forudsætter at gennemsnittet er 380 Kg. og prisen er 1.700 Kr. Pr år. Skal det kun være den halve pris for 190 Kg. meget gerne helt ned på 500 kr. og omvende hvis man har 570 kg. skal men betale 2.900 kr. med spring på 3 til 5 % så der hele tiden er noget at se frem til. Her kunne der også arbejdes på at fremme sorteringen ved at man betalte for restaffald og andre fraktion fik man rabat på, dette vil vi arbejde på i forbindelse med Smart Miljøstationen, 2 del. Det er meget vigtigt at erhverv kan bruges beboeres affaldsbeholdere, i tæt urban bebyggelser, selvfølgelig mod betaling. Ellers vi se vores byrum blive fyldt op med affaldsbeholdere og i værste fald at de erhvervsdrivende selv køre det frem til genbrugspladserne. Dette vil generere meget forurening, og det er ikke det vi har behov for.
Afviklingen af R98 Dette afsnit kortlægger privatisering af Københavns kommunes Affald. Man konkludere af betalingen i 2007 og 2012 er stort set den sammen. Og derfor har man sparet 40 mio. Tal er meget taknemmelige og man skal vist ikke være økonom, for at konstatere at når affaldsmængden falder 20% så betales der 25% for meget, derudover burde det også være yderligere billigere, det var der var intentionen med at privatisere R98. Vi ønsker at får tallene på bordet for hvad det koster at fjerne og behandle affaldet i København. 1. Hvad koster det af få fjernet dagrenovation og behandlet i 2007 og 2011, totalt og pr. tons? 2. Hvad koster det af få fjernet dagrenovation og behandlet i 2007 og 2011, totalt og pr. tons? med sug? 3. Hvad koster det af få fjernet Papir og behandlet i 2007 og 2011, totalt og pr. tons? 4. Hvad koster det af få fjernet Pap og behandlet i 2007 og 2011, totalt og pr. tons? 5. Hvad koster det af få fjernet Jern og Metal og behandlet i 2007 og 2011, totalt og pr. tons? 6. Hvad koster det af få fjernet PCV og behandlet i 2007 og 2011, totalt og pr. tons? 7. Hvad koster det af få fjernet Elektronik og behandlet i 2007 og 2011, totalt og pr. tons? 8. Hvad koster det af få fjernet Glas og behandlet i 2007 og 2011, totalt og pr. tons? 9. Hvad koster det af få fjernet Glas /drikkeemballage og behandlet i 2007 og 2011, totalt og pr. tons? 10. Hvad koster det af få Storskrald og behandlet i 2007 og 2011, totalt og pr. tons? 11. Og andre nøgletal? Synlighed i ovenstående ville være meget positiv, og mere sigende end de tal er der er trykt i afsnittet. Ressource og Affaldsplan 2018 Planlægningsdelen Meget meget fint, super. Vi mangler vi bare gennemførslen og der vil vi meget gerne hjælpe med, se venligt bilag 1. Vi kan kun supplere med at det er vigtigt at målet for nærgenbrugspladser bliver sat op. Vi ønsker på Nørrebro, i 2014 og 2015, at få yderligere 2 nærgenbrugspladser. 1 i Mimersgadeområdet og 1 i Lundtoftegadeområdet. Nørrebro har allerede 3 nærgenbrugsstationer og 2 under udvikling. Der er opsamlet en masse erfaringer fra brugerinddragelse og hvordan man skaber borgerinnovation. Vi vil gerne indgå i dialog omkring idé udvikling af fremtidens nærgenbrugsstationer, baseret på de opsamlede erfaringer. Desuden ønsker vi også at hjælpe med affaldssortering i Byrummet med Smart Miljøstationen og andre gode initiativer, der kan hjælpe borgerne til at affaldssortere og Københavns til at nå målet på 45% genbrug Og fortsat fastholdelse af de samlede affaldsmængderne falder. Kommentarer til: Mindre Affald Det er et spændende område, hvor borgerne kan gøre en del, og det er udmærkede initiativer men meget gerne lidt flere og bredere tiltag. Det skal være tjekket at genbruge. Men det er stadig vigtigt af vide at der hvor varen bliver produceret affaldet skabes, så det er også vigtigt at EU definere krav til produkterne, der tager højde for livscyklus. Her der det vigtigt at anvende Cradle to-cradle. Bedre sortering fra borgere Det er meget fint at borgerne skal genbruge og at der bliver rullet ud med Plast, Metal og Småt elektronik. Men hvad med de andre muligheden, som Flamingo, rent blødt plast osv. Det er meget fint at det organiske affald skal indsamles, og vi mener indsamles. Det er ikke tilrådelig at lave REnescience-anlægget alene, da affaldet bliver forurenet af alle andre stoffer
der kommes i restaffaldet. Og desuden opnår man ikke den synergieffekt der er på de andre fraktioner på op til 100% bedre indsamling af papir, pap, metal osv. Det lyder meget spændende med et form der kan fremme sorteringen. Der er behov for mange penge hvis andet en skole elever, skal have ændret deres adfærd. Se venligt bilag 1. Vi kan se nogle gode muligheder for nedgravede beholdere i det tætte urbane område, hvor der ikke er plads til beholdere i baggårde. Det vil fremme muligheden for at sortere i flere fraktionen. Her kunne der også arbejdes på at fremme sorteringen ved at man betalte for restaffald og andre fraktion fik man rabat på. Mere effektiv og miljøvenlige affaldsindsamlinger Igen, nedgravede beholdere i det tætte urbane område, fremmer arbejdsmiljøet for renovationsarbejderne, ved mindre slæb. Det skal være forbudt at have affaldsbeholder der er større end 1.000 liter. Det fremme det usorteret affald. I mange beboerforeninger og haveforeninger som ikke sorterer, smides alt i en beholder. Dette er også tilfældet på mange byggepladser, store byggepladser burde opsarte med at lave en miljøstation eller Nærgenbrugsplads. Bedre Affaldsbehandling Ved at samtænke og sammenbygge et nyt og mindre Amagerforbrænding med et planlagt flisfyret kraftvarmeværk på Amager vil det være muligt at spare mere end to milliarder kroner på etablering og drift af et nyt forbrændingsanlæg, dette bør selvfølgelig overvejes. Så har vi også noget at bruge amagerforbrændingen til når der ikke er noget affald at forbrænde jf. vision for en By uden affald 2050. Det er udmærket at der bliver lavet modtager kontrol på forbrændingsanlæggende, det vil helt klart fremme sorteringen, specialet på affald fra byggepladser mv. Vedlagt på efterfølgende sider Bilag 1 og 2.
Fra affald til ressource København bæredygtig by København Juni 2012 Regeringen har et mål om at Danmark skal kunne genanvende 65% af alt affald. Københavns Kommune genanvender på nuværende tidspunkt omkring 27% af sit husholdningaffald. Der er således behov for en fornyet indsats for at øge genanvendelsen af affald. Den vigtigste aktør for at dette kan ske er københavnerne selv. For at nå Affalds- og ressourceplanens mål, er der tre vigtige komponenter der skal være på plads: I: Muligheden for at omsætte sit affald til en ressource dvs. den daglige organisering af sortering og indsamling af affald og omsætningen til genanvendelige produkter eller komponenter II: En incitamentsstruktur der fremmer kildesortering og som belønner og stimulerer borgere og virksomheder til øget genanvendelse III: Borgerinddragelse og medejerskab til en øget forståelse og medvirken til omdannelse af affald til ressourcer for København Affalds- og ressourceplanens mål har en tidsmæssig ramme fra 2013-2018 med en forlængelse frem til 2024. Det giver mulighed for at tænke langsigtet og at få varige omstillinger og adfærdsændringer ind i planlægningen. Miljøpunkterne i Københavns Kommune vil være et vigtigt bindeled mellem Kommunen, borgere og virksomheder, både som facilitator for forandringsprocesser og som platform for borgerdrevne initiativer. Miljøpunkterne kan desuden være udgangspunkt for igangsættelse af nye virksomheder og arbejdspladser med udgangspunkt i genbrug og genanvendelse. Endvidere er miljøpunkterne naturlige afsæt for systemeksport af de modeller og metoder der udvikles. Allerede i dag har fx Miljøpunkt Nørrebro et samarbejde med amerikanske uddannelsesinstitutioner og russiske kommuner og NGO er om Nørrebro affaldsmodel. Det vigtige samspil mellem Københavns Kommune og miljøpunkterne kommer tydeligst til udtryk i spørgsmålet om incitamentsstruktur og den overordnede politiske dagsorden. Hvor Kommunen kan sikre rammerne og målsætningerne på affaldsområdet, nås disse mål ikke uden borgere og virksomheders aktive deltagelse. Og her spiller armslængde princippet mellem kommunen og miljøpunkterne en vigtig rolle, da borgernes aktive deltagelse skal være bottom-up for at sikre legitimitet og ejerskab. Dette skal naturligvis kombineres, understøttes og suppleres med kommunale kampagner og initiativer. Miljøpunkterne foreslår en langsigtet kampagne, for en øgning af Københavns genanvendelsesrate fra 27% til 50% fra 2012-2018 og dermed skabe en besparelse på bortskaffelse af affald, og ny indtægt fra genindvundne ressourcer. Hertil kommer nye grønne arbejdspladser omkring genbrug, et renere miljø og en bæredygtig by. København er en storby, med en meget varieret boligprofil, og det er ikke muligt at lave en model hvor one-size-fits-all. Det er netop ét af Miljøpunkternes styrker, at de er til stede i lokalmiljøet, med de forskellige boligtyper og de lokale udfordringer det giver. Fra blandede boligmasser i karreer med forskellige ejertyper, over områder med store sociale boligbyggerier og til villaer og en-familiehuse. Der skal udvikles konkrete indsatser, der passer til hvert enkelt område.
Kampagnen deles op i 3 faser: 2012-2013 2014-2016 2017-2018 FOKUS: Udvikling og afprøvning af modeller Udrulning af eksisterende modeller Kampagneopstart Delmål: FOKUS: Udrulning af modeller Incitamentsstrukturer Evaluering og måleredskaber Kampagne FOKUS: Holdningsændring Ejerskab og forankring Redskaber og infrastruktur - El-plast og metal som nye fraktioner Mål: Identifikation af baseline Øget genanvendelse 25% BUDGET: 15 mio kroner Særlige udfordringer: Blandet byggeri: Gårdlaug og gårdmænd Samarbejdsmodeller Erhverv og bolig Socialt boligbyggeri: Information Incitamentstrukturer Villa: Helhedsløsninger Mål: Identifikation og implementering af incitatmentsstrukturer Øget genanvendelse 35% BUDGET: 80 mio kroner Mål: Holdningskampagner Øget genanvendelse 50% BUDGET 60 mio kroner Budgettet er foreslået ud fra en nøgle baseret på erfaringerne fra Sverige, hvor Malmø bl.a. har gennemført en lignende kampagne, med et mål på 70% genbrug. De enkelte delprojekter skal underbygges med konkrete budgetter. Det foreslåede budget er Københavns Kommunes andel og det forventes at dette primært skal anvendes som medfinansiering, hvor andre aktører også bidrager, fx gårdlaug, virksomheder, fonde oa. Forankring og ejerskab Miljøpunkterne i København har indgået et forpligtende samarbejde. Det er bestyrelserne for Københavns Miljøpunkter der sammen tegner samarbejdet med Københavns Kommune. Miljøpunkterne og Københavns Kommune formulerer i fællesskab grundlaget, mål og delmål for de projekter der indgår i kampagnen. De enkelte delprojekter udføres af ét eller flere miljøpunkter i samarbejde.
Smart Miljøstationen i Wesselsgade Beboer på Nørrebro har gennem mere end 10 år sorteret affald efter Nørrebro affaldsmodel, og Københavns kommune har taget mange af de gode erfaringer til sig og i den nærmeste fremtid etableres den i hele byen. Hvad er Smart Miljøstation! I Smart Miljøstation kan der sorteres affald efter Københavns Kommunes nye affaldssorterings system. Beboerne i gaden får mulighed for sortere deres affald i: Pap, Papir, Hård Plast, Glas, Jern & Metal og Restaffald i store underjordiske beholdere. Smart Miljøstation er et bud på et helt nyt design og ny måde til at håndtere sit affald på. Affaldet afleveres i nogle indkast (se illustration nederst på siden) hvorefter det falder ned i nogle store underjordiske beholdere. Affaldssorteringen bliver optimeret ved at det bliver tydeligere, hvor de forskellige fraktioner skal afleveres, med skilte, samt farver der adskiller de forskellige fraktioner. Hvorfor Smart Miljøstation Projektet med at udvikle Smart Miljøstation har der været arbejdet med gennem en del år. Ideen har sit udgangspunkt i problematikken fra Peblinge Dossering Karréens Gårdlaug, hvor der var for lidt plads til affaldssortering. Miljøpunkt Nørrebro har den efterfølgende periode inviteret folk til at komme med et bud hvordan Smart Miljøstationen kunne se ud og fungere. Smart Miljøstation bygger også på de erfaringer man har fra en lignende model i Århus, som der er opstillet mange af, MiljøPunkt Nørrebro er indgået i et samarbejde med Euro Group i Skanderborg der producerer Smart Miljøstationen. Den første Smart Miljøstation er klar til at blive etableret i Wesselsgade ud for nr. 12 Hvorfor sortere affaldet Vi bruger allerede for mange ressourcer, hvis alle vil forbruge som danskerne, skal jorden være 5 gange større. Vi kan genbruge vores ressourcer igen og igen. Det er vigtigt at det ikke fylder op og lugter i vores gårde/porte. Det skal være rent at bortskaffe vores affald. Affaldssortering nedbringer ikke mængden af affald. Men affaldssortering sikrer, at mest muligt af det dannede affald kan genbruges eller genanvendes. Desuden synliggør affaldssortering eget forbrug og affaldsproduktion. Kan jeg købe andre og mere holdbare varer end dem, jeg gør? Kan jeg undlade nye indkøb - hvad kan genbruges? Kan vi ikke bare brænde det I Danmark brænder vi hovedparten af vores affald, men det er ikke uden konsekvenser for miljøet. Miljøpåvirkningen kommer fra de forurenende stoffer der indgår i mange af de produkter, vi køber som forbrugere og derved også indgår i affaldet. Ved forbrænding skabes udover el og varme, slagger/restprodukter udgør ca. 25 % af affaldetmængden. MiljøPunkt Nørrebro, Center MiljøPunkt Nørrebro, Center for Bydesign, Center for Miljø / affald, beboere i Blågårdsgade/Wesselsgade Gårdlauget og Peblinge Dossering Karréens Gårdlaug opfører Smart Miljøstation