OKTOBER 2003 LÆS OM: Campinghytter fra A til Z Hurra, her går det godt Udenlandske campinggæster Sæt X: Studietur til Holland Analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet Fire børneruter på vej Campingrådets publikationer Campinghytter fra A til Z af Mikael Hansen, freelancejournalist, IMAGITA Anskaffelse af campinghytter har vist sig at være en rigtig god forretning for mange campingpladser. De 3 år gamle nye regler har medført en stor byggeaktivitet på campingpladserne især af de største og bedste hyttetyper. Investeringerne har givet gode resultater for mange campingpladser. Mange nye kunder er komme til, og der har vist sig nye muligheder for et forretningsmæssigt samarbejde med andre turismevirksomheder. De gode erfaringer og et hurtigt voksende marked har desværre også givet plads til lykkeriddere og useriøse discountleverandører sagt lige ud: svindlere. Adskillige campingpladser har fået en lang næse i stedet for de lovede hytter. Der er derfor grund til at advare mod disse udbydere, som ofte er let genkendelige i deres forretningsmetoder. I disse uger og måneder beslutter mange campingpladser sig for bygning af nye hytter, som kan være klar til sæsonen 2004. Vi gennemgår derfor nogle grundregler, som det anbefales at følge, når en campingplads påtænker at investere i hytter. En byggesag Anskaffelse af campinghytter bør i princippet behandles som enhver anden byggesag med alt hvad det indebærer. Det anbefales at rådføre sig med sagkyndige, f.eks. en arkitekt eller Campingrådets konsulent. Arkitektens rolle er bl.a. at udarbejde et grafisk materiale, som kan vedlægges ansøgningen til amtet. Det kan foruden tegninger af hytternes indretning og konstruktion også være en plantegning over hele campingpladsen med de nye hytters placering. Tilladelse Der kræves ikke en egentlig byggetilladelse fra kommunen for at opføre hytter på campingpladser, men kloakprojekter skal fremsendes til kommunen til godkendelse. Derimod skal hytternes antal, kvalitet og placering svare til bestemmelserne i campingpladsens udlejningstilladelse. Der skal i praksis altid søges hos amtet om en ændring af udlejningstilladelsen i forbindelse med anskaffelse af nye hytter. Det skal samtidig overvejes, om pladsen ønsker vinterudlejning af hytterne. I Campingreglementets 7 er hytternes maksimale areal angivet til 25 m 2. Vær på baggrund af dette opmærksom på, at
amtsrådet kan stille vilkår om bl.a. hytternes nærmere udformning, såsom materiale- og farvevalg, samt hytternes indbyrdes placering og placering på campingpladsen. (Campingreglementet 7 stk. 3) Spørg Campingrådets konsulent til råds eller brug en advokat i forbindelse med udformningen af ansøgningen. Steen Slaikjær, Hvidbjerg Strand Feriecenter, har bygget mange hytter i de senere år, og han råder kollegerne til at begynde tidligt. - Det kan tage lang tid for amtet at behandle en ansøgning, siger han. Man skal derfor søge i god tid. Der er desværre en række eksempler på, at manglende tilladelser eller manglende overholdelse af arealkravet har medført krav fra amtet om ændringer. Sådanne ombygninger vil altid være kostbare for campingpladsen. Markedet Campingrådet anbefaler at analysere kundegrundlaget, før man beslutter sig for investering i hytter. Campingpladsen skal også beslutte, hvilket serviceniveau, der er det rigtige. Revisor, pengeinstitut og evt. realkreditinstitut bør også konsulteres. Michael Hansen, Helsingør Camping, investerede for tre år siden i syv nye hytter. - Jeg valgte den bedste kvalitet af hytter med toilet og bad, fortæller han. - Det passede til min beliggenhed ved siden af vandrehjem og Hotel Marienlyst. Det har også vist sig, at jeg har fået en del kunder fra mit samarbejde med hotellet og vandrehjemmet. Mit koncept bygger på, at kunden kun behøver at tage tandbørsten med. Alt andet er i hytten. Men det kræver til gengæld også, at man satser på en høj service og en høj rengøringsstandard. Det skal man gøre sig klart på forhånd. Hytterne hos Helsingør Camping udlejes hele året. Også Steen Slaikjær, Hvidbjerg Strand Feriecenter, lægger vægt på at vurdere markedet. - Det er vigtigt at vide, hvilken hyttetype, der er den rigtige, siger han. Vi har valgt den bedste type bl.a. for at få kontakt med kunder, som ikke har lyst til at ligge i telt eller campingvogn. Han beklager i øvrigt arealkravet på max 25 m 2. Konkurrence med pladser i bl.a. Sverige og Tyskland bliver skæv, fordi der i disse lande kan bygges meget større hytter med bedre komfort. Campingrådets konsulent Per Bak Malle konstaterer, at han bruger mere tid på rådgivning nu end for få år siden bl.a. om hytteinvesteringer, og det ser han som et positivt træk. Valg af leverandør De fleste leverandører af campinghytter yder også rådgivning både før og efter opsætningen af hytterne. Som sagt er der stor afstand mellem de seriøse og dyre leverandører af luksushytter og det desværre temmelig udbredte discountmarked, hvor lykkeriddere og tvivlsomme firmaer huserer. - Der er desværre en række tilfælde, hvor campingpladser er blevet lokket ind i nogle meget spekulationsprægede projekter, siger advokat Mogens Lund, Horsens. Han har bistået en række af de godkendte campingpladser i bl.a. den slags sager. Det typiske forløb begynder i følge Mogens Lund med ét eller flere besøg af en sælger med et velsmurt mundlæder. Den tilbudte pris er lav meget lav -, men det kræver, at campingpladsen betaler på forskud og bestemmer sig hurtigt. At stresse kunden er en vigtig faktor for disse firmaer. Campingpladsen lader sig friste. Byggeriet kommer også i gang, men når hytterne er halvt færdige, går leverandøren konkurs, og typisk har campingpladsen forudbetalt for mere, end der faktisk er leveret. - Hele projektet blive meget dyrere, når en ny part skal overtage et halvfærdigt projekt, siger Mogens Lund. En langt bedre fremgangsmåde er i kontrakten at aftale en bankgaranti for købesummen, og først betale den sidste rate, når hytterne er kontrolleret og eventuelle fejl er rettet. Campingrådet anbefaler at vurdere leverandør, pris og kvalitet i forhold til hinanden. Et billigt køb kan blive dyrt, hvis kvaliteten er utilstrækkelig. Steen Slaikjær vurderer, at leverandørbranchen er blevet mere professionel i de seneste par år. Leverandørerne har også lært af de dårlige eksempler. Philip Rasmussen A/S er leverandør af arkitekttegnede campinghytter i topkvalitet og i den absolut dyreste ende. Arkitekt Philip Rasmussen ser rådgivningen både før og efter købet af hytter som lige så vigtigt som selve byggefasen. - Vore kunder skulle jo gerne mærke hytteinvesteringen i form af forbedret afkast, siger han. Specifikationer Før kontrakten skrives under, er det meget vigtig at fastlægge deltaljerede specifikationer for hytterne. Det kan være materialer, tilbehør, farver m.v. Michael Hansen, Helsingør Camping siger: - Vi havde heldigvis indført i kontrakten, at bad og toilet skulle opfylde kravene i Byggereglement for småhuse. Heri står der bl.a. noget om fald imod afløb. Dette viste sig ikke at være opfyldt i vores tilfælde, så det måtte leverandøren rette, før de sidste penge blev betalt. Byggeteknisk er det måske en mindre
fejl, men den ville være alvorlig på længere sigt. Michael Hansen påpeger også, at man skal sikre sig, at hytten er egnet til udlejning. Der skal bruges solide materialer og bl.a. forstærkede dørhængsler for at hytten kan holde til belastningen. Markedsføring Hos Hvidbjerg Strand Feriecenter er de 50 hytter en integreret del af det samlede servicekoncept, og det markedsføres også som en helhed. Af de 50 hytter er 42 med bad og toilet. Der er gjort meget ud af aktiviteter og faciliteter for børn og det samlede koncept udgør en helhed. - Det er ikke nok et opføre et par hytter på en mark, siger han. - Produktet skal være gennemtænkt. Resultatet Investeringen i campinghytter skulle gerne ende med gevinst bedre indtjening og flere og nye kunder. For Michael Hansen har de syv nye hytter været en ubetinget succes. -Fem af hytterne har været belagt mere end 200 døgn, og det er meget mere, end jeg havde forventet. Jeg har også fået mange nye kunder. Afskrivningstiden for hytteinvesteringen har da også været betydeligt kortere end forventet faktisk under det halve. Også Steen Slaikjær er særdeles godt tilfreds med de hytter, han har anskaffet de seneste tre år. Udlejningen har været meget tilfredsstillende og han er ikke i tvivl om, at de har været en god investering. Hurra, her går det godt af direktør Poul Fejer Christiansen I de seneste fem år har der ikke været meget at råbe hurra for i dansk camping. Antallet af overnatninger har ligget på plus/minus 11 mio. Det har været for lidt, og har desværre også betydet, at mange campingpladser har tjent meget lidt eller nærmere haft underskud. Det er derfor meget kærkomment, at vi i år i lighed med 1995 og 1997 igen er kommet over de 12 mio. overnatninger. 12 mio. overnatninger er en vigtig grænse at overskride. For så kommer der for alvor sorte tal på bundlinien, og også sorte tal af en størrelse, hvor der igen for alvor bliver råd til en ordentlig vedligeholdelse og de nødvendige nyinvesteringer, som kan være med til at fastholde den gode udvikling. I CampingBarometeret fra foråret spåede vi, at det ville blive en god sæson. Og det kom til at holde. Og specielt glædeligt har det været, at antallet af udenlandske overnatninger faktisk er steget mere end de danske. Det er meget positivt og vigtigt for de kommende års udvikling. Danskerne vil nemlig i løbet af et år - forhåbentlig to - men så heller ikke længere, igen drage sydpå med teltet og campingvognen. Og så skal vi have mange udenlandske overnatninger til at fylde hullet op med. Det er derfor meget flot, at rigtigt mange campingpladser har benyttet sig af tilbuddet om 20 pct. tilskud til annoncer i campingguiderne. Jeres flotte opslutning om tilbuddet har betydet, at der bl.a. kommer 17 pct. flere annoncer i ADAC-guiden i 2004. Det vil give en markant bedre synlighed af de danske campingpladser, og det er jeg sikker på vil komme stærkt tilbage i form af flere tyske overnatninger. På lignende vis har tilbuddet medvirket til, at der er blevet tegnet godt 10 pct. flere annoncer i de hollandske guider. Fordelt på amter, er antallet af overnatninger steget mest på Fyn med 15,6 pct. tæt fulgt af Ribe med 15,1 pct.. Heroverfor står Viborg, der har haft 1,3 pct. færre overnatninger end i 2002. På lignende vis har Bornholm heller ikke haft en ligeså god sæson som resten af landet. Antallet af overnatninger er kun steget med 1,1 pct. på Bornholm. Nedgangen i Viborg amt kan skyldes, at mange østdanskere er søgt mod strandene syd og nord for Viborg amt, og dermed er Viborg amt faldet mellem to stole. Men det er kun et gæt. Den mindre fremgang på Bornholm end i resten af landet, skyldes de meget høje færgepriser både fra Sverige og Tyskland til Bornholm. Der kan trods alt holdes meget ferie, andre steder frem for at bruge mellem 3.000 kr. og 4.000 kr. på at komme fra Sjælland til Bornholm inklusive Øresundsbroen. Antallet af hollandske overnatninger steg med 26,7 pct.. Det er meget positivt, da det formodentlig skyldes den fælles markedsføring dansk camping foretager sammen med Danmarks Turistråd i Holland. Vi fortsætter derfor også i 2004 bl.a. med at sponsere udsendelser i hollandsk TV, som har 1,2 mio. seere hver gang. På lignende vis ser dansk campings markedsføring sammen med Danmarks Turistråd i Italien også ud til at bære frugt, da antallet af italienske overnatninger er steget med 17,7 pct.. Antallet af tyske, svenske og norske overnatninger steg med hhv. 8,8 pct., 0,3 pct. og 5,9 pct.. Alt i alt en rigtig god sæson, og med de seneste tendenser fra indog udland, ja så ser 2004 også ud til at blive et godt år for de danske campingpladser.
Undersøgelse af de udenlandske campinggæster af direktør Poul Fejer Christiansen I samarbejde med Danmarks Turistråd gennemførte Campingrådet i løbet af sommeren en spørgeskemaundersøgelse på ca. 70 campingpladser, hvor i alt godt 900 tyskere, hollændere, svenskere og nordmænd blev spurgt om hvilke medier, de havde brugt til at vælge danske campingpladser, hvordan de transportmæssigt var kommet til Danmark, hvad de laver, når de er på campingferie i Danmark, hvor mange penge de bruger osv., osv. Der skal derfor allerførst lyde en stor tak til de mange campingpladser der hjalp til, så vi kunne få indsamlet de mange nyttige svar. I alt 27 spørgsmål blev stillet, og det er der kommet et særdeles godt resultat ud af, som vil være til meget stor hjælp for den fremtidige markedsføring, ligesom svarene kan hjælpe med til at afdække de fremtidige krav til produktudvikling. I denne artikel kan der langtfra gives en uddybende omtale af de mange resultater, og derfor er nedenstående blot udvalgte eksempler på de spændende resultater. På samme måde som vi har kunnet se, at den gennemsnitlige danske campinggæst har markant flere penge end for få år siden, ja så tiltrækker vi også udenlandske campinggæster, der bruger pænt mange penge. 40 pct. af alle de adspurgte udenlandske gæster oplyser, at de har et feriebudget på over 9.000 kr. til den aktuelle campingferie, de netop er i gang med i Danmark. Det er faktisk temmelig mange penge. Alene 10 pct. nævner, at de vil bruge over 15.000 kr. De udenlandske gæster lægger meget stor vægt på serviceniveauet, børnevenligheden, trygheden på pladsen, naturen og gode strande. Vi er med andre ord i god tråd med de udenlandske gæster. De værdsætter det, vi rent faktisk tilbyder. De hollandske gæster nævner dog, at de godt kunne tænke sig aktiviteter for voksne og indendørs aktiviteter i dårligt vejr. Og det må vi vel ærligt sige, at det er et par områder, som vi kan forbedre os på. For mellem 40 pct. (tyskere og hollændere) og 60 pct. (svenskere og nordmænd) er den aktuelle campingferie den ene campingferie, der holdes dette år. Det er temmelig overraskende, og betyder at vi ikke alene er i stærk konkurrence med andre landes campingpladser men også feriecentre, hoteller og feriehuse i ind- og udland. Det skyldes, at mellem 40 pct. og 50 pct. overnatter i enten telt eller hytte, og disse gæster kunne uden større problemer have valgt en anden overnatningsform. Disse gæster er samtidige nogen af de højst forbrugende med feriebudgetter på over 9.000 kr. Svenskere og nordmænds campingferie i Danmark er i gennemsnit 1½ uge, mens tyskerne og hollænderne i gennemsnit bruger 2½ uge på campingferie i Danmark. Tyskerne er de mest loyale med den først valgte plads. Hele 47 pct. besøger kun en plads. Modsat besøger 38 pct. af nordmændene mere end fire pladser. Så det er ikke udryk for utilfredshed, når en norsk familie kører efter to dage. Sådan er de bare Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er blevet præsenteret for de enkelte organisationer på et fælles markedsføringsmøde den 28. oktober. Resultaterne vil også blive præsenteret på nogle af organisationernes generalforsamling og på Campingrådets regionalmøder i foråret 2004. Studietur til Holland 24. - 26. februar 2004 Sæt X i kalenderen I lighed med dette års studietur til Mecklenburg-Vorpommern gennemfører Campingrådet også næste år en studietur. I 2004 vil turen gå til det nordlige Holland, hvor der vil blive mulighed for at se fire campingpladser, der vil give os et godt indblik i, hvordan et af vores største konkurrent/kollega-lande er i forhold til os selv. Turen bliver i lighed med i år en tre dages bustur med afgang fra Kolding tirsdag den 24. februar 2004 kl. 10.00 og hjemkomst til Kolding torsdag den 26. februar 2004 kl. 20.00. Prisen for deltagelsen i studieturen ligger på nuværende tidspunkt ikke fast, da der ikke er indgået nogen præcise aftaler med hoteller mv. Det er dog Campingrådets intention, at prisen kommer til at ligge på dette års niveau 3.200 kr. alt inklusiv, dog ikke drikkevarer. Vi har rykket studieturen en måned, da dagene er meget korte i slutningen af januar måned. Og vi har kigget ordentligt i kalenderen, så turen ikke kolliderer med vinterferie, messer, generalforsamlinger mv. for de fleste. Derfor: Sæt kryds i kalenderen. Det bliver en god og indholdsrig tur. Tilmelding til turen vil være mulig omkring jul i forbindelse med udsendelse af et endeligt program.
Analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet af direktør Poul Fejer Christiansen Bedre sent end aldrig - kunne være den passende beskrivelse af Økonomi- og Erhvervsministeriets Omkostnings- og strukturanalyse, som har været undervejs i de sidste to år. Men her i starten af oktober kom den så. Og som udgangspunkt kan vi være rimeligt godt tilfreds, da PLS Rambøll, som har udarbejdet analysen for ministeriet, er kommet frem til de rigtige konklusioner, nemlig at Danmark, som turistland, har et højt prisniveau, og at det skyldes, at vi har højere moms, personskatter og grønne afgifter. Herudover konkluderer analysen, at planloven og strandbeskyttelseslinien sammen med det høje prisniveau, er skadeligt for de danske campingpladsers konkurrenceevne Konklusionerne er vigtige, for da ministeriet selv udarbejdede en analyse sidste år, ja så kom de frem til, at grunden til det danske turisterhverv mistede udenlandske overnatninger skyldes det - meget forenklet - at vi ikke var dygtige nok, og at vi ikke havde investeret i det, som kunderne efterspørger. Så langt så godt. Den nye analyse giver os altså medhold i, at prisniveauet og planloven mv. er væsentlige årsager til, at dansk turisme har tabt udenlandske overnatninger i de senere år. PLS Rambølls analyse er dog meget dårligt dokumentet. Det var klart aftalt mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og PLS Rambøll, at der skulle være en sammenligning mellem udenlandske turistvirksomheders rammebetingelser og danske turistvirksomheder, så vi klart kunne se, hvor meget (eller nærmere hvor lidt) de betaler i grønne afgifter, arbejdsmarkedsbidrag, personskat og moms. Ligeledes var det også tanken, at der skulle være eksempler på, hvorledes det f.eks. er for en hollandsk eller svensk strandcampingplads, hvis den ønsker at opføre en ny sanitetsbygning 90 m/290 meter fra strandkanten. Kan de det? Svaret blæser i sandet Campingrådets formand og direktør har været til møde i Økonomi- og Erhvervsministeriet, og på dette møde blev ovenstående meget tydeligt præciseret, ligesom det efterfølgende blev fremsendt skriftligt. På mødet var der stor forståelse for vores synspunkter, og vi forventer derfor, at den afsluttende analyse vil være bedre underbygget fra PLS Rambølls side. Næste fase er, at det samlede turisterhverv vil blive indkaldt til et samlet møde, hvor den rettede analyse vil blive diskuteret, og hvor Økonomi- og Erhvervsministeriet vil fremlægge sine forslag til konklusioner. Og her bliver det meget spændende, hvordan ministeriet vil vælge mellem konklusionerne fra deres egen og PLS Rambølls analyse. Vi må nok forvente, at embedsmændene et eller andet sted tænker økonomisk og politisk, forstået på den måde, at det jo er regeringens officielle politik, at alle skatte- og afgiftslettelser skal gives på personskatten. Lad derfor være med at forvente, at de grønne afgifter bliver afskaffet fra 2005. Men vi (Campingrådet selv og i samarbejde med stat. aut. revisor Ivan Christensen) og sammen med hotellerne, forlystelsesparkerne, vandrerhjemmene og feriehusudlejerne, vil arbejde meget hårdt for at få nedsat belastningen, fra de grønne afgifter. Ivan Christensen undersøger bl.a. Økonomi- og Erhvervsministeriets påstand om, at de danske campingpladser, før indførelsen af de grønne afgifter, betalte mindst ligeså meget i arbejdsmarkedsbidrag og AMBI. Herudover er Campingrådets sekretariat selv i gang med at foretage en sammenligning af rammebetingelserne for danske campingpladser med vores udenlandske konkurrenter, så vi præcist kan dokumentere, hvad de betaler i skatter, moms og afgifter, og hvilke betingelser de har for at udvikle deres campingpladser. Men som nævnt ovenfor - forvent ikke for meget, da regeringen er presset meget økonomisk. Hvis turisterhvervet skal have en afgiftslettelse på rundt regnet 125 mio. kr. årligt, ja så vil der også være andre dele af erhvervslivet, der vil kræve ind, og det er klart imod regeringens politik. Det mest sandsynlige er, at turisterhvervet på et møde med Bendt Bendtsen i løbet af foråret får forklaret, at det er regeringens politik at anvende alle frie midler til nedsættelse af personskatten, og at det jo i øvrigt også vil gavne turisterhvervet med de rundt regnet 70.000 årsværk, som turisterhvervets omsætning giver anledning til Men vi giver os ikke uden sværdslag. Det kunne jo være vi kunne overbevise regeringen om, at de lige præcis på vores område skulle gøre en undtagelse. Det er jo set før Fire børneruter på vej Dansk Turisme skal have et mere børnevenligt ansigt. Under spydspidsprojektet Danmark et børneparadis arbejdes der med nye børnevenlige tilbud. Disse fire overskrifter er foreløbig sat på børneruterne: "Natur & dyr", "Action & for pilfingre", "For piger" og "Gamle dage".
Campingrådets publikationer Campingrådets publikationer er 7 gratis og kan bestilles på nedenstående bestillingsliste: Notater - Notat om bedriftssundhedstjenesten (BST) og Arbejdspladsvurdering (APV). - Notat om campinghytter og skattemæssig gyldighed af leasingaftaler. - Notat vedr. behandling af efterladte vogne på campingpladsen, hvor der ikke er indgået skriftlig aftale mellem campingpladsen og ejeren af vognen. - Notat om campingpladsen og færdselsloven. - Notat om opstilling af hoppepuder og hoppeborge (samt trampoliner og klatre-vægge). - Notat om pakkerejser samt loven om garantifonden. - Notat om sikkerhed på legepladser. - Notat vedr. sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med svømmebassiner/vandlande. - Notat om sæsonopstilling af udenlandske vogne i relation til betaling af moms og lignende afgifter samt kravet om campingvognens registrering. - Notat om udlejning af værelser på campingpladser. - Notat vedr. myndighedskrav til pasning af svømmebassiner. Checklister - Checkliste vedr. udarbejdelse af forpagtningskontrakt. - Checkliste vedr. udarbejdelse af lejrchefkontrakt. - Checkliste/forslag til lejeaftale om udlejning af campinghytte/ campingvogn. Checklisten er oversat til engelsk og tysk. Lejeaftaler - Forslag til lejeaftale for vinteropbevaring af camping-vogne. - Forslag til lejeaftale om sæsonplads. Forslaget er oversat til tysk. Campingreglement - Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser - januar 2000 (Campingreglementet). Bekendtgørelsen kan ses på og printes ud fra Internettet på Skov- & Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk - Skov- & Naturstyrelsens vejledning om Campingregle-mentet - marts 2000. Vejledningen kan ses på og printes ud fra Internettet på Skov- & Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk Klassifikationskrav - Klassifikationskrav - maj 1997. Indhold: Klassificering af campingpladser fra * - **. - Klassifikationskrav - Tolkninger og Anbefalinger - maj 1997. Indhold: Uddybning af punkter i "Klassifikationskrav" samt anbefalinger til indretning af faciliteter. Hyttestandard - Hyttestandard 2000. Kategorisering af hytter (kat. 1-5). Kriteriesæt/ Ansøgningsskema - Miljødiplom til campingpladser - Den Grønne Nøgle. Kortfattet oversigt over krav til campingpladser for at kunne opnå Den Grønne Nøgle. - Ansøgningsskema til Miljødiplom Den Grønne Nøgle. Indeholder vejledning til campingpladser, der ønsker at søge om Den Grønne Nøgle.