Solvarme og varmepumpe ved Løgstrup Varmeværk a.m.b.a.

Christian Carlsen Nordjylland Tlf. +45 9682 0409 Mobil +45 2282 6708 cc@planenergi.dk Solvarme og varmepumpe ved Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 8742 8 Fax +45 8613 6306 SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV September 2013 Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: +45 9682 0400

Kvalitetssikret af Anna Bobach Nordjylland Tlf. +45 9682 0406 Mobil +45 2066 9929 ab@planenergi.dk & Per Alex Sørensen Nordjylland Tlf. +45 9682 0402 Mobil +45 4058 2498 pas@planenergi.dk Rekvirent Anker Biering Jensen Løgstrup Varmeværk a.m.b.a Kølsenvej 14A 8831 Løgstrup Kontaktperson Varmemester Svend Drejer Jensen Kølsenvej 14A 8831 Løgstrup Tlf. +45 8664 2579 loegstrup.fjernvarme@ tdcadsl.dk Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Lars Bøgeskov Hyttel Tlf.: +45 9682 0405 Mob.: +45 2940 7245 e-mail: lbh@planenergi.dk & Christian Carlsen Tlf.: +45 9682 0409 Mob.: +45 2282 6708 e-mail: cc@planenergi.dk Projekt ref. 760 Side 2 af 61

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Sammenfatning... 5 3 Metode... 6 4 Forudsætninger... 7 4.1 Varmegrundlag... 7 4.2 Energipriser og afgifter... 8 4.3 Solvarme... 8 4.4 Varmepumpe... 9 4.5 Grundvand, vurdering af mulighed for anvendelse af grundvand til varmeproduktion.... 10 4.5.1 Geologiske forhold... 10 4.5.2 Grundvandsforhold... 11 4.5.3 Vandindvinding i forhold til varmebehov... 11 4.5.4 Miljø og naturmæssige forhold... 11 4.5.5 Vurdering af muligt grundvands og energipotentiale... 13 4.5.6 Testboring... 13 4.6 Anlægsomfang... 14 4.7 Nettovarmeproduktionsomkostninger, spotmarked... 15 5 Resultater... 16 5.1 Energiomsætning,... 16 5.1.1 Varmeproduktion og naturgasforbrug... 16 5.1.2 Varmeproduktion fra solvarmeanlæg og varmepumpe... 18 5.2 Investeringsbehov, solvarme... 19 5.3 Investeringsbehov, grundvandsvarmepumpe... 20 5.4 Investeringsbehov, solvarme og grundvandsvarmepumpe... 21 5.5 Selskabsøkonomi, Treledstarif... 22 5.6 Selskabsøkonomi, Spotmarked... 22 5.7 Følsomhedsberegninger... 23 5.7.1 Variation i naturgaspriser, Treledstarif... 23 5.7.2 Variation i naturgaspriser, spotmarked... 23 5.7.3 Variation i spotmarkedsbetaling... 24 5.7.4 Marginalpris... 24 Bilag 1 Danmarkskort med solindstråling... 25 Bilag 2 Inddata til energypro... 27 Bilag 3 Overblik... 29 Bilag 4 Udskrifter fra energypro... 30 Side 3 af 61

1 Indledning Løgstrup varmeværk baserer i dag al varmeproduktionen på naturgas. Da prisen for naturgas og andre fossile brændsler forventes at stige i fremtiden, ønsker Løgstrup Varmeværk at belyse et supplement til den nuværende varmeproduktion som varetages af to Jenbacher gasmotorer samt to gaskedler på Møllevang, hvoraf den ene kedel er til reservelast. Løgstrup Varmeværk ønsker at belyse økonomien i forbindelse med etableringen af et solvarmeanlæg og/eller varmepumpe, der som udgangspunkt anvender grundvand som varmekilde. Da det ikke er muligt at udvide det nuværende kraftvarmeværk på Kølsenvej 14 A, vil man i forbindelse med etableringen af solvarmeanlægget bygge en større teknikbygning, hvor varmepumpen også kan placeres. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at lukke den nuværende kedelcentral på Møllevang og flytte kedlerne til den nye teknikbygning, så der ikke er varmeproduktion på for mange lokaliteter. Det nye solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning kan placeres syd for Kølsenvej umiddelbart inden bygrænsen i den nordøstlige del af Løgstrup by. Et eksisterende naturgasfyret kraftvarmeværk kan med den nuværende lovgivning ikke skifte til et CO 2 neutralt brændsel, hvilket begrænser mulighederne for en udfasning af de fossile brændsler. Solvarme og el til varmepumper anses ikke som brændsler, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen kan godkende projektforslag for solvarme og varmepumper, der udviser positiv forbruger-, selskabs-, og samfundsøkonomi. Varmepumper til fjernvarme er relativt nyt, hvilket betyder, at antallet af anlæg i drift er begrænset. Dog er teknologien langt fra ny, da der i mange år har været anvendt store varmepumper (kølemaskiner) til kølehuse, slagterier etc. I forbindelse med varmepumpen er der behov for en stabil varmekilde, som kan være industriel overskudsvarme i form af luft eller vand. I Løgstrup er der ikke tilstrækkeligt med industrielt overskudsvarme. I stedet er anvendelse af grundvand, som har en stabil temperatur uafhængig af udetemperaturen, belyst i nærværende rapport. Investeringen i solvarmeanlægget er estimeret ud fra tilsvarende solvarmeprojekter. ICS Energy har oplyst overslagspriser på en varmepumpekonfiguration, der kan anvendes til fjernvarme. Grundvandsinstallationen med tilhørende rørføring er estimeret af PlanEnergi. For at vurdere totaløkonomien for varmeforbrugerne ved etablering af et solvarmeanlæg og en varmepumpe har PlanEnergi opstillet en beregningsmodel for energisystemet, for herved at kunne beregne energiomsætningen og selskabsøkonomien ved realisering af et solvarmeanlæg og en varmepumpe. Side 4 af 61

2 Sammenfatning Som det fremgår af den selskabsøkonomiske beregning, i afsnit 5.5 og 5.6, vil der være mulighed for reduktion af varmeproduktionsprisen inkl. kapitalomkostninger, ved at vælge en solvarmeog/eller varmepumpeløsning. Der kan opnås en større besparelse ved at kombinere solvarmen og varmepumpen, under forudsætning af, at el-afregningen på de to nuværende gasmotorer ændres fra treledstarif til spotmarked. Den største årlige besparelse og laveste varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger opnås ved en kombination af solvarme og varmepumpe. Efter at energiafgiften til varmepumper er blevet reduceret markant, er varmepumper blevet særdeles interessante i fjernvarmesystemer. En varmepumpe kan være konkurrencedygtig i hovedparten af alle driftstimer i varmeåret, hvilket betyder, at varmepumpen kan supplere eller delvist erstatte de nuværende produktionsenheder. I nærværende rapport er der anvendt en varmepumpe som hæver temperaturen fra returtemperatur til fremløbstemperatur. Solvarmeanlægget har naturligvis en begrænsning i forhold til at producere varme i de kolde måneder. Dog vil et solvarmeanlæg i vinterhalvåret bidrage med energiproduktion ved en lavere temperatur end fremløbstemperaturen. I forbindelse med etableringen af et solvarmanlæg skal der opføres en teknikbygning, til varmeveksler, pumper, ventiler, glykoltanke, styring etc. I teknikbygningen kan varmepumpen, med tilhørende hjælpeudstyr med fordel placeres, og samtidigt tilkobles akkumuleringstanken, som skal opføres i tilknytning til solvarmeanlægget. Kedlen fra Møllevang kan endvidere flyttes til teknikbygningen, hvilket dog kræver, at der etableres en ny gasledning hertil. Investeringen der er relateret til flytning af gaskedlen, er ikke belyst i nærværende rapport. Det skal bemærkes, at gaskedlen vil få meget få driftstimer, hvis der investeres i et solvarmeanlæg og en varmepumpe. Hvis bestyrelsen ønsker at arbejde videre med solvarme og/eller varmepumpe løsningen anbefales det, at der foretages supplerende beregninger for at fastlægge størrelsen af solvarmeanlægget og varmepumpen. For at fastlægge grundvandsresurserne i forbindelse med varmepumpen, skal der fortages en prøveboring og pumpning, der efterfølgende vil vise om der er tilstrækkeligt med brugbart grundvand til varmepumpen. Der skal endvidere udarbejdes projektforslag, VVM-screening, lokalplan eller landzonetilladelse, miljøgodkendelse og vandindvingstilladelse. Side 5 af 61

3 Metode Beregningerne i denne rapport bygger på centrale skøn, dvs. at priser, virkningsgrader m.m. er vurderet så realistisk som muligt. Dette er i modsætning til f.eks. Worst Case, som bygger på konservative værdier. Ulempen ved Worst Case-metoden er, at man risikerer at indbygge så megen sikkerhed i beregningerne, at det får et rentabelt projekt til at fremstå urentabelt. Brugen af centrale skøn medfører, at det reelle projekt kan vise sig at være både bedre og ringere end beregningerne. For at undersøge, hvor meget projektet påvirkes af ændringer i forudsætningerne, er der foretaget følsomhedsberegninger på relevante parametre herunder ændringer i brændselsprisen samt ændringer i elafregningen(spotmarkedsbetaling). Alle beløb i rapporten er i 2013-kr. ekskl. moms med mindre andet er nævnt. Driften af det nuværende kraftvarmeværk, suppleret med et solvarmeanlæg, og varmepumpe er beregnet i programmet energypro, hvor den optimale drift beregnes time for time gennem et år, ud fra de opstillede forudsætninger. Herefter er driftsøkonomien og kapitalomkostningerne, som er relateret til investeringerne, beregnet i Excel. Udgangspunktet for de økonomiske beregninger er en referenceberegning, hvor driftsøkonomien for Løgstrup Varmeværk er beregnet uden solvarme og varmepumpe, som værket står i dag. Herefter er driftsøkonomien for værket inklusiv solvarme og varmepumpe beregnet. Solindstrålingen i Danmark varierer med ca. ±10 % afhængigt af, hvor i landet man befinder sig, jf. Bilag 1. Udetemperaturen i Danmark varierer ligeledes jf. temperaturkort på bilag 1. For Løgstrup er der anvendt DRY * data fra DMI fra det centrale Jylland (Zone 3) i forhold til solindstrålingen og Zone 2 for udetemperaturen. * Design Reference Year for Denmark Side 6 af 61

555 736 724 598 Varme ab værk / [MWh/måned] 936 1.166 1.472 1.573 1.429 1.845 2.136 2.216 4 Forudsætninger De vigtigste forudsætninger for beregningerne fremgår i det følgende. Øvrige forudsætninger for energypro-modellen ses i Bilag 2. 4.1 Varmegrundlag Varmeproduktionen ab værk har i henhold til årsopgørelsen fra Løgstrup Varmeværk for varmeåret 2011/2012 været 15.386 MWh. Efterfølgende er varmeproduktionen blevet korrigeret for graddøgn i samme periode. Skyggegraddøgn for VESTJYLLAND sammenholdt med HELE LANDET År Måned.. VESTJYLLAND Skygge- Skygge- Afvigelse Skygge- Skygge- Afvigelse graddøgn graddøgn, fra graddøgn graddøgn, fra EMDnormal EMD-normal EMD-normal EMD-normal (Antal graddøgn) (Antal graddøgn) (%) HELE LANDET (Antal graddøgn) (Antal graddøgn) (%) 2011 8 57,5 64,2-10,4 49,2 52,7-6,6 2011 9 101,8 141,5-28,1 92,9 133,4-30,4 2011 10 215,3 261,7-17,7 214,6 258-16,8 2011 11 320,6 378,2-15,2 330,3 385,1-14,2 2011 12 398,4 451,5-11,8 407 466,2-12,7 2012 1 464,3 478,1-2,9 471,7 492,6-4,2 2012 2 512,9 421 21,8 518 431,4 20,1 2012 3 364,4 441,8-17,5 365,1 444,8-17,9 2012 4 346,1 338,5 2,2 332,6 329 1,1 2012 5 176,1 214,6-17,9 162,8 202,9-19,8 2012 6 147,3 126,7 16,3 131,2 108,5 20,9 2012 7 63,1 69,3-8,9 56,2 52,5 7 I ALT - 3167,8 3387-6,5 3131,7 3357-6,7 Tabel 1 Skyggegraddøgn for Vestjylland, sammenlignet med hele landet. Som det fremgår, har der i perioden været en afvigelse på 6,5 % i forhold til normal-året, hvilket giver en korrigeret varmeproduktion på 16.165 MWh/år. 2.500 2.000 1.500 1.000 GAF GUF Oplyst 500 0 8 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 Varmeåret 2011/2012 Figur 1: Graf med angivelse af fordelingen mellem GAF og GUF. Som det fremgår af ovenstående figur, er der god overensstemmelse med den oplyste varmeproduktion og den varmeproduktionsfordeling, som er beregnet ud fra periodens graddage, og som består af et graddøgnafhængigt forbrug (GAF) og et graddøgnsuafhængigt forbrug (GUF). Side 7 af 61

4.2 Energipriser og afgifter På nuværende tidspunkt sælger Løgstup Varmeværk den producerede elektricitet til en fast pris som følger Treledstariffen, som er et statisk el-marked, der reguleres efter en fast produktionsplan. I nærværende rapport er der foretaget en række beregninger, hvor værket afregner el efter treledstariffen og en række beregninger, hvor værket afregner efter Spotmarked i Vestdanmark i 2012. Varmepumpen er i alle beregningerne tilknyttet Spotmarked. Naturgasprisen er sat til 2,52 kr./nm 3, inkl. transport, lager og distribution. Der regnes med gældende afgiftssatser pr. februar 2013 inkl. forsyningssikkerhedsafgift på naturgas. 4.3 Solvarme Solvarmeanlægget er opbygget af en række solfangere, hvor igennem der cirkuleres glykolholdigt væske. Væsken fordeles til rækkerne af solfangere ved hjælp af en cirkulationspumpe. Væsken bliver gennem rækkerne af solfangerne opvarmet til den ønskede temperatur. Typisk opvarmes væsken til omkring 80-85 C. Det glykolholdige væske ledes, når den er blevet opvarmet, til en pladevarmeveksler, hvor den opvarmer fjernvarmevandet. Da solvarmeproduktionen og varmebehovet i byen stort set aldrig stemmer overens, bliver der tilkoblet en varmeakkumuleringstank, som virker som et døgnlager. Som det fremgår af nedenstående illustration er den enkelte solfanger opbygget i en højisoleret aluminiumskasse, hvor der er monteret en absorber, hvor igennem der cirkuleres glykolholdigt væske. Figur 2: Illustration af solfanger fra Arcon Solar monteret på betonfundament. Side 8 af 61

Som det fremgår af nedenstående kurve er effektiviteten på solfangerne afhængige af temperaturdifferensen over mellem solfangerne og omgivelserne. Figur 3: Effektivitet på en solfanger som en funktion af temperaturdifferensen (T ude T middel ) over solfangerne. 4.4 Varmepumpe Varmepumpen er opbygget som et traditionelt køleanlæg med en fordamper, kondensator, kompressor og drøvleventil. I nærværende rapport er der anvendt en varmepumpe som kan hæve temperaturen på fjernvarmevandet til fremløbstemperatur. Som varmekilde til varmepumpen er der anvendt grundvand med en temperatur på 8 C som af varmepumpen nedkøles til 3 C. Varmepumpens COP er beregningsmæssigt sat til 4. Figur 4: Principdiagram for grundvandsvarmepumpeinstallation. Coefficient Of Performance som angiver forholdet mellem den afgivne varmeydelse og kompressorens el forbrug. Side 9 af 61

Solvarmeanlægget og varmepumpe kan anvende en fælles varmeakkumuleringstank som lager. 4.5 Grundvand, vurdering af mulighed for anvendelse af grundvand til varmeproduktion. Afsnit vedr. grundvand af Lars Bøgeskov Hyttel, PlanEnergi. I sammenhæng med vurdering af den/de mest optimale energimæssige produktionsforhold er det undersøgt om der er en realistisk mulighed for at anvende grundvand til varmeproduktion til hel eller delvis dækning af Løgstrup Kraftvarmeværks varmebehov. Denne løsning vil i givet fald være baseret på et antal produktionsboringer, som oppumper grundvand, der via et varmepumpesystem afgiver varmeenergien, som efterfølgende anvendes som en del af varmeforsyningsbehovet. Det oppumpede grundvand vil efter varmepumpesystemet blive returneret til samme grundvandsmagasin via injektionsboringer. 4.5.1 Geologiske forhold Der er foretaget en gennemgang og vurdering af de grundvandsmæssige forhold i området ved og omkring Løgstrup by i en radius på ca. 1 km. Overordnet betragtet er geologien i området præget af lagserier med en gennemgåede relativt ensartet struktur. Udover ca. 0-1 meters toplag af muldagtig karakter, er der fra ca. 1 meter til minimum 50 meter under terræn, registreret primært vekslende smeltevandsformationer bestående af sand og lerlag med varierende udstrækning. Side 10 af 61

4.5.2 Grundvandsforhold I området er der etableret boringer til blandt andet vandforsyning og markvanding, som er de dybeste boringer i områder. I disse boringer er der boret ned til maksimalt 100 meter under terræn. I øvrige boringer i området er der boret ned til mellem 30-50 meter under terræn. De prøvepumpninger, der er foretaget, viser, at der har været oppumpet op til ca. 40 kubikmeter pr. time, hvor der er konstateret en sænkning af grundvandsspejlet på ca. 10 meter. 4.5.3 Vandindvinding i forhold til varmebehov I sammenhæng med den mængde grundvand, der skal anvendes til dækning af et varmebehov svarende til varmeværket produktion, vil der blive behov for en langt større vandmængder end tilfældet er ved dækning af grundvandsbehov til drikkevandsforbrug. Hvor f.eks. et vandværk, der producerer drikkevand til ca. 2.000 forbrugere oppumper en vandmængde svarende til ca. 75.000 kubikmeter pr. år, så skal der en vandmængde på minimum 5-10 gange så meget til pr. år til dækning af varmebehovet. Den vandmængde, der skal anvendes til dækning af varmebehovet, vil være direkte afhængig af, hvor stor en del af varmebehovet, der kalkuleres dækket. Hvis f.eks. der kun er behov for et supplement på 30-50 %, vil der, som naturlig konsekvens heraf være behov for en mindre grundvandsmængde. 4.5.4 Miljø og naturmæssige forhold Side 11 af 61

Figur 5: Områder med særlige drikkevandsinteresser (mørk blå) og områder med drikkevandsinteresser (lys blå). Der er relativt store områder ved og omkring Løgstrup, der er velegnede til etablering af boringer og som ikke vil udgøre et problem i relation til negativ belastning af natur og miljømæssige interesse-områder. Typisk vil der kun være en midlertidig påvirkning i forbindelse med etablering af boringer og nedgraving af forsyningskabler, transmissionsledninger og etablering af en tørbrønd, der kan afsluttes i niveau med terræn. De grundvandsmæssige forhold i området, set ud fra drikkevandsmæssige interesser, er ikke problematiske, og det vil være muligt at etablere produktions- og injektionsboringer. Figur 5 viser, at hovedelen af de områder, der kunne have relevans i forhold til etablering af grundvandsboringer til varmepumpe varmeproduktion, ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser ( de mørkeblå markerede områder på figur 5). De områder, der er markeret med en lysere blå, er områder, hvor der er almindelige grundvandsforhold og drikkevandsinteresser. I den type områder, vil det typisk ikke være problematisk at etablere grundvandsboringer til varmepumpeformål. Det grundvand, der pumpes op, leveres uberørt tilbage til samme grundvandsmagasin. Figur 6: Øvrige miljø og naturforhold, der kan have betydning i forhold til etablering af grundvandsboringer til varmepumpe/varmeproduktion. På figur 6 ses, at der ikke er områder, som vil kunne medføre, at det ikke er muligt at etablere grundvandsboringer til varmepumpe/varmeproduktion. De røde prikker med fredningszone omkring angiver gravhøje, hvor der til enhver tid, som hovedregel, skal respekteres en minimumafstand på 100 meter gældende for f.eks. markvandingsboringer og enkeltindvindinger. Side 12 af 61

4.5.5 Vurdering af muligt grundvands og energipotentiale. De data, der er til rådighed, viser, at der er gode muligheder for at anvende en grundvandsvarmepumpeløsning til hel eller delvis dækning af varmebehovet i Løgstrup by. Uanset om der er fokuseres på en 100 % eller f.eks. en 50 % dækning af et varmebehov, baseret på en grundvandsvarmepumpeløsning, er der ikke tilstrækkelige data til en sikker afklaring af, hvor stor dækningsprocenten rent faktisk kan blive. 4.5.6 Testboring En afklaring af hvor meget kapacitet, der er til rådighed grundvandsmæssigt betragtet, vil ikke kunne afklares før, der er udført en testboring, der i givet fald kan anvendes efterfølgende som produktionsboring eller injektionsboring. Med de kendte geologiske / hydrogeologiske forhold taget i betragtning vil en testboring skulle etableres med en filtersætning i et niveau på ca. 60-80 meters dybde. På grundlag af resultaterne af en testboring vil det kunne afklares, hvor meget vand, der kan oppumpes, og dermed hvordan et komplet anlæg kan designes. Det er omkostningsmæssigt betragtet vigtigt, om det er tilstrækkeligt at etablere 1 sæt boringer (1 produktionsboring og 1 injektionsboring). Under forudsætning af der kan opnås tilfredsstillende vandmængder fra en testboring, kan der træffes afgørelse, om hvordan et komplet grundvandsbaseret varmepumpeanlæg dimensioneres/designes. En testboring skal etableres som en normal vandindvindingsboring med forerør (det rør der sikrer boringen er tæt og ikke i fysisk kontakt med jordlagene omkring boringen) og filtersætning (det rør i boringen der er nede i de vandførende lag, hvor røret er perforeret med slidser hele vejen rundt, således der kan pumpes grundvand ind igennem og videre op fra boringen). Når boringen er udført, skal den efter ren-pumpning ( sandfri boring ) og evt. prøvetagning (analyse af grundvandvandets kvalitet) prøvepumpes over en periode på op til 14 dage med maksimal ydelse. Maksimal ydelse er den ydelse, der kan opnås uden, at der sker en tørkøring af pumpen i boringen. På grundlag af en prøvepumpning af testboringen, kan det vurderes, hvor meget vand, der kan oppumpes, og dermed hvor stort et energipotentiale der faktisk er, dvs. der kan kalkuleres hvor meget varme, der vil kunne produceres. Selve testboringen vil kræve en myndighedsgodkendelse på samme vilkår som en traditionel boring med henblik på vandindvinding. Der skal søges om boringstilladelse, og der skal også søges om indvindingstilladelse uanset, det er en midlertidig boring. Derudover skal der tages med i betragtning, at det skal være muligt at komme af med det oppumpede grundvand gennem prøvepumpningsperioden. Omkostningerne for udførelse af en testboring vil være afhængig af boredybde, adgangsforhold mv. En testboring til ca. 100 meters dybde - med filtersætning, renpumpning, analyser og prøvepumpning samt tolkning af data - vil typisk kunne udføres indenfor en beløbsramme på 200.000-300.000 kroner. Hvis anlægget ønskes realiseret, skal der laves et decideret projekt, hvor testboringen anvendes som produktionsboring eller injektionsboring. Side 13 af 61

På grundlag af testboringen, vil det kunne vurderes om boringen er egnet til grundvandsvarmepumpeformål. Hvis både vandkvalitet og vandkvantitet er tilfredsstillende skal der ansøges om en decideret indvindingstilladelse. I den sammenhæng skal der også gennemføres en analyse af de hydrogeologiske data, som via en grundvandsdatamodel skal eftervise, hvilke påvirkninger der eventuelt vil være i relation til øvrige vandindvindingsanlæg/vandværker samt i øvrigt, hvordan den potentielle påvirkning ved en etablering af grundvandsvarmepumpeanlægget vil kunne blive. En grundvandsmodel vil kunne udarbejdes for 100.000-200.000 kr., hvor den reelle omkostning vil være direkte afhængig af mængden, kvaliteten samt tilgængelig af grundvands og geologiske data for området. 4.6 Anlægsomfang Nedenstående figur viser et principdiagram med det nuværende kraftvarmeværk, som modtager varme fra et nyt solvarmeanlæg samt en grundvandsvarmepumpe. I mellem kraftvarmeværket og det nye solvarmeanlæg/varmepumpe etableres der en varmetransmissionsledning. Figur 7: Nuværende kraftvarmeværk suppleret med solvarme og varmepumpe. Side 14 af 61

4.7 Nettovarmeproduktionsomkostninger, spotmarked Nedenstående diagram viser varmeproduktionsomkostningerne ekskl. kapitalomkostninger, hvis værket var tilknyttet spotmarked. Det fremgår, at priskrydset mellem varmepumpen og gasmotor nr. 3 er ved en el-spot pris på 530 kr./mwh, hvilket betyder, at varmepumpen vil være den billigste produktionsenhed, når el-spot prisen er lavere end 530 kr./mwh. Figur 8: Varmeproduktionsomkostningerne ekskl. kapitalomkostninger som en funktion af elspotprisen. Som det fremgår af nedenstående figur, veksler el-spot-prisen meget i løbet af døgnet. I 2012 var der ca. 8.657 timer, hvor el-spot prisen var 530 kr./mwh eller mindre. Den gennemsnitlige værdi af disse timer var 263 kr./mwh. Figur 9: El-spotpriser for Vestdanmark i 2012. Side 15 af 61

5 Resultater I dette kapitel sammenholdes energiomsætning og økonomi, for det udbyggede kraftvarmeværk med solvarme og varmepumpe, med referencen. 5.1 Energiomsætning, 5.1.1 Varmeproduktion og naturgasforbrug Tabel 2 og 3 viser fordelingen af varmeproduktion mellem de forskellige produktionsenheder samt el-produktion og forbrug, i forhold til den nuværende drift på naturgas. 0.0 Reference Treled 1.0 Treled Sol 2.0 Treled VP 3.0 Treled Sol & VP Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm 3 ) Nm 3 /år 2.300.000 1.949.000 885.000 757.000 Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år 10.600 9.200 5.000 4.400 Varmeproduktion, Kedel Naturgas MWh/år 5.600 4.400 400 100 Varmeproduktion, Sol MWh/år 0 2.800 0 2.800 Varmeproduktion, Varmepumpe MWh/år 0 0 10.800 9.100 Varmeproduktion, total MWh/år 16.200 16.400 16.200 16.400 El produktion, naturgasmotorer MWh/år 8.200 7.100 3.900 3.400 El forbrug, varmepumpe MWh/år 0 0 2.700 2.300 Tabel 2: Driftsform, Treledstarif. Naturgasforbrug og varmeproduktion fordelt mellem naturgas, sol og varmepumpe. 0.0 Reference Spot 1.0 Spot Sol 2.0 Spot VP 3.0 Spot Sol & VP Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm 3 ) Nm 3 /år 1.922.000 1.598.000 490.000 442.000 Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år 6.100 5.000 2.100 2.100 Varmeproduktion, Kedel Naturgas MWh/år 10.100 8.600 1.500 900 Varmeproduktion, Sol MWh/år 0 2.800 0 2.800 Varmeproduktion, Varmepumpe MWh/år 0 0 12.600 10.500 Varmeproduktion, total MWh/år 16.200 16.400 16.200 16.300 El produktion, naturgasmotorer MWh/år 4.700 3.800 1.600 1.600 El forbrug, varmepumpe MWh/år 0 0 3.100 2.600 Tabel 3: Driftsform, Spotmarked. Naturgasforbrug og varmeproduktion fordelt mellem naturgas, sol og varmepumpe. Side 16 af 61

El forbrug og produktion [MWh/år] Varmeproduktion [MWh/år] Naturgasforbrug [Nm3/år] Som det fremgår af nedenstående figur fortrænger solvarmeanlægget og varmepumpen en væsentlig del af det nuværende naturgasforbrug. Dog skal det bemærkes, at naturgasforbruget delvist erstattes af et øget elforbrug. 18.000 16.000 14.000 Varmeproduktion og naturgasforbrug pr. år 2.500.000 2.000.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 0.0 Reference Treled 0.0 Reference Spot 1.0 Treled Sol 1.0 Spot Sol 2.0 Treled VP 2.0 Spot VP 3.0 3.0 Treled Sol & Spot Sol & VP VP 0 Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Varmepumpe MWh/år Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm3) Nm3/år Varmeproduktion, Sol MWh/år Varmeproduktion, Kedel Naturgas Figur 10: Fordelingen af varmeproduktion mellem naturgas, sol og varmepumpe samt naturgasforbruget i Nm 3 /år. 9.000 El- forbrug og produktion pr. år 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 0.0 Reference Treled 0.0 Reference Spot 1.0 Treled Sol 1.0 Spot Sol 2.0 Treled VP 2.0 Spot VP 3.0 Treled Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP El produktion, naturgasmotorer MWh/år El forbrug, varmepumpe MWh/år Figur 11: El- forbrug og produktion i MWh/år for referencen og de forskellige scenarier. Side 17 af 61

5.1.2 Varmeproduktion fra solvarmeanlæg og varmepumpe Varmeproduktionen fra solvarmeanlægget topper i sommerhalvåret, hvor solvarmeanlægget stort set dækker varmebehovet. Selvom solvarmanlægget naturligvis ikke dækker varmebehovet i de resterende måneder, vil det stadig bidrage med energiproduktion. Som det fremgår af nedenstående figur, bidrager varmepumpe med en væsentlig del af varmeproduktionen i de øvrige måneder i varmeåret. 2.000 Varmeproduktion fra solvarmeanlæg og varmepumpe 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Varmeproduktion, Solvarme (MWh) Varmeproduktion (Varmepumpe) (MWh) Figur 12: Varmeproduktionen fra solvarmeanlægget dækker varmebehovet i sommermånederne. Side 18 af 61

5.2 Investeringsbehov, solvarme Investeringsbehovet for udbygningen af Løgstrup Varmeværks med et 7.000 m 2 solvarmeanlæg med tilhørende akkumuleringstank, fremgår af nedenstående budget: Estimeret investering solvarme 1 Solvarmeanlæg inkl. fundamenter, rør i jord etc. 7.000 m 2 a 1.275 kr. kr. 8.925.000 Vekslerunit, pumper, glykoltank etc. kr. 850.000 Akkumuleringstank, 1.500 m 3 kr. 2.250.000 Nitrogenanlæg kr. 150.000 Transmissionsledning 200 meter á 1.800 kr. kr. 360.000 Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk kr. 250.000 Teknikbygning (solvarme) kr. 750.000 El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) kr. 175.000 Hegn, beplantning og jordarbejder kr. 150.000 PLC og styring kr. 550.000 Værdi af energibesparelse, 300 kr./mwh x solvarmeproduktionen det første driftsår kr. -840.000 Projektering og tilsyn kr. 350.000 Myndighedsbehandling kr. 150.000 Uforudsete udgifter kr. 350.000 I alt kr. 14.420.000 1 ) Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter Tabel 4: Estimeret investeringsbehov, solvarmeanlæg. I budgettet er der indregnet værdien af energibesparelserne, beregnet som 300 kr./mwh multipliceret med solvarmeproduktionen i det første driftsår. Side 19 af 61

5.3 Investeringsbehov, grundvandsvarmepumpe Estimeret investering grundvandsvarmepumpe 2 Boringer 2 x 3 boringer inkl. pumper, ventiler, styringer, pumpehus etc. á 800.000 kr. kr. 4.800.000 Vandtransmissionsledning, PE (trykrør) 2 X 1.000 meter á 750 kr./meter kr. 1.500.000 Tilslutning af vandledninger på varmepumpe kr. 150.000 Varmepumpe, varmeydelse 1,75 MW kr. 5.500.000 Varmepumpestyring, PLC og integration med SRO anlæg kr. 650.000 El-forsyning, stikledning, målertavle etc. kr. 250.000 Tilslutningsbidrag, begrænset netadgang (Afbrydelig nettilslutning) kr. 200.000 Evt. lodsejererstatning, tinglysning (150.000 kr.) kr. 150.000 Teknikbygning (varmepumpe) kr. 750.000 Akkumuleringstank, 500 m 3 kr. 950.000 Nitrogenanlæg kr. 150.000 Transmissionsledning 200 meter á 1.800 kr. kr. 360.000 Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk kr. 250.000 Projektering og tilsyn kr. 500.000 Myndighedsbehandling kr. 200.000 Grundvandsmodel kr. 100.000 Uforudsete udgifter kr. 1.000.000 I alt kr. 17.460.000 2 ) Estimeret investering fra PlanEnergi, overslagsprisen på varmepumpen er oplyst af ICS Energy. Tabel 5: Estimeret investeringsbehov, grundvandsvarmepumpe. Side 20 af 61

5.4 Investeringsbehov, solvarme og grundvandsvarmepumpe Da en del af de tekniske installationer, der er relateret til solvarmeanlægget, også vil blive anvendt af varmepumpe, vil der være en besparelse ved samdrift jf. nedenstående budget: Estimeret investering solvarme 1 Solvarmeanlæg inkl. fundamenter, rør i jord etc. 7.000 m 2 a 1.275 kr. kr. 8.925.000 Vekslerunit, pumper, glykoltank etc. kr. 850.000 Akkumuleringstank, 1.500 m 3 kr. 2.250.000 Nitrogenanlæg kr. 150.000 Transmissionsledning 200 meter á 1.800 kr. kr. 360.000 Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk kr. 250.000 Teknikbygning (solvarme) kr. 750.000 El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) kr. 175.000 Hegn, beplantning og jordarbejder kr. 150.000 PLC og styring kr. 550.000 Værdi af energibesparelse, 300 kr./mwh x solvarmeproduktionen det første driftsår kr. -840.000 Estimeret investering grundvandsvarmepumpe 2 Boringer 2 x 3 boringer inkl. pumper, ventiler, styringer, pumpehus etc. á 800.000 kr. kr. 4.800.000 Vandtransmissionsledning, PE (trykrør) 2 X 1.000 meter á 750 kr./meter kr. 1.500.000 Tilslutning af vandledninger på varmepumpe kr. 150.000 Varmepumpe, varmeydelse 1,75 MW kr. 5.500.000 Varmepumpestyring, PLC og integration med SRO anlæg kr. 650.000 Elforsyning, stikledning, målertavle etc. kr. 250.000 Tilslutningsbidrag, begrænset netadgang (Afbrydelig nettilslutning) kr. 200.000 Evt. lodsejererstatning, tinglysning (150.000 kr.) kr. 150.000 Teknikbygning (varmepumpe) kr. 750.000 Akkumuleringstank, 500 m 3 Nitrogenanlæg Transmissionsledning 200 meter á 1.800 kr. Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk kr. kr. kr. kr. Projektering og tilsyn kr. 850.000 Myndighedsbehandling kr. 350.000 Grundvandsmodel kr. 100.000 Uforudsete udgifter kr. 1.350.000 I alt kr. 30.170.000 1 ) Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter. 2 ) Estimeret investering fra PlanEnergi, overslagsprisen på varmepumpen er oplyst af ICS Energy. Side 21 af 61

5.5 Selskabsøkonomi, Treledstarif I nedenstående tabel er selskabsøkonomien beregnet som driftsbesparelsen minus kapitalomkostningerne, der er relateret til de enkelte investeringer. Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5 % p.a. for investeringen på solvarmanlægget og som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5 % p.a. for investeringen, der er relateret til varmepumpen. Som det fremgår, af nedenstående tabel, vil der være en simpel tilbagebetalingstid på solvarmeanlægget kombineret med varmepumpen på 12,2 år. Det skal bemærkes, at varmepumpen er tilknyttet spotmarked. Grundberegning (Naturgas 2,52 kr./nm 3 ) 0.0 1.0 2.0 3.0 Reference Treled Treled Sol Treled VP Treled Sol & VP Investering, Solvarmeanlæg kr. 0 14.420.000 0 14.420.000 Investering, Varmepumpe kr. 0 0 17.460.000 15.750.000 Investering, samlet kr. 0 14.420.000 17.460.000 30.170.000 Driftsomkostninger* kr./år 6.172.000 5.186.000 4.446.000 3.704.000 Driftsbesparelse kr./år 986.000 1.726.000 2.468.000 Simpel tilbagebetalingstid år - 14,6 10,1 12,2 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år 0 874.920 0 874.920 Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år 0 0 1.515.966 1.367.495 Kapitalomkostninger, samlet kr./år 0 874.920 1.515.966 2.242.414 Besparelse kr./år 0 111.080 210.034 225.586 Varmeproduktionspris kr./mwh 381 316 274 226 Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh 381 370 368 363 *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 6: Selskabsøkonomisk beregning ved etablering af solvarme og varmepumpe ved forsat drift på treledstarif. Bemærk at varmepumpen er tilknyttet spotmarked. 5.6 Selskabsøkonomi, Spotmarked Den selskabsøkonomiske beregning, hvis værket var tilknyttet Spotmarked giver et bedre resultat sammenlignet med den ovenstående beregning, hvilket skyldes, at varmepumpen og gasmotoren spiller bedre sammen på det dynamiske el-marked. Det skal bemærkes, at besparelsen for referencen er i forhold til den nuværende drift af værket på treledstarif. Grundberegning (Naturgas 2,52 kr./nm 3 ) 0.0 1.0 2.0 3.0 Reference Spot Spot Sol Spot VP Spot Sol & VP Investering, Solvarmeanlæg kr. 0 14.420.000 0 14.420.000 Investering, Varmepumpe kr. 0 0 17.460.000 15.750.000 Investering, samlet kr. 0 14.420.000 17.460.000 30.170.000 Driftsomkostninger* kr./år 5.942.000 4.737.000 3.336.000 2.540.000 Driftsbesparelse kr./år 230.000 1.205.000 2.606.000 3.402.000 Simpel tilbagebetalingstid år 12,0 6,7 8,9 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år 0 874.920 0 874.920 Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år 0 0 1.515.966 1.367.495 Kapitalomkostninger, samlet kr./år 0 874.920 1.515.966 2.242.414 Besparelse kr./år 230.000 330.080 1.090.034 1.159.586 Varmeproduktionspris kr./mwh 367 289 206 156 Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh 367 342 300 293 *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 7: Selskabsøkonomisk beregning ved etablering af solvarme og varmepumpe ved drift med gasmotorerne og varmepumpen på Spotmarked. Side 22 af 61

5.7 Følsomhedsberegninger 5.7.1 Variation i naturgaspriser, Treledstarif Der er foretaget følsomhedsberegninger på referencen med treledstarif samt løsningsforslaget med solvarme og varmepumpe. Driftsomkostningerne er her beregnet med naturgaspriser på 1,5 kr./nm 3 ; 2,52 kr./nm 3 og 3,5 kr./nm 3. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Følsomhedsberegning, Naturgaspris 0.0 0.0 0.0 3.0 3.0 3.0 Treledstarif Reference Treled Reference Treled Reference Treled Treled Sol & VP Treled Sol & VP Treled Sol & VP Variant Naturgas 1,50 Naturgas 2,52 Naturgas 3,50 Naturgas 1,50 Naturgas 2,52 Naturgas 3,50 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 Investering, Solvarmeanlæg kr. 0 0 0 14.420.000 14.420.000 14.420.000 Investering, Varmepumpe kr. 0 0 0 15.750.000 15.750.000 15.750.000 Investering, samlet kr. 0 0 0 30.170.000 30.170.000 30.170.000 Driftsomkostninger* kr./år 3.810.000 6.172.000 8.428.000 2.590.000 3.704.000 4.216.000 Driftsbesparelse kr./år 1.220.000 2.468.000 4.212.000 Simpel tilbagebetalingstid år - 24,7 12,2 7,2 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år 0 0 0 874.920 874.920 874.920 Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år 0 0 0 1.367.495 1.367.495 1.367.495 Kapitalomkostninger, samlet kr./år 0 0 0 2.242.414 2.242.414 2.242.414 Besparelse kr./år 0 0 0-1.022.414 225.586 1.969.586 Varmeproduktionspris kr./mwh 235 381 520 158 226 257 Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh 235 381 520 295 363 394 *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 8: Følsomhedsberegning på ændring af naturgasprisen ved treledstarif. 5.7.2 Variation i naturgaspriser, spotmarked Der er foretaget følsomhedsberegning på referencen med spot samt løsningsforslaget med solvarme og varmepumpe. Driftsomkostningerne er her beregnet med naturgaspriser på 1,5 kr./nm 3 ; 2,52 kr./nm 3 og 3,5 kr./nm 3. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Følsomhedsberegning, Naturgaspris Spot 0.0 0.0 0.0 3.0 3.0 3.0 Reference Spot Reference Spot Reference Spot Spot Sol & VP Spot Sol & VP Spot Sol & VP Variant Naturgas 1,50 Naturgas 2,52 Naturgas 3,50 Naturgas 1,50 Naturgas 2,52 Naturgas 3,50 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 Investering, Solvarmeanlæg kr. 0 0 0 14.420.000 14.420.000 14.420.000 Investering, Varmepumpe kr. 0 0 0 15.750.000 15.750.000 15.750.000 Investering, samlet kr. 0 0 0 30.170.000 30.170.000 30.170.000 Driftsomkostninger* kr./år 3.660.000 5.942.000 7.649.000 1.981.000 2.540.000 2.913.000 Driftsbesparelse kr./år 1.679.000 3.402.000 4.736.000 Simpel tilbagebetalingstid år - 18,0 8,9 6,4 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år 0 0 0 874.920 874.920 874.920 Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år 0 0 0 1.367.495 1.367.495 1.367.495 Kapitalomkostninger, samlet kr./år 0 0 0 2.242.414 2.242.414 2.242.414 Besparelse kr./år 0 0 0-563.414 1.159.586 2.493.586 Varmeproduktionspris kr./mwh 226 367 472 121 155 178 Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh 226 367 472 259 293 316 *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 9: Følsomhedsberegning på ændring af naturgasprisen ved spotmarked. Side 23 af 61

5.7.3 Variation i spotmarkedsbetaling Der er endvidere foretaget følsomhedsberegninger på referencen med spot, og samme løsningsforslag som ved ovenstående følsomhedsberegninger. Driftsomkostningerne er her beregnet med en ændring af spotmarksbetalingen for Vestdanmark i 2012 med ± 50 %. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Følsomhedsberegning, Spotmarkedsbetaling ±50% 0.0 Reference Spot 0.0 Reference Spot 0.0 Reference Spot Tabel 10: Følsomhedsberegning på ændring af spotmarkedsbetalingen. 3.0 Spot Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP Variant Spotpris -50% Spotpris uændret Spotpris +50% Spotpris -50% Spotpris uændret Spotpris +50% Investering, Solvarmeanlæg kr. 0 0 0 14.420.000 14.420.000 14.420.000 Investering, Varmepumpe kr. 0 0 0 15.750.000 15.750.000 15.750.000 Investering, samlet kr. 0 0 0 30.170.000 30.170.000 30.170.000 Driftsomkostninger* kr./år 4.979.000 5.942.000 5.743.000 1.007.000 2.540.000 3.617.000 Driftsbesparelse kr./år 3.972.000 3.402.000 2.126.000 Simpel tilbagebetalingstid år - 7,6 8,9 14,2 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år 0 0 0 874.920 874.920 874.920 Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år 0 0 0 1.367.495 1.367.495 1.367.495 Kapitalomkostninger, samlet kr./år 0 0 0 2.242.414 2.242.414 2.242.414 Besparelse kr./år 0 0 0 1.729.586 1.159.586-116.414 Varmeproduktionspris kr./mwh 307 367 355 61 155 222 Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh 307 367 355 199 293 359 *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. I følsomhedsberegning, hvor spotmarkedsbetalingen ændres med ±50%, er der indeholdt en ændring af det produktionsuafhængigt tilskud, som ændres i modfase med spotmarkedsbetalingen. Tilskuddet beregnes på grundlag af grundbeløbet, som er oplyst til 1.762.523 kr. 5.7.4 Marginalpris I nedenstående tabel er marginalprisen, beregnet for henholdsvis referencen og sol/varmepumpe projektet. Marginalprisen er beregnet ved en udvidelse af varmegrundlaget med 1.200 MWh/år. Efterfølgende er varmeproduktionsprisen og marginalprisen beregnet. Marginalprisen er beregnet som: [ ] Følsomhedsberegning, Ændret varmegrundlag + 1.200 MWh/år 0.0 Reference Treled 0.0 Reference Spot 3.0 Treled Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP Varmeproduktion MWh/år 17.365 17.365 17.365 17.365 Investering, Solvarmeanlæg kr. 0 0 14.420.000 14.420.000 Investering, Varmepumpe kr. 0 0 15.750.000 15.750.000 Investering, samlet kr. 0 0 30.170.000 30.170.000 Driftsomkostninger* kr./år 6.728.000 6.534.000 4.099.000 3.022.000 Driftsbesparelse kr./år 2.629.000 3.706.000 Simpel tilbagebetalingstid år - 11,5 8,1 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år 0 0 874.920 874.920 Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år 0 0 1.367.495 1.367.495 Kapitalomkostninger, samlet kr./år 0 0 2.242.414 2.242.414 Besparelse kr./år 0 0 386.586 1.463.586 Varmeproduktionspris kr./mwh 387 376 236 174 Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh 387 376 365 303 Marginalpris kr./mwh 463 493 329 402 *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 11: Varmeproduktionspris og marginalpris for referencen og projektet, ved en udvidelse af varmegrundlaget med 1.200 MWh/år. Side 24 af 61

Bilag 1 Danmarkskort med solindstråling Figur B1: Danmarkskort fra DMI med årlig solindstråling på en vandret flade. Side 25 af 61

Figur B1.1: Danmarkskort fra DMI med zoneinddeling. Side 26 af 61

Bilag 2 Inddata til energypro Parameter Forudsætning Planperiode 1 år (1/1 2013 til 31/12 2013) Udetemperatur Udetemperatur, DRY, Zone 2 (Centrale Jylland) Naturgas Brændværdi (nedre): 11 kwh/nm 3 Varme ab værk Motor 3 Motor 4 Kedel Møllevang Kedel Møllevang, reserve 16.165 MWh/år med behovsprofil, hvor 74,5 % afhænger af udetemperaturen (GAF). Indfyret effekt: 2.300 kw Varme-effekt: 1.300 kw El-effekt: 920 kw Indfyret effekt: 5.790 kw Varme-effekt: 3.000 kw El-effekt: 2.425 kw Indfyret effekt: 2.900 kw Varme-effekt: 2.987 kw Indfyret effekt: 2.300 kw Varme-effekt: 2.012 kw Solvarmeanlæg 7.000 m 2 Koefficienter i solfangerligning (η 0, k 1 og k 2 ) η 0 : 0,839 k 1 : 3,2 k 2 : 0,0137 Varmepumpe Varmelager El-effekt: 500 kw Varme-effekt: 1.750 kw Varmelager, varmeværk Volumen: 610 m 3 (Eksisterende) Kapacitet: 37,5 MWh Varmelager, Solfangeranlæg Volumen: 1.500 m 3 Kapacitet: 70 MWh El-marked Treledstarif, A1/A2-tarif (60/10 kv og 50/10 kv) pr. 1. juli 2013. Spotmarked i Vestdanmark i perioden d. 1/1 2012 til og med d. 31/12 2012. Driftsstrategi Minimer netto varmeproduktionsomkostninger Side 27 af 61

Økonomi Grundbeløb 1.762.523 kr. (Oplyst af værket pr. 25/6 2008) El-afregning Naturgaspris excl. afgifter Afgifter CO 2 -kvoter CO 2 -kompensation Treledstarif (Spidslast=635 kr./mwh, Højlast=471 kr./mwh, Lavlast 206 kr./mwh) Spotmarked, Vestdanmark 2012 (samt følsomhedsberegning) 2,52 kr./nm 3 (samt følsomhedsberegning) Gældende afgifter fra februar 2013. Se i øvrigt bilag 4 (energypro beregninger) for anvendte afgiftsforudsætninger. Ingen Ingen Drift og vedligehold Motor 3: 45 kr./mwh el Motor 4: Kedel Møllevang 2,9 MW: Kedel Møllevang Reserve: Solvarme: Varmepumpe: 55 kr./mwh el 5 kr./mwh varme 5 kr./mwh varme 6 kr./mwh varme 25 kr./mwh el Side 28 af 61

Bilag 3 Overblik 0.0 Reference Treled 0.0 Reference Spot 1.0 Treled Sol 1.0 Spot Sol 2.0 Treled VP 2.0 Spot VP 3.0 Treled Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm 3 ) Nm 3 /år 2.300.000 1.922.000 1.949.000 1.598.000 885.000 490.000 757.000 442.000 Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år 10.600 6.100 9.200 5.000 5.000 2.100 4.400 2.100 Varmeproduktion, Kedel Naturgas MWh/år 5.600 10.100 4.400 8.600 400 1.500 100 900 Varmeproduktion, Sol MWh/år 0 0 2.800 2.800 0 0 2.800 2.800 Varmeproduktion, Varmepumpe MWh/år 0 0 0 0 10.800 12.600 9.100 10.500 Varmeproduktion, total MWh/år 16.200 16.200 16.400 16.400 16.200 16.200 16.400 16.300 El produktion, naturgasmotorer MWh/år 8.200 4.700 7.100 3.800 3.900 1.600 3.400 1.600 El forbrug, varmepumpe MWh/år 0 0 0 0 2.700 3.100 2.300 2.600 Solvarmeanlæg inkl fundamenter, rør i jord etc. 7.000 m 2 a 1.275 kr kr. 8.925.000 8.925.000 8.925.000 8.925.000 Veklser, pumper, glykoltank etc. kr. 850.000 850.000 850.000 850.000 Akkumuleringstank, 1.500 m 3 kr. 2.250.000 2.250.000 2.250.000 2.250.000 Nitrogenanlæg kr. 150.000 150.000 150.000 150.000 Transmissionsledning 200 meter á 1.800 kr kr. 360.000 360.000 360.000 360.000 Rørarbejde ved indskæring på ekisterende værk kr. 250.000 250.000 250.000 250.000 Teknikbygning (solvarme) kr. 750.000 750.000 750.000 750.000 El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) kr. 175.000 175.000 175.000 175.000 Hegn, beplantning og jordarbejder kr. 150.000 150.000 150.000 150.000 PLC og styring kr. 550.000 550.000 550.000 550.000 Værdi af energibesparelse, 300 kr./mwh x solvarmeproduktionen det første driftsår kr. -840.000-840.000-840.000-840.000 Estimeret investering grundvandsvarmepumpe 2 Boringer 2 x 3 boringer inkl. pumper, ventiler, styringer, pumpehus etc á 800.000 kr kr. 4.800.000 4.800.000 4.800.000 4.800.000 Vandtransmissionsledning, PE (trykrør) 2 X 1.000 meter á 750 kr./meter kr. 1.500.000 1.500.000 1.500.000 1.500.000 Tilslutning af vandledninger på varmepumpe kr. 150.000 150.000 150.000 150.000 Varmepumpe, varmeydelse 1,75 MW kr. 5.500.000 5.500.000 5.500.000 5.500.000 Varmepumpestyring, PLC og integration med SRO anlæg kr. 650.000 650.000 650.000 650.000 El-forsyning, stikledning, målertavle etc. kr. 250.000 250.000 250.000 250.000 Tilslutningsbidrag, begrænset netadgang kr. 200.000 200.000 200.000 200.000 Evt. lodsejerersatning, tinglysning (150.000 kr) kr. 150.000 150.000 150.000 150.000 Teknikbygning (varmepumpe) kr. 750.000 750.000 750.000 750.000 Akkumuleringstank, 500 m 3 kr. 950.000 950.000 Nitrogenanlæg kr. 150.000 150.000 Transmissionsledning 200 meter á 1.800 kr kr. 360.000 360.000 Rørarbejde ved indskæring på ekisterende værk kr. 250.000 250.000 Projektering og tilsyn kr. 350.000 350.000 500.000 500.000 850.000 850.000 Myndighedsbehandling kr. 150.000 150.000 200.000 200.000 350.000 350.000 Grundvandsmodel kr. 100.000 100.000 100.000 100.000 Uforudsete udgifter kr. 350.000 350.000 1.000.000 1.000.000 1.350.000 1.350.000 I alt kr. 0 0 14.420.000 14.420.000 17.460.000 17.460.000 30.170.000 30.170.000 1 ) Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter 2 ) Estimeret investering fra PlanEnergi, overslagsprisen på varmepumpen er oplyst af ICS Energy Grundberegning (Naturgas 2,52 kr./nm 3 ) 0.0 Reference Treled 0.0 Reference Spot 1.0 Treled Sol 1.0 Spot Sol 2.0 Treled VP 2.0 Spot VP 3.0 Treled Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP Investering, Solvarmeanlæg kr. 0 0 14.420.000 14.420.000 0 0 14.420.000 14.420.000 Investering, Varmepumpe kr. 0 0 0 0 17.460.000 17.460.000 15.750.000 15.750.000 Investering, samlet kr. 0 0 14.420.000 14.420.000 17.460.000 17.460.000 30.170.000 30.170.000 Driftsomkostninger* kr./år 6.172.000 5.942.000 5.186.000 4.737.000 4.446.000 3.336.000 3.704.000 2.540.000 Driftsbesparelse kr./år 230.000 986.000 1.205.000 1.726.000 2.606.000 2.468.000 3.402.000 Simpel tilbagebetalingstid år - 14,6 12,0 10,1 6,7 12,2 8,9 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år 0 0 874.920 874.920 0 0 874.920 874.920 Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år 0 0 0 0 1.515.966 1.515.966 1.367.495 1.367.495 Kapitalomkostninger, samlet kr./år 0 0 874.920 874.920 1.515.966 1.515.966 2.242.414 2.242.414 Besparelse kr./år 0 230.000 111.080 330.080 210.034 1.090.034 225.586 1.159.586 Varmeproduktionspris kr./mwh 381 367 316 289 274 206 226 156 Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh 381 367 370 342 368 300 363 293 *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Estimeret investering solvarme 1 Side 29 af 61

Bilag 4 Udskrifter fra energypro I dette bilag ses udskrifter fra energypro af henholdsvis den årlige energiomsætning og resultat af ordinær drift for referencen og projektet. Side 30 af 61

Side 31 af 61

Side 32 af 61

Side 33 af 61

Side 34 af 61

Side 35 af 61

Side 36 af 61

Side 37 af 61

Side 38 af 61

Side 39 af 61

Side 40 af 61

Side 41 af 61

Side 42 af 61

Side 43 af 61

Side 44 af 61

Side 45 af 61

Side 46 af 61

Side 47 af 61

Side 48 af 61

Side 49 af 61

Side 50 af 61

Side 51 af 61

Side 52 af 61

Side 53 af 61

Side 54 af 61

Side 55 af 61

Side 56 af 61

Side 57 af 61

Side 58 af 61

Side 59 af 61

Side 60 af 61

Side 61 af 61