Bilag A: Projektforslag

Transkript

1 Bilag A: Projektforslag

2 Projektforslag for Grundvandsvarmepumpe ved Dronninglund Fjernvarme a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax maj 2017 SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge 15 DK 2450 København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A, 1. sal DK 2450 København SV Tel planenergi@planenergi.dk CVR:

3 Rekvirent Dronninglund Fjernvarme a.m.b.a. Tidselbak Allé 18 DK 9330 Dronninglund Kontaktperson Carsten Møller Nielsen Bestyrelsesformand T E carsten@drlundfjernvarme.dk og boegevangen67@hotmail.com Projektforslag udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Niels From T E nf@planenergi.dk Kvalitetssikret af Per Alex Sørensen Projekt ref.: 962 Side 2 af 33

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 6 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Lokalplan og kommuneplan Frivillig aftale Anden lovgivning 8 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang Energibesparelse 12 4 Konsekvensberegninger Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Forbrugerøkonomiske forhold Samfundsøkonomi Samfundsøkonomiske følsomheder Energi og miljø 16 5 Konklusion 18 Bilag A: Udskrifter fra energypro 19 Bilag B: Budget 27 Bilag C: Samfundsøkonomiske forudsætninger 28 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser 29 Bilag E: Samfundsøkonomiske følsomheder 31 Bilag F: Energispareaftalen 32 Side 3 af 33

5 1 Indledning Dette projektforslag er i henhold til Varmeforsyningsloven et projektforslag for etablering af et grundvandsvarmepumpeanlæg hos Dronninglund Fjernvarme a.m.b.a. Dronninglund Fjernvarme er således projektejer og anlægsvært for etablering af et nyt grundvandsvarmepumpeanlæg bestående af en el-drevet varmepumpe med 4-5 grundvandsboringer samt et nedsivningsanlæg. Varmepumpen placeres ved Dronninglund Fjernvarmes nuværende solvarmeanlæg på Lunderbjerg 6A, 9330 Dronninglund. 1.1 Projektets baggrund Dronninglund Fjernvarme baserer i dag deres varmeproduktion på naturgas samt bioolie. Derudover dækker Dronninglund Fjernvarme ca. 42 % af varmeproduktionen med solvarme i kombination med et sæsonvarmelager. Dronninglund Fjernvarme ønsker således at supplere den nuværende varmeproduktion med en varmepumpe, der skal anvende grundvand som varmekilde. Dette skal sikre værkets varmepris fremover, idet varmeproduktionen baseret på naturgas forventes at skulle udfases. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (LBK nr af 24/11/2014 om varmeforsyning, samt senere ændringer hertil). 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektet i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere de forsyningsselskaber, kommunen samt grundejere, der måtte blive berørt af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen (BEK nr. 825 af 24/06/2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Side 4 af 33

6 1.3 Afgrænsning af projektet Projektet omfatter etablering af: Et el-drevet varmepumpeanlæg med en varmeeffekt på 3,0 MW varme, en COP på 4,0 samt en optaget el-effekt på 0,75 MW. 4-5 grundvandsboringer til indvinding af grundvand, et nedsivningsanlæg samt transmissionsledninger mellem disse og varmepumpen. Grundvandet oppumpes med en temperatur på ca. 9ᵒC og nedsives med en temperatur på ca. 2ᵒC. Samt øvrig styring og integration med det eksisterende varmeproduktionsanlæg. En tilbygning til solvarmecentralen til lager m.m. Grundvandsboringerne til indvinding af grundvand placeres ved det eksisterende solfangerfelt på Lunderbjerg. Der placeres i første omgang fire boringer som vist på figur 1, mens en evt. fremtidig femte boring forventes placeret nær Nordre Ringgade nordvest for solfangerfeltet. Grundvandsvarmepumpen placeres i den eksisterende teknikbygning for solvarmeanlægget på Lunderbjerg 6A, 9330 Dronninglund. Der etableres en vandtransmissionsledning fra produktionsboringerne til teknikbygningen, og en transmissionsledning videre til nedsivning af afkølet grundvand på et markareal nord for rundkørsel vest for solvarmeanlægget. Omtrentligt placering af transmissionsledning og nedsivningsanlæg er markeret med rød på figur 1. Figur 1: Situationsplan for placering af grundvandsboringer (blå prikker), vandtransmissionsledning (grøn streg) og nedsivningsområde (blå skravering). 1.4 Tilknyttede projekter Samtidig med projektet etableres en tilbygning til solvarmeteknikbygningen til lager m.m. Side 5 af 33

7 Dronninglund Fjernvarme undersøger desuden mulighederne for at udvide forsyningsområdet. Der planlægges herudover ikke andre projekter ud over det i nærværende projektforslag beskrevne. 1.5 Indstilling Dronninglund Fjernvarme a.m.b.a. indstiller til Brønderslev Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Brønderslev Kommune anmodes om at godkende nærværende projektforslag. 1.6 Organisatoriske forhold Dronninglund Fjernvarme finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Den ansvarlige for projektet er: Dronninglund Fjernvarme a.m.b.a. Tidselbak Allé 18 DK 9330 Dronninglund Kontaktperson: Bestyrelsesformand Carsten Møller Nielsen Telefon: carsten@drlund-fjernvarme.dk og boegevangen67@hotmail.com Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Kontaktperson: Per Alex Sørensen Telefon: pas@planenergi.dk 1.7 Projektets gennemførelse Det forventes at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet, og at denne vil være afsluttet ultimo Under forudsætning af at projektforslaget også er godkendt senest på dette tidspunkt, kan den endelige projektering foretages umiddelbart herefter. Anlægsarbejdet kan påbegyndes primo 2018, således at idriftsættelse kan ske inden fyringssæsonen 2018/19. Side 6 af 33

8 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 om varmeforsyning samt senere ændringer. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Af 3, stk. 1 i Projektbekendtgørelsen fremgår det, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af Bilag 1 til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. 6 i Projektbekendtgørelsen. Ifølge 17, stk. 2 i Projektbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen ved etablering af nye varmeproduktionsanlæg kun godkende anlæg der anvender brændslerne naturgas og mineralsk olie. Ifølge vejledningen til Projektbekendtgørelsen fra 2005, kan kommunalbestyrelsen godkende eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme, da disse ikke betragtes som brændselsforbrugende varmeproduktionsenheder. En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være fossile som kul, olie og naturgas eller biomasseformer, som f.eks. flis. Derimod er overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsel til at producere overskudsvarmen, ikke er at betragte som brændsel. Dette gælder uanset, hvilket brændsler der er brugt til den oprindelige proces. Tilsvarende anvendes der ikke brændsel til at producere solvarme og geotermi. Eldrevne varmepumper og elpatroner (dyppekoger) betragtes ligeledes ikke som brændsel. Det betyder, at der godt kan godkendes projektforslag for varmepumper, solvarme, geotermi og overskudsvarme baseret på biomasse i områder, som allerede forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg. Der skal dog stadig udformes projekter for indpasningen af disse i varmeplanlægningen. (Energistyrelsen 2007, s. 21) 1 Samlet set betyder 6 og 17, stk. 2, at der er hjemmel til at godkende grundvandsvarmepumpeanlægget, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end referencesituationen med det nuværende anlæg. Dronninglund Fjernvarme har ud over den valgte løsning juridisk mulighed for at etablere geotermisk varme, erstatte naturgas med biogas eller få varme fra Aalborg. Dronninglund er dog for lille til geotermisk varme, og etablering af en biogasløsning har hidtil ikke vist sig mulig pga. manglende leverandører. Varme fra Aalborg forudsætter at andre varmeværker (Hjallerup) kan forsynes 1 Energistyrelsen 2007: Vejledning: Bekendtgørelse nr af 13/12/2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Side 7 af 33

9 fra den samme af streng. Både Dronninglund og Hjallerup har imidlertid allerede dækket sommerforbruget, så denne løsning ikke er rentabel. Kommunalbestyrelsens godkendelse af nærværende projektforslag indebærer, at de i afsnit 1.3 nævnte anlæg etableres af Dronninglund Fjernvarme. 2.2 Lokalplan og kommuneplan For området (Lunderbjerg 6A, 9330 Dronninglund) gælder lokalplan 32-T Projektet vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Der er endvidere udarbejdet tillæg til kommuneplanen (Kommuneplantillæg Nr. 17), som er udarbejdet med henblik på at kunne give mulighed for etablering af det eksisterende solvarmeanlæg samt det eksisterende damvarmelager. Projektet vurderes at være i overensstemmelse med Kommuneplantillæggets bestemmelser. Brønderslev Kommune deltager i kampagnen om at være klimakommune, som er et initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med kampagnen er at få kommunerne til at gøre en indsats mod klimaforandringerne lokalt. Herigennem har Brønderslev Kommune forpligtiget sig til at reducere sin CO 2-udledning med 2 % årligt frem til Etableringen af grundvandsvarmepumpen, som er omhandlet i nærværende projektforslag, vil bidrage positivt til denne målsætning, idet det foreslåede projekt søger at nedbringe afhængigheden af fossile brændsler, samt reducere CO 2-udledningen som følge heraf. 2.3 Frivillig aftale Der er indgået en frivillig aftale med mulighed for etablering af nedsivningsanlæg på Jørgen Enggaards matrikel 29b, Dronninglund Hgd., Dronninglund. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. Lovgivning i relation til anlæggets grundvandsdel Kommunen meddeler tilladelse til anlægget i henhold til Bekendtgørelse nr af 15/12/2015 om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg samt 20 i lovbekendtgørelse nr. 125 om vandforsyning af 26. januar 2017 (Vandforsyningsloven). Boringerne er udført i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr af 28/10/2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. VVM-bekendtgørelsen Ifølge 1 i VVM-bekendtgørelsen skal der for anlæg opført på Bilag 2, gennemføres en VVMscreening. Grundvandsboringerne til grundvandsvarmepumpen, som dette projektforslag omhandler, er opført på bilag 2, og derfor indgives der inden etablering af anlægget, skriftlig anmeldelse til Kommunalbestyrelsen. Side 8 af 33

10 Naturbeskyttelsesloven Brønderslev Kommune har den 10. maj 2016 meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18 til tilbygning ved Dronninglund Fjernvarme, Lunderbjerg 6A. Brønderslev Kommune har den 27. maj 2016 meddelt tilladelse efter Naturbeskyttelseslovens 17 (skovbyggelinje) til etablering af tilbygning til administrations- og teknikbygning for Dronninglund Fjernvarmeværk på ejendommen Lunderbjerg 6A, matr. nr. 29k Dronninglund Hovedgård, Dronninglund i Brønderslev Kommune. Tilladelsen er en dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens 17 jf. 65, stk. 2. Drænfeltet placeres indenfor for fortidsmindebeskyttelseslinjen jf. Naturbeskyttelseslovens 18. Gravning i området forudsætter, at Brønderslev Kommune giver en dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Museet vurderer, at der skal foretages en forundersøgelse inden gravning i området, da arealet ligger i et strøg med en meget høj forekomst af fortidsminder. Miljøbeskyttelsesloven Brønderslev Kommune har foreløbigt vurderet at projektet ikke kræver en fornyet miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Byggeloven m.v. I forbindelse med etablering af projektet indhentes byggetilladelse til en tilbygning til lager m.m. Projektet ændrer ikke ved de nuværende bygninger, og der sker ikke ændring i de nuværende bygningers anvendelse. Side 9 af 33

11 Øvrigt Figur 1 viser boringer, trace for vandtransmissionsledninger samt drænfelt. Projektet berører følgende lodsejere: Brønderslev Kommune 7000r, Dronninglund Hgd., Dronninglund Dronninglund Fjernvarme 1by, Dronninglund Hgd., Dronninglund 29i, Dronninglund Hgd., Dronninglund 29k, Dronninglund Hgd., Dronninglund Jørgen Enggaard 29b, Dronninglund Hgd., Dronninglund Side 10 af 33

12 Varme ab værk / [MWh/måned] Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov GAF GUF Oplyst J F M A M J J A S O N D 2015 Figur 2: Oplyst varmebehov samt beregnet fordeling mellem graddøgns afhængigt forbrug (GAF) og graddøgns uafhængigt forbrug (GUF). Med udgangspunkt i figur 2 er det graddøgnskorrigerede bruttovarmebehov beregnet til MWh/år. Bruttovarmebehovet divideret med timer/år giver et maksimalt effektbehov på 13,6 MW. Varmeproduktionsenhederne er oplistet i tabel 1. Produktionsenhed Varmeeffekt El-effekt Eksisterende naturgasmotorer 6,0 MW 3,7 MW Eksisterende naturgaskedel på Tidselbak 8 MW Eksisterende varmtvandskedel, biooliefyret 10 MW Eksisterende hedtvandskedel, bioolie-/naturgasfyret 5 MW Eksisterende absorptionsvarmepumpe 4,6 MW Eksisterende solvarmeanlæg 27 MW peak Ny grundvandsvarmepumpe 3,0 MW 0,75 MW Tabel 1: Oversigt over varmeproduktionsenheder. Varmepumpen vil køre når det er rentabelt, dvs. når el-priserne er lave og varmeproduktionsprisen i den pågældende time er billigere end alternativernes. Dette er et godt supplement til gasmotorerne, der vil køre når el-priserne er høje. Side 11 af 33

13 Den eksisterende akkumuleringstank har et volumen på 865 m 3, og det eksisterende damvarmelager har et volumen på m Forsyningsmæssige forhold Dronninglund Fjernvarme producerer i dag primært varme baseret på naturgas og solvarme. Fordelingen mellem kraftvarme-produktion på motorer og varmeproduktion på kedler afhænger primært af gaspriserne og el-spotprisen. Den fortsatte udbygning med vindkraft medfører, at kraftvarme-produktionen i fremtiden må forventes at blive reduceret. Ved gennemførelse af projektet fremtidssikres kraftvarmeværket med en varmepumpe, der producerer varme, når elpriserne er lave. 3.3 Anlægsomfang Projektet omfatter etablering af de i afsnit 1.3 nævnte dele. Anlægsomkostningerne er budgetteret til ca. 24,0 mio. kr., hvoraf ca. 2,7 mio. kr. allerede er afholdt, jf. Bilag B. Der regnes (konservativt) ikke med reinvesteringer i referencen. 3.4 Energibesparelse Dronninglund Fjernvarme er som fjernvarmedistributionsselskab omfattet af Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energispareindsats (Energispareaftalen). Energispareaftalen omfatter perioden fra 2016 til Konkret skal Dronninglund Fjernvarme tilvejebringe energibesparelser svarende til MWh årligt for årene 2016 og Kravet for 2018 til 2020 reguleres iht. Energistyrelsens energistatistik. I Bilag F er gengivet nogle relevante uddrag fra Energispareaftalen om varmepumper til fjernvarmeproduktion, herunder afsnit Etablering af det i nærværende projektforslag beskrevne varmepumpeanlæg forventes at udløse en energibesparelse på ca MWh (svarende til godt 9 års energibesparelser for Dronninglund Fjernvarme). Såfremt værdien af energibesparelser sættes til 300 kr./mwh udløser projektet dermed energibesparelser til en samlet værdi af ca. 3,5 mio. kr. til Dronninglund Fjernvarme. Energibesparelsen indgår som en vigtig parameter projektøkonomien, idet den reducerer projektets simple tilbagebetalingstid fra 7,3 år til 5,8 år. Energibesparelsen har dermed stor betydning for Dronninglund Fjernvarmes endelige beslutning om at realisere projektet. Den endelige beslutning om at realisere projektet træffes først når alle myndighedsgodkendelser er på plads, herunder godkendelse af nærværende Projektforslag og VVM-redegørelse. Side 12 af 33

14 Varmeproduktion / [MWh/år] Naturgasforbrug / [mio. Nm 3 /år] 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: Det eksisterende varmeværk. Projektet: Som referencen, suppleret med grundvandsvarmepumpe-anlægget. Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. 4.1 Varmeproduktionsfordeling Varmeproduktionsfordelingen mellem de enkelte varmeproduktionsenheder i henholdsvis referencen og projektet fremgår af figur ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Motorer Gaskedel på Tidselbak Kedel 5 MW med gas/bioolie Kedel 5 MW med bioolie Kedel 10 MW med bioolie Varmepumpe Solvarme Naturgasforbrug 0 Reference Projekt 0,0 Figur 3: Varmeproduktionsfordelingen og naturgasforbruget for referencen og projektet for et normalår. Side 13 af 33

15 Det fremgår at naturgasmotorerne producerer 7 % af varmen i referencen, og 4 % i projektet. at naturgaskedlerne* producerer 51 % af varmen i referencen, og 13 % i projektet. at solvarmeanlægget producerer 42 % af varmen i både referencen og projektet. at varmepumpen producerer 0 % af varmen i referencen, og 41 % projektet. Projektet medfører dermed, at varmepumpen fortrænger naturgaskedeldrift og -motordrift. *) Dronninglund Fjernvarme har både i referencen og i projektet mulighed for at producere varme på bioolie-kedler og på naturgas-kedler. Hvilket brændsel der vælges afhænger af de aktuelle priser på disse brændsler. I nærværende projektforslag er der konservativt regnet med maksimal naturgas-kedeldrift både i referencen og i projektet. 4.2 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved grundvandsvarmepumpen, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. De selskabsøkonomiske nøgletal fremgår af tabel 2. Tekst Beløb Enhed Driftsomkostninger, referencen* kr./år Driftsomkostninger, projektet* kr./år Driftsbesparelse kr./år Nettoinvestering kr. Simpel tilbagebetalingstid 6,1 år Kapitalomkostninger** kr./år Nettobesparelse kr./år *) Beregnet i energypro. **) Beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en rente på 3%. Tabel 2: Selskabsøkonomiske nøgletal. Hvis projektet gennemføres, skal der investeres ca. 21,3 mio. kr. i grundvandsvarmepumpeanlægget m.m., jf. Bilag B. Projektet forventes at udløse en energibesparelse på ca. 3,5 mio. kr., og projektet har fået tilsagn om 4,5 mio. kr. i tilskud fra Energistyrelsens pulje til store varmepumpeprojekter. Dronninglund Fjernvarmes nettoinvestering bliver således knap 13,3 mio. kr. Driftsbesparelsen er beregnet til 2,18 mio. kr./år, jf. bilag A, og den simple tilbagebetalingstid er beregnet til 6,1 år. Dette skal ses i forhold til en forventet levetid på anlægget på ca. 20 år. Kapitalomkostningerne ved projektet er beregnet til ca. 1,11 mio. kr./år (med en realrente på 3% p.a. og en løbetid på 15 år). Dette giver en gennemsnitlig nettobesparelse på 1,07 mio. kr./år. Side 14 af 33

16 Det fremgår således, at selskabsøkonomien er positiv. Alle beløb er ekskl. moms. 4.3 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Det kan dog konkluderes af resultaterne præsenteret under selskabsøkonomi, at der forventes en besparelse for forbrugerne ved gennemførelse af projektet i stedet for den nuværende drift, fordi den selskabsøkonomiske besparelse tilfalder varmeforbrugerne i henhold til "hvile i sig selv"-princippet. 4.4 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning med grundvandsvarmepumpen, set fra samfundets side, i forhold til den nuværende drift. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med den nuværende drift og en situation med etablering af grundvandsvarmepumpen. Det samfundsøkonomiske overskud er beregnet med en kalkulationsrente på 4 % p.a. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, maj 2017, 5. maj Desuden er konsekvensberegningerne udarbejdet i henhold til Energistyrelsens tillægsblad Opdateret tillægsblad om kalkulations rente, levetid og reference fra juni Den samfundsøkonomiske beregning består af prissætning af følgende elementer: Investeringer Omkostninger til drift og vedligehold Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO 2-omkostninger, brændsler CO 2-omkostninger, el (er indeholdt i el-priserne, og derfor 0 her) Øvrige emissioner (SO 2-, NO X- og PM 2,5), brændsler Øvrige emissioner (SO 2-, NO X- og PM 2,5), el De samfundsøkonomiske nutidsværdier er tilbagediskonteret til Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 20 år, hvilket også svarer til den forventede tekniske levetid for varmepumpeanlægget. Dronninglund Fjernvarme er ikke omfattet af CO 2-kvotesystemet. Den samfundsøkonomiske omkostning af CO 2-emissioner er derfor sat til Energistyrelsens prissætning af CO 2-emission udenfor kvotesystemet (324 kr./ton efter 2020). Side 15 af 33

17 Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses, at der opnås et samfundsøkonomisk overskud på ca. 21,2 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Dette svarer til at projektet har en intern rente på ca. 12,0 % p.a., hvilket er bedre end minimumskravet på 4,0 % p.a. Projektet har en samfundsøkonomiske balance med en CO 2-skyggepris på 74 kr./ton CO 2. Forudsætningerne for de samfundsøkonomiske vurderinger, samt resultaterne fremgår af Bilag C og Bilag D. 4.5 Samfundsøkonomiske følsomheder Der er udført følsomhedsberegninger for alle de oplistede omkostningselementer i afsnit 4.4. Resultaterne af følsomhedsberegningerne fremgår af bilag E. Det samfundsøkonomiske resultat er mest følsom overfor ændrede brændselspriser, hvilket konkret svarer til den samfundsøkonomiske prissætning af naturgas an værk. Det samfundsøkonomiske resultat balancerer hvis den samfundsøkonomiske prissætning af naturgas an værk reduceres med 35%. Dette vurderes ikke at være sandsynligt. Det samfundsøkonomiske resultat har lav følsomhed overfor alle øvrige omkostningselementer, idet projektet udviser positiv samfundsøkonomi selvom disse hver især varieres med +/- 50 %. F.eks. skal investeringen øges med 106 % for at det samfundsøkonomiske resultat balancerer. Det vurderes på denne baggrund at projektets samfundsøkonomiske fordelagtighed er meget robust overfor ændringer i de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. 4.6 Energi og miljø Som det ses af Tabel 3 reducerer projektet naturgasforbruget med godt MWh/år. Dette naturgasforbrug fortrænges af et øget nettoelforbrug på ca MWh/år, der består af en reduceret el-produktion fra naturgasmotorerne på ca. 800 MWh/år og varmepumpens el-forbrug på ca MWh/år. Energimæssige konsekvenser Enhed Reference Projekt Projekt minus reference Varme ab værk MWh/år Naturgas, Motor MWh/år Naturgas, Kedel MWh/år Bioolie (= gasolie uden CO2) MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år El-prod. minus forbrug MWh/år Tabel 3: Energimæssige konsekvenser af referencen og projektet. Side 16 af 33

18 Årlige ændriger i emissioner (projekt minus reference) CO2-ækvivalenter ton SO2-emission kg NOX-emission kg PM2,5-emission kg 0 Figur 4: Årlige ændringer i emissioner ved gennemførelse af projektet. Emissioner 1 Projekt minus reference 2 CO ton CH 4 (metan) kg N 2 O (lattergas) -856 kg CO 2 -ækvivalenter ton SO kg NO X kg PM 2,5 408 kg Note 1: Incl. emissioner fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Note 2: Samlet ændring over projektets levetid på 20 år. Tabel 4: Ændringer i emissioner ved gennemførelse af projektet. Ændringer i emissioner ved gennemførelse af projektet fremgår af figur 4 og tabel 4. De CO 2-ækvivalente emissioner reduceres med projektet med i alt ca ton over 20 år. Projektet resulterer yderligere i en reduktion af NO X-udledningen på ca. 36 ton over 20 år. Projektet resulterer desuden i en mindre stigning i emissionen af SO 2 og PM 2,5, der skal tilskrives det øgede el-forbrug. De samfundsøkonomiske omkostninger, som er forbundet med ændringer i emissioner indgår allerede i den samfundsøkonomiske beregning i afsnit 4.4, og ændringer i emissioner prissættes derfor ikke separat. Side 17 af 33

19 5 Konklusion Beregningerne viser positiv samfundsøkonomi, miljøpåvirkning, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi ved projektet. Bortset fra i en mindre stigning i emissionen af SO 2 og PM 2,5 er samtlige effekter bedst for projektet, sammenlignet med den nuværende drift. Beregningerne i afsnit 4.4 viser, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved projektet i forhold til referencen på ca. 21,2 mio. kr. over projektets betragtningsperiode. Dermed anses kravene i Projektbekendtgørelsen at være opfyldt. Side 18 af 33

20 Bilag A: Udskrifter fra energypro Side 19 af 33

21 Side 20 af 33

22 Side 21 af 33

23 Side 22 af 33

24 Side 23 af 33

25 Side 24 af 33

26 Side 25 af 33

27 Side 26 af 33

28 Bilag B: Budget Status pr Dronninglund Anlægsbudget Grundvandsvarmepumper, 3 MW Kr. Budget Tilbud/afholdt Forskel Resterende budget Vandtransmissionsledning, 2 stk. (PE tryktør) m incl dræn Pumpeboringer, resterende arbejde Boringer hidtil udført Tilslutning af vandledning på varmepumpe (incl. i vandtransmissionsledning) Bygning Grundvandsvarmepumpe Varmepumpestyring, PLC og integration med SRO anlæg El-forsyning, stikledning, målertavle, etc Tilslutningsbidrag, el Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk (Incl extra pumpe) Projektering og tilsyn 0 } Myndighedsbehandling Grundvandsmodel 0 Diverse, ikke anvendt Diverse, disponeret I alt Energibesparelse (MWh-varme minus 1,0 x MWh-el) * 300 kr./mwh Samfundsøkonomisk investering Tilskud fra Energistyrelsens pulje til store varmepumpeprojekter Selskabsøkonomisk investering Side 27 af 33

29 Bilag C: Samfundsøkonomiske forudsætninger Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af PlanEnergi, den 12. maj 2017 / Niels From Projekt udarbejdet af PlanEnergi, den 18. maj 2017 / nf Grundlag Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, maj 2017 Energistyrelsen, 5. maj 2017, samt tillægsblade, juni 2013 Værk Projekt Dronninglund Fjernvarme 3 MW varmepumpe Prisniveau 2017-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,17 Afgiftsforvridningsfaktor 20% Samfundsøkonomisk overskud kr. Intern rente 12,01% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Naturgas, Motor Brændsel 2 MWh/år Naturgas, Kedel Brændsel 3 MWh/år 0 0 Bioolie (= gasolie uden CO2) El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år Korrektionsfaktorer for variable el-priser El-produktion (vægtet gennemsnit af 1-4) 169% 189% El-forbrug (vægtet gennemsnit af 1-4) 100% 88% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2017-kr./år Fiskale afgifter 2017-kr./år Driftstilskud 2017-kr./år 0 0 Reference Projekt Investering Investering Gennemførelsesgrad År 2017-kr kr % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Side 28 af 33

30 Nutidsværdier / [2017-kr.] Akkumulerede nutidsværdier / [2017-kr.] Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser Samfundsøkonomiske omkostninger og projektfordel Reference Projekt Projektfordel 0 kr Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Side 29 af 33

31 Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, den 18. maj 2017 / nf Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Forbrugerpriser Investeringer Omkostninger til D&V Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO2-omkostninger, brændsler CO2-omkostninger, el SO2-, NOX- og PM2,5, brændsler SO2-, NOX- og PM2,5, el År I alt I alt, nutidsværdi 2017-kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Nutidsværdi Side 30 af 33

32 Projektfordel (nutidsværdi i 2017-kr.) Bilag E: Samfundsøkonomiske følsomheder Følsomhedsberegninger % 85% 90% 95% 100% 105% 110% 115% 120% Prisfaktor (grundberegning = 100%) Følsomhed på investeringer Følsomhed på drift og vedligehold Samlet følsomhed på brændselspriser Følsomhed på spot-pris, produktion Følsomhed på spot-pris, forbrug Følsomhed på samlet el-pris, produktion Følsomhed på samlet el-pris, forbrug Følsomhed på fiskale afgifter Følsomhed på driftstilskud Samlet følsomhed på CO2-priser Samlet følsomhed øvrige emissioner Samfundsøkonomisk balance Grundberegning = 100% Grundberegning = kr. Følsomhed Følsomhed på investeringer Lav (> 50%) Følsomhed på drift og vedligehold Lav (> 50%) Samlet følsomhed på brændselspriser Middel Følsomhed på spot-pris, produktion Lav (> 50%) Følsomhed på spot-pris, forbrug Lav (> 50%) Følsomhed på samlet el-pris, produktion Lav (> 50%) Følsomhed på samlet el-pris, forbrug Lav (> 50%) Følsomhed på fiskale afgifter Lav (> 50%) Følsomhed på driftstilskud Lav (> 50%) Samlet følsomhed på CO2-priser Lav (> 50%) Samlet følsomhed øvrige emissioner Lav (> 50%) Side 31 af 33

33 Bilag F: Energispareaftalen Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energispareindsats (Energispareaftalen) omfatter perioden fra 2016 til Af Energispareaftalen fremgår bl.a. følgende ifm. varmepumper til fjernvarmeproduktion: ( ) ( ) Side 32 af 33

34 ( ) ( ) ( ) Side 33 af 33