Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a.

Transkript

1 Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV 22. april 2015 Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Forside Løkken Varmeværk Rekvirent Løkken Varmeværk Industrivej Løkken CVR-nr Kontaktperson: Claus Christensen T E info@loekkenvarmevaerk.dk Projektforslag udarbejdet af PlanEnergi, Sjælland DT T E dt@planenergi.dk Kvalitetssikret af CC Projektleder T E cc@planenergi.dk Projekt ref.: 822 Side 2 af 20

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 6 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Lokalplan og kommuneplan Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg 8 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang 10 4 Konsekvensberegninger Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Forbrugerøkonomiske forhold Energi og miljø 14 5 Konklusion 16 Bilag A: Kort med placering af solvarmeanlæg 17 Bilag B: Selskabsøkonomiske konsekvenser 18 Bilag C: Forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger 19 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser 20 Side 3 af 20

4 1 Indledning Dette projektforslag er ifølge Varmeforsyningsloven et projektforslag for etablering af solvarmeanlæg og dertilhørende tekniske installationer hos Løkken Varmeværk. Løkken Varmeværk er således projektejer og anlægsvært for etablering af et nyt solvarmeanlæg på ca m Projektets baggrund Løkken Varmeværk har et ønske om at sikre billig og miljøvenlig fjernvarme til deres forbrugere. Løkken Varmeværk ønsker derfor at etablere et solvarmeanlæg, som kan sikre bedre og billigere drift, der er robust overfor ændringer i omkostninger til brændsel og afgifter. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 om varmeforsyning, samt senere ændringer 1 ). 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere de forsyningsselskaber, kommunen samt grundejere, der måtte blive berørt af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). 1.3 Afgrænsning af projektet Projektet omfatter etablering af: ca m 2 solfangere Tekniske installationer, herunder pumper, ventiler, rør, varmeveksler, glykoltank, styring m.v. Solfangerne etableres øst for Løkken på markareal. Arealet er placeret øst for Industrivej, nord for Åsendrupvej. Der etableres en transmissionsledning mellem solvarmeanlægget og det eksisterende værk på Industrivej 18, hvor de tekniske installationer etableres. Se placering for solfangeranlægget på Figur 1. En større udgave findes i bilag A. 1 Senere ændringer: LOV nr af 23/12/ og LOV nr af 27/12/ Side 4 af 20

5 Figur 1: Placering af solfangerfelt. Frem til de enkelte solfangerrækker trækkes præisolerede fjernvarmerør i terræn. Der lægges en transmissionsledning fra varmeværk til solfangerfelt, ca. 700 m. 1.4 Tilknyttede projekter Der planlægges ingen tilknyttede projekter ud over det beskrevne i dette projektforslag. 1.5 Indstilling Løkken Varmeværk indstiller til Hjørring Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Hjørring Kommune anmodes om at godkende projektforslaget. 1.6 Organisatoriske forhold Løkken Varmeværk finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Side 5 af 20

6 Den ansvarlige for projektet er: Løkken Varmeværk Industrivej Løkken Kontaktperson: Claus Christensen Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade Skørping Kontaktperson: Christian Carlsen (projektleder) cc@planenergi.dk 1.7 Projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse i foråret 2015 og godkendelse af lokalplan for det planlagte område i september 2015 kan etableringen påbegyndes i efteråret 2015 med efterfølgende idriftsættelse i løbet af efteråret 2015 og den endelsen indkøring i foråret Side 6 af 20

7 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i 1307 af 24. november 2014 om varmeforsyning med senere ændringer ved lov nr af 23. december 2014, 3 og lov nr af 27. december 2014, 154. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Af 3, stk. 1 i Projektbekendtgørelsen fremgår det, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. 6 i Projektbekendtgørelsen. Det fremgår af 18 i Projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen kan godkende varmeproduktionsanlæg, der anvender solvarme, idet solvarme ikke regnes som et brændsel. Energistyrelsens seneste vejledning til Projektbekendtgørelsen er fra 2007, og denne præciserer definitionen af et brændsel, hvilket er relevant for ovennævnte 18: En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler. Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være fossile som kul, olie og naturgas eller biomasseformer, som f.eks. flis. Derimod er overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsel til at producere overskudsvarmen, ikke er at betragte som brændsel. Dette gælder uanset, hvilket brændsler der er brugt til den oprindelige proces. Tilsvarende anvendes der ikke brændsel til at producere solvarme og geotermi. Eldrevne varmepumper og elpatroner (dyppekoger) betragtes ligeledes ikke som brændsel. (Energistyrelsen, 2007) Samlet set betyder 6 og 18, at det er tilladt at godkende et solvarmeanlæg, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end referencesituationen. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at de i afsnit 1.3 nævnte anlæg etableres hos Løkken Varmeværk. 2.2 Lokalplan og kommuneplan Etablering af solvarmeanlægget kræver udarbejdelse af lokalplan for området, hvor solvarmeanlægget etableres. Der er ingen kommuneplanrammer for det pågældende areal. Der er rettet særskilt henvendelse til Hjørring Kommune vedrørende udarbejdelse af lokalplan. Side 7 af 20

8 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. Miljøbeskyttelsesloven 2 Der rettes særskilt henvendelse til Hjørring Kommune vedrørende miljøgodkendelse for solvarmeanlægget i henhold til Miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med anlægsfasen. Byggeloven 3 m.v. Hjørring kommune kræver, at der indhentes byggetilladelse til etablering af solvarmeanlæg. Der indhentes byggetilladelse fra Hjørring Kommune i forbindelse med anlægsfasen. Vejloven Transmissionsledningen mellem solfangerne og det nuværende varmeværk på Industrivej 18 forventes at blive etableret i kanten af offentlig vej efter gæsteprincippet jf. Lov om offentlige veje m.m. 4 (Vejloven) 77 og afsnit 2.5 nedenfor. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Planlægningen giver mulighed for et konkret projekt, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse i medfør af bekendtgørelse nr af 06/11/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om Planlægning. Projektet vurderes at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2m pkt. 3. De kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlige indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 3 i ovennævnte bekendtgørelse, er projektets karakteristika, projektets placering og den potentielle miljøpåvirkning. For projekter omfattet af VVM-bekendtgørelsen gælder, at bygherren skal indgive en skriftlig anmeldelse til kommunen. Løkken Varmeværk retter særskilt henvendelse til Hjørring Kommune for VVM-anmeldelse. 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Forslaget har følgende konsekvenser for de involverede matrikler: Matrikel nr. 3a Åsendrup By, Vrensted, skal udmatrikuleres i forbindelse med etableringen af solfangerne. (Delområdet er foreløbigt opmålt til ca. 5,5 ha.) Den endelige opmåling af ovenstående delområder vil blive udført af landinspektør i forbindelse med arealafståelsen. Tracéet for transmissionsledningerne mellem solvarmeanlægget og varmeværket, er ikke endeligt fastlagt, men vil så vidt muligt gå langs offentlig vej. Det kan komme på tale at etablere den i skel mellem matrikel nr. 2dh Furreby By, Furreby og 19f Åsendrup By, Vrensted samt langs den nordli- 2 LBK nr. 879 af 26. juni LBK nr af 14. oktober Lov nr af 27. december Side 8 af 20

9 ge kant af matrikel nr. 7000f samt vestlige kant af 7000af Furreby Furreby By, frem til varmeværket på Industrivej 18 matrikel nr. 18ao Furreby By, Furreby. Transmissionsledningerne forventes at blive etableret efter gæsteprincippet. Gæsteprincippet bruges når ledninger etableres i jorden under en vej eller et andet offentligt areal. Når transmissionsledninger er etableret på gæstevilkår, er det ledningsejerens opgave at flytte ledningen og/eller betale omkostningen forbundet med en flytning, hvis ejeren af arealet ønsker at anvende det til andet formål jf. 77 i Vejloven. I henhold til 16 i Lov om Varmeforsyning kan der eksproprieres arealer mv. samt pålægges servitutrettigheder, som er nødvendige for gennemførelse af et godkendt projektforslag. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at der kan eksproprieres det nødvendige areal og pålægges de nødvendige servitutrettigheder for gennemførsel af nærværende projektforslag. Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået aftale med den/de berørte lodsejere, med henblik på udmatrikulering og overtagelse samt tinglysning af de nødvendige servitutrettigheder for den nødvendige del af matrikel nr. 3a Åsendrup By, Vrensted. Ovenstående servitutbestemmelser for offentlige ledninger beliggende på privat og/eller fællesareal skal sikre, at anlæg skal henligge uforstyrret, og der skal gives de til enhver tid berettigede adgang til at foretage drift og vedligeholdelse i det omgang Løkken Varmeværk finder det nødvendigt. Side 9 af 20

10 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Fra værket er oplyst et årligt varmebehov på MWh. Dette er korrigeret for skyggegraddøgn i Nordjylland til MWh årligt. Heraf er der en solgt varmemængde på MWh til forbrugere. Dertil kommer et behov i Ingstrup, som forsynes fra Løkken Varmeværk via en transmissionsledning. Der inkluderes ligeledes et varmetab i transmissionsledningen således at det samlede årlige varmebehov, der skal leveres v. Løkken Varmeværk er MWh. Den maksimale varmebehovseffekt er på 8,9 MW. Værket har en eksisterende fliskedel med en varmeeffekt på 8 MW, en træpillekedel med en varmeeffekt på 4 MW og en oliekedel med en varmeeffekt på 6,5 MW. Den eksisterende akkumuleringstank er på m 3. I forbindelse med projektforslaget etableres et nyt solvarmeanlæg med ca m 2 solfangere. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Fra værket er oplyst, at der i 2012/2013 blev produceret MWh på fliskedlen og MWh på træpillekedlen. Træpillekedlen og oliekedlen dækker reservelast for værket. Fliskedlen kan dække langt størstedelen af det totale årlige varmebehov. Brændselsforbruget vil falde når solvarmeanlægget etableres, grundet mindre varmeproduktion på kedlerne, der fortrænges af den producerede solvarme. 3.3 Anlægsomfang Projektet omfatter etablering af de i afsnit 1.3 nævnte dele. Anlægsomkostningerne er budgetteret til kr. inkl. jordkøb og værdi af energibesparelse. Jordkøbet er i beregningerne sat til 1,5 mio. kr., hvilket kan vise sig at være højt sat. Side 10 af 20

11 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: Det eksisterende Løkken Varmeværk med et varmebehov som angivet i afsnit 3.1. Projektet: Som referencen med etablering af solvarmeanlæg. Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. 4.1 Varmeproduktionsfordeling Varmeproduktionen fordeles på følgende måde mellem de enkelte varmeproduktionsenheder i henholdsvis referencen og projektet: Fliskedlen producerer næsten al varmen i referencen, og knap 82 % i projektet. Træpillekedlen er kun aktiv i spidslastsituationer, hvilket betyder, at denne producerer mindre end 1 % af behovet i både referencen of projektet forudsat at der ikke er nogen driftsforstyrrelser eller behov for vedligeholdelsesudetider for fliskedlen. Oliekedlen producerer 0 % af varmen i referencen og i projektet. Solfangerne producerer 0 % af varmen i referencen, og 18 % i projektet. Projektet medfører dermed, at solvarmeanlægget fortrænger kedeldrift baseret på biomasse. I praksis er det muligt at fliskedlen vil være ude af drift i nogle timer hvert år pga. vedligehold, hvilket i referencesituationen vil øge behovet for kedeldrift baseret på træpiller. I projektet kan en sådan udetid for fliskedlen planlægges til en periode om sommeren, hvor solfangerne dækker varmebehovet. I så fald vil der opnås en yderligere (ikke nærmere specificeret) besparelse ved projektets gennemførelse både med henblik på selskabsøkonomien og samfundsøkonomien idet der fortrænges drift baseret på dyrere træpiller. Side 11 af 20

12 4.2 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved etablering af solvarmeanlægget, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Hvis projektet gennemføres, skal der investeres i solvarmeanlægget inkl. jordkøb og værdi af energibesparelse, hvilket er budgetteret til 18,6 mio. kr. Hvis projektet ikke gennemføres, skal der jf. marginalbetragtningen i referencen ikke foretages investeringer. De danske fjernvarmeværker har siden 2006 haft pligt til at sikre konkrete og dokumenterbare energibesparelser. Når et fjernvarmeværk etablerer et solvarmeanlæg, må værket indregne et års solvarmeproduktion som en energibesparelse jf. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats : "Der kan under rammerne af denne aftale for perioden indregnes besparelse ved etablering af kollektive solfangeranlæg i forbindelse med fjernvarmeforsyning. Anlæg, som er godkendte og projekterede inden udgangen af 2015 til idriftsættelse i 2016, kan medregnes som besparelse med indberetningen for Såfremt anlægget ikke idriftsættes i 2016, skal besparelsen trækkes tilbage. Besparelsen opgøres som den beregnede årlige energiproduktion fra solfangeranlægget vægtet med en faktor pa 1." (Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats, side 16 punkt 13.) En salgsværdi af energibesparelserne på 350 kr./mwh er anvendt i beregningerne, hvilket giver en samlet værdi på ca. 2,0 mio. kr. I praksis er det muligt at der vil kunne realiseres en højere salgsværdi. Driftsbesparelsen er beregnet til ca. 1,1 mio. kr./år og en nettobesparelse inklusive kapitalomkostninger på kr. pr. år. Driftsbesparelsen giver en simpel tilbagebetalingstid på 17 år. Dette skal ses i forhold til anlæggets forventede tekniske levetid på 30 år. De gennemsnitlige kapitalomkostninger i projektet er beregnet til 1,1 mio. kr. årligt (med en realrente på 3 % p.a. og en løbetid på 25 år). På trods af at kapitalomkostninger og driftsbesparelsen ligger tæt på hinanden bemærkes det dog, at der i solvarmeanlæggets levetid er beregnet en samlet gevinst for Løkken Varmeværk på 7,8 mio. kr. Det fremgår således at selskabsøkonomien er positiv. Beregningen er vedlagt i bilag B. Alle beløb er ekskl. moms. 4.3 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning med solvarmeanlægget set fra samfundets side i forhold til den nuværende drift. Side 12 af 20

13 Der benyttes en kalkulationsrente på 4 %. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en kalkulationsrente på 4 %, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med den nuværende drift og en situation med etablering af solvarmeanlægget. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra december Desuden er konsekvensberegninger udarbejdet i henhold til Energistyrelsens tillægsblad Opdateret tillægsblad om kalkulations rente, levetid og reference fra juni Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 20 år. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses, at der opnås et samfundsøkonomisk overskud på 3,5 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Dette svarer til at projektet har en intern rente på 5,58 %, hvilket er bedre end minimumskravet på 4,0 % p.a. Der er for investeringerne i solfangerne, fjernvarmerør til solfangerfeltet og transmissionsledningen mellem varmeværket og solfangerfeltet indregnet en scrapværdi. Scrapværdien er indregnet på baggrund af en lineær afskrivning i forhold til den forventede levetid efter følgende tabel: Levetid Investering Scrapværdi efter 20 år [år] [kr.] [kr.] Solfangere Fjernvarmerør i solfangerfelt Transmissionsledning Jord I alt Tabel 1: Scrapværdi efter 20 år. Levetiden på solfangerne er ifølge Teknologikataloget 5 30 år. Værdien af energibesparelsen kan ifølge Energistyrelsen indregnes som en gevinst i den samfundsøkonomiske analyse, da en konkret energibesparelse har en samfundsøkonomisk værdi, såfremt den hjælper til at opfylde den samlede målsætning for Energiselskabernes energispareforpligtelser. En investering i en konkret energibesparelse reducerer behovet for at investere i andre energibesparelsestiltag, og sparer dermed samfundet for omkostninger/ressourcer knyttet til disse alternative investeringer. Beregningerne på samfundsøkonomien er vedlagt i bilag D. Forudsætningerne er vedlagt i bilag C. En følsomhedsberegning med en kalkulationsrente på 3 % giver et samfundsøkonomisk overskud på 6,3 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Ændres betragtningsperioden fra 20 til 25 år, fås et samfundsøkonomisk overskud på 5,1 mio. kr. ved en kalkulationsrente på 4 % og 8,4 mio. kr. ved en kalkulationsrente på 3 %. 5 Technology Data for Energy Plants - Generation of Electricity and District Heating, Energy Storage and Energy Carrier Generation and Conversion, Energistyrelsen, Energinet.dk, maj 2012 inkl. opdateringer fra oktober 2013 og januar Side 13 af 20

14 4.4 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Det kan dog konkluderes af resultaterne præsenteret under selskabsøkonomi, at der forventes en besparelse for forbrugerne ved gennemførelse af projektet i stedet for den nuværende drift, fordi den selskabsøkonomiske besparelse tilfalder varmeforbrugerne i henhold til "hvile i sig selv"-princippet. 4.5 Energi og miljø Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemission. Det bemærkes, at de energi- og miljømæssige konsekvenser er ikke et selvstændigt resultat, men en mellemregning til den samfundsøkonomiske beregning. De energi- og miljømæssige konsekvenser - ved henholdsvis den nuværende drift og drift med det nye solvarmeanlæg - er opstillet i tabel 2 og 3. Energimæssige Projekt minus Enhed Reference Projekt konsekvenser reference Varme ab værk MWh/år Træflis, Kedel MWh/år Træpiller (industri), Kedel MWh/år Gasolie, Kedel MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion MWh/år El-forbrug MWh/år El-prod. minus forbrug MWh/år Tabel 2: Brændselsforbrug og el-produktion minus forbrug pr. år før og efter etablering af solvarmeanlægget. Det fremgår af tabel 2, at det samlede brændselsforbrug falder med 19 %. Emissioner 1 Enhed Reference Projekt Projekt minus reference CO 2 ton/år CH 4 (metan) kg/år N 2 O (lattergas) kg/år CO 2 -ækvivalenter ton/år SO 2 kg/år NO X kg/år PM 2,5 kg/år Note 1: Incl. CO 2 -udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Tabel 3: Luftemissioner (gennemsnit over perioden fra 2015 til 2035). Det fremgår af tabel 3 at emissionerne for CH 4 og N 2 O falder. Således falder CO 2 -udledningen målt på CO 2 -ækvivalenter med 18 %. Der ses også et fald i emissionerne af SO 2, NO x og PM 2,5. Grunden Side 14 af 20

15 til at værdien for CO 2 er 0 i både Reference og Projekt er, at brændslerne er biomassebaserede, hvilket betragtes som CO 2 -neutralt. Den samfundsøkonomiske værdi af de ændrede emissioner er beregnet til godt 1 mio. kr. i nutidsværdi over betragtningsperioden. Miljømæssigt er projektet således samfundsøkonomisk fordelagtigt. Side 15 af 20

16 5 Konklusion Beregningerne viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi. Beregningerne viser samtidig reducerede miljøpåvirkninger, hvilket skyldes reduceret brændselsforbrug. Beregningerne i afsnit 4.3 viser, at der en samfundsøkonomisk gevinst ved projektet i forhold til referencen på 3,5 mio. kr. i projektets betragtningsperiode. Dermed anses kravene i Projektbekendtgørelsens 6 at være opfyldt. Kommunalbestyrelsen anmodes derfor på denne baggrund om at godkende projektforslaget. Side 16 af 20

17 Bilag A: Kort med placering af solvarmeanlæg Side 17 af 20

18 Bilag B: Selskabsøkonomiske konsekvenser Samlede anlægsomkostninger kr. Jordkøb kr. Solvarme MWh/år Salg af energibesparelser 350 kr./mwh kr. Investering fratrukket energibesparelser kr. Kapitalomkostninger: Periode 25 år Rente 3,0% Ydelse kr./år Årlige driftsomkostninger Reference (2015) Flisvarme MWh/år Flisforbrug MWh/år Flis, brændsel 144,00 kr./mwh kr./år Flis, afgifter 8,64 kr./mwh kr./år Flis, drift & vedligehold 35,00 kr./mwhvarme kr./år Træpillevarme 20 MWh/år Træpillerforbrug 22 MWh/år Træpiller, brændsel 255,00 kr./mwh kr./år Træpiller, afgifter 16,81 kr./mwh 375 kr./år Træpiller, drift & vedligehold 25,00 kr./mwhvarme 502 kr./år Årlige driftsomkostninger, reference kr./år Projekt (2015) Flis MWh/år Flisforbrug MWh/år Flis, brændsel 144,00 kr./mwh kr./år Flis, afgifter 8,64 kr./mwh kr./år Flis, drift & vedligehold 35,00 kr./mwhvarme kr./år Træpillevarme 20 MWh/år Træpillerforbrug 22 MWh/år Træpiller, brændsel 255,00 kr./mwh kr./år Træpiller, afgifter 16,81 kr./mwh 375 kr./år Træpiller, drift & vedligehold 25,00 kr./mwhvarme 502 kr./år Solvarme produceret i felt MWh/år Solvarme, drift & vedligehold 6,00 kr./mwhvarme kr./år Årlige driftsomkostninger, reference kr./år Projekt ift. Reference Besparelse på drift Årlig besparelse i låneperioden Værdi efter 20 år: Akkumulerede besparelser Scrapværdi Restafdrag på lån Samlet værdi efter 20 år kr./år kr./år kr kr kr kr. Værdi efter solvarmeanlæggets levetid (30 år): Akkumulerede besparelser kr. Scrapværdi kr. Samlet værdi efter 30 år kr. Alle beløb er ekskl. moms. Side 18 af 20

19 Bilag C: Forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 11. december 2014 / NF Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, marts 2015 / DT Grundlag: Værk: Projekt: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, december Samt tillægsblade, juni Løkken Varmeværk m² solvarme Samfundsøkonomisk overskud: søkr Intern rente 5,58% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Træflis, Kedel Brændsel 2 MWh/år Træpiller (industri), Kedel Brændsel 3 MWh/år 0 0 Gasolie, Kedel Prisniveau 2014-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2014-kr/år Afgifter minus tilskud 2014-kr/år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2014-kr 2014-kr førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Side 19 af 20

20 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser Samfundsøkonomiske meromkostninger År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus el-produktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO2- omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi kr 2014-kr 2014-kr 2014-kr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr Nutidsværdi Side 20 af 20