December, januar, februar, marts Vinter 2015-16. Tænkepause om Tro. Denne dag, et liv - en højskoleeftermiddag. Se side 5. Astrid Lindgren.



Relaterede dokumenter
Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Bryndum og Vester Nebel kirker

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Juni - Juli - August - Sommer Kirkestafet - Side 5. Risskov kirkes børne- og ungdomskor - Side 6

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

oktober november december

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Godt nytår og god arbejdslyst!

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Nyhedsbrev. august september oktober

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Vejlby Sogns Kirkeblad

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Sædder Sogns Kirkeblad

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Program for efteråret 2015

Juni juli august sommer Et kig i kirkens kroge Historisk rundvisning. Blus for livet selv Kom til Sankt Hans Gudstjeneste Side 5.

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR


ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Og det skete i de dage...

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Juni, juli, august Sommer Har du tid og lyst til at være besøgsven? - se bagsiden. Septembertur til Sønderjylland - se side 6

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

En uge af en landsbypræsts dagbog

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

VIL DU SYNGE MED? SANGAFTENER KORDEGN KONTORET ER FLYTTET, MEN KIRKEN ER STADIG ÅBEN!... SE UNDER TRÆFFETIDER

Malling Kirke og Sognegård

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle.

Konfirmand i Mølholm kirke


Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

December - januar - februar - marts - vinter Danmark og Caminoen i Sognegården - se side 12

nyt 40. årgang Nr Marts - April - Maj Fortsættes på side 2

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Tro og ritualer i Folkekirken

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

September i Tagensbo Kirke

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det sker... Adventsgudstjeneste i As kirke søndag d. 30. november kl

Weekend højskole 2015

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

En sommerfuglekristen

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Lumby Sogns Nr årgang November - Februar 2006/07

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

Lyng Sogns Kirkeblad september oktober november 2013

Prædiken søndag d. 5. marts Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Joh 1,1-16 & Salme 36,6-10.

Februar i Tagensbo Kirke

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

September - oktober - november - Efterår se bagsiden

kirkebladet for hvidovre sogn

Kirkenyt september og oktober 2014

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Februar i Tagensbo Kirke

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

Søndag d. 8. maj kl har Roskilde Vineyard besøg af Curtis Hinds fra Toronto.

Konfirmand i Nexø Kirke

Julen 2016 i Holbøl kirke

Nr.9. Sept. - oktober Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Kl Høstguds- tjeneste Kl Kl Kl. 10.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Kirkenyt maj og juni 2015

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

nyt 41. årgang Nr Januar-februar

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

juli august september

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl søndag i advent. 74, Vær velkommen

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Kirken har fødselsdag!

Transkript:

Risskov Kirke December, januar, februar, marts Vinter 2015-16 Tænkepause om Tro. Se side 4 Denne dag, et liv - en højskoleeftermiddag om Astrid Lindgren. Se side 5

Troens vidvinkel og fundamentalismens snæversyn Nyt fra Menighedsrådet Dette efterår har teatret Svalegangen haft et stærkt drama sat op: Martyrer. Benjamin vil ikke være med til svømning. Moderen forstår det ikke og slet ikke, hvad det er han siger: piger i bikini krænker hans religion! Biologilæren mener, at det er et råb om hjælp. Men ingen har forstået Benjamin rigtigt. Han mener faktisk, det han siger, og han henter dygtig støtte for alle sine vildfarelser i Bibelen. På overfladen virker drengen ensom, men han er på vej ud af et spor langt farligere, end nogen kunne forestille sig. Bibelstudierne er alt for Benjamin, og langsomt begynder han at udfordre sin mor, lærerne, Darwin og hele det værdisæt, hans skole og omverden er bygget på. Radikaliseringen ser vi dog ikke kun hos den kristne dreng. Og nej, det er befriende nok ikke en muslimsk ditto fra forstæderne eller fra Syrien, som, vi ellers almindeligvis forestiller os, er stederne for radikalisering. Nej, det er Benjamins lærer. Hendes "tro" er grundlagt på naturvidenskaben og tolerance. Men hendes tolerance rummer ikke Benjamin eller religion i øvrigt. Hendes "tro" er blind over for, at der er mere at sige om os, end det natur- videnskaben kan sige. Og det er i min personlige optik ikke så lidt. Og nej, det er heller ikke Benjamin, der gør vold på sig selv og ofrer sig selv til sidst. Det er læreren. Stykket udstiller helt enkelt, at den kristne tro rummer samme farer for fundamentalisme som den hensynsløse tro på naturvidenskabens resultater. Den formår hverken at lytte eller respektere den andens værdighed. Naturvidenskaben handler om, hvad der kan vejes og måles, hypoteser og teori, men ikke meget om hvorfor vi er her, tyder ikke vores tilværelse. Heldigvis gør den ikke krav på hele vores tilværelse, og det går galt når nogen tror det. Tidligere har nogen hævdet, at der er for meget religion i det offentlige rum. Og når jeg ser fundamentalismen, den kristne såvel som den militaristiske ateistisme, udstillet som i dette teaterstykke, tænker jeg et øjeblik, at der måske er noget om snakken. Men måske skal vores svar være et andet. At vi bør have mere religion i det offentlige rum. For det er som om, at jo mindre religion, jo bedre trives fundamentalismen i alle dens forskellige afskygninger? Hvad nu, hvis vi var flere der stod ved, at troen ikke giver tunnelsyn, men en vidvinkel, hvor vi tør møde det, der er os fremmed, hvor vi stiller os mere ydmygt an over for alt det i livet, som vi ikke skylder os selv, men ser de, der dagligt skænker os mening, lykke, sammenhæng, håb! Jens Smærup Sørensen har skrevet en ny bog: Feriebørn. Hovedpersonen, en tidligere præst nu brugtvognsforhandler, siger til sine rationelt tænkende naboer, der kun har latter til overs for hans håbenådeskvalder og tro, om hvad der er på spil med hensyn til netop troen:»det er en længsel efter mening i, hvad der rammer os hver især, og taknemmelighed over hvad der overvælder os af glæde over at være til, og hvad andre giver os. Og det er, at man en gang imellem på en eller anden rituel måde kan blive fri for sig selv og for de uoprettelige fejl og krænkelser af sine medmennesker, man har gjort sig skyldig i og så begynde forfra, når solen igen står op ja, og føle sig båret af en suveræn og kærlig magt.«blive fri for sig selv, begynde forfra når solen står op, taknemmelighed over hvad der overvælder os af glæde smukkere sagt om troen har jeg ikke hørt det længe. Troen i den aftapning giver et ydmygt og bredere perspektiv på livet. Det er troens vidvinkel, hvor livet folder sig ud i al sin overvældende storhed. Utroligt! Tak! Esben Thusgård Livet i kirken tjek Lokalavisen Nogle har måske allerede hæftet sig ved den nye side i Lokalavisen. Under overskriften Livet i Kirken kan man nu se, hvad der sker i en række kirker i den kommende uge. Sammen med 8 andre sogne i Århus Nordre Provsti har Risskov Kirke siden september været del af et annoncefællesskab, som samler kirkernes tilbud ét sted i avisen. Det skulle gerne gøre det let og overskueligt at finde kirkernes arrangementer og se, hvad der foregår både i ens eget sogne og i nabosognene. Vi håber den nye side bliver til gavn for alle. Det er selvfølgelig stadig muligt og også en god ide at tjekke hjemmesiden www.risskovkirke.dk for aktuelle arrangementer, kirkebladet for langsigtet oversigt og/eller få nyhedsbrevet med månedens aktiviteter i indbakken. 2016 er valgår Det nye kirkeår er allerede begyndt, og det nye kalenderår vinker lige rundt om julen. Det betyder, at det siddende menighedsråd går ind i sit sidste år, og at der skal vælges et nyt. Går du med en lille menighedsrod i maven, er det derfor nu tid til at tænke over, om du har lyst til at stille op til det nye råd, der skal vælges i efteråret 2016. Der kommer mere om valget både i kirkebladet og på hjemmesiden i løbet af 2016, men hvis du er interesseret eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte et menighedsrådsmedlem og få en snak om arbejdet og opgaverne i et menighedsråd. Find menighedsrådet på kirkens hjemmeside www.risskovkirke.dk under fanebladet Om kirken Rie Vestergaard 2 3

Højskoleeftermiddage JULEKONCERT Gospelkoret Great Joy afslutter traditionen tro efteråret med en svingende, klingende julekoncert i Risskov Kirke mandag d. 7.12. kl. 19.30. Kom og vær med, der er gratis adgang. Kirsten Søholm TÆNKEPAUSER Onsdag den 27. januar kl.19.00 i Risskov Sognegård Leif Østergård, Klinisk professor ved Århus Universitet om Hjernen Hvordan virker hjernen? Hvordan sætter den os i stand til at lære, huske og navigere i en stadig mere kompleks verden? Med udgangspunkt i Tænkepause-bogen om hjernen vil fysiker og læge Leif Østergaard fortælle om hvor langt vi er kommet i udforskningen af det komplicerede organ, som gemmer sig bag den tykke kranieknogle. Og alle de ting vi endnu ikke forstår: Hvorfor dagdrømmer vi? Arbejder hjernen anderledes, når vi fordyber os? Er den frie vilje en illusion? Torsdag den 25.februar kl.19.00 i Risskov Sognegård Peter Lodberg, lektor ved Systematisk Teologi, Århus Universitet om Tro Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu nok en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro? Også foråret byder på et spændende program og som altid finder højskoleeftermiddagen sted i sognegården, hvor der kan købes kaffe og kage for en 20 er. Vær opmærksom på at højskoleeftermiddagene også i foråret ligger på tirsdage. Karen Lund, Lene Hübertz Olesen, Ulla Schäfer 5. januar 2016 kl. 14.30 Jørn Henrik Petersen Menneskesynet i velfærdsstaten og konkurrencestaten. Har Folkekirken et synspunkt? Jeg vil udvikle grundtræk af en forståelse af velfærdsstaten som næstekærlighedens erstatning - en stat, der fungerer, som om den hvilede på næstekærligheden. Hvilket menneskesyn ligger til grund for denne samfundsformation? Har vi - havde vi - moralsk rygrad til at leve i velfærdsstaten. Hvis ikke - er det så det, der fører os mod konkurrencestaten med dens økonomisk-opportunistiske menneskesyn? Og hvordan ser Folkekirken på denne udvikling? Vil den og kan den være modkultur eller tager den bare udviklingen ad notam. Jørn Henrik Petersen er cand.oecon., ph.d., dr.phil. professor og leder af Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet. 3. februar 2016 kl. 14.30 Jens Andersen Denne dag, et liv - et foredrag om Astrid Lindgren Med udgangspunkt i sin Astrid Lindgren-biografi, Denne dag, et liv, går Jens Andersen bag om forfatterskabets facade, og fortæller om den elskede børnebogsforfatters kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Og han belyser hendes splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd. Vi skal høre om barndommen i Vimmerby, og om den purunge mors dramatiske fødsel og adskillelse fra lille Lasse i København i 1926. Jens Andersen fortæller også om, hvordan Astrid Lindgren blev verdenskendt forfatter og mor til udødelige skikkelser som Pippi, Emil, Grynet, Brødrene Løvehjerte og Ronja Røverdatter, og pludselig - i 1976 - væltede Olof Palmes regering og ene kvinde (og pensionist) kastede sig ud i en politisk kamp for fred, bedre miljø, dyrebeskyttelse og børns rettigheder. Jeg lever løs og synes, at vi skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man havde, sagde Astrid Lindgren, der døde som 94-årig i 2002. Mottoet Denne dag, et liv mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925, og de ord fulgte hende gennem resten af århundredet som en ledetråd i vores uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det! 1. marts 2016 kl. 14.30 "Ord og toner i fugleperspektiv... at synge våren ind " En eftermiddag med mosaik af billeder, sange, digte og fortællinger om forårets fugle og ikke mindst mange fællessange! Hans Henrik Larsen er organist i Agger og Vestervig kirker. Birte Aarup er kirkesanger sammesteds og finder digte og sange til programmet. Elly Hansen og Hans Henrik Larsen er begge er ivrige ornitologer og fotografer. 4 5

Gudstjenester Pilgrimsgudstjeneste i Risskov Kirke December Torsdag d. 3. december Kl. 19.00 Adventsgudstjeneste i Søndag d. 6. december 2.søndag i advent Matt. 25,1-13 Søndag d. 6. december Kl. 16.00 Musikgudstjeneste Tirsdag d. 8. december kl. 19.00 Adventsgudstjeneste Søndag d. 13. december 3.søndag i advent Luk.1,67-80 Torsdag d. 17. december Kl. 17.00 Pilgrimsgudstjeneste v. Elisabeth Lidell Torsdag d. 17. december Kl. 19.00 Vi synger julen ind i Søndag d.20. december 4.søndag i advent Torsdag d. 24. december Juleaften Kl. 11.00 Familiegudstjeneste Kl. 13.30 Gudstjeneste Kl. 14.45 Gudstjeneste Kl. 16.00 Gudstjeneste Kl. 11.00 Gudstjeneste på Jasminvej Kl. 13.00 Gudstjeneste i Fredag d. 25. december Juledag Joh. 1,1-14 Lørdag d. 26. december 2.juledag Matt. 10,32-42 Kl. 10.00 gudstjeneste Søndag d. 27. december Julesøndag Matt. 2,13-23 Tirsdag d. 29. december Kl. 15.00 Gudstjeneste på Hørgården Januar Januar Fredag d. 1. januar Nytårsdag Matt.6,5-13 Kl. 16.00 Gudstjeneste Søndag d. 3. januar Helligtrekonger Matt 2,1-12 el. Joh. 8,12-20 v. Susanne Krammer Madsen Torsdag den 7. januar Kl 19.00 Helligtrekongersgudstjeneste i v. Kirsten Stoklund Larsen Søndag d. 10. januar 1.s.e.helligtrekonger Mark.10,13-16 Torsdag d. 14. januar Kl. 19.00 Gudstjeneste i Onsdag d. 20. januar Kl. 17.00 Himmellyd og Ganefryd Søndag d.17. januar Sidste s.e. helligtrekonger Joh. 12,23-33 Søndag d. 24. januar Septuagesima Matt. 25,14-40 Tirsdag d. 26. januar Kl.15.00 Gudstjeneste på Hørgården Torsdag d. 28. januar Kl. 19.00 Kyndelmissegudstjeneste i Søndag d. 31. januar Seksagesima Mark.4,26-32 Kl.10.00 Gudstjeneste Februar Februar Lørdag d. 6. februrar Kl. 11.00 Fastelavns- og dåbsgudstjeneste Klezmermusik v. Max Bering Søndag d. 7. februar Fastelavn Luk. 18,31-43 Kl.10.00 Gudstjeneste Torsdag d.11. februar Kl. 19.00 Gudstjeneste i v. Kirsten Stoklund Larsen Søndag d. 14. februar 1.s.i fasten Luk. 22,24-32 Kl.10.00 Gudstjeneste Søndag d.21. februar 2.s.i fasten Mark. 9,14-29 Tirsdag d.23. februar Kl. 15.00 Gudstjeneste på Hørgården Onsdag d. 24. februar Kl. 17.00 Himmellyd og Ganefryd Torsdag d. 25. februar Kl. 19.00 Gudstjeneste i Søndag d. 28. februar 3.s.i fasten Joh. 8,42-51 Søndag d. 28. februar Kl. 16.00 Musikgudstjeneste Marts Søndag d.6. marts Midfaste Joh.6,24-37 Kirkebil: Til gudstjenester og arrangementer, som Menighedsrådet står for, kan man blive befordret til og fra kirke. Bestilling på alle hverdage til kirkekontoret. Tlf. 86 17 99 33. På lørdage eller tidlig søndag morgen kan bestilling ske til Aarhus Taxa, Tlf. 89 48 48 48 Børnekirke: I forbindelse med søndagsgudstjenesterne er der børnekirke for de mindre børn i tidsrummet fra efter dåben i kirken og frem til nadveren. Torsdag den 17. december kl. 17.00 v. Elisabeth Lidell Vi samles om evangeliets julebudskab om lyset, der skinner i mørket. Kl. 17.00 mødes vi uden for Sognegården og vandrer derfra med fakler rundt på kirkegården, hvorefter vi går ind i kirken til gudstjeneste. Her er det sidste lys i adventskransen tændt, vi synger gamle og nye adventssalmer, mens vi forbereder os på julens mysterium. Bagefter er der spisning og pilgrimstræf i Sognegården. Pris: 50 kr. Alle er velkomne. Tilmelding inden 11. december til lidell@webspeed.dk også mht. indbetaling til maden. Elisabeth Lidell. Himmellyd & Ganefryd Familiegudstjeneste og fællesspisning Onsdag den 20. januar kl. 17.00 mødes vi i kirken til en gudstjeneste, som handler om stjerner og lys. Betlehemsstjernen lyste klart julenat, og nu er vi på vej hen mod Kyndelmisse, vinterens midte. Onsdag den 24. februar kl. 17.00 handler gudstjenesten om MAD - og om at være mæt i både maven og hjertet. Efter begge gudstjenester er der gratis aftensmad til alle i sognegården. Hvis det passer bedre med afhentning af børn i institution, er I velkomne i sognegården før kl. 17.00 Vel mødt! Susanne Kramer Madsen Fastelavns- og dåbsgudstjeneste Lørdag d. 6. februar kl. 11.00 Max Bering spiller klezmermusik og giver musikalske fortællinger sammen med sognepræst. De grønne pigespejdere står for tøndeslagning efter gudstjenesten, og når årets dronninger og konger er kronet, drikker vi kakao og spiser fastelavnsboller. 6 7

ra fødsel til død Fra fødsel til død Rejsen gennem livet i form af en række musikgudstjenester, der følger livets cyklus, satte i efteråret fokus på livets begyndelse, barndom og ungdom. I foråret fortsætter rejsen med nye musikgudstjenester, der fokuserer på voksenlivet og dets mange sider. Glæde, kærlighed, tilgivelse, forsoning og tab indgår i alle livsfaser og disse grundelementer vil derfor også være at finde i musikgudstjenesterne i februar og marts, som ligesom i efteråret med udgangspunkt i tekster, forskellige musikgenrer og salmer, vil forsøge at slå de toner, grundvilkår og eksistentielle temaer an, der følger menneskets liv og udvikling. Efter gudstjenesten byder vi på en forfriskning efter årstiden. Musikgudstjeneste Søndag den 28.februar Kl. 16.00 i Risskov Kirke Ulvetimen og Jens Christian Chappe Jensen på saxofon og Mathias Jæger på klaver. Fænomenet Ulvetimen skulle, efter sigende, stamme fra svensk folketro, og henvise til de mørkeste timer af natten, lige før natten møder dagens lys. I disse timer skulle søvnen angiveligt være dybest og dine mareridt mest livagtige. Det forlyder også, at flest mord bliver begået i dette tidsrum, og samtidig er der flest børn der kommer til verden. For frontmand, sangskriver og Kristian Kjærulff Ravn Jens Christian Chappe Jensen Mathias Jæger sanger Kristian Kjærulff Ravn er Ulvetimen dog et andet ord for kontrast. Det dystre skal så vidt som muligt møde det smukke, kontrasten er især vigtig: Livet er, for klichéens skyld, en sinuskurve. Livet er døden, lykke er ulykke og kærlighed er tab. Ulvetimen byder på dunkle og uromantiske sange, der musikalsk blander nordisk rockmelankoli med elementer fra amerikansk folk. Tema: Det voksne liv, sammenhæng, adskillelse, tilgivelse, forsoning, erindring og livsnoter. Præst Salmeleg, salmedans og rytmehans i foråret 2016 - for babyer, tumlinger, lidt større børn og deres voksne, der har lyst til at synge, være sammen med andre og opdage kirkerummet. Mange små har i 2015 mødtes i kirken for at synge, lytte, danse, lege og opleve kirkerummets stemning. Så mange at vi i 2016 opretter flere hold for både babyerne og de lidt større børn. Salmeleg for dig og mig 0-1 år Musik, sang, rytmik, bevægelse - brug af alle sanser er godt for en lille baby. Kirkerummet giver i kraft af sin særlige akustik en god ramme for at synge, danse og lytte. Babysalmesang er et tilbud om en nær og nærværende stund med din baby i kirkens rum i hyggeligt samvær med andre. Det eneste, du skal medbringe til babysalmesang er din baby og en dyne/ tæppe, I kan sidde/ligge på. Forår 2016 Mandage 9.30-10.15 og 10.45-11.30. Holdene inddeles efter de tilmeldte børns alder, og besked om hold gives kort inden forløbets begyndelse, første gang Mandag 11. Januar 2016 Vi mødes i 12 uger, undtagen i påsken Online tilmelding via kirkens hjemmeside www.risskovkirke.dk under Børn og Unge. Salmedans og rytmehans hold I: 1-3 år I kirkerummet skal vi lege, synge, danse og bevæge os med musikken som omdrejningspunktet. Sammen med far/mor/en bedsteforælder eller en anden kendt voksen går børnene på opdagelse i kirkerummet, i børnesange og kernesalmer, i rim og remser og diverse lege. Forår 2016 Tirsdage 15.45-16.30, første gang tirsdag d. 12 januar Vi mødes i 12 uger, undtagen påsken Online tilmelding via kirkens hjemmeside www.risskovkirke.dk under Børn og Unge. Salmedans og rytmehans hold II: 3-5 år Leg og fantasi sang, dans og bevægelse. Vi er stadig på opdagelse i kirkerummet sammen med en kendt voksen. Begrebsverdenen har udvidet sig lidt mere, og vi kan lade fantasien tage os omkring og også tale lidt mere om forskellige ting, vi leger, gør eller synger om, og en spændende fortælling kan kobles på en salme eller aktivitet. Puls, rytme og melodi nogle af musikkens grundelementer vil blive berørt. Forår 2016 Tirsdage 16.45-17.30, første gang tirsdag d. 12. januar Vi mødes i 12 uger, undtagen påsken Online tilmelding via kirkens hjemmeside www.risskovkirke.dk under Børn og Unge. Læs mere om de forskellige hold på kirkens hjemmeside hjemmeside www.risskovkirke.dk under Børn og Unge Lotte Føns, musikpædagog 8 9

4-kirkesamarbejdet mellem Vejlby, Risskov, Ellevang og Skelager kirker inviterede i efteråret til foredrag om salmedigteren Kingo ved professor emeritus Erik A. Nielsen samt til en sangaften i forlængelse heraf. Erik A. Nielsen har i mange år forsket og un- På stjernetæpper lyseblå Juleafslutninger for skole og institutioner: Vuggestuer og dagplejer: Tirsdag d. 15. december kl. 10.00 Børnehaver: Tirsdag d. 15. december kl. 11.00 Risskov Skole: Fredag den 18. december Strandskolen: Fredag den 18. december 4-KIRKESAMARBEJDET Om Brorson ved Erik A. Nielsen dervist ved Københavns Universitet. I sine tolkninger af litterære værker inddrager han historie og kunsthistorie såvel som teologi. I 2010 udgav han Thomas Kingo. Barok, enevælde, kristendom og i 2013 H. A. Brorson. Pietisme, meditation, erotik. I foråret Gospel Gospelkoret mødes igen mandag 1. februar 2016 kl 19.30. Koret har plads til flere medlemmer, så mød op hvis du har lyst til at synge livsglade sange. læs mere på https://da-dk.facebook.com/greatjoy-risskov eller kontakt koret på joy@gmail.com Basarkredsen Mødes følgende torsdage fra 14.30-16.00 i sognegården: 7/1, 21/1, 4/2, 18/2, 3/3, 17/3, 7/4, 21/4 og 12/5. sætter Erik A. Nielsens nu fokus på Brorson med foredrag om Brorson d. 25-2-2016 i Vejlby Kirke kl 19.00 samt en efterfølgende sangaften i Risskov Kirke d. 3-3-2016 kl. 19.00. Henrik Falkenskov KONTAKT med hjertet Præster Kirkebogsførende sognepræst Gyldenrisvej 7, 8240 Risskov Tlf. 86 17 10 18 / 23 11 50 49 e-mail: hmho@km.dk Sognepræst og provst Esben Thusgård Skolevangs Allé 72, 840 Risskov Tlf: 86 17 95 31 / 51 14 73 87 e-mail: etk@km.dk Sognepræst Susanne Kramer Madsen Skovbakkevej 33, 8220 Brabrand Tlf. 60 45 96 08 e-mail: skm@km.dk Hospitalspræst Anna Bojsen-Møller Kærvej 19, 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 24 00 / 51 15 60 80 e-mail: abm@km.dk Træffes efter aftale. Fredag fri. Pilgrimspræst i Aarhus Stift Elisabeth Lidell lidell@webspeed.dk www.elisabethlidell.dk Kirkekontor Kordegn Lars Behrmann Solbakken 2, 8240 Risskov tlf. 86 17 99 33. E-mail: risskov.sogn@km.dk Åbningstid: mandag-fredag kl. 9.30 12.30 Kirkegårdskontor Kirkegårdsleder Bjørn Hessellund Dinesen, Solbakken 2, 8240 Risskov, tlf. 86 17 99 34. E-mail: bd@risskovkirke.dk Åbningstid: mandag-torsdag kl. 12.30 13.30, fredag kl. 11.30 12.30. Kirkegårdslederen træffes i øvrigt på kirkegården mandag torsdag kl. 7 15, fredag kl. 7 12.30 Organist Erik Haumann, tlf. kirken 86 17 99 37. E-mail: britt.trusbak.erik.haumann @gmail.com Kirketjener Jan Kvistgaard, tlf. kirken: 86 17 19 86. E-mail: jk@risskovkirke.dk Fridag: mandag Menighedsrådets formand Rie Vestergaard, Casper Møllers Vej 21, 8240 Risskov, tlf. 21 63 53 83. E-mail: vestergaard@events.dk www.risskovkirke.dk Børne- og ungdomskor Korleder Britt Trusbak Haumann, tlf. 86 17 73 01 og 22 89 46 13 britt.trusbak.erik.haumann@gmail.com Århus Y s Men s Club Nordstjernen Marinus Hansen, Krathusvej 18, 8240 Risskov, tlf. 86 17 85 08 De grønne pigespejdere www.pigespejder.dk/risskov, Gruppeleder: Desirée Nyborg, tlf. 86 26 29 02, mobil: 24 44 54 02. E-mail: desireenyborg@gmail.com Ellevang-Risskov FDF www.fdfellevang.dk, Kredsleder: Margrete Aakjær Christiansen, tlf. 30 28 82 40, E-mail: aakjaer.c@gmail.com Besøgstjenesten Kontaktperson: Ellen Michelsen, tlf. 86 17 79 43 Babysalmesang Ved Lotte Føns Tilmelding på kirkens hjemmeside: www.risskovkirke.dk Sorggruppe for børn Sorggruppen for børn mellem 7 12 år Rie Vestergaard: E-mail: vestergaard@events.dk, tlf. 21 63 53 83. Sorggruppe for voksne Sorggruppens ledere Inge Kvorning, E-mail: ingekvorning@hotmail.com, tlf. 22 29 54 86 og Merete Sørensen: E-mail: mhsoerensen@gmail.com, Gospelkor www.facebook.com/greatjoy/risskov Korleder Nana Lærke Petersen E-mail: gospelkoretgreatjoy@gmail.com Basarkredsen Else Pedersen, tlf. 86 21 36 52 Forum for singler: Jytte Feddema, tlf. 86 17 42 78 Nyhedsbrev Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev om kommende arrangementer og gudstjenester på www.risskovkirke.dk Næste blad Deadline for stof til bladet: 18. januar 2016 Sendes til Rie Vestergaard vestergaard@events.dk Udgivelsesdato: marts 2016 Ansvarshavende: Karen Bjørnskov, og Rie Vestergaard Layout: Søren Kirkemann Tryk: Kruse Grafisk 10 11

Kunstneren Ulla Salling-Mortensen udstiller i Risskov Sognegård Risskov Kirke Lørdag den 9. januar kl. 14.00 holder vi fernisering Kom og mød kunstneren og bliv inspireret af hendes kunst. Nyd et glas vin til tonerne af klassisk guitar spillet af guitarist Andreas Nielsen, der også synger i kirkens kor. Ulla Salling-Mortensen skriver: I min kunst tager jeg afsæt i naturens fire grundelementer ild, vand, jord og luft. Det er disse fire elementer, der er udgangspunktet for naturens egne former og farver, og det er her jeg henter min inspiration. For mig at se, handler kunst om kommunikation. Der er en afsender og en modtager. Der er et budskab og et formidlingssprog. "Kunsten" er en kommunikationsform, som gør os i stand til at skabe indtryk hos modtageren. Indtryk, som sprænger rammer og som sætter tanker i gang. Kunst må gerne være provokerende, udfordrende og naturligt grænsesøgende. "Kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst". Storm P. At skabe et værk starter med indvendige tanker der bliver fortolket i en fysisk form for at videreformidle budskabet. Jeg arbejder i bronze, fiberbeton, træ og jern. Skalaen på mine værker strækker sig fra mindre skulpturer til store udendørs værker. Se også Ulla Salling-Mortensen website www.salling-mortensen.dk