2 4/1920-0201-0001 SAGSFREMSTILLING Synsarbejdet udført: Den 22. december 1994. Påklaget beløb: Intet. Klagen indbragt for det indklagede energiselskab den: 24. juni 2003. Energiselskabet truffet afgørelse i sagen den: Første gang 30. juni 2003, fastholdt 24. og 28. januar 2005. Klageformular modtaget i Ankenævnet: 18. februar 2005. Sagen behandlet på ankenævnets møde den: 3. februar 2006. KLAGENS INDHOLD OG FORLØB Sidst i december 1994 fik klageren installeret et naturgasfyr af et VVSfirma, der var godkendt af indklagede. Dette firma gik efterfølgende i betalingsstandsning og er ophørt. Skorstensaftrækket er udført med dobbelt skorsten med et rør til naturgasfyret og et rør til en pejs. Den 22. december 1994 foretog indklagede det lovpligtige syn af naturgasinstallationen i henhold til de gældende regler. I det første driftsår var der ingen problemer. Derefter gik naturgasfyret i stå hvert år sidst på fyringssæsonen. Ingen af de tilkaldte montører kunne oplyse klageren om, hvad der var problemet. Først ved et montørbesøg i oktober 2002 oplyste VVS-montøren, at årsagen til den dårlige forbrænding skyldtes, at når der var ild i pejsen, blev noget af denne røg suget ned i naturgasfyret. Montøren anbefalede at få foretaget et sikkerhedseftersyn udført af indklagede. I juni 2003 - efter endnu en rensning i april - blev der foretaget et hovedeftersyn. Her fik klageren oplyst, at den oprindelige montør fra starten havde ført både ind- og udsugning helt til tops i skorstenen. Rørene i skorstenen burde derfor skiftes. Klageren fik information om to muligheder til at afhjælpe problemet. Den ene mulighed var at bore et hul nede på siden af skorstenen og ind i yderrøret (indsugningen). En tilkaldt håndværker borede et hul i skorstenen, men turde ikke bore i indsugningen pga. den tætte afstand til aftrækket fra fyret.
3 4/1920-0201-0001 Den anden mulighed var at brække hul i skorstenen oppe og nede og tage det forkert monterede rør ud, montere det nye rigtigt - på den måde at indsugningsrøret kun lige føres ind i skorstenen, og det samme i toppen. På denne måde ville skorstenen også altid være tør, og klageren kunne hermed også benytte det i skorstenen boret hul, og problemet ville være løst. Klageren krævede i brev af 24. juni 2003, at indklagede skulle erstatte omkostningerne ved at bringe skorstensaftrækket i brugelig stand. I brev af 30. juni 2003 afviste indklagede at yde erstatning med den begrundelse, at det ved godkendelsen af installationen ikke havde været muligt at opdage fejlmonteringen af aftrækket, da det var ført op gennem skorstenen. Endvidere henviste indklagede til, at ansvaret efter lovgivningen var placeret hos den montør, der har udført installationen, også selv om indklagede som gasleverandør har synet og godkendt installationen. Klageren foretog herefter ikke yderligere i relation til erstatningskravet. I de følgende år var der fortsat problemer med driften af naturgasfyret. Efter den seneste storm i januar 2005 ville naturgasfyret ikke køre. En tilkaldt montør forsøgte flere ting uden resultat. Efter yderligere rensning lev det konstateret, at aftræksrøret var gennemtæret, og at dette var sket som følge af fejlmonteringen. Problemet ville kun kunne løses effektivt ved montering af nyt aftræksrør. I brev af 24. januar 2005 til indklagede krævede klageren på ny, at indklagede skulle betale omkostningerne ved montering af nyt aftræksrør. I brev af 24. januar 2005 afviste indklagede på ny kravet med den yderligere tilføjelse, at aftrækssystemet oftest ikke er tilgængeligt for kontrol, hvorfor man ikke umiddelbart vil kunne opdage fejlmonteringer. Klageren fastholdt sit krav om erstatning i brev af 26. januar 2005, og indklagede afviste kravet endeligt i brev af 28. januar 2005. PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER Klagerens krav: Omkostningsfri ændring af den fejlbehæftede installation af aftrækket. Klagerens begrundelse: Indklagede forsømte, inden der blev givet ibrugtagningsattest til det nyinstallerede naturgasfyr, at undersøge hvorledes skorstenen var konstrueret. Efter klageren opfattelse burde indklagede have konstateret fejlmontering i forbindelse med syningen, ligesom indklagede
4 4/1920-0201-0001 hos den installatøren burde have indhentet oplysning om aftrækket, når det ikke var synligt. Indklagedes standpunkt til klagerens krav: Afvisning. Indklagedes begrundelse: Indklagede har oplyst, at naturgasinstallationen blev synet og godkendt den 22. december 1994, og at der ingen bemærkninger var til installationen. Indklagede har endvidere oplyst, at man ved det specielle syn fandt det nødvendigt at anvise, at der bliver monteret en rist på siden af skorstenen. Årsagen hertil er, at forbrændingsprodukterne fra kundens brændeovn bliver suget ned i gasfyret. Dette har forårsaget, at varmeveksleren på gasinstallationen er blevet ødelagt. Indklagede har også anført, at man ikke er pligtig til at kontrollere anden varmekilde hos kunden, når man syner gasinstallationen. Dog skal det kontrolleres, om aftrækket deles med den anden varmekilde. Er skorstenen forsynet med dobbeltløb, skal man ikke kontrollere den anden varmekildes aftræksforhold. Ligeledes er man ikke er pligtig til at besigtige skorstenspiben, hvorfor indklagede ved synet ikke havde været oppe på kundens tag. Derudover har indklagede henvist til, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der varetager kontrol og tilsyn med gasinstallationer, jf. kapitel 6 i lov nr. 988 af 8/12/2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. Sikkerhedsstyrelsen har bemyndiget indklagede til at varetage dette tilsyn med gasinstallationer i indklagedes distributionsområde. Formålet med tilsynet og kontrollen er, at overvåge den sikkerhedstekniske tilstand ved installationerne. Indklagede har henvist til, at det fremgår af afsnit A-2 punkt 2.2.2.1 i Gasreglementet, som er udstedt i henhold til 15 lov nr. 988 af 8/12/2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, at: Ved færdigmelding af et fuldført installationsarbejde har VVSinstallatøren ansvaret for, at den samlede gasinstallation er tæt, og for, at det udførte installationsarbejde samt den del af den øvrige installation, der er visuelt tilgængelig, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Gasreglementet. Indklagede afviser, at det havde været muligt at opdage en evt. fejlmontering af aftrækket, da denne del ikke var visuelt tilgængelig ved tilsynet af installationsarbejdet. Det fremgår endvidere af afsnit A-2 punkt 2.2.2.6, at:
5 4/1920-0201-0001 VVS-installatøren har det fulde ansvar for det udførte arbejde. VVSinstallatøren fritages ikke for nogen del af sit ansvar, selv om gasleverandøren måtte have godkendt et anlæg. Indklagede har afvist, at ansvaret for det udførte arbejde kan overføres til indklagede, selvom selskabet har synet og godkendt installationen, jf. Gasreglementets bestemmelser herom. Dette ansvar ligger alene hos VVSinstallatøren. Endelig har indklagede afvist, at selskabet er erstatningsansvarligt i henhold til dansk rets almindelige bestemmelser om erstatning, idet indklagede ikke er erstatningsansvarlig for selvstændigt virkende tredjemands arbejde. Afslutningsvis har indklagede oplyst, at i henhold til aftale med Sikkerhedsstyrelsen vil fremtidens syn og kontrol af gasinstallationer alene blive udført som en stikprøvekontrol. Dette vil betyde, at mange naturgasinstallationer ikke vil blive synet og kontrolleret. SEKRETARIATETS BEHANDLING Sikkerhedsstyrelsen har til ankenævnet oplyst: Lovbekendtgørelse nr. 988 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger regulerer sikkerheden ved forbrugerinstallationer ved bl.a.: At foreskrive, at kun autoriserede vvs-installatører må udføre og servicere gasinstallationer efter regler og forskrifter udstedt i medfør af loven ( 4, stk. 1) At give hjemmel til udstedelse af tekniske forskrifter for gasinstallationer og gasmateriel ( 15, stk. 1) At fastsætte, at gasselskaber skal føre tilsyn med gasinstallationer og i øvrigt deltage i det gastekniske sikkerhedsarbejde ( 23) De autoriserede vvs-installatører har således, i medfør af loven, det fulde ansvar for udførelse og servicering af gasinstallationer. Gasleverandørers tilsyn med installationer har alene til formål at sikre installationens forsvarlige tilstand ved et 3. partstilsyn. Dette tilsyn er ikke ansvarspådragende i tilfælde af senere konstaterede fejl ved installationen, men gasleverandøren har alene pligt til ved konstaterede fejl ved installationen at sikre sig, at disse fejl bliver rettet af den autoriserede vvs-installatør. Ovennævnte er præciseret i pkt. 2.2.2.1 og 2.2.2.6 i det udformede Gasreglement, afsnit A. Såvidt Sikkerhedsstyrelsen er orienteret, er der intet i den konkrete sag, der kunne tale for, at HNG i anden egenskab skulle have rådgivet kunden om udførelsen af naturgasinstallationen.
6 4/1920-0201-0001 Ankenævnets sekretariat har herefter anmodet den sagkyndige om at foretage en sagkyndig besigtigelse og udarbejde en rapport, der skulle indeholde en besvarelse af følgende spørgsmål: Spørgsmål 1: Kan det konstateres, at a) aftrækket fra pejsen ikke fungerer tilfredsstillende, når vinden er i vest, og der er ild i pejsen, og b) der under disse forhold ved brug af pejsen sker en tilsodning af gasfyret, hvilket medfører driftsstop. Der ønskes en beskrivelse af det konstaterede. Spørgsmål 2: Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, må det konstaterede da antages at skyldes: a) En eventuel uhensigtsmæssig konstruktion af aftræksrørene i skorstenen. b) Eventuelle forsøg på afhjælpninger/reparationer? c) Almindelige driftspåvirkninger? d) Forhold fra klagers side, fx uhensigtsmæssig driftspåvirkninger eller vedligeholdelse, forkert behandling, forkert brug af funktioner eller lignende? e) Andet, da hvilket? Spørgsmål 3: Er monteringen af aftræksrørene i skorsten sket i overensstemmelse med forskrifterne i Gasreglementets afsnit A. Hvis dette ikke er tilfældet, bedes følgende besvaret: a) Vil den fejlagtige montering umiddelbart kunne konstateres ved det eftersyn, som gasselskabet er forpligtet til at foretage, jf. 23 i Lov nr. 988 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand og afløbsledninger? b) Burde gasselskabet efter den sagkyndiges opfattelse kunne have konstateret fejlen ved eftersynet. Spørgsmål 4: Hvilken betydning har den forkerte montering af rørføringen for gasfyrets og pejsens brugbarhed? Spørgsmål 5: Kan det eventuelt konstaterede udbedres? I bekræftende fald hvordan, og hvor meget vil det i dag koste inklusiv moms? Spørgsmål 6: Kan den sagkyndige skønne, hvor meget det på installationstidspunktet ville have kostet at udbedre den fejlagtige rørføring inkl. moms? Hvis den sagkyndige ikke kan skønne en daværende pris, kan den sagkyndige i stedet skønne et overslag på, hvad meromkostningen er at få ændret rørføringen i dag i forhold til installationstidspunktet? Spørgsmål 6: Hvorledes fremtræder i øvrigt naturgasfyrets og aftræksrørsystemets vedligeholdelsestilstand?
7 4/1920-0201-0001 Spørgsmål 7: Andre oplysninger af betydning for sagen? Den sagkyndige har den 1. november 2005 udarbejdet følgende undersøgelsesrapport:
Ankenævnet på energiområdet Nyrupsgade 30 1780 København V Hellerup 2005-10-31 Klagesag 2800 Kgs. Lyngby mod HNG I/S, Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, ved adv. Anette Topholt Efter anmodning fra ankenævnet på energiområdet, indkaldte undertegnede som sagkyndig til besigtigelse af aftræksinstallationen fra en gasfyret kedel i ejendommen Kgs. Lyngby, d. 26. okt. sammen med HNG I/S ved advokat Anette Topholt og gastekniker. I det følgende er beskrevet og illustreret opbygning og funktion af aftrækssystemet og efter en grundig gennemlæsning af det modtagne materiale fra ankenævnet og besigtigelse på stedet, er de fra ankenævnet stillede spørgsmål besvaret. Opbygning og funktion af aftrækssystemet til den gasfyrede kedel Den gasfyrede installation består af en såkaldt gennemstrømningskedel, der opvarmer centralvarmevandet i husets varmeanlæg samt brugsvand i en varmtvandsbeholder, ophængt på væggen ved siden af kedlen. Se foto, fig. 1. Aftrækssystemet fra kedlen er et såkaldt lodret balanceret aftræk, der er ført op inde i det ene løb i den eksisterende skorsten, der er foret med et Ø 150 mm isokern rør og tidligere tjente som aftræk for den daværende oliefyrede kedel. Se skitse af aftrækssystem, fig. 2. Som det fremgår af fig. 2 og fig. 3, er gaskedlen forsynet med en studs for aftræk og uden om denne en studs for indtag af forbrændingsluft. Den dobbelte studs på kedlen er tilsluttet en bøjning, der er udformet som et dobbelt aftræksrør, en tilsvarende bøjning inde i skorstenen og rør der ligeledes er dobbelte og ført hele vejen op til en hætte på toppen af skorstenen. Når brænderen i gaskedlen starter, blæser en ventilator i kedlen forbrændingsprodukterne op gennem det indre rør og suger samtidig forbrændingsluft fra det fri igennem hætten på skorstenen og igennem det ydre rør ned til brænderen i kedlen. Her blandes forbrændingsluften med naturgassen og brænder. Se skitse af brændkammer i kedlen, fig. 3. De varme forbrændingsprodukter opvarmer centralvarmevandet og forlader som nævnt kedlen igennem det indre rør, der udmunder øverst i hætten på skorstenen.
Fig. 1. Foto af gaskedel uden kappe, med aftræksrør/forbrændingsluftindtag ført ind i skorstenen 2
3
Fig. 4. Skitse af lodret aftræksrør/forbrændingsluftrør som monteret i skorsten med hætte for afgang af forbrændingsprodukter og indtag af forbrændingsluft. Ved siden af er vist afstandsholder, så røret centreres i skorstenen. 5
6 Opbygning og funktion af aftræk fra Pejs Det andet løb i skorstenen er med en traditionel lysning på ca. 24 24 cm tilsluttet en åben muret pejs opstillet i opholdsstuen. Se fig. 5. Foto af pejs. Fig. 5. Muret åben pejs. Pejsen er forsat i forhold til skorstenen, idet den er tilsluttet skorstenen et stykke til venstre for pejsen.
7 Der er monteret en såkaldt Faxe-hætte på skorstenen. Det er en konstruktion der har været almindeligt anvendt i over 65 år på skorstene til fast brændsel, for at bedre trækforhold og mindske muligheden for røgudtrængning i opstillingsrummet hvor forbrændingen finder sted. Se fig. 6, 7 og 8. Fotos af skorstene. Denne hætte var ikke monteret da den gasfyrede kedel blev installeret i dec. 1994, men er monteret flere år senere. Fig. 6. Skorstenen set fra øst for huset
8 Fig. 7. Foto af den dobbeltløbede skorsten med de 2 udmundinger klos op ad hverandre. Fig. 8. Billede der viser principiel opbygning af Faxe skorstenshætte
9 Svar på de af ankenævnet stillede spørgsmål i sagen. Svar på spørgsmål 1a og 1 b: Ved besigtigelsen var der, efter aftale med, fyret op i pejsen. Vindretningen var iht. Danmarks Meteorologiske Institut vestlig, med vindstyrke 8-10 m/sek. Ilden brændte fint i pejsen, men der kunne alligevel ses lidt røg fra skorstenen. Samtidig var gaskedlen i drift og det kunne igennem skueglasset til brænderen tydeligt ses, at forbrændingen af gassen var med rødlige, lidt slørede flammer, hvor flammebilledet normalt er med skarpt afgrænsede, transparente, blå flammer. Den dårlige forbrændingskvalitet forårsages af, at der indsuges røggas fra udmundingen af skorstensløbet som pejsen er tilsluttet og ned i gaskedlen via gaskedlens forbrændingsluftindtag. Ved opstart af pejsen og hver gang der lægges en ny brændeknude på, sker der en forøgelse af røgudviklingen og en tilsvarende forringelse af gasforbrændingens kvalitet i kedlen. Konsekvensen er tilsodning i gaskedlen og i dens aftræksrør, der forårsager driftsfejl/driftstop. I kedlen kan det medføre beskadigelse af varmeveksleren og i aftræksrør og i rør for indtag af forbrændingsluft, kan det medføre tilstopning og korrosion. Svar på spørgsmål 2a: Den anvendte aftrækskonstruktion med dobbeltrør fra kedlen og helt op til hætten over skorstenstoppen er en godkendt konstruktion. Men i dette tilfælde er den aldeles fejlvalgt, fordi udmundingen af skorstensløbet som pejsen er tilsluttet, er placeret umiddelbart ved siden af hætten, hvor forbrændingsluft til gaskedlen indsuges. Svar på spørgsmål 2b: Der har i virkeligheden ikke været foretaget ændringer i aftrækssystemet fra gaskedlen, siden den blev installeret i december 1994. Ejeren af huset foranledigede boret et hul i skorstensvangen med en rist isat, (se fig. 6 og 7) men aftrækssystemet blev ikke ændret. På skorstensløbet fra pejsen, er der som nævnt på et senere tidspunkt (1998) monteret den i fig. 8 viste skorstenshætte. Svar på spørgsmål c, d og e: Der er ikke tale om almindelige driftpåvirkninger, uhensigtsmæssig betjening eller fejlbetjening af anlægget eller lignende fra ejerens side. Ejeren har først efter flere års brug fundet ud af sammenhængen mellem fejlene der opstod og samtidig fyring i pejs og drift af gaskedel.
10 Svar på spørgsmål 3a: I Gasreglementet afsnit A side 80 afsnit 6.3.3. er anført følgende vedrørende udmunding af lodret balanceret aftræk: På en flade omkring udmundingen, med mål som vist på fig. 6-7a og fig. 6-7b, (se fig. 9. herunder) må der ikke være placeret: Oplukkelige vinduer og døre i rum til beboelse Bygningshjørner og fremspringende dele, herunder skorsten Åbninger for frisklufttilførsel Åbninger for bortledning af forbrændingsprodukter Bestemmelsen er trådt i kraft d. 1. marts 1993. Fig. 9. Illustration i Gasreglementet, afsnit A Med mindre skorstenens udmunding blev inspiceret oppe ved skorstenen, kunne det ikke umiddelbart ses, at der var tale om en placering af aftrækket fra pejsen umiddelbart ved siden af aftræk/indsugning af forbrændingsluft fra den gasfyrede kedel. En placering der ifølge ovennævnte bestemmelse i Gasreglementet er ulovlig. Svar på spørgsmål 3b: Der er to forhold der burde have fanget opmærksomheden hos den tekniker der udførte eftersynet for gasselskabet: 1. Størrelsen på skorstenspiben indikerer tydeligt, at der ikke er tale om en skorsten med et enkelt løb. Se foto fig. 6 og fig. 7. 2. I fyrrummet (bryggerset) hvor gaskedlen er ophængt, er der to renselemme anbragt side om side, hvilket ganske tydeligt viser, at der er tale om en skorsten med 2 løb. Se foto fig. 10.
11 Begge dele burde efter undertegnedes opfattelse have fået teknikeren der udførte eftersynet, til at undersøge hvad det andet skorstensløb blev brugt til. I så fald ville overtrædelsen af Gasrelementets bestemmelser være blevet opdaget og installationen være krævet ændret. Fig. 10. Renselemme i fyrrummet en for hvert løb i skorstenen Svar på spørgsmål 4: Det har den betydning at pejsen og gaskedlen ikke kan bruges samtidigt. I praksis vil pejsen ikke kunne anvendes, da det jo typisk er i den kolde årstid at den bruges og da er centralvarmeanlægget også i drift. Selv i den øvrige del af året vil det være problematisk, idet gaskedlen her også er i drift af og til ved opvarmning af brugsvand.
12 Svar på spørgsmål 5: Udbedring af fejlen kan udføres som vist i skitsen herunder. Se fig. 11. Der er kun dobbeltrør fra kedlen frem til indersiden af skorsten og der etableres en åbning i skorstensvangen til det fri på minimum 50 cm 2 fri lysning, svarende til Ø 80 mm. (Arealet i den allerede etablerede lysning er for lille). Aftræksrøret udskiftes med et nyt da det eksisterende er gennemtæret og indsugningen for forbrændingsluft i hætten på skorstenstoppen blokeres forsvarligt. Prisen for dette arbejde skønnes at være ca. kr.11500 inklusive moms.
13 Svar på spørgsmål 6: På installationstidspunktet, ville de nødvendige ændringer normalt ikke have medført udgifter for husejeren, idet den autoriserede gasmester havde det fulde ansvar for fejlen og skulle have lovliggjort installationen. Han ville således ikke have haft legal mulighed for at kræve udgiften betalt af bygherren. Men i henhold til det oplyste gik gasmesteren konkurs umiddelbart efter at han havde udført den undersøgte installation og der havde derfor ikke været nogen mulighed for at kræve installationen ændret uden ekstrabetaling, som der normalt ville have været. Omfanget af ændringsarbejdet i 1994, ville have været det samme som i dag, men der ville være ingen, eller kun få materialer, der skulle udskiftes. Så prisen dengang ville nok have været omkring kr. 7000, med arbejdet udført af et andet VVS-firma end det der udførte installationen. Svar på spørgsmål 7: Som tidligere nævnt er aftræksrøret gennemtæret og skal skiftes hurtigst muligt. Iht. papirerne fra HNG (08.10.2002) er varmeveksleren i kedlen blevet ødelagt pga. røggas fra pejsen, men det er uvist om den er beskadiget. Den er iflg. husejeren ikke blevet udskiftet. Den øvrige installation virker intakt og i orden. Hellerup d. 1. november 2005 2900 Hellerup