Nedklassificering af offentlige vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune Hvidbog Kommunens kommentarer til indsigelser og bemærkninger fra høringsperioden j.nr. 06.02.02-G01-1-14 Nr. Indsigelse Indsigelsens indhold Kommunens svar Administrationens bemærkninger Vandløbsnavn fra 0 Lovmæssige forhold og generelle bemærkninger Generelt om vedligeholdelse af åbne og rørlagte private vandløbsstrækninger: 1. Lovhjemmel til nedklassificering: Vandløbslovens 10 og 11, samt bekendtgørelse om klassificering af vandløb, bekg. 1235 af 24. nov. 2014. Kommunens beslutning om nedklassificering kan påklages til Naturog Miljøklagenævnet inden 4 uger fra beslutningen. Klagevejledning vil fremgå af kommunens afgørelse og offentliggørelse efter vandløbsloven. 2. Åbne vandløb: Lodsejere, dvs. bredejere vil efter vandløbslovens 35 fremover være forpligtiget til at foretage fornøden vandløbsvedligeholdelse, således at vandføringsevnen eller vandløbets skikkelse ikke ændres over tid. Vedligeholdelsen består i at sikre vandets frie løb ved at foretage grødeskæring og opgravning af aflejringer og fx. ved at holde riste fri for sammendrevet materiale. Vedligeholdelsen foretages typisk én til to gang årligt efter behov. En bredejer kan indbringe vedligeholdelsesbyrdens fordeling for kommunen som vandløbsmyndighed, jfr. vandløbslovens 35 stk. 3. En sag herom kan rejses af bredejere. Sagen skal indeholde et forslag til fremtidig fordeling af vedligeholdelsen, dvs. forslag til hvilke strækninger hvor vedligeholdelsen skal udføres og bekostes af andre end den pågældende bredejer. Princippet om nytte i afvandingen til vandløbet kan indgå i grundlaget for ændret fordeling af vedligeholdelsesbyrden. Efter vandløbslovens 74 skal kommunen som vandløbsmyndighed søge at opnå forlig mellem de implicerede parter om en ændret fordeling. I mangel af enighed kan sagen indbringes for taksationskommissionen til afgørelse. 3. Rørlagte vandløb: a. Bredejeren er ansvarlig for vedligeholdelsen. Den årlige vedligeholdelse består typisk i fjernelse af sand- og slamaflejringer i rørledninger, der er til væsentlig gene for vandets frie løb. Der ud over tømmes brønde (evt. med sandfang) i nødvendigt omfang. b. Hel eller delvis omlægning/udskiftning af en privat rørledning er vedligeholdelse og påhviler bredejere. Fordeling af vedligeholdelsesbyrden kan indbringes for kommunen som vandløbsmyndighed, jfr. vandløbslovens 35 stk. 3. En sag om ændret fordeling af vedligeholdelsesbyrden skal som minimum indeholde forslag til fremtidig fordeling og en begrundelse herfor. Princippet om, at udgiften til omlægning som udgangspunkt påhviler bredejeren, er forskellig for private rørlagte vandløb og offentlige rørlagte vandløb. Udgiftsfordelingen til hel eller delvis omlægning af offentlige, rørlagte vandløb følger reglerne i vandløbslovens 32, jfr. lovens kapitel 6. Udgifterne fordeles efter nytte og gavn princippet. Omlægningen skal behandles som en vandløbsregulering. I øvrigt henvises til kommunens hjemmeside om vedligeholdelsesforpligtigelser langs private vandløb (http://www.fmk.dk/borger/natur-og-landskab/vandloeb-og-soeer/vedligeholdelse-afvandloeb/).
4. Vejvand Efter vandløbslovens 68 stk. 1 og 2 kan der pålægges et forholdsmæssigt økonomisk bidrag til vandløbsvedligeholdelse såfremt afløbsmængden forøges fra veje. Ifølge en afgørelse fra Skov- og Naturstyrelsen af 22. august 2001 kan bidrag først komme på tale, når den til ledte mængde vejvand udgør mere en 25% af den samlede maksimale vandmængde i et vandløb. Op til 25% vejvand af den samlede maksimale vandmængde i et vandløb vurderes således ikke at være af offentlig interesse. Kommunen træffer afgørelse i sagen og afgørelsen kan forlanges indbragt for Taksationskommissionen, jfr. lovens 68 stk. 4. 5. Spildevand Vandløbsmyndigheden kan nedklassificere vandløb, der primært tjener afledning af vand fra private arealer. Efter vandløbslovens 68 stk. 2 kan der pålægges bidrag til vandløbsvedligeholdelse hvis der tilføres spildevand, der i nævneværdig grad forøger vedligeholdelsesarbejdet. En lodsejer, der rejser en sådan sag skal kunne redegøre for den faktisk udførte vedligeholdelse og sandsynliggøre i hvilken grad tilførslen af spildevand forøger arbejdet og dermed udgiften. Kommunen træffer afgørelse i sagen. Afgørelsen kan forlanges indbragt for Taksationskommissionen, jfr. lovens 68 stk. 4. 6. Ejerforhold. Det ændrer ikke på ejerforholdet til vandløbsarealet, at et vandløb Det er de tilgrænsende lodsejere, bredejerne, der ejer vandløbsarealet uanset om det er et offentligt eller privat vandløb. Dette gælder uanset om vandløbet er åbent eller rørlagt. 7. Vand fra højere liggende ejendomme. Efter vandløbslovens 6 må det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme ikke hindres. Det betyder at nedstrøms liggende ejendomme har pligt til at aftage vand fra opstrøms liggende ejendomme. Det gælder både naturligt strømmende overfladevand og vand i rørlagte og åbne vandløb. 1 Skelbækken Vantinge og Heden Bæk Længde: 2121m Åbent: 1.234 m Rør: 887 m 3 og hvor åbent Kirsten og Kai Andersen Flemming Andersen Oplyser at der engang er blevet betalt et éngangsbeløb af alle for vedligeholdelse. Desuden oplyses, at skelbækken modtager vand fra Hedebovej 33 og 34 og spildevand fra rensningsanlæg nr. 29B +C +F +G+H og nr. 31 A og ca. 3-4 lejemål. Modsætter sig forslaget om nedklassificering, da han finder det uacceptabelt at private bredejere skal overtage vedligeholdelsen af et vandløb, hvor alder og tilstand af rørlægningen er ukendt. Desuden mener han, at den nuværende klima- og miljøpolitik kan give anledning til store og ukendte udgifter for at lovgivningens krav følges. 8. Vandløbets stand ved overdragelsen til private. I forbindelse med nedklassificering fra offentlig til privat vandløb afleverer kommunen vandløbene i regulativmæssig tilstand. Det betyder bl.a., at den vedligeholdelse, som skulle være sket inden det pågældende tidspunkt på året, vil blive udført i overensstemmelse med vandløbsregulativet. Nedklassificeringen træder i kraft 1. april 2016. Kommunen har ikke kendskab til det omtalt engangsbeløb og der foreligger ikke dokumentation herfor. Med hensyn til spildevand fra enkeltejendomme henvises til pkt. 5 ovenfor. Kommunen har ikke erfaring for, at denne udledning af spildevand giver anledning til forøget vandløbsvedligeholdelse. Kommunen har ikke kendskab til, at der afledes vand fra offentligt renseanlæg til vandløbet. Det vurderes, at Flemming Andersen er bekymret for udgiften til behov for større omlægning af ledningen. Vandløbet har altid været privatejet uanset om det offentlige i en kortere eller længere periode har varetaget vedligeholdelsesbyrden (jf. pkt. 3 og 6 ovenfor). De fysiske rør i vandløbet ejes således af bredejerne uanset deres stand og alder. I sådanne tilfælde anvendes reglerne, jfr. pkt. 3b ovenfor. Uanset om vandløbet er offentlige eller privat, er det således lodsejerne, der skal afholde udgiften til hel eller delvis omlægning af rørledningen.
2 Palleshaveløbet Længde: 2.940 m Åbent: 1.920 m Rør: 570 m Delvis 3 Fjellerup Kohave Længde: 210 m Åbent: 168 m Rør: 42 m 4 Ståbybækken Længde: 1.074 m Åbent: 1.074 m Rør: 0 m Mogens Andersen Skræp Morten Bo Nilesen m.fl. Har kommunen uden videre ret til at overgive vedligeholdelse af en strækning, inkl. betonrør, til private bredejere? Er desuden interesseret i at vide mere om hvordan udgifterne fordeles, da han ikke mener at nyde anden gavn af vandløbet end frit gennemløb. Vil endvidere gerne vide om han fritages for udgifter, når der ikke er nogen egentlig udledning fra hans ejendom. Modsætter sig forslaget om nedklassificering, da de finder det uacceptabelt at private bredejere skal overtage vedligeholdelsen af et vandløb, hvor alder og tilstand af rørlægningen er ukendt. Desuden mener de, at den nuværende klima- og miljøpolitik kan give anledning til store og ukendte udgifter for at lovgivningens krav følges. Ingen Høringssvar For vandløbsrestaureringer i dag, afholdes udgiften af offentlige myndigheder. Der kan ikke gives konkret svar på hvordan eventuelle fremtidige tiltag der i dag ikke er vedtaget -, skal finansieres. Kommunen har lovhjemmel til at nedklassificere vandløb med den konsekvens, at vedligeholdelsen overgår til bredejerne, jfr. pkt. 1 ovenfor. Som bredejer er man forpligtet til at modtage vand fra opstrøms liggende ejendomme, jfr. pkt. 7 ovenfor. Med hensyn til fordeling af udgiften til vedligeholdelse henvises til pkt. 2 og 3 ovenfor. Med hensyn til ledningens tilstand og dermed fremtidig behov for vedligeholdelse, henvises til principperne beskrevet i pkt. 3b og pkt. 8 ovenfor. For vandløbsrestaureringer i dag, afholdes udgiften af offentlige myndigheder. Der kan ikke gives konkret svar på hvordan eventuelle fremtidige tiltag der i dag ikke er vedtaget -, skal finansieres. I forbindelse med høringsperioden, har kommunen konstateret, at vandløbet kommer fra Nyborg Kommune, hvor vandløbet er offentligt. Strækningen af vandløbet i Faaborg-Midtfyn Kommune kan dermed ikke nedklassificeres i henhold til vandløbslovens 9, stk. 3. forbliver offentligt. Ingen Høringssvar Ingen bemærkninger. 5 Spangebækken Længde: 3.143 m Åbent: 1.686 m Rør: 1.457 m Delvist 3 og ikke 6 Tangebækken Længde: 1.540 m Åbent: 1.005 m Rør: 535 m Delvist 3 og ikke Jakob Shaffalitzky de Muckadell Michael Simonsen Bemærker, at det er trist at skulle overtage vedligeholdelsen. Nedklassificering af en del af kommunens vandløb gennemføres bl.a. med henblik på at ensarte serviceniveauet for bredejere af vandløbsstrækninger, der vurderes primært at tjene afledning af vand fra private arealer. Der henvises desuden til, at der i kommunen allerede findes mange ejendomme beliggende ned til vandløb, hvor ejerne af disse er ansvarlig for at vedligeholde vandløbet og betale udgifterne hertil. Protesterer mod nedklassificering. Vil gerne have yderligere oplysninger om: Vedligeholdelsesniveau hvor megen og hvilken vedligeholdelse er der tale om Udgiftsniveau hvilke udgifter skal han som bredejer påregne Oversigt over hvad kommune har foretaget af vedligeholdelse inden for fx de sidste 5 år Med hensyn til vedligeholdelsesniveau henvises til pkt. 2 og 3 ovenfor. Kommunen kan ikke vurdere hvilken udgift der kan blive tale om for den pågældende bredejer, da det afhænger af vedligeholdelsens hyppighed og metode. Tangebækken vedligeholdes med manuel grødeskæring hvert år i juni måned. Det er sidst udført den 9-10. juni i 2015. Inden for de sidste 5 år er der ikke foretaget oprensning i vandløbet. Gitte Kremmer Henriksen m. fl. Vil gerne vide hvornår rørlægningen er foretaget. Desuden vil de gerne vide om der er udarbejdet en nærmere analyse af afstrømningen i vandløbet i givet fald vil de gerne have en kopi. Oplyser at der i perioder kan konstateres tilførsel af betragtelige vandmasser til vandløbet formodentlig overfladevand. Til sidst vil de gerne modtage en oversigt over de husstande, der har modtaget kommunens henvendelse. Skulle kommunen for medhold i privatiseringen forventes det, at vandløbet overdrages i ordentlig stand altså oprenset og Det vides ikke præcist hvornår rørlægningen er foretaget, da dette ikke fremgår af det gældende vandløbsregulativ. Der er lavet en opgørelse af hvor stor en andel vand fra offentlige veje med potentiel direkte afledning til vandløbet, udgør af oplandet til den strækning, der påtænkes nedklassificeret. Disse udgør kun 0,14 % af det samlede opland. Mængden af vand fra offentlige veje vurderes derfor at udgøre en meget lille andel af den samlede afstrømning og medfører dermed minimal påvirkning af vandløbet. Til oplysningen om tilførsel af
velfungerende. Bredejere gør opmærksom på at vandløbet i dag bærer præg af manglende vedligehold. Endelig ønskes oplyst, hvor mange penge kommunen kan spare ved at privatisere vandløbet. betragtelige vandmasser henvises til pkt. 4. og 5. ovenfor. Det er imidlertid kommunens erfaring, at der ikke som følge af betragtelige vandmasser har været behov for ekstraordinær vedligeholdelse. Der foreligger ikke en nærmere analyse af afstrømningen i vandløbet ud over den der fremgår af vandløbsregulativet. Vandløbet er sidst tilset med henblik på vedligeholdelse i perioden 9.-10. juni 2015 (st. 0-50 og st. 570-1.568). Vandløbet vil blive afleveret således, at vedligeholdelsen er udført i henhold til regulativet, jf. pkt. 8 ovenfor. Der er fremsendt liste over de bredejere der har modtaget høringsbrev om nedklassificering af den pågældende vandløbsstrækning. Mht. besparelsen ved at nedklassificere vandløbet skal dette ses i sammenhæng med den samlede nedklassificeringsplan. Samlet set nedklassificeres ca. 50 km vandløb, hvorved kommunen ensarter serviceniveauet for bredejere af vandløbsstrækninger, der vurderes primært at tjene private formål og samtidig forventer at spare 200.000 kr. årligt på vandløbsvedligeholdelsen. Torben Rønne Petersen Faktuelle spørgsmål: 1. Hvor meget offentligt vand ledes til vandløbet 2. Vil gerne se et oplandskort, hvoraf det fremgår hvad der til ledes 3. Vandløbets klassificering (naturværdi) han har ikke kunnet finde det på kommunens hjemmeside 4. Oplyser at Snarup Skovbrug i sin helhed er fredskov og dermed pålagt offentlige ydelser i henhold til skovloven. Ad 1) Der er lavet en opgørelse af hvor stor en andel af vand fra offentlige veje, med potentiel direkte afledning til vandløbet, udgør af oplandet til den strækning, der påtænkes nedklassificeret. Disse udgør kun 0,14 % af det samlede opland. Mængden af vand fra offentlige veje vurderes derfor at udgøre en meget lille andel af den samlede afstrømning, og medfører dermed en minimal påvirkning af vandløbet. Se i øvrigt pkt. 4 ovenfor. Ad 2) Kommunen har fremsendt oplandskort. Ad 3) Tangebækken er delvist omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet er ikke i forhold til økologisk tilstand i henhold til vandplanen. Bekendtgørelsen om klassifikation og registrering af vandløb (1235/2014) undtager ikke vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 for nedklassificering. Ad 4) Ovenstående bekendtgørelse undtager ligeledes ikke vandløb, der er beliggende i områder med fredskov for nedklassificering. 7 Snarup Mose Sdr. Skelgrøft Længde: 845 m Åbent: 845 m Rør: 0 m 8 Snaruprenden Længde: 648 m Åbent: 648 m Rør: 0 m Michael Jørgensen Torben Rønne Petersen Torben Rønne Petersen Telefonsamtale om at han er modstander af nedklassificering. Ikke som sådan noget specifikt. Sendt efterfølgende mail om samtalen. Faktuelle spørgsmål: 1. Hvor meget offentligt vand ledes til vandløbet 2. Vil gerne se et oplandskort, hvoraf det fremgår hvad der til ledes 3. Vandløbets klassificering (naturværdi) han har ikke kunnet finde det på kommunens hjemmeside 4. Oplyser at Snarup Skovbrug i sin helhed er fredskov og dermed pålagt offentlige ydelser i henhold til skovloven. Faktuelle spørgsmål: 1. Hvor meget offentligt vand ledes til vandløbet 2. Vil gerne se et oplandskort, hvoraf det fremgår hvad der til ledes 3. Vandløbets klassificering (naturværdi) han har ikke kunnet finde det på kommunens hjemmeside Nedklassificering af en del af kommunens vandløb gennemføres bl.a. med henblik på at ensarte serviceniveauet for bredejere af vandløbsstrækninger, der vurderes primært at tjene private formål. Der henvises desuden til, at der i kommunen allerede findes mange ejendomme beliggende ned til vandløb, hvor ejerne af disse er ansvarlig for at vedligeholde vandløbet og betale udgifterne hertil. Ad 1) Der er lavet en opgørelse af hvor stor en andel vand fra offentlige veje, med potentiel direkte afledning til vandløbet, udgør af oplandet til den strækning, der påtænkes nedklassificeret. Disse udgør kun 0,60 % af det samlede opland. Mængden af vand fra offentlige veje vurderes derfor, at udgøre en meget lille del af den samlede afstrømning, og medfører dermed en minimal påvirkning på vandløbet. Se i øvrigt pkt. 4 ovenfor. Ad 2) Kommunen har fremsendt oplandskort. Ad 3) Snarupmose Sdr. Skelgrøft er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, men er ikke i forhold til økologisk tilstand i vandplanen. Bekendtgørelsen om klassifikation og registrering af vandløb (1235/2014) undtager ikke vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 for nedklassificering. Ad 4) Ovenstående bekendtgørelse undtager ligeledes ikke vandløb, der er beliggende i områder med fredskov for nedklassificering. Ad 1) Der er lavet en opgørelse af hvor stor en andel vand fra offentlige veje, med potentiel direkte afledning til vandløbet, udgør af oplandet til den strækning der påtænkes nedklassificeret. Der findes ingen offentlige veje med direkte afledning til vandløbsstrækningen, hvorfor det vurderes, at der ikke til ledes offentligt vand til vandløbet. Ad 2) Kommunen har fremsendt oplandskort.
9 Lundmoseafløbet, hovedløbet Længde: 1.449 m Åbent: 110 m Rør: 1.339 m Delvis Patriotisk Selskab på vegne af Claus Kongebro Christensen 4. Oplyser at Snarup Skovbrug i sin helhed er fredskov og dermed pålagt offentlige ydelser i henhold til skovloven. Mener nedklassificeringen vil medføre en urimelig økonomisk byrde. Mange andre end bredejeren har interesse i vandløbet. Patriotisk selskab henstiller til, at kommunen laver en undersøgelse af rørledningens tilstand og foretager renovering af denne, således at de private bredejere ikke overtager en betydelig vedligeholdelsesbyrde fra kommunen fra den ene dag til den anden. Rørlægningen ligger parallelt med Verningevej og ikke ind over marken, som det fremgår af udsendte kort. Indsigelse gælder formentlig også de tre tilløb. Ad 3) Snaruprenden er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, men er ikke i forhold til økologisk tilstand. Bekendtgørelsen om klassifikation og registrering af vandløb (1235/2014) undtager ikke vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 for nedklassificering. Ad 4) Ovenstående bekendtgørelse undtager ligeledes ikke vandløb, der er beliggende i områder med fredskov for nedklassificering. Med hensyn til afholdelse af udgifter til vedligeholdelse henvises til pkt. 2 og 3. ovenfor. Af vandløbslovens 35 fremgår, at det vil være bredejeren langs med vandløbet, der efter en nedklassificering har vedligeholdelsesforpligtigelsen. Det forhold er gældende uanset om bredejeren har nytte eller gavn af vandløbets tilstedeværelse og vedligeholdelse. Såfremt bredejeren vurderer, at andre har en sådan nytte af vandløbet, at de bør bidrage til vedligeholdelsen på hans ejendom, kan der rejses en sag herom over for kommunen som vandløbsmyndighed, jfr. pkt. 3b ovenfor. 10 Lundmoseafløbet, tilløb I Se Lundmoseløbet, hovedløbet. Se Lundmoseløbet, hovedløbet. Længde: 62 m Rør: 62 m 11 Lundmoseafløbet, tilløb II Se Lundmoseløbet, hovedløbet. Se Lundmoseløbet, hovedløbet. Længde: 71 m Rør: 71 m 12 Lundmoseafløbet, tilløb III Se Lundmoseløbet, hovedløbet. Se Lundmoseløbet, hovedløbet. Længde: 300m Åbent: 170 m Rør: 130 m 13 Snaverenden Længde: 1.671m Åbent: 771 m Rør: 900 m Delvis Orla Christensen Daværende Broby kommune kloakerede Radby i 1972 og bredejer oplyser, at mange års udledning af kloakvand, uundgåeligt må have tæret på betonrørene og at der stadig er udledning af urenset spildevand. Oplyser at der stort set kun er én bredejer, hvorfor vedligehold vil bliver bekosteligt for denne. Mener at kommunen prøver at løbe fra sine forpligtigelser mht. oprensningspligt. Kommunen er ikke bekendt med at der udledes offentligt spildevand til vandløbet. Såfremt der stadig udledes spildevand til vandløbet er det fra enkelt beliggende ejendomme. Hvis det i væsentlig grad forøger arbejdet med vedligeholdelsen, kan der rejses en sag om bidrag hertil, jfr. pkt. 5 ovenfor. Sagen skal i det mindste indeholde oplysninger om hvilke ejendomme det i givet fald drejer sig om og forslag til størrelsen af bidraget. Mht. den økonomiske byrdefordeling ved vedligeholdelse af private vandløb henvises til pkt. 3 ovenfor. Der findes allerede mange private vandløb i kommunen, hvor private bredejere har udgifterne til vedligeholdelse af vandløbene. Kommunen har vedligeholdt vandløbet efter de i regulativet angivne retningslinjer, og vandløbet er sidst vedligeholdt d. 14. april 2015 (1. termin) og d. 9. september 2015 (2. termin) i st. 0-771 med mejekurv, og vandløbet vurderes således at være i regulativmæssig stand ved overdragelsen. Der er desuden foretaget opgravning på den midterste del af vandløbet den 14. oktober.
Rene A. Sørensen Mener ikke han er bredejer. Der henvises til pkt. 2, 3 og 5 ovenfor. 14 Vejle Møllebæk Længde: 2.134 m Åbent: 2.017 m Rør: 117 m Ida Pedersen og Carsten Hansen John Hansen Vil gerne vide i hvilket omfang vandløbet modtager vand fra offentlige veje og private husejere i Radby, da alt overfladevand fra disse bebyggelser dem bekendt har udløb i Snaverenden. De vil gerne vide hvilke mængder der er tale om, og om disse husejere kan stille krav til en vis vandføringsevne. Påtaler, at vandløbene de senere år ikke er blevet vedligeholdt på ordentlig vis af kommunen. Vil vide om der er ankemuligheder såfremt nedklassificeringen besluttes. Henviser til at vandløbet er beskyttet mener at dette står i kontrast til at vandløbet kun har private interesser. Desuden mener han, at man ved kun at nedklassificere en del af vandløbet modsætter sig bekendtgørelsens (1235/2014) 1 at det tilstræbes at sammenlignelige vandløb er ensartet klassificeret. Nedklassificering vil medføre økonomisk byrde for bredejerne og forringelse i ejendomsværdi. Oplyser desuden, at flere omkringliggende huse leder spildevand til vandløbet, og at vandløbet er misligholdt og at ingen fører tilsyn med renden. Husejere, der måtte udlede spildevand til et vandløb kan ikke kræve bedre vedligeholdelse og bedre vandføringsevne, end den hidtil gældende. Der er lavet en opgørelse af hvor stor en andel vand fra offentlige veje med potentiel direkte afledning til vandløbet, udgør af oplandet til den strækning, der påtænkes nedklassificeret. Disse udgør kun 0,45 % af det samlede opland. Mængden af vand fra offentlige veje vurderes derfor at udgøre en meget lille del af den samlede afstrømning, og medfører derfor minimal påvirkning af vandløbet. Se i øvrigt pkt. 4 ovenfor. Den præcise mængde overfladevand der tilføres vandløbet fra private ejendomme kendes ikke. Ejerne af disse ejendomme, der leder vand til vandløbet, har krav på, at vandløbet vedligeholdes i en sådan grad, at det kan aflede samme mængder vand som nu. Det kan oplyses, at kommunen i 2015 har udført vandløbs vedligeholdelse d. 14. april 2015 (1. termin) og d. 9. september 2015 (2. termin) i st. 0-771 med mejekurv, og vandløbet vurderes således at være i regulativmæssig stand ved overdragelsen. Der er desuden foretaget opgravning på den midterste del af vandløbet den 14. oktober. Kommunen finder, at vedligeholdelsen er sket i overensstemmelse med bestemmelserne i vandløbsregulativet. Beslutning om nedklassificering kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jfr. pkt. 1. ovenfor. Bekendtgørelsen om klassifikation og registrering af vandløb (1235/2014) undtager ikke vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 for nedklassificering. Efter de politisk fastlagte kriterier for nedklassificering falder det således uden for de betydende kriterier, at vandløbet er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven og det kun har private interesser. Det er kommunens klare vurdering, at det ikke er i strid med de politisk fastlagte kriterier og bekendtgørelsen om klassificering, at nedklassificere den pågældende strækning. Med hensyn til privat afledning af spildevand henvises til punkt 5 ovenfor om mulighed for at rejse en sag om bidrag til den forøgede vedligeholdelse. Det kan oplyses, at kommunen i 2015 har gennemført vedligeholdelse i st. 0-3.497 d. 27. april (1. termin) ved manuel grødeskæring og 2. september (2. termin) med mejekurv. Vandløbet anses derfor af kommunen som værende i regulativmæssig stand. Poul-Erik Jakobsen m.fl. Mener at kommunen bør påvise, at vandløbet udelukkende har privat interesse. Synes det er uklart, om bækken er nedklassificeret i den nordlige ende, og at det faktum, at vandløbet ikke nedklassificeres helt ned til Vittinge Å tilsidesætter lighedsprincippet i forvaltningen. Vandløbet opfylder de kriterier kommunen har opsat ift. om vandløbet udelukkende har privat interesse. I den nordlige ende påtænkes Vejle-Fangel Skelrende også nedklassificeret parallelt med nedklassificeringen af Vejle Møllebæk. Begrundelsen for ikke at nedklassificere vandløbet helt til Vittinge Å er, at nedklassificeringen som udgangspunkt sker i de små øvre vandløb. Erling og Renate Hansen Vil gerne have lavet en undersøgelse af den rørlagte strækning for at få en konkret vurdering af tilstanden af røret, da en evt. udskiftning vil være meget dyr. Vil desuden gerne vide helt konkret hvem der skal dække udgiften ved en evt. udskiftning (principper for afholdelse af udgifter) alle bredejere skal være orienterede om deres pligter. Det er ikke almindelig praksis, at kommunen foretager en undersøgelse af rørledninger inden overdragelse til private. Kommunen er dog efter konkret anmodning indstillet på, at gennemføre et yderligere almindeligt tilsyn (efter henvendelse fra bredejer) af vandløbet inden en nedklassificering træder i kraft. Yderligere undersøgelser falder uden for kommunens forpligtigelse. Med hensyn til vedligeholdelsens omfang og afholdelse af udgiften til udskiftning af rørledningen henvises til pkt. 2 og 3 ovenfor. Lars Bo Hansen Afviser nedklassificering, da han ikke er klar over præcist hvor rørledningen er beliggende og i hvilken stand den er. Desuden vil han gerne vide helt konkret hvad forslaget økonomisk og arbejdsmæssigt indebærer. I forhold til ejerforhold henvises til pkt. 6 ovenfor. De fysiske rør i vandløbet ejes således af bredejerne uanset deres stand og alder. I sådanne tilfælde finder reglerne, jfr. pkt. 3b ovenfor anvendelse. Uanset om vandløbet er offentlige eller privat, er det således lodsejerne, der skal
afholde udgiften til hel eller delvis omlægning af ledningen. Efter kommunes opfattelse er rørledningen i regulativmæssig stand. 14a Sideløb fra Allested-Vejle Længde: 234 m Rør: 234 m 15 Vejle-Fangel Skelrende Længde: 846 m Åbent: 180 m Rør: 666 m Delvist 3 og ikke 16 Gammellungafløb et Længde: 2.623 m Åbent: 650 m Rør: 1.973 m John Nielsen Gør opmærksom på, at alle matrikler med bredejere ikke er med på det medsendte kort. Lars Bo Hansen Ida Pedersen og Carsten Hansen Erik Jensen Afviser nedklassificering, da han ikke er klar over præcist hvor rørledningen er beliggende og i hvilken stand den er. Desuden vil han gerne vide helt konkret hvad forslaget økonomisk og arbejdsmæssigt indebærer. Se bemærkningerne for Snaverenden. Oplyser at han er bekendt med, at mange matrikler bliver afvandet enten via enkeltledninger eller fællesdræn hævder at alle disse ejendomme har glæde af vandløbet. Vil gerne vide mere konkret hvordan fordeling af udgifter til vedligeholdelsen fordeles og hvad med skovejere og ejere med lavtliggende arealer er der særlige forhold gældende for disse? Oplyser at drænet beliggende op til Røjleskoven ikke fungerer optimalt. Forventer at kommunen sørger for, at overdrage en rørlægning der fungerer optimalt. Vil desuden gerne vide hvem der fremover vil stå for at føre tilsyn? Kommunen har fremsendt høringsbrev til de pågældende bredejere og dermed er der rettet op på dette. I forhold til ejerforhold henvises til pkt. 6 ovenfor. De fysiske rør i vandløbet ejes således af bredejerne uanset deres stand og alder. I sådanne tilfælde finder reglerne, jfr. pkt. 3b oven for anvendelse. Uanset om vandløbet er offentlige eller privat, er det således lodsejerne, der skal afholde udgiften til hel eller delvis omlægning af ledningen. Efter kommunes opfattelse er rørledningen i regulativmæssig stand. Se svaret for Snaverenden. Mht. vandløbsvedligeholdelsen kan oplyses, at kommunen i 2015 har gennemført vedligeholdelse i st. 0-3.497 d. 13. april (1. termin) ved manuel grødeskæring og 8. september (2. termin) med mejekurv. Vandløbet anses derfor af kommunen som værende i regulativmæssig stand. Mht. fordeling af udgifter kan en bredejer indbringe en sag om ændret fordeling af vedligeholdelsesbyrden for kommunen, jfr. pkt. 2 og 3 ovenfor. I den forbindelse gælder der ikke særlige regler for ejere af lavtliggende eller skovbevoksede arealer. Kommunen afleverer de nedklassificerede vandløb i regulativmæssig tilstand. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de fungerer optimalt efter bredejernes vurdering. Det kan i givet fald kræve en regulering af vandløbet, hvilket falder uden for kommunens vedligeholdelsespligt. Kommunen fører ikke tilsyn med private vandløb. Såfremt en lodsejer finder, at der er mangler ved den vedligeholdelsen kan kommunen på anmodning afholde et syn. Kommunen kan også udstede påbud om udførelse af manglende vedligeholdelsesarbejder, jfr. vandløbslovens 54 stk. 1. Flemming Andersen m. fl. Modsætter sig forslaget om nedklassificering, da de finder det uacceptabelt at private bredejere skal overtage vedligeholdelsen af et vandløb, hvor alder og tilstand af rørlægningen er ukendt. Desuden mener de, at den nuværende klima- og miljøpolitik kan give anledning til store og ukendte udgifter for at lovgivningens krav følges. Se besvarelsen for Skelbækken Vantinge og Heden Bæk, da indsigelserne er enslydende. Anders Ditlev Pedersen Vil gerne kende klassificeringen af strækningen mellem Gammellung og Kilderenden. Vil desuden gerne vide hvem der er sendt materiale ud til. Kommunen vurderer, at der henvises Gammellungrenden og Bondehaverenden, som begge er offentlige vandløb. Materialet er udsendt til de ejendomme, der fremgår af kortet i høringsbrevet. 17 Afløb fra Lindholm Mose, søndre løb Længde: 918 m Åbent: 140 m Rør: 778 m Karsten Mengel på vegne af Søbygård Skovdistrikt Kurt Nymann Pedersen Bekymret for overdragelse af rørlagt strækning, da tilstanden af røret ikke kendes, og en udskiftning vil være en betydelig omkostning. Spørger ind til hvor længe den pågældende rørlægning vil holde endnu. Protesterer. Mener der løber en vandledning ind over de pågældende arealer, og at dette er begrundelse for, at vandløbet ikke bør Med hensyn til afholdelse af udgifter til udskiftning af rørledningen henvises til pkt. 3 ovenfor. Kommunen har ingen mulighed for at give et bud på hvor længe den nuværende ledning kan holde. Lokalisering af en vandledning på de vandløbsnære arealer kan ikke bruges som argument for at klassificere vandløb.
18 Afløb fra Lindholm Mose, nordre løb Længde: 1.296 m Rør: 1.296 m Kurt og Bente Slangerup Kurt Nymann Pedersen Mona og Roscoe Mortensen Protesterer. De udtrykker bekymring for det økonomiske aspekt i nedklassificeringen, da der er tale om udgifter, de ikke har regnet med at skulle afholde. Mener desuden, at nedklassificeringen kan medføre forringet ejendomsværdi. Protesterer. Mener der løber en vandledning ind over de pågældende arealer, og at dette er begrundelse for, at vandløbet ikke bør Protesterer. Ved overtagelse skal vandløb være i orden. Principperne for vedligeholdelse, udgifterne hertil og udgifter til omlægning af rørledningen fremgår af pkt. 3 ovenfor. Lokalisering af en vandledning på de vandløbsnære arealer kan ikke bruges som argument for at klassificere vandløb. Med hensyn til den fremtidige vedligeholdelse henvises til pkt. 3 ovenfor. Ved overdragelsen vil vandløbet være i regulativmæssig stand. Lars Bo Hansen Afviser nedklassificering. Se bemærkninger for Vejle Møllebæk og Sideløbet fra Allested-Vejle. I forhold til ejerforhold henvises til pkt. 6 ovenfor. De fysiske rør i vandløbet ejes således af bredejerne uanset deres stand og alder. I sådanne tilfælde finder reglerne, jfr. pkt. 3b oven for anvendelse. Uanset om vandløbet er offentlige eller privat, er det således lodsejerne, der skal afholde udgiften til hel eller delvis omlægning af ledningen. Efter kommunes opfattelse er rørlægningen i regulativmæssig stand. 19 Rosenlundafløbet Længde: 594 m Åbent: 189 m Rør: 405 m 20 Lammehavebæk, tilløb fra Rynkebygård Længde: 358 m Åbent: 358 m Rør: 0 m Kurt Poulsen på vegne af Langerod Aps og Sønderbalga ard Aps Har som udgangspunkt ikke interesse i at overtage vandløbet. Gør desuden opmærksom på, at vandløbet er i meget dårlig forfatning (røret) mener at det bør gennemgå en omlægning før en evt. overtagelse kan komme på tale. Mht. til hjemmel til nedklassificering henvises til pkt. 1 ovenfor. Kommunen afleverer de nedklassificerede vandløb i regulativmæssig tilstand. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de fungerer optimalt efter bredejernes vurdering. Det kan i givet fald kræve en regulering af vandløbet, hvilket falder uden for kommunens vedligeholdelsespligt (jf. pkt. 2 og 3 ovenfor). Ingen Høringssvar Ingen bemærkninger. Ingen Høringssvar Ingen bemærkninger. 21 Afløb fra Skerninge Længde: 1.442 m Åbent: 1.020 m Rør: 422 m Søren og Annika Hansen Arne Hansen m. fl. Stiller faktuelle spørgsmål de vil gerne have indgående viden om rørlægningen, herunder hvor det præcist ligger, hvornår det er blevet rørlagt, hvor dybt røret ligger, hvor stor diameteren er, hvad indebærer vedligeholdelsen og hvem drager nytte af det samt hvilken nytte de drager. Protesterer. Påpeger at vandløbet er beskyttet og finder nedklassificeringen urimelig, da vandløbet modtager vand fra flere omkringliggende ejendomme. Desuden påpeger de, at udgifterne til vedligehold kan medføre uoverensstemmelse bredejerne imellem, og at det vil medføre en forringelse bredejernes ejendomme. Betragter det som skat. Der foreligger et vandløbsregulativ for vandløbet. Regulativet indeholder ikke oplysninger der kan besvare de faktuelle spørgsmål. Reglerne om vedligeholdelse af rørlagte vandløb fremgår af pkt. 3 ovenfor og svaret på spørgsmål om nytte af et vandløb fremgår af pkt. 2 ovenfor. Nedstrøms liggende ejendomme har pligt til at aftage vand fra opstrøms liggende ejendomme, jfr. pkt. 7 ovenfor. I tilfælde af uoverensstemmelse om vedligeholdelsen og fordeling af udgifterne hertil, henvises til pkt. 2 og 3 ovenfor. Kommunen kan i givet fald efter lovens 54 stk. 1 udstede påbud om udførelse af manglende vedligeholdelsesarbejder.
22 Kilderenden Længde: 644 m Åbent: 98 m Rør: 546 m Delvist 3 og ikke 23 Tørringeafløbet Længde: 1.633 m Åbent: 100 m Rør: 1.533 m Delvist 3 og ikke Jens Peter Larsen Jakob Shaffalitzky de Muckadell Er ikke bekendt med at have arealer, der støder op til Kilderenden. Oplyser at han er ejer af et areal i Nr. Søby ved Odensevej 49, hvor han er bekendt med, at der ligger en rørledning på tværs af marken. Henstiller til at det åbne vandløb gennem matrikel 5c bevares offentligt, da det ligger i Natura2000 område. Oplyser desuden at der sker betydelige ophobning af sandaflejringer der hvor grøften tilløber Odense Å, hvilket fører til øgede aflejringer i Tørringeafløbet. Forventer at kommunen, såfremt nedklassificeringen gennemføres, sørger for at vandløbet ved skæringsdagen er oprenset efter de gældende regler. Nedstrøms liggende ejendomme har pligt til at aftage vand fra opstrøms liggende ejendomme, jfr. pkt. 7 ovenfor. Dette forhold er gældende uanset om vandløbet er offentligt eller privat. Mht. at en del af vandløbet er beliggende i Natura 2000 området langs Odense Å vurderer kommunen ikke at nedklassificering af vandløbet er til hinder for at målsætningerne for Natura 2000 området kan opfyldes. Den fremtidige vedligeholdelse skal således ske i overensstemmelse med pkt. 2 og 3 ovenfor. Kommunen vil aflevere vandløbet i regulativmæssig tilstand ved overdragelsen. 24 Tørringeafløbet, tilløb I Se Tørringeafløbet (vandløb nr. 23) Se Tørringeafløbet. Længde: 352 m Rør: 352 m 25 Tørringeafløbet, tilløb II Se Tørringeafløbet (vandløb nr. 23) Se Tørringeafløbet. Længde: 253 m Rør: 253 m 26 Tørringeafløbet, tilløb III Se Tørringeafløbet (vandløb nr. 23) Se Tørringeafløbet. Længde: 178 m Rør: 178 m 27 Sidetilløb fra Allested Vejle 28 Brænde- Lydingeafløbet Længde: 2.213 m Rør: 2.213 m 29 Brænde- Lydingeafløbet (nordligste tilløb) Jens Led Torben Løndorf Se Sideløb fra Allested-Vejle (vandløb nr. 14) Stiller spørgsmål om hvornår man er bredejer og hvilken stand kommunen er forpligtiget til at aflevere rørlægningen i. Vil gerne vide hvorfor ledningens forbindelse syd for Mellemhaverne og vest for Bernstorffsminde ikke er med (han oplyser, at denne tilfører meget vand). Desuden vil han gerne vide, hvordan fordeling af udgifter til fremtidig vedligehold vil være. Ikke en egentlig bemærkning blot oplysning om adresse. Se vandløb nr. 14a. Mht. ejerforhold henvises til pkt. 6 ovenfor. Kommunen vil aflevere vandløbet i regulativmæssig tilstand. Det kan oplyses, at hele den offentlige del af Brænde-Lydingeafløbet inkl. sidetilløb nedklassificeres frem til udløb i Haagerup Å. Mht. fordeling af udgifter henvises til pkt. 3 ovenfor. Kommunen har ingen bemærkninger. Længde: 409 m Rør: 409 m
30 Brænde- Lydingetilløbet (sydligste tilløb) Længde: 2.213 m Rør: 2.213 m 30a Brænde- Lydingetilløbet (mellemste tilløb) Ingen høringssvar. Ingen bemærkninger. Ingen høringssvar. Ingen bemærkninger. Længde: 63 m Rør: 63 m 31 Lydingeafløbet Længde: 1.023 m Rør: 1.023 m 32 Flenningeafløbet Længde: 830 m Rør: 830 m 33 Grønderupafløbet Længde: 1.826 m Rør: 1.826 m Michael Hautop Nielsen Catharina Rewentlow- Mourier Peder Jessen m.fl. Protesterer. Han er ikke bekendt med rørlægningen på hans matrikel, 9c, Lydinge Gaarden, Brahetrolleborg Sogn, og mener på den baggrund ikke at han kan gøres udgiftsansvarlig for vedligehold. Endvidere spørger han ind til følgende: Hvornår vandløbet er rørlagt, og af hvem Rørets dimensioner Hvilke opstrøms matrikler har gavn af rørlægningen Normalvandføring og vandføring ved tilførsel af vejog spildevand Hvornår er det sidst tilset/vedligeholdt Hvad er de nuværende vedligeholdelsesstandarder og hvad forventes der fremover Hvad er restlevetiden for rørlægningen Henleder opmærksomheden på, at godset i 2014 har udført udskiftning af en del af rørstrækningen. Protesterer mod nedklassificering af Grønderupafløbet inkl. tilløb, da de mener, at vandløbene modtager vej- og spildevand fra Nyløkke- og Grønderupvej. Ønsker at se en liste over lodsejere, der drager nytte af vandløbene. Regler for partsfordeling? Mht. ejerforhold henvises til pkt. 6 ovenfor. Det fremgår af kortbilaget i det udsendte høringsbrev, at det rørlagte vandløb løber over den pågældende matrikel 9c, Lydinge Gde., Brahetrolleborg. Mht. de faktuelle spørgsmål om vandløbet kan oplyses, at det ikke vides præcist hvornår vandløbet er rørlagt, da det ikke fremgår af vandløbsregulativet. Det samme gør sig gældende mht. dimension af rørledningen. Kommunen har ikke mulighed for at udarbejde en liste over lodsejere, der kan vurderes at have nytte af vandløbet. Reglerne for partsfordeling fremgår af pkt. 3 ovenfor. Der er lavet en opgørelse af hvor stor en andel vand fra offentlige veje med potentiel direkte afledning til vandløbet udgør af oplandet til den strækning der påtænkes nedklassificeret. Disse udgør kun 0,5 % af det samlede opland. Mængden af vand fra offentlige veje vurderes derfor at udgøre en meget lille andel af den samlede og afstrømning og medfører dermed minimal påvirkning af vandløbet. Der henvises til pkt. 4 ovenfor. Desuden har kommunen ikke kendskab til tilledning af spildevand fra offentlige renseanlæg til vandløbet. Den nuværende vedligeholdelse er beskrevet i vandløbsregulativet. Reglerne for den fremtidige vedligeholdelse fremgår af pkt. 3. ovenfor. Kommunen har ingen mulighed for at vurdere rørledningens restlevetid. Der har ikke været udført vedligeholdelse i vandløbet i 2015, da tilsyn udføres såfremt der er henvendelser om vedligeholdelse i rørlagte vandløb. Kommunen henleder opmærksomheden på pkt. 3b ovenfor i forhold til omlægning og udskiftning af rørlagte vandløb. Såfremt bredejeren vurderer, at andre har en sådan nytte af vandløbet, at de bør bidrage til vedligeholdelsen på hans ejendom, kan der rejses en sag herom over for kommunen som vandløbsmyndighed, jfr. pkt. 3b ovenfor. Der er lavet en opgørelse af hvor meget andelen af offentlige veje udgør af oplandet til den strækning der påtænkes nedklassificeret. Disse udgør kun 0,77 % af det samlede opland. Bidraget af vand fra offentlige veje vurderes derfor at udgøre en ubetydelig del af den samlede afstrømning i vandløbet,
34 Grønderupafløbet, tilløb I Se Grønderupafløbet (vandløb nr. 33) jf. pkt. 4 ovenfor. Desuden har kommunen ikke kendskab til tilledning af spildevand fra offentlige renseanlæg til vandløbet. Kommunen har ikke mulighed for at udarbejde en liste over lodsejere, der kan vurderes at have nytte af vandløbet. Reglerne for partsfordeling fremgår af pkt. 3 ovenfor. Se Grønderupafløbet. Længde: 874 m Rør: 874 m 35 Grønderupafløbet, tilløb Ia Se Grønderupafløbet (vandløb nr. 33) Se Grønderupafløbet. Længde: 115 m Rør: 115 m 36 Grønderupafløbet, tilløb II Se Grønderupafløbet (vandløb nr. 33) Se Grønderupafløbet. Længde: 523 m Rør: 523 m 37 Grønderupafløbet, tilløb III Se Grønderupafløbet (vandløb nr. 33) Se Grønderupafløbet. Længde: 286 m Rør: 286 m 38 Grønderupafløbet, tilløb 4 Se Grønderupafløbet (vandløb nr. 33) Se Grønderupafløbet. Længde: 120 m Rør: 120 m 39 Hvedholm Bæk Længde: 315 m Åbent: 300 m Rør: 15 m Ingen bemærkninger. Kommunen er blevet opmærksom på, at der ved Bjernevej står en offentlig pumpe i forbindelse med vandløbet. forbliver offentligt. 40 Afløb fra Bolsmose Ingen bemærkninger. forbliver offentligt.
Længde: 249 m Åbent: 249 m Rør: 0 m 41 Tilløb til Hundtofte Å Længde: 322 m Rør: 322 m 42 Kappendrupbækk en Længde: 1.754 m Åbent: 1.624 m Rør: 130 m Ikke 3 og Karen Marie Pedersen Preben Kristensen Bemærker, at vandløbet er del af vådområdeprojektet i Karlsmosen. Vådområdet blev anlagt af daværende Fyns Amt og er et offentligt projekt. Oplyser at han er bekendt med, at vandløbet modtager vand fra Kappendrupvej/Øvej/Skovvangen. Desuden findes der et overløb fra en branddam, som ligeledes føres til vandløbet og ved store regnmængder, står vande helt til kanten i vandløbet. Mener det er urimeligt at bredejerne skal overtage udgift. Vandløbet er del af et større offentligt vandløbssystem ved Millinge. Opstrøms for vandløbet ligger således Østerby Afløbet, der er offentligt vandløb i forbindelse med afvanding af Millinge. Der er således offentlige interesser tilknyttet vandløbssystemet. Desuden må der ikke være private vandløbsstrækninger nedstrøms offentlige vandløbsstrækninger (jf. vandløbslovens 9, stk. 3). Vandløbet indgår i et projekt, der er indgået aftale om mellem bredejer og det offentlige. Derfor er der en offentlig interesse i vandløbet. Der er lavet en opgørelse af hvor stor en andel vand fra offentlige veje, med potentiel direkte afledning til vandløbet, udgør af oplandet til den strækning der påtænkes nedklassificeret. Disse udgør kun 0,60 % af det samlede opland. Bidraget af vand fra offentlige veje vurderes derfor at udgøre en ubetydelig del af den samlede afstrømning i vandløbet, jf. pkt. 4 ovenfor. Branddammen fungerer som et forsinkelsesbassin af det vand der naturligt vil strømme til vandløbet. Brandammen er nedlagt og er nu sø/gadekær. forbliver offentligt. 43 Ravndrupvænge Længde: 586 m Åbent: 205 m Rør: 381 m Ikke 3 og hvor åbent 44 Afløb fra Lyø Præsteeng Længde: 1.511 m Åbent: 1.401 m Rør: 101 m Flemming B. Jørgensen Hans Henrik Bøgebjerg Oplyser at vandløbet modtager vejvand fra en grøft beliggende på Øvejens sydlige side, hvorfra vandet via et afløb føres til Kappendrupbækken. Afløbet fører endvidere fra Grønnegyde. Mener også at vandløbet modtaget vand fra Skovvang. Fejl i angivelse af åbent / rørlagt. Ingen bemærkninger. Gør opmærksom på, at vandløbet modtager vand fra to kommunale branddamme, og at der de sidste 30 år ikke er blevet udført anden vedligeholdelse end spuling af de yderste rør ved udløb til havet. Vil som bredejer gerne have en mere detaljeret indsigt i hvad vedligeholdelsen vil komme til at indebære. Se svaret ovenfor. Den strækning af vandløbet, der foreslås nedklassificeret, fremgår at kortet i høringsbrevet. Ingen bemærkninger. Reglerne om vedligeholdelse af vandløb fremgår af pkt. 2 og 3 ovenfor. Branddammene fungerer som et forsinkelsesbassin af det vand, der naturligt vil strømme til vandløbet. Mht. vedligeholdelse af vandløbet kan det oplyses, at der i 2015 er gennemført vedligeholdelse i den åbne del af vandløbet den 20.-21. august. Der er hvert år blevet udført manual vedligeholdelse af de åbne vandløbstækninger. 45 Skelbækken (Gammel Årslev Kommune) Længde: 4.550 m Karsten m.fl. Claus Christensen Protesterer. Mener at vandløbet modtager vej- og overfladevand (det er det samme) fra et område svarende til ¼- 1 / 3 af øen. Oplyser at vandløbet i mindre grad modtager vand fra veje og andre offentlige anlæg, og spørger i den forbindelse om kommunen kan nedklassificere vandløbet? Vil gerne vide om kommune ved nedklassificering fritages for at skulle suge vejbrønde og andre større brønde der leder vand til bækken? Der er lavet en opgørelse af hvor stor en andel offentlige veje, med potentiel direkte afledning til vandløbet, udgør af oplandet til den strækning der påtænkes nedklassificeret. Der findes ingen offentlige veje med direkte afledning til vandløbsstrækningen, hvorfor afledning af vejvand ikke vurderes at påvirke afstrømningen i vandløbet direkte. Desuden henvises til pkt. 4 ovenfor. Naturlig afstrømning af overfladevand har ikke betydning for om vandløbet kan Kommunen har vurderet, at vandløbet kun i ringe grad modtager vand fra veje mv. og har i øvrigt ikke erfaring med, at der i denne forbindelse er et forøget vedligeholdelsesarbejde. Der er lavet en opgørelse af hvor stor en andel offentlige veje, med potentiel direkte afledning til vandløbet, udgør af
Åbent: 4.250 m Rør: 300 m 3 og hvor åbent Spørger ind til fordelingsnøgle for vedligeholdelse, da kommune på et tidligere tidspunkt har påtaget sig en 1/3 af udgifterne i forbindelse med vedligehold af rørlægningen (nytte og gavn princippet). Finder det ikke rimeligt, at kommunen trækker sig fra denne aftale. Spørger desuden ind til en mere konkret fordeling af udgifterne (partsfordeling) og hvad vedligeholdelsens omfang er. oplandet til den strækning der påtænkes nedklassificeret. Disse udgør kun 0,46 % af det samlede opland. Se i øvrigt pkt. 4 ovenfor. Kommunen skal som hidtil vedligeholde vejbrønde, der er en del af vejanlægget. Det er alene vedligeholdelsen af brønde i forbindelse med selve det rørlagte vandløb, der overgår til de private lodsejere. Reglerne for fordeling af udgifter til fremtidig vedligeholdelse fremgår af pkt. 2 og 3 ovenfor. Her er vedligeholdelsens omfang også beskrevet. Kommunen har ikke kendskab til, at kommunen har påtaget sig en 1/3 del af udgifterne i forbindelse med vedligeholdelse af rørledningen. Kommunen har vedligeholdt rørledningen i kraft af dens status som offentligt vandløb. Herudover gælder principperne i pkt. 3 ovenfor. Lars Barkholt Oplyser at kommunen engang etablerede et sandfang i starten af bækken, på det stykke der løber igennem hans jord. De seneste år har der været svingende oprensning af dette sandfag, som ellers virker når det bliver tømt. Da kommune har etableret det på eget initiativ, mener han, at kommunen fortsat må bekoste vedligeholdelsen. Oplyser desuden at broen der går over Tarupvej er i meget dårlig stand, og har været det i mange år. Oprensning af sandfang overgår også til de private lodsejere i lighed med den øvrige vedligeholdelse. Tilstanden af veje og vejanlæg er nedklassificeringen uvedkommende. Bendt Nielsen Oplyser at han aldrig har set kommunen vedligeholde vandløbet og at kortet angiver vandløbet forkert rørledningen går ca. 20 m mellem 12a og 7c. Henviser desuden til, at han gerne vil have fjernet gamle tagplader, der ligger i vandløbet ovenfor rørledningen på matrikel 7c. Det kan oplyses, at vedligeholdelse af vandløbet i 2015 er gennemført den 13.-15. juni i st. 0-859 m og d. 4. maj i st. 1.159-4.438 m. Strækningen fra st. 859-1.159 er rørlagt. Kommunen har således vedligeholdt vandløbet. Fjernelse af tagplader vedrører ikke proceduren med nedklassificering af vandløbet. Det må betragtes som affald og så er det bredejeren på den pågældende matrikel, der er ansvarlig for at fjerne disse. Kommunen skal kun fjerne pladerne som led i vedligeholdelsen såfremt pladerne spærrer for afstrømningen i vandløbet. 46 Toppebækken Længde: 2.683 m Åbent: 2.460 m Rør: 223 m 3 og hvor åbent 47 Bjørnemoseafløbe t Længde: 384 m Åbent: 384 m Rør: 0 m Delvist 3 og Faaborg Kulturhistori ske Museumsfor ening V/ Ib Tagel Poul Erik Lundsfryd Protesterer mod den økonomiske byrde privatiseringen vil medføre. Oplyser at foreningen har beskedne medlemsindtægter, og fra 2016 vil modtage et kommunalt tilskud til vedligeholdelse af de fredede bygninger. Det påpeges, at foreningen økonomisk ikke er i stand til at påtage sig vedligeholdelsen af vandløbet. Mener at vandløbet modtager spildevand fra 2 ledninger (hhv. 4 og 11 ejendomme). Desuden påpeger han, at vandløbet modtager vand fra søen ved Holstenshuus og overfladevand fra flere hundrede ha skov og agerland inden rørlægningen ved matrikel 10b. Der gøres desuden opmærksom på, at vandløbet langs matrikel 2k i perioder oversvømmes som følge af store mængder overfladevand fra nærområdet. Angivelse af vandløbets placering på kortet er sket på baggrund af kommunens oplysninger herom. Uanset hvad, er det ejerforholdene beskrevet i pkt. 6 ovenfor der er gældende. Kommunen har ikke ud fra forvaltningsretlige lighedsprincipper hjemmel til at fritage en forening for vedligeholdelsen. Efter vandløbslovens regler er foreningen at betragte som privat bredejer, jfr. vandløbslovens kap. 2. Såfremt det viser sig, at tilførslen af overfladevand og spildevand fra opstrøms liggende ejendomme i væsentlig grad forøger arbejdet med vedligeholdelsen, kan der rejses en sag om bidrag hertil, jfr. pkt. 5 ovenfor. Sagen skal i det mindste indeholde oplysninger om hvilke ejendomme det i givet fald drejer sig om og forslag til størrelsen af bidraget.
Bemærkninger fra interesseorganisationer Danmarks Naturfredningsforening, Faaborg-Midtfyn Afdeling. Som udgangspunkt er Danmarks Naturfredningsforening(DN) enig i, at kommunen kan nedklassificere vandløb som ikke er 3 registrerede og som ikke er. DN finder det helt forkert at privatisere vandløb der har en målsætning der skal opfyldes. For vandløb der kun er 3 registrerede gælder i princippet det samme. Men DN er dog enig i, at nogle af disse vandløb måske ikke er så sårbare som de te. Udvælgelsen af vandløbene til privatisering ser således ud til primært at tage udgangspunkt i, at der skal spares 200.000 kr. Kommunen bør i stedet se på, hvad der kan spares uden at skade vandløbene. Kommunens svar: Kommunen har i høringsbrevene argumenteret for hvilke vandløb der kan nedklasssificeres. I langt de fleste tilfælde er der tale om vandløb, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og ikke er. I nogle enkelte tilfælde gælder det vandløb der af beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og vandløb der er i vandplanen og foreslået til nedklassificering. Kommunen henleder opmærksomheden på, at mange vandløb allerede er private og omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og det samme gør sig gældende mht. målsætninger. Kommunen finder ikke at disse udpegninger bør være afgørende for om et vandløb er privat eller ej, hvilket fremgår af de politisk godkendte kriterier for nedklassificering. Vandpleje Fyn Udtrykker bekymring over nedklassificeringsplanen. Kommunens svar: Der henvises til pkt. 2 og 3 ovenfor i forhold til, hvordan den fremtidige vedligeholdelse skal foregår. Nedklassificeringen fratager ikke kommunen mulighed for at udføre vandløbsrestaurering fremover.