Bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen Torsdag den 31. marts 2016 Beretningen er opdelt i følgende punkter 1. Bestyrelsens arbejde 2. Nye forbrugere 3. Udpumpet vand 4. Vandkvalitet 5. Vedligeholdelse og Nyanskaffelser 6. Vandværkets økonomi 7. Fremtiden 8. Afsluttende bemærkninger 1
Bestyrelsens arbejde Det har været et travlt år for bestyrelsen vi har afholdt 3 bestyrelsesmøder, derudover har vi haft møder med Aalborg Kommune og deltaget i kurser udbudt af Danske Vandværker samt møde i grundvandsamarbejde med de andre vandværker i gl. Hals Kommune. Samarbejdet med de andre vandværker i Gl. Hals Kommune, fortsatte også i 2015 bl.a. om forsyningssikkerheden og grundvandsbeskyttelse ved køb af jord eller få tinglyst dyrknings-deklarationer. På mødet fastsættes taksten for grundvandsbeskyttelse for det kommende år, i 2016 opkræves der 1,30 kr. pr/m3. hos forbrugeren. I Vester Hassing Vandværk har bestyrelsen den holdning at vi hellere vil købe jord end lave dyrkningsdeklarationer, Vi har i 2015 købt 15.017 m 2 jord af Birger B. Pedersen, vi har fået de endelige tinglyste skøde her i januar 2016. Jordkøbet betyder, at vi får en bedre sikring af vores grundvand idet der nu bliver 30 m fra boring 2 mod øst, til de arealer der dyrkes. Vi har lavet en arealoverførsel i 2016 der betyder, at vi får ca. 30 m jord nord for vandværket, arealoverførselen er sket som bytte pr. m 2 til m 2. Vi ønsker, at etablere en bynær skov på arealet for at beskytte grundvandet i fremtiden, vi har søgt og fået tilsagn om skovrejsning gennem Hede Danmark. Indsatsplan OSD 17 Kommunen har lavet en ny indsatsplan for området. Det betyder for Vester Hassing Vandværks vedkommende, at områder der skal beskyttes er reduceret efter Miljøstyrelsen har været inde over planerne. Hele indsatsplan OSD 1469 er under revision og sendt i høring i januar 2016. Ud fra en screening har kommunen vurderet at en revision af indsatsplanen udløser et tillæg til eksisterende miljøvurdering. Vi afventer den endelige revision af planen Vi har indført en SMS-service for at kunne orientere brugerne om ledningsbrud, fjernaflæsning og øvrig information der skal ud til alle eller bare et mindre område. Systemet har kostet ca. 6.000,- kr. i oprettelse og en månedlig drift på 500,- kr. Med dette system skulle vi kunne nå 95 % af vandværkets forbrugere, idet vi ikke har oplysninger om dem der har hemmeligt nummer, de har dog mulighed for selv at tilmelde sig på vores hjemmeside. Systemet har allerede vist sin værdi, da vi i forbindelse med fjernaflæsninger i år orienterede alle om hvornår vi aflæste målere. I Stae havde vi et ledningsbrud i januar 2016, her udsendte vi en SMS til alle husstande i et bestemt område af Stae. Vi fik opringninger fra 2 husstande der ikke havde vand, årsagen til, at de ikke havde fået en SMS, var at de havde hemmeligt nr. 2
Fra 2017 har kommunen stillet krav om at vandværkerne skal have indført SMS-service. Ingeniørfirmaet MOE har givet vandværkerne et overslag, hvad de skal have for at projektere sikkerhedsforsyning mellem vandværkerne samt en tidsplan, der er meget stram idet arbejdet skal være udført senest i 2016. Mandy fra bestyrelsen er anlægsingeniør og projektleder for MOE. Den endelige trace er nu fastlagt fra Industrivej til Teglværksvej i Gandrup. Der er afholdt møder med de lodsejere som berøres, ved at der skal nedgraves og tinglyses en vandledning på deres ejendomme. Alle lodsejere har tiltrådt aftalen. Der er ikke afholdt licitation endnu. Dette forventes at ske indenfor kort tid. Arbejdet forventes igangsat i uge 14 og afsluttet i uge 24. Det er aftalt at Vester Hassing Vandværk betaler 55 % af anlægsudgifterne og Gandrup Vandværk 45 %. Driftsudgifter deles ligeligt. I kan følge med i hvordan det går med projektet på vores hjemmeside under aktuelt forbedret forsyningssikkerhed. Hjemmesiden opdateres løbende og under praktiske info er der rigtig mange nyttige oplysninger. Senest har der været info om generalforsamling på forsiden og kampagne for sprøjtefri haver. LER oplysninger - fra grave entreprenører, der skal bruge oplysninger om, hvor vores vandledninger ligger. Her har vi i 2015 fået 214 henvendelser, det er164 mere end sidste år. Dette skyldes for de flestes vedkommende at Bredbånd Nord har gravet fiber ned i både Vester Hassing og Stae. I de 3 første måneder af 2016 har vi allerede fået 38 henvendelser. Vandværket får ikke noget for at give oplysninger om, hvor vores ledninger ligger, vi har pligt til at give graveentreprenører disse oplysninger. Hvis graveentreprenøren beskadiger Vandledningen efter at vi har anvist placeringen, så er det for hans regning, at få den repareret. 3
Nye forbrugere Der er tilsluttet 4 nye forbrugere i 2015. I 2015 er der tilsluttet 1322 forbrugere. Udpumpet vand Råvand: 2015 142.006 m 3-2014 146.005 m 3 Faktureret: 138.923 m 3 Skyllevand: 2.847 m 3 Spild: 236 m 3 svarende til 0,17 % 4
Vandkvalitet Kvaliteten er i top. Som vi tidligere har oplyst, har vi en aftale med Analyseselskabet AnalyTech, får vi nu taget prøver af grundvandet i hver boring en gang om året. Startende med boring 1.derefter 2, 3 og 4 fordelt over året. Året efter boring 2. derefter 3.4 og 1, det betyder at vi løbende får oplysninger om grundvandets tilstand, hen over året. Vi kan så følge mængden af bl.a. jern, mangan, nitrat og pesticider i råvandet. Kravet fra myndighederne er kun en prøve en gang hvert 4 år. I forbindelse med prøveudtagning fra boring 1 i august 2015 viste prøven, at der var 6 coliforme bakterier i vandet, dog ikke så mange at det var nødvendigt at udstede et kogepåbud, så skal der være flere end 20. Vi fik omgående taget en ny prøve og denne viste ingen tegn på colibakterier i vandet. I vores vandprøver den 05-11-2015 i afgang vandværk og boring 1, viste prøven, at der var clyphosat i vandet Clyphosat er et herbicid, der benyttes til bekæmpelse af ukrudt, hvor størstedelen blev brugt i landbruget. Afgang vandværk 0,18 mikrogram/l her må max. være 0,1 mikrogram/l og råvand fra boring 1 havde et indhold på 0,21 mikrogram/l. Der findes ingen krav til grænseværdier til råvand. Vi standsede omgående boring 1. (de 3 andre boringer kan levere tilstrækkeligt med vand der pumpes med ca. 1/3 fra hver pumpe for at opretholde bedst mulig blanding af vandet). Kommunen reagerede meget kraftig på prøverne. Bestyrelsen afholdt den 25. november et møde med deltagere fra Miljø- og Energiforvaltningen, brøndboreren for at lave en handleplan. Det blev aftalt at ndersøge, om der er en lækage i boringen, hvorfor der er bestilt fotografering af boringen til den 2. december 2015. Råvandspumpen tages op i uge 48 (er sket den 26.11.2015). Når foto-resultatet kendes tages beslutning om, hvad der skal ske med boring 1. Der vil blive udtaget vandprøver i forskellige niveauer. Der var ingen lækager i borerøret og alle vandprøver viste ingen målbare resultater af glyphosat. Der blev den 28. januar 2016 holdt et nyt møde med detagere fra Miljø- og Energiforvaltningen, brøndborer og AnalyTech, hvor der blev lavet ny handleplan som blev godkendt af kommunen. Da den efterfølgende vandprøve udtaget den 05.01.2016 ikke viste spor af glyphosat iværksatte AnalyTech en intern undersøgelse - via Jupiter-databasen af, om glyphosat kunne komme og gå. Det viste sig at være tilfældet for et 5
par udvalgte vandværker, hvor flere vandanalyser var uden glyphosat og pludselig peakede en enkelt analyse for derefter at forsvinde igen. Som dokumentation herfor fremlagde AnalyTech diverse udskrifter fra databasen. Fra vandværkets side blev der spurgt til, om analyseresultaterne kunne være påvirket af sprøjtetidspunkt og prøvetagningstidspunkt. Sprøjtetidspunktet er ofte om aftenen og natten. Kan sprøjteluften suges med ned i boringen. Dette spørgmål blev der ikke givet noget entydigt svar på men det er formentlig noget, der skal indgå i overvejelserne om prøveudtagningstidspunkterne fremover. Vi har bestilt filtre til boringerne for at minimere forureninger fra luftindtag. For at følge udviklingen blev det aftalt, at vi tager en ny analyse hver uge i 4 uger 14 dage efter at boring 1 igen er sat i drift, ( boring 1, boring 2 og afgang vandværk) for at følge udviklingen. Der blev analyseret for: Clyphosat, Metribuzin og AMPA. De efterfølgende analyseresultater viste ingen eller næsten ingen målbare tilstedeværelse af glyphosat eller andre stoffer. Vi havde allerede drøftet mulighed for en ny kildeplads, med det blev heldigvis ikke aktuel. Alle vores vandanlyser er tilgængelige på hjemmesiden. Vi har i 2015 fået en fornyet tilladelse fra Aalborg Kommune til blandingsvand, tilladelsen er gældende til 1. maj 2016, hvorefter den skal fornys (kommunen skal give tilladelse til at blande vandet fra vores 4 boringer, dette uanset at alle boringer opfylder (vores egne krav) til råvandskvalitet). 6
Kvalitetssikring Vi har indført kvalitetssikring som krævet af kommunen. Vi har mange rutiner der fortages over året, så alle rutiner er nu beskrevet i et regneark. Bestyrelsen har deltaget i hygiejnekursus (krav). Thermo fotografering af elinstallationer 1 gang hvert år. Brøndboreren tjekker vandværket og boringer 1 gang hvert år (rapport om tilstanden), således at vi finder eventuelle ændringer i pumpernes ydelse eller forbrug og måske senere svigt. El installatør tjekker jævnligt el-installationer og overvågning og har tilkaldevagt ved alarmer. Varmeværkets folk tjekker vandværket 2 gange pr. uge (kører alt som det skal). Beredskabsplan, der opdateres mindst en gang om året. Opdeling af vandværket i zoner, der er grøn, gul og rød zone, hvor rød er den zone hvor hygiejnen skal være i top, når man arbejder eller færdes på værket (oplag med info på værket). Vi har indkøbt dispenser med desinficeringsvæske og engangssko. Vedligeholdelse og ny anskaffelser I 2015 fået opsat nye prøveudtagningshaner på værket og ved alle boringer. Dette for at minimerer forureningskilder i forbindelse med prøveudtagning. I 2014 fik vi ændret rørføring på udpumpningsanlæg, således at det nu er muligt at indskyde et transportabel UV- anlæg hvis det viser sig påkrævet. Et UV filter kan nedbryde bakterier. Da der kan være ventetid på at få et UV-anlæg har bestyrelsen besluttet at købe et anlæg der er fast tilkoblet installationen pris kr. 95.000. Det betyder at vi kan fortsætte driften uændret ved bakteriologisk forurening. Kompressor for iltning af vandet var opslidt, der er købt og installeret en helt ny, den gamle var mere end 10 år. Pr. 31.12.2015 manglede vi kun at udskifte ganske få målere. Der skal ifølge smeden foretages individuelle besigtigelser for hver brønd for at få de rette forskruninger. Dette arbejde udføres snarest. De resterende indvendige målere kan volde lidt problemer, da der ikke kan lukkes for vandet (nogle haner før og efter målerne er defekte og dette sammenholdt med at nogle stophaner ikke kan findes). Dette vil give nogle udfordringer som også må løses. Ledningsbrud: Vi har haft et ledningsbrud, på Ellevej i Stae, her var det en stikledning der var sprunget. Det blev udbedret af smeden på et par timer midt på dagen. 7
Vandværket og økonomi Vi har kun haft uforudsete udgifter til boring 1 og de mange vandanalyser. Samt køb af ny kompressor pris incl. installation 45.000 kr. Bestyrelsen har nu mulighed for at overvåge vandværkets drift, idet vi har fået mulighed for at koble os på Gravesen Elektronik s fjernskrivebord, der giver adgang til aktuelle data og data der er op til 10 år gamle, på både PC og smartphone Vandværkets økonomi er fortsat god som i kan se, når Tommy senere gennemgår regnskabet. Der er i 2015 udbetalt godtgørelse på 890,- kr. for ikke, at dyrke og sprøjte indenfor en afstand af 25 m beskyttelseszonen fra vandindvindingsboringerne (BNBO) boringsnære beskyttelsesområder. Dette er noget vandværket skal udbetale ud fra en konkret ansøgning fra ejeren. Fremtiden Vores kort over ledningerne skal opdateres i år så de nye vandledninger kommer med, Vi har haft et par samtaler med vores kortleverandør, han vil gerne have lavet alle opdateringer, men vi har nogle hængepartier med at finde ca. 200 stophaner, der skal indmåles. Vi fortsætter vores opkøb af jord, hvis det er muligt ellers skal vi i gang med at lave dyrkningsaftaler. Der er vedtaget en ny Vandsektorlov. Lovændringen eller præciseringen - understreger at ansvaret for at lave dyrkningsaftaler eller frivillige tiltag i forhold til ejeren af jorden i et indsatsområde der ikke kan pålægges vandværket, men er alene kommunens ansvar. Vi ved p.t. ikke hvordan Kommunen forholder sig til dette. Møderne med vandværkerne i Gl. Hals kommune skal forsætte, idet Aalborg kommunes krav til forsyningssikkerhed og grundvandsbeskyttelse endelig afklares. Vi skal have møder med Aalborg Kommune, Park & Natur, Naturstyrelsen og Hede Danmark om skovrejsning. Afsluttende bemærkninger Til slut vil jeg takke de involverede leverandører og håndværkere for godt samarbejde i 2015 og håber det fortsætter i 2016. Tak til revisorer, regnskabsfører og de øvrige bestyrelsesmedlemmer for godt samarbejde. 8
Her er svar på, hvad er Glyphosat og AMPA (Miljøstyrelsen)? Er glyphosat farligt for mennesker? De koncentrationer af glyphosat, der enkelte steder er fundet i GRUMO, udgør ingen sundhedsrisiko. Drikkevandet, som går ud til forbrugerne, må ikke overskride grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter. Grænseværdien er politisk fastsat og ikke på baggrund af en sundhedsmæssig vurdering og den er dermed meget lav. Der er ingen undersøgelser, der viser en sundhedsrisiko ved brugen af glyphosat ved de anvendelser, som er godkendt. Hvordan sikrer man, at glyphosat ikke ender i grundvandet? Glyphosat bliver nedbrudt af mikroorganismer i jorden. Det betyder, at glyphosat bliver omdannet til bl.a. CO 2 og vand. I nedbrydningsprocessen bliver der dannet et nedbrydningsprodukt, der kaldes AMPA. I Danmark overvåger vi om glyphosat og AMPA samt en række andre pesticider og deres nedbrydningsprodukter kan spores i grundvandet. 9