DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 18. marts 1986*

Relaterede dokumenter
DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. februar 1988 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 1988*

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988*

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. februar 1990 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. oktober 1988 *

DOMSTOLENS DOM 10. juli 1990 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 13. december 1989 *

DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 4. juni 1985 *

mens den var åben, ophører.

DOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988*

DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' ''

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 *

DOMSTOLENS DOM 11. marts 1997*

DOMSTOLENS DOM (anden afdeling) 14. februar

DOMSTOLENS DOM 26. maj 1993 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. maj 1990 *

DOMSTOLENS DOM 23. november 1988 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 6. maj 1992 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 *

DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 *

DOMSTOLENS DOM 26. februar 1991 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 26. juni 1990 *

DOMSTOLENS DOM 27. september 1988*

DOMSTOLENS DOM 26. mans 1987 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. maj 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 12. november 1992 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 9. januar 1997 *

DOMSTOLENS DOM 8. november 1990 *

DOMSTOLENS DOM 17. juni 1992 *

DOMSTOLENS DOM 7. februar 1985 '

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. marts 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 20. juni 1991 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 29. maj 1997*

DOMSTOLENS DOM 13. december 1990 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 6. februar 1997*

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 12. november 1998 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 27. marts 1990 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 25. juli 1991 *

DOMSTOLENS DOM 16. juni 1987*

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. oktober 2007 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 27. november 1991 *

DOMSTOLENS DOM 7. juli 1992 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 22. juni 2000 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 23. oktober 2003 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 5. juni 1997 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*)

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 20. september 1988 *

DOMSTOLENS DOM 28. november 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. juli 1998 *

DOMSTOLENS DOM 15. december 1993 *

13. november 1986 * angående anmodninger, som er indgivet til Domstolen i medfør af EØF-traktatens artikel 177,

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2016

DOMSTOLENS DOM 27. september 1988 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 16. september 2004 * angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF,

DOMSTOLENS DOM 14. maj 2002 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. juli 1988*

stk. 1, når der ikke foreligger nogen aftale, vedtagelse eller samordnet praksis i henhold til denne bestemmelse, eller af

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 5. oktober 1988*

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 2. maj 1996 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 2. december 1999*

DOMSTOLENS DOM 20. september 1988 *

DOMSTOLENS DOM 30. september 1987 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 17. oktober 2000 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*)

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 3. februar 2000 *

DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 20. september 1988 *

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 12. november 1998 *

DOMSTOLENS DOM 11. december 1990 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 1. juli 1999 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 7. december 1995 *

dom afsagt sag 75/63 Angående en fortolkningsanmodning, som i medfør af EØF-traktatens artikel 177 er

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. december 2005 *

DOM AFSAGT SAG 237/83

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. april 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. juli 2001 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 24. oktober 1996 *

DOMSTOLENS DOM 4. oktober 1991 *

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 3. juli 2015

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 26. september 1996 *

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 22. november 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 21. marts 1996"

DOMSTOLENS KENDELSE (Anden Afdeling) 3. december 2001 *

DOMSTOLENS DOM 11. november 1997

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *

DOMSTOLENS DOM 30. april 1996"

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 26. april 1988*

DOMSTOLENS DOM AF 1. APRIL

DOMSTOLENS DOM 4. oktober 2001 *

DOMSTOLENS DOM 24. november 1993 ""

Transkript:

DOM AF 18. 3. 1986 SAG 24/85 DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 18. marts 1986* I sag 24/85 angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad i medfør af traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag Jozef Maria Antonius Spijkers 1) Gebroeders Benedik Abattoir CV, 2) Alfred Benedik en Zonen BV, mod at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 77/187 af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26), har DOMSTOLEN (femte afdeling) sammensat af afdelingsformanden U. Everling, dommerne R. Joliét, O. Due, Y. Galmot og C. Kakouris, generaladvokat: Sir Gordon Slynn justitssekretær: ekspeditionssekretær H. A. Rühi efter at der er afgivet indlæg af: Jozef Maria Antonius Spijkers ved advokaterne J. Groen og J. A. Van Veen, Haag, * Processprog: Nederlandsk. 1124

SPIJKERS / BENEDIK kongeriget Nederlandenes regering ved generalsekretær i udenrigsministeriet I. Verkade, Det forenede Kongeriges regering ved S. J. Hay, Treasury Solicitor's Department, og advokat Ch. Symons, Kommissionen for De europæiske Fællesskaber ved Thomas van Rijn og F. Grondman, den juridiske tjeneste, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 22. januar 1986, afsagt følgende (Sagsfremstillingen udelades) DOM Præmisser i Ved dom af 18. januar 1985, indgået til Domstolen den 25. januar 1985, har Nederlandenes Hoge Raad i medfør af EØF-traktatens artikel 177 forelagt tre præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 77/187 af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26). 2 Spørgsmålene er blevet rejst under en sag anlagt af Jozef Maria Antonius Spijkers mod selskaberne Gebroeders Benedik Abattoir CV (herefter benævnt Benedik CV) og Alfred Benedik en Zonen BV (herefter benævnt Benedik BV). 1125

DOM AF 18. 3. 1986 SAG 24/85 3 Det fremgår af de oplysninger, der er lagt til grund ved den nationale retsinstans, at Spijkers var ansat som assisterende driftsleder i slagteriet Gebroeders Colaris Abattoir BV (herefter benævnt Colaris), Ubach over Worms (Nederlandene). Det fremgår endvidere af forelæggelsesdommen, at den 27. december 1982, efter at Colaris' virksomhed»helt var indstillet, og... der navnlig ikke længere bestod nogen goodwill«, blev hele slagteriet, herunder forskellige bygninger og kontorer, grunden og forskelligt løsøre, købt af Benedik CV»Siden da, i hvert fald siden den 7. februar 1983«, har dette selskab sammen med Benedik BV drevet slagterivirksomhed på stedet. Alle de hos Colaris beskæftigede arbejdstagere, bortset fra Spijkers og en enkelt anden arbejdstager, fik ansættelse hos Benedik. Den nationale ret har endvidere lagt til grund, at Benedik's erhvervsvirksomhed i de pågældende bygninger er af samme art som den af Colaris udøvede, og at det var overdragelsen af driftsmidlerne, der gjorde det muligt for Benedik at videreføre Colaris' virksomhed, hvorimod Colaris' kundekreds ikke er blevet overtaget af Benedik. 4 Ved kendelse afsagt af Rechtbank, Maastricht, den 3. marts 1983 blev Colaris erklæret konkurs. Ved begæring af 9. marts 1983 til præsidenten for Rechtbank, Maastricht, nedlagde Spijkers påstand om, at Benedik CV og Benedik BV som en foreløbig forholdsregel tilpligtedes at udbetale ham løn med virkning fra den 27. december 1982 eller i hvert fald fra et efter rettens skøn fastsat tidspunkt og at tilbyde ham beskæftigelse senest to dage efter afsigelsen af den pågældende kendelse. Til støtte herfor gjorde Spijkers gældende, at der var sket en virksomhedsoverførsel som omhandlet i den til gennemførelse af direktiv 77/187 vedtagne nederlandske lovgivning, og at Benedik som følge heraf havde overtaget samtlige rettigheder og forpligtelser i henhold til Spijkers' arbejdskontrakt med Colaris. 5 Præsident for Rechtbank, Maastricht, tog ikke begæringen om foreløbige forholdsregler til følge, og denne afgørelse blev efter kære til Gerechtshof, Hertogenbosch, stadfæstet af denne, hvorefter Spijkers i form' af eņ kassationsanke indbragte sagen for Nederlandenes Hoge Raad, som har udsat sagen og forelagt Domstolen følgende spørgsmål:»1) Må det antages, at der har fundet overførsel sted, jfr. nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, såfremt bygninger og inventar er overdraget, og erhververen derved faktisk får mulighed for at videreføre overdragerens erhvervsvirksomhed, og erhververen efterfølgende udøver erhvervsvirksomhed af samme art i de pågældende bygninger? 1126

SPIJKERS / BENEDIK 2) Er det forhold, at sælgeren på tidspunktet for salget af bygninger og inventar helt havde instillet driften, og at der navnlig ikke længere bestod nogen goodwill, til hinder for at antage, at den i første spørgsmål nævnte Overførsel' har fundet sted? 3) Er det forhold, at kundekredsen ikke er overdraget, til hinder for at antage, at der har fundet en sådan overførsel sted?«6 Disse spørgsmål påkalder sig indledningsvis nogle generelle bemærkninger om direktiv 77/187. Hjemlen for dette er navnlig traktatens artikel 100, og formålet med direktivet er ifølge betragtningerne til det at»[beskytte] arbejdstagerne i tilfælde af ny indehaver især for at sikre varetagelsen af deres rettigheder«. Med henblik herpå indeholder direktivet blandt andet bestemmelser om, at "overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold overgår til erhververen, jfr. artikel 3, stk. 1, og om, at overførsel af en virksomhed ikke i sig selv kan begrunde, at overdrageren eller erhververen foretager afskedigelser af arbejdstagere, jfr. artikel 4, stk. 1. I artikel 1, stk. 1, som konkret ønskes fortolket, fastsættes direktivets anvendelsesområde. Bestemmelsen lyder således :»Dette direktiv finder anvendelse på overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som følge af overdragelse eller fusion.«7 Det må herefter antages, at den nationale ret med de forelagte præjudicielle spørgsmål ønsker at få klarlagt, hvilket indhold der skal tillægges begrebet»overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver«, jfr. direktivets artikel 1, stk. 1, og hvilke kriterier der i forbindelse med et opkøb af en virksomhed som det i forelæggelsesdommen omhandlede skal anvendes ved vurderingen af, om et forhold er omfattet af dette begreb. Spørgsmålene vil derfor være at behandle under ét. 8 Spijkers har gjort gældende, at der foreligger en virksomhedsoverførsel i henhold til artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187, såfremt den pågældende virksomhed som økonomisk enhed er blevet overdraget fra én erhvervsdrivende til en anden, som har overtaget produktionsapparatet og viderefører virksomheden, i hvilken forbindelse det hævdes at være uden betydning, om overdrageren på tidspunktet for overførslen havde indstillet virksomheden, eller om der på dette tidspunkt allerede ikke længere bestod nogen goodwill (kundekreds og renommé). 1127

DOM AF 18. 3. 1986 SAG 24/85 9 Den nederlandske regering, den britiske regering og Kommissionen har heroverfor gjort gældende, at vurderingen af, om der er sket en virksomhedsoverførsel i nævnte forstand, må ske ud fra en samlet bedømmelse af samtlige omstændigheder omkring afhændelsen. Der må således lægges vægt på, hvorvidt der er sket en overtagelse af virksomhedens fysiske og immaterielle aktiver (bygninger, løsøre og lagre, respektive goodwill), på arten af den udøvede erhvervsvirksomhed efter afhændelsen samt på, om virksomheden på tidspunktet for afhændelsen var indstillet. Ingen af disse omstændigheder kan imidlertid i sig selv være afgørende. 10 Den britiske regering og Kommissionen har i denne forbindelse anført, at den afgørende betragtning ved vurderingen af, om et forhold er omfattet af det nævnte begreb, må være, om erhververen overtager en allerede bestående virksomhed og kan videreføre dennes økonomiske aktiviteter eller i hvert fald aktiviteter af samme karakter. Den nederlandske regering har under henvisning til de sociale hensyn, der ligger til grund for direktivet, anført, at et forhold må være omfattet af begrebet overførsel, når det fremgår, at erhververen fortsætter overdragerens økonomiske aktiviteter inden for den pågældende virksomhed. 1 1 Domstolen kan tiltræde denne opfattelse. Det fremgår således af en samlet vurdering af direktiv 77/187 og af ordlyden af dettes artikel 1, stk. 1, at formålet med direktivet er at sikre en fortsættelse af de bestående ansættelsesforhold inden for en økonomisk enhed, selv om denne skifter indehaver, og det må følge heraf, at det afgørende ved vurderingen af, om der foreligger en overførsel i direktivets forstand, er, om den pågældende økonomiske enhed har bevaret sin identitet. 12 Et forhold er således ikke omfattet af begrebet overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter, blot fordi den pågældende virksomheds aktiver overdrages. I et tilfælde som det i sagen omhandlede må der således ske en nærmere vurdering af, om der er tale om en endnu bestående økonomisk enhed, som afhændes, hvilket navnlig må lægges til grund, såfremt den nye indehaver rent faktisk fortsætter eller genoptager driften i form af de samme eller tilsvarende økonomiske aktiviteter. 1 3 Ved afgørelsen af, om dette må anses for tilfældet, må der tages hensyn til samtlige omstændigheder omkring afhændelsen, herunder hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om, hvorvidt der er sket en overtagelse af de fysiske aktiver som for eksempel bygninger og løsøre, værdien af de immaterielle aktiver på tidspunktet for overdragelsen, hvorvidt den nye indehaver overtager størstedelen af 1128

SPIJKERS / BENEDIK arbejdsstyrken, om kundekredsen overtages samt i hvor høj grad de økonomiske aktiviteter før og efter overdragelsen er de samme, og hvor længe virksomhedens drift eventuelt har været indstillet. Det bemærkes dog i denne forbindelse, at alle disse omstændigheder kun kan indgå som enkelte elementer i den samlede bedømmelse, der skal foretages, og at de derfor ikke kan vurderes isoleret. M Afgørelsen af, om der i lyset af de ovenfor angivne fortolkningsmomenter må antages at foreligge en overførsel i nævnte forstand, såvel som den i dette øjemed fornødne prøvelse af faktum, henhører under den nationale ret. is De forelagte spørgsmål må herefter besvares med, at artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 af 14. februar 1977 skal fortolkes således, at et forhold er omfattet af begrebet»overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver«, såfremt den pågældende økonomiske enhed har bevaret sin identitet. Ved afgørelsen af, hvorvidt der foreligger en overførsel i nævnte forstand i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, skal der foretages en vurdering af, om der henset til samtlige omstændigheder omkring afhændelsen er tale om en fortsat bestående økonomisk enhed, som overdrages, hvilket navnlig må lægges til grund, såfremt den nye indehaver rent faktisk fortsætter eller genoptager driften i form af de samme eller tilsvarende økonomiske aktiviteter. Sagens omkostninger i6 De udgifter, der er afholdt af Det forenede Kongeriges regering, af kongeriget Nederlandenes regering og af Kommissionens for De europæiske Fællesskaber, som har indgivet indlæg for Domstolen, kan ikke godtgøres. Da sa gens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale retsinstans, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. 1129

På grundlag af disse præmisser kender DOM AF 18. 3. 1986 SAG 24/85 DOMSTOLEN (femte afdeling) vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Nederlandenes Hoge Raad ved dom af 18. januar 1985, for ret: Artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 af 14. februar 1977 skal fortolkes således, at et forhold er omfattet af begrebet»overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver«, såfremt den pågældende økonomiske enhed har bevaret sin identitet. Ved afgørelsen af, hvorvidt der foreligger en overførsel i nævnte forstand i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, skal der foretages en vurdering af, om der henset til samtlige omstændigheder omkring afhændelsen er tale om en fortsat bestående økonomisk enhed, som overdrages, hvilket navnlig må lægges til grund, såfremt den nye indehaver rent faktisk fortsætter eller genoptager driften i form af de samme eller tilsvarende økonomiske aktiviteter. Everling Joliét Due Galmot Kakouris Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 18. marts 1986. P. Heim Justitssekretær U. Everling Formand for femte afdeling 1130