Hørings deltagelse Sermersooq Business Council (SBC)

Hørings deltagelse Sermersooq Business Council (SBC) Erhvervsrelaterede bemærkninger ifm. Kommuneqarfik Sermersooqs (KS) høringssvar Vedrørende Høring: Høring af udkast til sektorplan for energi- og vandforsyning [Offentliggjort 27. oktober 2017 af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi] Høringsfrist: 13. november 2017 (kl. 12.00) Denne sektorplan vil lægge hovedlinjerne for Naalakkersuisuts arbejde og prioriteringer for den offentlige forsyning af energi og vand frem til 2030. - GENERELT - SBC finder det positivt, at Sektorplanen for energi- og vandforsyning nu sendes i høring med henblik på at lægge hovedlinjerne for Naalakkersuisuts arbejde og prioriteringer for den offentlige forsyning af energi og vand frem til 2030. Denne sektorplan er længe ventet af flere sektorer i erhvervslivet, da vand- og energipriser har en ganske direkte indvirkning på mange virksomheders indtjeningsmulighed og konkurrenceevne. På denne baggrund - og helt generelt -, finder SBC således også anledning til at beklage den meget korte høringsperiode. 18 dage (reelt 11 arbejdsdage) syntes ikke hensigtsmæssigt overfor en 100-siders sektorplan, som vil komme til at sætte rammerne for et så vigtigt område i de kommende 12 år. Relevante aktører, så som Nukissiorfiit, er formodentligvis inddraget i udformningen af sektorplanen på et tidligere tidspunkt, men for en række andre interessenter vil materialet i sin helhed være nyt og hermed skulle bearbejdes, før der kan leveres givende høringssvar og input. Det burde være i Naalakkersuisuts og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energis interesse at få gennemarbejdet input i denne forbindelse - både fra det nationale 1

erhvervslivs og fra internationale leverandører som vil være nødvendige for at fremme udviklingen og indfri de store ambitioner. SBC noterer de tre hovedtemaer i energireformen; Lavere priser pa el og vand Introduktion af enspriser pa el og vand. El- og vandpriserne skal reduceres med virkning fra den 1. januar 2018. Familierne pa kysten skal opleve store besparelser, som kan bruges til øget velfærd. Ogsa erhvervslivet vil fa adgang til billigere el og vand med det formål at understøtte etableringen af nye arbejdspladser ikke mindst i de sma byer og bygder. Grøn energi over alt hvor det er muligt I 2030 er målet at den offentlige energiforsyning i videst mulig omfang skal komme fra vedvarende energikilder. Modernisering af energisystemet Endelige skal der gennemføres en omfattende modernisering af energisystemet. Energiproduktion baseret pa fossile brændstoffer skal erstattes med ny energiteknologi, hvor dette ikke allerede er sket. Midlerne er vandkraft, vind, sol, brint m.m. og teknologisk optimering af det samlede energisystem. SBC noterer sig et politisk ønske om indførelsen af priser baseret på solidaritet og retfærdighed. Ordlyden af dette er selvsagt ikke noget, SBC finder problematisk uden, at der tages videre stilling til den politiske agenda. SBC gør dog opmærksom på, at det kan være fornuftigt at fokusere tiltag/midler der, hvor andre ressourcemæssige faktorer, såsom eksempelvis ressourcegrundlag, naturligt understøtter erhvervsudvikling og udgør et reelt fundament for vækst - fremfor en uddifferentieret tilgang, som kan give et samlet negativt provenu og overordnet virke væksthæmmende. SBC finder det positivt, at der arbejdes meget konkret med vedvarende energi - også via kilder, som ikke har stor udbredelse i dagens Grønland. Ligeledes er det positivt, at der fokuseres på innovation og indhentning af erfaringer fra andre sammenlignelige lande/regioner eksempelvis færørene, Island, Alaska, Canada mfl. SBC er naturligvis opmærksom på, at implementering og anlæggelse af nye energiproduktionsmetoder vil bero på internationalt leverandørsamarbejde. Dette er et grundvilkår og som sådan ikke problematisk. SBC opfordrer dog til opmærksomhed mod sikring af størst mulig kompetenceopbygning i Grønland og hos grønlandske underleverandører - samt inddragelse af aktuelle grønlandske virksomheder i forbindelse med anlægsprojekter og opgaver relateret til løbende vedligehold. 2

- VEDRØRENDE DE ENKELTE AFSNIT I SEKTORPLANEN - 2. Målsætninger / A. El og varmepriser / s. 8 SBC noterer sig, jf. målsætning 3, at erhvervslivet skal have adgang til billigere el og vand med det forma l at understøtte etableringen af nye arbejdspladser ikke mindst i de sma byer og bygder, hvilket syntes at hænge sammen med den nye indførelse af enspris - henholdsvis DKK 1,60/kWh for el og DKK 19/m 3 for vand. SBC er positivt overfor et ønske om at sikre erhvervslivet billigere adgang til el og vand, men som nævnt i ovenstående vil der være en række andre ressourcemæssige faktorer, som vil indvirke på, om der reelt vil forekomme erhvervsvækst - særligt i de små byer og bygder. I forhold til fiskeindustritaksen [kundegruppe 2], noterer SBC, jf. målsætning 6, at; Fiskeindustritaksten fastsættes til 41,5 % af enhedsomkostningen pa el og vand i hver enkel by og bygd med følgende modifikation: 6.1. Fiskeindustrien skal højst betale sammen tarif for el og vand som andre forbrugere, 6.2. Fiskeindustrien skal som minimum betale 41,5 % af minimumsprisen for andre forbrugere, 6.3. Fiskeindustrien skal derfor betale en minimumspris pa el pa kr. 0,66 pr. kwh og en maksimumspris pa kr. 1,60 pr. kwh. 6.4. For vand skal fiskeindustrien betale en minimumspris pa kr. 7,89 pr. m3 og en maksimumspris pa kr. 19 pr. m3. SBC vil overlade det til fiskesektorens aktører at komme med bemærkninger om, hvorledes denne prissætning vil påvirke dækningsbidrag og det generelle omkostningsniveau. SBC havde dog gerne set overvejelser omkring indførelsen af fiskeindustritakster for den samlede grønlandske fødevareindustri. Dette har tidligere været ønsket fra slagterier og andre aktører indenfor den grønlandske fødevareproduktion, ligesom det kunne understøtte nye fødevareerhverv, som eksempelvis gartnerier. SBC havde gerne set overvejelser omkring fordele i forhold til udgifter ved indlemmelse af disse fødevareproducenter i kundegruppe 2 taksering. SBC finder det også beklageligt, at dette ikke er behandlet i den nærværende sektorplan - både i forhold til eksport af grønlandske fødevarer og en øget grad af selvforsyning i landet. 3

2. Målsætninger / B. Vedvarende energi og modernisering af energi- og vandforsyningen / s. 9-10 SBC finder det som nævnt positivt, jf. målsætning 7, at der arbejdes mod en offentlig energiforsyning, der i videst mulig omfang skal komme fra vedvarende energikilder. Dette fremstår attraktivt som et nationalt anliggende, men også positivt for tiltrækning af industriprojekter til landet. Tilsvarende finder SBC det, jf. målsætning 8, positivt, at der skal gennemføres en omfattende modernisering af energisystemet. Forsyning og forsyningssikkerhed er et vigtigt grundvilkår for erhvervslivets trivsel og udvikling. Vedrørende målsætning 18, ser SBC også interessante perspektiver i, at der hvert år i en årrække (i først omgang i mindst 5 år) gennemføres feltundersøgelser til kortlægning og efterfølgende markedsføring af vandkraftpotentialer med betydelige erhvervspotentialer. Angående målsætning 20 samt 21, finder SBC disse tiltag positive overfor et fortsat grønt fokus i Grønlands bilparkssammensætning. Ifølge orientering fra bilsælgerne, er afgiftsfritagelsen også stadig den bærende faktor i relation til salg af hybrid- og elbiler. Dette da en hybrid-udgave før afgift koster omkring det samme som den tilsvarende model med forbrændingsmotor efter afgift. I denne forbindelse havde SBC dog gerne set behandling af tekniske løsninger og muligheder for salg af el til de maritime erhverv - eksempelvis i forbindelse med kajliggende krydstogtskibe. Udviklingen indenfor hybrid- og eldrevne skibsmotorer syntes også at opleve væsentlige fremskridt, og der findes allerede plads/størrelsesmæssige overskuelige elleveringsenheder til skibe, som med fordel kunne overvejes installeret på flere havneanlæg. Herved kunne større skibe - som eksempelvis krydstogtskibe - få leveret grøn strøm produceret i Grønland. Ovenstående ville være en potentiel indtægtskilde for leverandøren, en økonomisk fordel for rederiet og en fordel for miljøet. Støjniveauet og CO2-udledningen fra dieselmotorerne ville blive mindsket, da sidstnævnte kan slukkes, mens skibene ligger til kaj. Hvilket samlet set også må vurderes positivt for den besøgte by og turisternes oplevelse af denne. Overfor vandforsyningen finder SBC det positivt, at der, jf. målsætning 32, sammen med Nukissiorfiit, kommunerne og fiskerindustrien skal udarbejdes en national plan for kortlægning og tilvejebringelse af el og vandinfrastruktur til understøttelse af erhvervsbehovene i samtlige bosteder. Kortlægningen skal være baseret pa realistiske forudsætninger vedrørende 4

bl.a. omkostningsniveauer ved produktion af el, vand og varme, tilgængelige fiske- og fangstressourcer, arbejdskraftressourcer, demografi m.m. 4. Priser på el, vand og varme / Det nuværende prissystem / s. 15 SBC noterer sig de aktuelle gældende priser for el, vand og varme i 2017, som følge af Naalakkersuisut beslutning ultimo 2016. Der findes detailoplysninger om dette i Nukissiorfiits Prisblad nr. 31 4. Priser på el, vand og varme / Behovet for et mere solidarisk prissystem / s. 18-21 SBC noterer, at (gen)indførelsen af enspriser sker ud fra et politisk ønske og opfattelse af solidaritet, hvor det særligt fremhæves at Kommuneqarfik Sermersooq, herunder særligt Nuuk, har et højt indtægtsgrundlag og samtidig nyder godt at lavere priser i dag. Man kunne argumentere for, at der allerede forekommer en væsentlig solidaritet via den kommunale budgetudligning, men diskussion af dette emne overlader SBC til den politiske stillingtagen. SBC noterer den virksomhedsmæssige fordeling på kommuner og lønsumsintervaller i 2015, jf. Tabel 2, men finder ikke, at nødvendigvis følgende er en logisk konklusion; den skæve erhvervsfordeling kalder ligeledes pa etableringen af et mere solidarisk prissystem, som nedbringer yderdistrikternes produktionsomkostninger vedrørende el og vand. En lang række andre faktorer/forhold er centrale i denne sammenhæng, men syntes hurtigt forbigået i sektorplanen. SBC er ej heller overbevist om, at billigere vand, el og varme i sig selv vil være massive erhvervsmæssige vækstfremmere i yderdistrikterne. SBC noterer dog de fremhævede besparelser for erhverv og fiskeindustri, respektivt, som følge af Tabel 4 og Naalakkersuisuts anbefalede priser som følge af prismodel 1. Her bemærkes samtidig de alternative prismodel forslag, henholdsvis prismodel 2-8, som også gennemgås mere detaljeret i bilag 2. Jf. Tabel 6 og Tabel 7 noterer SBC en diminutiv besparelse på elpriser for fiskeindustrien i Nuuk, når prismodel 1 sammenholdes med nuværende 2017 priser - DKK 0,02/kWh, hvor der for Tasiilaq vil være tale om en besparelse på DKK 0,40/kWh. For vandpriser vil der være tale om en besparelse på DKK 1,31/m 3 i Nuuk og DKK 6,66/m 3 i Tasiilaq. SBC bifalder den internationale sammenligning, særligt i forhold til fiskeindustrien, som konkurrerer på globalt plan og følgelig vil nyde gavn af internationalt konkurrencedygtige priser. 5

SBC deler betragtningen om, at vand- og energipriser er et centralt element i erhvervslivets grundvilkår, men opfordrer også til opmærksomhed på, at en række andre ressourcemæssige faktorer (ressourcegrundlag, demografisk udvikling, logistik- og transporthensyn mm.) spiller ind i forhold til vækst og udvikling. SBC er dog overordnet positivt indstillet overfor lavere priser som følge af den aktuelle sektorplan og noterer, at dette vurderes som et væsentligt supplement til de omfattende erhvervs- og vækstreformer som Naalakkersuisut har gennemført i de senere år, der som nævnt bl.a. omfatter en omfattende modernisering af erhvervslovgivningen, en gennemgribende reform af arbejdsmarkedet samt ikke mindst en væsentlig styrkelse af rammevilkårene for erhvervslivet inden for bl.a. turisme, erhvervsfremme, is og vand m.m. 5. Modernisering af energisektoren / s. 35-47 SBC noterer udsving i virksomhers energiforbrug gennem årene, herunder den landbaserede fiskeindustri samt generelt, at Grønland står overfor en forventet stigning på det samlede vand- og energiforbrug frem mod 2030 - med forbehold for den demografiske udvikling og eventuelle større industrielle projekter. SBC finder det interessant, at der med baggrund i den aktuelle ø-drift situation med individuelle grids i Grønland sættes fokus på mulighederne for sammenkobling af energinet. Dette kan være interessant med mulighed for at dele/udligne energibehov byer imellem, ligesom der kan tænkes vindmølleparkplaceringer ind i dette. I forhold til vindmøller, er SBC opmærksom på, at typen af vindmøller (der vil være aktuelle til større byer), vil være robuste offshore typer med betydelige etableringsomkostninger. I forhold til bygde-relaterede løsninger, hvor vandkraft ikke er en oplagt mulighed, ser SBC frem til konklusionerne på baggrund af Nukissiorfiits pilotprojekt i Igaliku. 6. Modernisering af energisektoren - Vandkraft / s. 48-55 SBC finder det aktuelt, at der fremadrettet også vil være fokus på vandkraftspotentialer i forbindelse med både tiltrækning af nye erhverv og investeringer samt eksisterende projekters energibehov. I denne henseende ses der frem mod den af Naalakkersuisuts forberedte markedsføringsindsats rettet mod energiintensive industrier, hvor SBC bemærker, at aktuelle industrier nævnes som værende eksempelvis minedrift, datacentre, stålværker og aluminiumsværker. 6

I den forbindelse ser SBC også frem mod en opdatering af 2005-rapporten Grønlands vandkraftressourcer En oversigt samt færdiggørelse af markedsføringsmaterialer fra Departement for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, GEUS og andre samarbejdspartnere vedrørende det vandkraftpotentiale, Alcoa tidligere har fået foretaget forundersøgelser af. Materialet vil blive markedsført internationalt overfor energiintensive industrier. I denne forbindelse kunne nærværende sektorplan med fordel havde dedikeret et kort afsnit til netop Alcoa historien og hvilke erfaringer, der er gjort her og hvilke udfordringer, der stod i vejen for gennemførelsen af dette aluminiumssmelteprojekt. 7. Modernisering af energisektoren - Øvrige vedvarende energikilder / s. 56-59 SBC finder det aktuelt at indtænke en lang række kilder, og hvorledes disse via batteribanke eller tilsvarende kan spille ind på et stift netværk leveret af vandkraft, i den moderne grønlandske energiforsyning. For erhvervslivet vil det primære fokus forventeligt være prisog forsyningssikkerhed, men vedvarende energi vurderes også at være et aktiv - både i forhold til nationale CSR relaterede tiltag og i forbindelse med markedsføring. 9. Modernisering af vandforsyningen / s. 67-78 SBC er enig i, at en god og sikker vandforsyning er centralt for erhvervslivet. SBC noterer, at eventuel udvidelse af produktion også fremadrettet forventes baseret på forårsagerprincippet, hvor den der ønsker en ny produktionsenhed eller udvidelse af eksisterende også skal bekoste denne/dette. 11. Energioptimering i produktion og distribution / s. 82-86 SBC noterer de opstillede forslag til, hvorledes erhvervslivet kan sænke energiforbruget: Sikre, at de varer der sælges til forbrugerne lever op til de bedste energimærkninger, således at eksempelvis en fryser, der har mange års levetid, er lavenergimærket. Udskifte ældre belysning med LED belysning. Energioptimere produktionsanlæggene. Udnytte restvarme fra produktionsanlæg til intern varme og hvor muligt, som bidrag til det offentlige fjernvarmenet. Forøge brugen af havvand til rengørings- og køleformål. Disse forslag har generelt også gavnlig indvirkning på virksomhedernes økonomi, hvorfor SBC også finder disse velvalgte. I tillæg kan det dog nævnes, at bygningsmonterede solceller også finder anvendelse af flere virksomheder med en ganske fordelagtig tilbagebetalingshorisont. 7

Bilag 1 og Bilag 2 SBC noterer sig, at bilag 1 adresserer beregningsforudsætninger for fremskrivning af el- og varmeforbrug, hvor bilag 2 er en gennemgang af syv alternativer til Naalakkersuisuts foreslåede prismodel 1, men har ikke videre bemærkninger i denne sammenhæng. Inuulluaqqusillunga // Med venlig hilsen // Best Regards, Nuuk d. / - 2017 Ulla Lynge Direktør 8