Fiskeridirektoratet. Udarbejdelse af forslag til regler om individuelle overdragelige kvoteandele for sildefiskeri

Fiskeridirektoratet Udarbejdelse af forslag til regler om individuelle overdragelige kvoteandele for sildefiskeri Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende sildefiskeri 29. August 2002

BAGGRUND FOR ARBEJDET...3 FOLKETINGETS VEDTAGELSE AF 17. MAJ 2001 (V 117) OM DANSK FISKERIFORVALTNING...3 LOVGIVNINGSMÆSSIG OPFØLGNING...3 ARBEJDSGRUPPEN VEDRØRENDE SILDEFISKERI...3 FORSLAG TIL REGULERING...4 GENERELT...4 OVERORDNEDE HOLDNINGER TIL FORSLAGET...4 BESKRIVELSE AF FORSLAGET...5 Geografisk afgrænsning af ordningen ( 3, stk. 1)...5 Grundlag for tildeling af kvoteandele...5 Opdeling af kvoten for Skagerrak og Kattegat...6 Krav til konsumanvendelse og opfiskning af rådighedsmængder af sild i perioden 2003-2007...6 Krav til fartøjets indregistrering og dets ejerforhold...7 Betingelser for fiskeri af andre arter, mens fartøjet må fiske sild...8 Betingelser for overdragelse af kvoteandele, herunder for fiskeri af andre arter efter overdragelse af kvoteandele...9 Anvendelse af kapacitet fra fartøjer, der ikke længere råder over kvoteandele og udgår af flåden...11 Betingelser for overdragelse af en årsmængde (midlertidig overdragelse)...11 Generationsskifte- og reservepulje...12 Fortsat sildefiskeri efter hidtidige regler...12 Inddragelse af fiskeritilladelse...13 Administrative procedurer...13 Offentligt tilgængelige oplysninger om kvoteandele...13 Tildelingsperiode...13 BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR FORSLAGET PÅ DE PUNKTER, HVOR ORGANISATIONERNE IKKE ER ENIGE...14 Geografisk afgrænsning af ordningen...14 Eventuelt rationsfiskeri sideløbende med overdragelige kvoteandele...14 Krav til konsumanvendelse og opfiskning af rådighedsmængder af sild i perioden 2003-2007...16 Betingelser for fiskeri af andre arter, mens fartøjet må fiske sild...17 Betingelser for fiskeri af andre arter efter overdragelse af kvoteandele...18 BILAGSDEL... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 1. ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2. FORSLAG TIL REGULERING...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 3.BREV AF 9. JULI 2002 FRA DANMARKS FISKERIFORENING...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 4. BREV AF 10. JULI 2002 FRA DANMARKS FISKEINDUSTRI- OG EKSPORTFORENINGFEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 5. BREV AF 10. JULI 2002 FRA DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATIONFEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 6. E-MAIL AF 10. JULI 2002 FRA SKAGEN FISKERNES PRODUCENT ORGANISATIONFEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 7. TABEL OVER TILDELING AF KVOTEANDELE...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 8. TABEL OVER SILDEFARTØJERNES FISKERIMØNSTER OG AFHÆNGIGHED AF SILDEFISKERIFEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 9. FISKERIDIREKTORATETS NOTAT AF 14. JUNI 2002 OM OVERVEJELSER VEDRØRENDE ET EVENTUELT RATIONSFISKERI...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 10. TABEL OVER FARTØJER MED SKØNNEDE KVOTEANDELE SVARENDE TIL HHV. 1, 2 OG 3 GENNEMSNITSREJSER FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 11. FISKERIDIREKTORATETS NOTAT AF 14. JUNI 2002 OM KONSUMANVENDELSE AF SILD (2003-2007)FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 12. TABEL OVER DE FARTØJER, DER PÅ BAGGRUND AF BEREGNINGERNE FORVENTES AT KUNNE OVERDRAGE UBETYDELIGE KVOTEANDELE UDEN BETYDNING FOR FARTØJETS FREMTIDIGE FISKERIMULIGHEDERFEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.

Baggrund for arbejdet Folketingets Vedtagelse af 17. maj 2001 (V 117) om dansk fiskeriforvaltning Folketinget har med vedtagelsen af dagsordenen af 17. maj 2001 (V 117) opfordret regeringen til, at der inden den 1. november 2002 gennemføres en forvaltningsordning for sildefiskeriet i form af en 5-årig ordning med en betinget forlængelse på 3 år med flerårige overdragelige kvoteandele. Rammerne for ordningen fremgår af regeringens forslag, som har dannet grundlag for Folketingets vedtagelse. Hensigten med ordningen er at opnå en bedre konsumanvendelse af den danske sildekvote, ligesom ordningen skal medvirke til en strukturtilpasning i dansk fiskeri, som muliggør bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der står til rådighed. Der er heri fastsat retningslinjer for initialtildeling af kvoteandele, ordningens løbetid, overdragelighed og en generationsskiftepulje. Ændringsforslag, som erhvervets organisationer kan blive enige om, kan indpasses. Rammerne skal udfyldes i nærmere samarbejde med erhvervsfiskeriets organisationer. Fødevareministeren skal herefter udstede reglerne i bekendtgørelsesform. Lovgivningsmæssig opfølgning Fødevareministeren fremsatte den 27. februar 2002 forslag til lov om ændring af fiskeriloven bl.a. for tilpasse loven på de punkter, hvor V 117 krævede det, herunder etablering af hjemmel til at fastsætte regler om overdragelse af kvoteandele ifølge en tilladelse. Folketinget vedtog i foråret 2002 lov om ændring af fiskeriloven, jf. lov nr. 369 af 6. juni 2002, hvormed nu er etableret den formelle hjemmel. Arbejdsgruppen vedrørende sildefiskeri Med henblik på, at regelsættet skulle kunne udarbejdes i tæt samarbejde med erhvervet, nedsattes i juni 2001 en arbejdsgruppe i Fiskeridirektoratet. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Danmark Fiskeriforening, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, SiD samt de tre producentorganisationer Danske Fiskeres Producent

Organisation, Skagen Fiskernes Producent Organisation og Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Arbejdsgruppen har alene beskæftiget sig med spørgsmål vedrørende fiskeriregulering og ikke afledte spørgsmål som f.eks. beskatning af kvoteandele, panterettigheder eller ansattes rettigheder som følge af muligheden for at overdrage kvoteandelene. Arbejdsgruppen har holdt 5 møder i perioden august 2001 - august 2002. De 2 første møder blev holdt i august og september 2001, hvorefter Fiskeridirektoratet på baggrund af de fremførte synspunkter udarbejdede et udkast til et samlet regelsæt. Dette blev herefter diskuteret på de efterfølgende møder. Organisationerne har desuden afgivet skriftlige bemærkninger til de fremlagte udkast til regler. Et udkast til nærværende rapport blev forelagt gruppen på dens sidste møde den 15. august 2002. Fiskeridirektoratet har til brug for arbejdet udarbejdet diverse statistikker, beregninger o.lign. baseret på tal fra direktoratets database. Disse vil blive gengivet i rapportens bilagsdel i det omfang, de er relevante for denne rapport. Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af bilag 1. Forslag til regulering Generelt Forslag til regulering fremgår af bilag 2. Det forudsættes, at reglerne indsættes i den årlige reguleringsbekendtgørelse. Overordnede holdninger til forslaget Danmarks Fiskeriforening, Danske Fiskeres Producent Organisation og SiD har overordnet tilkendegivet en principiel modstand imod en ordning med individuelle overdragelige kvoteandele, hvormed samfundets ressourcer tildeles enkeltpersoner med mulighed for kapitalisering. Derudover har Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation udtrykkeligt givet udtryk for, at ordningen med overdragelige kvoteandele ville skulle gennemføres på en anden måde end den, der er skitseret i forslaget til regelsæt, der nu foreligger. Danmarks Fiskeriforenings alternative forslag er på de enkelte punkter beskrevet i afsnittet om de punkter, hvor organisationerne ikke er enige (s. 13). Disse punkter er ordningens geografiske afgrænsning (spørgsmål om Kattegat), eventuelt

rationsfiskeri sideløbende med overdragelige kvoteandele, krav til konsumanvendelse af silden i perioden 2003-2007 og betingelser for fiskeri af sild for fartøjer, der har eller har haft en overdragelig kvoteandel. Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Forening for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Skagen Fiskernes Producentorganisation har tilkendegivet, at de kan tilslutte sig forslaget, som det fremlægges. Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation har dog bemærket, at bestemmelserne (udkastets 34-35), som muliggør, at der i perioden 2003-2007 kan gribes ind i fartøjernes fiskerimuligheder afhængig af konsumanvendelsen og udnyttelsen af rådighedsmængderne, er i modstrid med hensigten med ordningen for overdragelige kvoteandele, hvilket er at give størst mulig planlægningssikkerhed for den enkelte fartøjsejer. Skriftlige bemærkninger fra organisationerne til udkast til et samlet regelsæt, som det forelå efter gruppens 4. møde, er vedlagt (se bilag 3-6). Beskrivelse af forslaget Geografisk afgrænsning af ordningen ( 3, stk. 1) I henhold til forslaget vil ordningen gælde for sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt atlantoskandisk sild. Limfjorden er i kvotemæssig forstand en del af Nordsøen. Det forudsættes, at et omfattende sildefiskeri i Limfjorden, der finder sted med lokale trawlere, er omfattet af ordningen. Det er en del af forslaget, at kvoteandele af sild i Limfjorden ikke kan overdrages til andet brug end fortsat sildefiskeri i Limfjorden. Grundlag for tildeling af kvoteandele Fartøjer, der har landet sild fra de ovennævnte fiskerier i 2000, 2001 eller 2002, vil kunne få tildelt en andel af den danske sildekvote pr. 1. januar 2003. Et fartøjs kvoteandel beregnes som fartøjets andel i ét af de seneste 3 forudgående kalenderår af de registrerede fangstmængder af sild hos samtlige fartøjer. Kvoteandelene beregnes og tildeles pr. farvand. Det år, hvor fartøjets fangstandel var størst, lægges til grund ved tildelingen. For fartøjer, der har fisket i pulje, skal samme år dog vælges. Der foretages et fradrag i kvoteandelen, hvis ikke mindst 90% af fangstmængden i ét af de 3 år har været afsat til

konsumanvendelse. Der foretages et ligeledes et fradrag i årsmængden for 2003, såfremt fartøjet ikke har opfisket sin mængde for 2002. Da samtlige fartøjers største andele anvendes, vil disse tilsammen overstige 1.000 promille af kvoten. Af beregningsmæssige hensyn vil samtlige andele derfor blive reduceret forholdsmæssigt. Til brug for arbejdsgruppen har Fiskeridirektoratet beregnet nogle eksempler på tildeling af kvoteandele under forudsætning af, at samtlige fartøjer med årsmængder har opfisket mængderne for 2002 og opnået en konsumanvendelse på mindst 90% (se bilag 7). Opdeling af kvoten for Skagerrak og Kattegat Den danske kvote for Skagerrak og Kattegat tildeles Danmark samlet for de 2 farvande. I dag opdeles kvoten i praksis med ca. 76% til Skagerrak og ca. 24% til Kattegat. Beregninger foretaget af Fiskeridirektoratet viser, at der ikke er nævneværdig forskel på størrelsen af det enkelte fartøjs tildelte kvoteandel, alt efter om den danske kvote opdeles i det nævnte forhold eller ej. I forslaget opdeles kvoten derfor i henhold til den gældende praksis. Krav til konsumanvendelse og opfiskning af rådighedsmængder af sild i perioden 2003-2007 Konsumanvendelse Hensigten med ordningen er bl.a. at opnå en bedre konsumanvendelse af den danske sildekvote. Der tages ved tildelingen af kvoteandelene hensyn til det omfang, det enkelte fartøj har afsat silden til konsumanvendelse i de forrige år. Der foretages et fradrag i den andel, fartøjet ellers ville være berettiget til, såfremt andelen af sild afsat til konsumanvendelse har været under 90%. Fiskeridirektoratets beregninger viser, at størstedelen af sildefartøjerne vil kunne opfylde dette krav i 2002. Som en konsekvens af Rådets forordning (EF) Nr. 1434/98 1 skal sild, som tages ved direkte sildefiskeri i de farvande, der er omfattet ordningen med overdragelige kvoteandele, landes til konsumanvendelse. Dette betyder, at fangsterne skal behandles på en sådan måde, at fisken vil kunne afsættes til konsum. Konsumbehandlet sild, der 1 RFO Nr. 1434/98 af 29. juni 1998 om de nærmere betingelser for landing af sild til industrien, bortset fra fødevareindustrien.

har været udbudt til salg som konsumfisk, men som ikke er blevet solgt, kan dog afsættes til industriformål. Med den ændrede regulering forventes, at der gennem markedskræfterne opnås en styrkelse en konkurrencemulighederne og derved afsætningen og beskæftigelsen også for den danske forarbejdningsindustri. Arbejdsgruppen har drøftet, om det var nødvendigt at fastsætte en regel, der i 5-års perioden sikrede, at en tilstrækkelig stor andel af de landede sild blev afsat til konsumanvendelse. For at sikre muligheden for også i løbet af 5-års perioden at gribe ind over for en helt uhensigtsmæssig anvendelse af silderessourcen, er der i forslaget indsat en bestemmelse, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler om restriktioner for de pågældende fartøjer. Det vil herefter være op til fødevareministerens vurdering i forbindelse med udstedelsen af den årlige reguleringsbekendtgørelse i en situation, hvor der samlet set sker en meget ugunstig udnyttelse af den danske sildekvote, eventuelt at fastsætte regler, der regulerer det enkelte fartøjs anvendelse af silden. Desuden forudsættes det, at det ved den vurdering af ordningen, der skal finde sted efter 5 år, vil være et vigtigt element, om der har fundet konsumanvendelse sted. Eventuelt uopfiskede mængder I lighed med den foreslåede bestemmelse, der muliggør indgriben også i løbet af perioden 2003-2007 over for en helt uhensigtsmæssig anvendelse af sildefangsterne, er der i forslaget givet mulighed for, at der i perioden kan fastsættes bestemmelser om konsekvenser for det enkelte fartøj, hvis der skulle opstå en situation, hvor fartøjerne generelt set ikke opfisker deres mængder, dvs. der resterer uudnyttede sildekvoter i et ikke ubetydeligt omfang ved et fangstårs afslutning. Det vil som for konsumanvendelsen herefter være op til fødevareministerens vurdering i forbindelse med udstedelsen af den årlige reguleringsbekendtgørelse eventuelt at fastsætte nærmere regler. Krav til fartøjets indregistrering og dets ejerforhold Det er en betingelse for tildelingen og den efterfølgende mulighed for udnyttelse af kvoteandelene, at det pågældende fartøj er dansk indregistreret i medfør af fiskerilovens regler, dvs. registreret i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister, og ejes af personer eller selskaber, der er berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri.

Ifølge V 117 skal der fastsættes en øvre grænse for det antal fartøjer, som et fartøjs ejerkreds må have indflydelse på gennem ejerandele. Hensigten er at undgå, at ganske få personer eller selskaber kommer til at råde over store dele af den danske sildekvote. I henhold til forslaget må et fartøjs ejer ikke være ejer eller medejer af mere end i alt 4 fartøjer, der fisker sild i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat eller atlantoskandisk sild. Hensigten har været at muliggøre, at eksisterende ejerforhold ikke bliver indskrænket i forhold til deres eksisterende muligheder. Der er mulighed for at sammenlægge kvoteandele fra flere fartøjer ejet af samme ejerkreds, hvilket reducerer antallet af fartøjer og giver mulighed for at købe flere. Der er imidlertid fastlagt en grænse på, hvor store de 4 fartøjer må være i alt. Grænsen er sat ved maksimalt 5.000 GT. Ifølge udkastet hviler der et ansvar på rettighedshaverne til over for Fiskeridirektoratet selv at oplyse og indestå for ejerkravet. Det har været diskuteret i arbejdsgruppen, hvorvidt der skulle fastsættes en yderligere begrænsning for fartøjernes samlede kvoteandel. Der var altovervejende enighed om, at yderligere regler for dette punkt ikke skulle være nødvendige og ville komplicere regelsættet unødigt. Betingelser for fiskeri af andre arter, mens fartøjet må fiske sild Det er op til ejeren af det enkelte fartøj, om vedkommende pr. 1. januar 2003 ønsker at ansøge om tildeling af den kvoteandel, som fartøjet vil være berettiget til. Hvis fartøjet tildeles en kvoteandel, vil dette få konsekvenser for fartøjets øvrige fremtidige fiskerimuligheder. Denne del af regelsættet skal sikre, at de øvrige fartøjer i dansk fiskeri ikke i urimeligt omfang berøves fiskerimuligheder. Fartøjernes fiskeri efter andre arter skal afspejle en balance mellem dette fiskeri og sildefiskeriet, idet indførelsen af overdragelige kvoteandele for denne ene art ikke må belaste fiskeri efter andre arter. Til brug for belysning af omfanget af og mønstret i fartøjernes fiskeri har Fiskeridirektoratet udarbejdet en tabel over landede mængder af sild, makrel, andre arter til konsumanvendelse og industrifiskeri (i tons) og fartøjets afhængighed af disse fiskerier (i procent af samlet fiskeri og værdi i kr.) (se bilag 8). Af tabellen fremgår det, at stort set alle fartøjer, der fisker sild, i samme fangstår har betydeligt fiskeri også af andre arter, herunder makrel til konsumanvendelse, og til

industriformål. Der skal ved fastsættelse af reglerne for de overdragelige kvoteandele af sild tages hensyn til dette forhold. Efter tildelingen af en kvoteandel vil fartøjerne fortsat kunne deltage i fiskeri efter andre arter. Fartøjer, der råder over en kvoteandel eller årsmængde af sild, vil fremover som udgangspunkt ikke have mulighed for at deltage i fiskeri efter tobis i norsk zone i de perioder, hvor dette fiskeri er underlagt rationer. Fartøjer, der tidligere har deltaget i fiskeri efter sild og brisling i Østersøen samt brisling i Nordsøen, vil fortsat kunne deltage i disse fiskerier, men fangstmængden må ikke forøges i forhold til tidligere år, medmindre de danske kvoter for de pågældende arter forhøjes. Der vil derudover kunne fastsættes regler om begrænsning i fartøjernes ret til at deltage i andre fiskerier, hvis kvoterne i det pågældende år og udnyttelsen af de pågældende arter tilsiger dette. Hermed er det muligt at regulere sildefartøjers deltagelse i de andre fiskerier, hvis det viser sig, at sildefartøjerne kommer til at få en uhensigtsmæssig andel i disse fiskerier. Denne mulighed for løbende at fastsætte begrænsninger svarer til det, som allerede foretages. Specielt for sildefartøjerne vil det fremover indgå, at fartøjer, som via overdragelige kvoteandele på forhånd er sikret fiskerimuligheder på sild, ikke uforholdsmæssigt begrænser andre danske fiskeres fiskerimuligheder i en situation, hvor fiskerimulighederne på de berørte arter er reelt begrænsede. Det bemærkes, at de danske kvoter for en række industriarter ikke har været opfisket hidtil. Realistisk set er det industriarterne, som de typiske sildefartøjer kan tænkes at udvide deres fiskeri på. På den baggrund er der i forslaget kun indsat begrænsninger for sildefartøjers fiskeri af helt specifikke arter, for hvilke de danske kvoter hidtil ikke har være store nok til at dække ønskerne fra fiskerne. Antallet af arter kan i efterfølgende år udvides i lyset af udviklingen i fiskerierne og kvotesituationen. Disse vilkår skal i rimeligt omfang gælde også efter, at et fartøj har overdraget en tildelt kvoteandel. Betingelser for overdragelse af kvoteandele, herunder for fiskeri af andre arter efter overdragelse af kvoteandele Kvoteandelene vil efter tildelingen pr. 1. januar 2003 kunne overdrages til andre fartøjer, der opfylder kravene til indregistrering og ejerforhold.

Et fartøj, der overdrager en kvoteandel, der er tildelt pr. 1. januar 2003, vil derefter blive begrænset i sit fiskeri alt efter størrelsen af den andel, der er overdraget (se tabel s. 10). Kvoteandele, der er erhvervet efter 1. januar 2003, kan overdrages uden at fartøjets fremtidige fiskerimuligheder berøres, da disse er erhvervet som led i det overdragelige system og ikke ved vederlagsfri tildeling ved ordningens start.

Størrelse af andel, der overdrages Hhv. 5, 15 eller 100 tons afhængig af fartøjskategori (bagatelgrænse) Fra bagatelgrænsen og op til 200 tons Fra 200 tons og op til 500 tons a) Fra 500 tons og derover. b) For fartøjer, hvis tildelte andele udgør mindst 1.000 tons: 50% eller mere af fartøjets samlede kvoteandele. Fremtidig fiskerimulighed Uændret Samme fangstbegrænsninger som mens fartøjet råder over kvoteandel/årsmængde Alene mulighed for deltagelse i fiskerier, som fartøjet deltog i i 2001 eller 2002 Fartøjet skal udgå af den danske fiskerflåde Anvendelse af kapacitet fra fartøjer, der ikke længere råder over kvoteandele og udgår af flåden Når et fartøj overdrager sine samlede kvoteandele og derefter udgår af flåden, frigøres fartøjets kapacitet (GT og kw). Denne vil kunne genanvendes ved indførelse af et andet fartøj i den danske fiskeflåde. Hvis kapaciteten fra et sildefartøj genanvendes på et andet sildefartøj, vil kapaciteten kunne anvendes i henhold til de almindelige kapacitetsregler. Hvis kapaciteten derimod skal genanvendes uden for sildefiskeriet, vil den skulle reduceres med den procentandel, der svarer til fartøjets gennemsnitlige omsætning af sild i perioden 2000-2002 i forhold til fartøjets samlede omsætning. Dermed vil kapaciteten ikke kunne anvendes til at øge presset i andre fiskerier. Hvis kapaciteten genanvendes, skal den forblive i sildefiskeriet. Kapacitet fra flere fartøjer vil kunne sammenlægges i ét andet fartøj ejet af et nyt selskab. Betingelser for overdragelse af en årsmængde (midlertidig overdragelse) Hovedprincippet i ordningen er, at kvoteandelene overdrages mere varigt. Som en undtagelse herfra kan et fartøj dog (midlertidigt) overdrage en mængde, der svarer til maksimalt 20% af fartøjets samlede årsmængde i det pågældende år, til et andet fartøj, der skal fiske mængden i det pågældende fangstår. Med den indlagte begrænsning vil et fartøj ikke kunne udleje hele sin sildekvote og derefter eventuelt selv gå ind i andre fiskerier. Som en undtagelse vil Fiskeridirektoratet kunne tillade, at en større andel kan overdrages i tilfælde af havari.

Der er ligeledes fastsat regler for overdragelse af kvoteandele i andre særlige situationer, f.eks. i tilfælde af tvangsauktion eller fartøjsejerens død. Generationsskifte- og reservepulje Derudover afsættes en andel af den danske sildekvote til en generationsskifte- og reservepulje, der skal lette tilgangen af fiskere til fiskerierhvervet. Ansøgeren må ikke være over 45 år på tidspunktet for ansøgningens indsendelse og skal etablere sig som ejer eller medejer af et fartøj med en ejerandel, der udgør mindst 10% og mindst 500.000 kr. i forhold til fartøjets forsikringsværdi. Fiskeren må ikke i forvejen have etableret sig som ejer eller medejer af et fartøj med en ejerandel, der udgør mere end 1.000.000 kr. i forhold til forsikringsværdien. Derudover skal de generelle krav til fartøjets indregistrering og erhvervsfiskerstatus være opfyldt. Grænsen på 45 år er foreslået af arbejdsgruppen. Set i forhold til gennemsnitsalderen for fartøjsejere forekommer denne rimelig. Der kan tildeles ansøgeren en årsmængde på op til 200 tons til etablering på ét fartøj. Fiskeridirektoratet vil dog kunne justere mængderne i forhold til antallet af ansøgere. Den tildelte mængde kan ikke overdrages, men fartøjet vil i det efterfølgende år være berettiget til en mængde, der svarer til den opfiskede mængde året før. Der foretages dog en forholdsmæssig reduktion, hvis fartøjet har afsat mindre end 90% af silden til konsumanvendelse. Det er desuden en forudsætning for tildeling af årsmængden og opretholdelse af tilladelsen, at den yngre fisker deltager aktivt i fiskeriet, ligesom det naturligvis er en betingelse for tildeling af en mængde i efterfølgende år. Fortsat sildefiskeri efter hidtidige regler Det vil fortsat - uden for ordningen med overdragelige kvoteandele - være muligt at fiske sild inden for rationen på 400 kg fra én fangstrejse pr. døgn i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ( bagatelfiskeri ). Sidstnævnte rationsfiskeri anvendes ikke ved fiskeri af atlantoskandisk sild. Dette indebærer, at hidtidigt fiskeri med bundgarn, som bl.a. finder sted i Ringkjøbing Fjord, vil kunne fortsætte uændret.

Inddragelse af fiskeritilladelse Uanset tildelingen af individuelle overdragelige kvoteandele vil Fiskeridirektoratet fortsat kunne inddrage et fartøjs fiskeritilladelse ved grove eller gentagne overtrædelser af vilkårene for tilladelsen. Administrative procedurer Der er fastlagt en administrativ procedure, hvorved Fiskeridirektoratet efter modtagelse af ansøgninger om tildeling af kvoteandele foreløbigt tildeler det enkelte fartøj en kvoteandel pr. 1. januar 2003 baseret på fangstmængderne i de relevante forudgående år. Fartøjerne har derefter 14 dage til eventuelt at klage til Fødevareministeriets departement over kvoteandelens størrelse. Muligheden for at påklage afgørelser er i overensstemmelse med det generelle forvaltningssystem. I tilfælde af klage vil Fødevareministeriet behandle sagerne snarest muligt. Det angives over for fartøjsejerne, at de foreløbigt tildelte kvoteandele ikke kan anses for endelige, da klagesager kan føre til justeringer i kvoteandelene (forøgelse eller reduktion), hvilket vil berøre samtlige involverede fartøjer. Efter afgørelse af eventuelle klagesager meddeler Fiskeridirektoratet de berørte fartøjsejere, at de tildelte kvoteandele er endelige. Indtil da vil kvoteandele kun kunne overdrages med forbehold for de eventuelle justeringer, der kan følge af klagesagerne. Overdragelser af kvoteandele skal dokumenteres over for Fiskeridirektoratet. Fiskeridirektoratet registrerer ejerskiftet. Fartøjets befuldmægtigede indestår for, at kravene til overdragelsen er opfyldt. Fiskeridirektoratet udsteder herefter tilladelse til, at fartøjet kan fiske den mængde sild, der svarer til kvoteandelen. Såfremt det viser sig, at disse krav uanset dette ikke er overholdt, bortfalder retten til at udnytte kvoteandelen, uanset om Fiskeridirektoratet har udstedt fiskeritilladelsen. Offentligt tilgængelige oplysninger om kvoteandele Oplysninger om kvoteandele og overdragelser vil blive gjort offentligt tilgængelige på direktoratets hjemmeside. Tildelingsperiode

Kvoteandelene tildeles for en 5-årig periode. På baggrund af V 117 vil der være mulighed for en 3-årig forlængelse efter en evaluering og eventuel revision af ordningen efter de første 5 år. Beskrivelse af og begrundelse for forslaget på de punkter, hvor organisationerne ikke er enige Geografisk afgrænsning af ordningen Folketinget har med V 117 opfordret regeringen til at gennemføre en forvaltningsordning for sildefiskeriet. Der er enighed blandt arbejdsgruppens medlemmer om, at Østersøen indtil videre holdes uden for ordningen med overdragelige kvoteandele, idet der på grund af et specielt fiskerimønster i dette farvand er særlige lokale forhold at tage hensyn til. Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation mener desuden, at Kattegat skal holdes uden for ordningen. I forslaget er Kattegat omfattet af ordningen. Det sildefiskeri, der har foregået i Kattegat, er karakteriseret ved, at fiskeriet drives af et meget begrænset antal fartøjer, der er økonomisk afhængige af dette fiskeri. Fartøjsejere, som fisker i Kattegat, har bl.a. henvendt sig til fødevareministeren og givet udtryk for, at de har brug for en længere planlægningshorisont og ønsker at deltage i ordningen. Eventuelt rationsfiskeri sideløbende med overdragelige kvoteandele Arbejdsgruppen har diskuteret, hvorvidt der efter ordningens ikrafttræden fortsat skal være mulighed for rationsfiskeri, dvs. om en del af kvoten skal holdes uden for det overdragelige system og reserveres til en særskilt ordning, som administreres af Fødevareministeriet. Med rationsfiskeri kan den enkelte fartøjsejer beslutte, om fartøjet skal deltage i sildefiskeriet i én måned ad gangen. I forslaget er det forudsat, at samtlige fartøjer, der tidligere har fisket sild, er berettiget til en overdragelig kvoteandel uanset den type af tilladelse (årsmængdetilladelse eller rationstilladelse), som fartøjet har haft til at fiske silden. Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation finder det væsentligt, at det også i fremtiden bliver muligt at drive et rationsfiskeri, og foreslår, at der afsættes 25%, af kvoterne til et sådant fiskeri. I dag er afsat 15% af kvoten til rationsfiskeri i Nordsøen og Skagerrak. Foreningen finder, at den nye ordning med

overdragelige kvoteandele alene skal gælde for de fartøjer, der hidtil har fisket sild med en årsmængde. Til brug for diskussion på arbejdsgruppens 4. møde har Fiskeridirektoratet udarbejdet et notat med overvejelser omkring et eventuelt rationsfiskeri (se bilag 9). I notatet rejses bl.a. spørgsmålet om, hvilke fartøjer der i givet fald skulle have adgang til de 2 ordninger, der skulle eksistere parallelt, dvs. individuelle overdragelige kvoteandele for nogle fartøjer og mulighed for rationsfiskeri for andre fartøjer. Danmarks Fiskeriforening har foreslået, at det afgørende for, om et fartøj er berettiget til henholdsvis en overdragelig kvoteandel eller rationsfiskeri, skulle være typen af tilladelse (årsmængdetilladelse eller rationstilladelse), som fartøjet hidtil har fisket sild med. Dette ville betyde, at fartøjerne også fremover vil være bundet af deres status helt tilbage til udgangen af 1999, idet det siden 1. januar 2000 ikke har været muligt for nye fartøjer at blive optaget på listen over fartøjer med årsmængdetilladelse i Nordsøen og Skagerrak. I Kattegat anvendes der i det nuværende reguleringssystem ikke årsmængdetilladelser. Med hensyn til størrelsen af fartøjernes sildefiskeri er der ingen entydig sammenhæng mellem, hvilken tilladelse fartøjet har fisket og mængden af landet sild. F.eks. har fartøjerne i Limfjorden fisket betydelige mængder i de senere år. Disse fartøjer fisker på rationsvilkår. Et alternativt kriterium kunne være at indlægge en "bagatelgrænse", så fartøjer, der alene i tidligere år kun har fisket en "ubetydelig" mængde, skulle henvises til et rationsfiskeri. Fiskeridirektoratet har foretaget beregninger af, hvilke fartøjer der alene ville være kvalificeret til en andel, der svarer til fangsten på henholdsvis én, 2 og 3 gennemsnitsrejser i de omfattede farvande (se bilag 10). Danmarks Fiskeriforening har alternativt foreslået, at fiskeriet i Limfjorden drives som rationsfiskeri og dermed holdes uden for ordningen med overdragelige kvoteandele. En regel om adgang for alle fartøjer, der har fisket sild, til systemet betyder, at man undgår diskussion om, hvem der eventuelt skulle være udelukket på grund af en bagatelgrænse. Med forslaget gives der ikke mulighed for, at rationsfiskeri, som det kendes i dag, fortsættes parallelt med de overdragelige kvoteandele inden for ordningen. Derimod vil fiskeri på rationslignende vilkår fortsætte under den såkaldte bagatelordning for små daglige landinger, f.eks. fra bundgarnsfiskeriet, og i henhold til den nye generationsskifte- og reservepulje (kap. 4).

Krav til konsumanvendelse og opfiskning af rådighedsmængder af sild i perioden 2003-2007 Konsumanvendelse I arbejdsgruppen har det været diskuteret, om det i løbet af 5-års perioden skulle indgå i ordningen, at fartøjer, der ikke afsætter silden til konsumanvendelse i et vist omfang, får reduceret deres årsmængde. Dele af arbejdsgruppen finder, at dette er overflødigt, da fiskerne generelt vil handle økonomisk forsvarligt, og at markedsvilkårene vil sikre optimal udnyttelse af de danske sildekvoter. Ved tildeling af kvoteandelene lægges vægt på den andel af sild, som det enkelte fartøj har afsat til konsumanvendelse i forudgående år. Udgangspunktet for tildelingen er således det system, som kendes i dag med fradrag, hvis den andel, der tidligere er afsat til konsumanvendelse, er under 90%. Dermed var der indbygget et incitament til at behandle silden ombord på en måde, så den kunne afsættes til konsum. Den faktiske konsumanvendelse gennem 5-års perioden vil indgå i revisionen af ordningen. Danmarks Fiskeriforening finder, at det er vigtigt at fastholde et krav om konsumanvendelse af silden i hele perioden 2003-2007. Danmarks Fiskeriforening har konkret foreslået, at der under hensyn til markedssituation fastsættes et krav om, at mindst en vis andel (på væsentligt under 90%) skal afsættes til konsumanvendelse. Til brug for diskussion på arbejdsgruppens 4. møde har Fiskeridirektoratet udarbejdet et notat om konsumanvendelse af sild (2003-2007) (se bilag 11). Det fremgår heraf, at en årlig vurdering af det enkelte fartøjs konsumanvendelse og krav om en vis minimumsandel afsat hertil vil skabe problemer i forbindelse med overdragelse af en kvoteandel fra et fartøj til et andet, f.eks. om køber eller sælger skal bære risikoen for en lav konsumanvendelse i en del af det fangstår, hvor kvoteandelen overdrages helt eller delvist. I forslagets 34 er indsat en regel med henblik på at kunne imødegå eventuelle generelle afsætningsproblemer i form af væsentligt dårligere markedspriser end i dag eller endog decideret sammenbrud af markedet i løbet at 5-års perioden. Fiskeridirektoratet vil årligt beregne den andel, som fartøjerne samlet set har afsat til konsumanvendelse. Hvis denne er under et vist niveau (60%), kan der fastsættes regler om, at det enkelte fartøj skal afsætte en vis minimumsandel til konsumanvendelse. Fartøjer, der ikke er i stand hertil, vil få fradraget en mængde i det efterfølgende fangstår.

Det vil herefter være op til fødevareministeren i forbindelse med den årlige reguleringsbekendtgørelse at tage stilling til, hvorvidt der skal fastsættes regler for det enkelte fartøjs afsætning af sild. Eventuelt uopfiskede mængder I arbejdsgruppen har det været diskuteret, om det i løbet af 5-års perioden skulle indgå i ordningen, at fartøjer, der ikke opfisker årsmængden i det pågældende år, får reduceret mængden for det efterfølgende år. Som ved spørgsmålet om konsumanvendelse finder dele af arbejdsgruppen, at dette er overflødigt, da fiskerne generelt vil handle økonomisk forsvarligt, og at markedsvilkårene vil sikre optimal udnyttelse af de danske sildekvoter. Disse organisationer har videre anført, at i en situation, hvor det var vanskeligt at afsætte silden til konsumanvendelse, kunne det være mest forsvarligt ikke at opfiske kvoten. Danmarks Fiskeriforening mener derimod, at det bør få konsekvenser, hvis en mængde ikke opfiskes, da andre fiskere er udelukket fra at få gavn af ressourcen. I udkastet er indsat en bestemmelse, som i lighed med det, der er foreslået for manglende konsumanvendelse, muliggør, at der i perioden 2003-2007 fastsættes bestemmelser om konsekvenser for det enkelte fartøj, hvis der skulle vise sig en udbredt tendens til, at sildefartøjerne ikke opfisker deres mængder. Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation mener ikke, at en sådan mulighed for indgriben i perioden 2003-2007 i fartøjernes planlægningssikkerhed er foreneligt med ordningen. Betingelser for fiskeri af andre arter, mens fartøjet må fiske sild Der er enighed i arbejdsgruppen om, at der som hidtil skal være begrænsninger i adgangen til at drive andre fiskerier end sildefiskeri. Danmarks Fiskeriforening, Danske Fiskeres Producent Organisation og SiD indstiller, at fartøjer, der får tildelt overdragelige kvoteandele af sild, ikke får mulighed for at udvide deres fiskeri på andre områder. Der kan dog ved første tildeling anvendes en bagatelgrænse. Som det fremgår af bilag 8, er fartøjerne kun delvist afhængige af sildefiskeriet. Fartøjerne er i henhold til forslaget alene udelukket fra at udvide deres eksisterende fiskerier mængdemæssigt, for så vidt angår silde- og brislingefiskeri i Østersøen samt

brislingefiskeri i Nordsøen. Der er ikke indlagt mængdemæssige restriktioner for andre fiskerier. Fartøjerne må desuden ikke deltage i tobisfiskeri i norsk zone i de perioder, hvor dette fiskeri er underlagt rationsmæssige begrænsninger. Desuden indgår det i teksten, at der i de årlige reguleringsbekendtgørelser kan fastsættes yderligere begrænsninger for disse fartøjers deltagelse i alle andre fiskerier. Betingelser for fiskeri af andre arter efter overdragelse af kvoteandele Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation indstiller, at fartøjer, der overdrager tildelte kvoteandele af sild, ikke får mulighed for at udvide deres fiskeri på andre områder efter overdragelsen. Imødekommes foreningen, får dette betydning for fartøjets muligheder, både mens det råder over andelen og efter overdragelsen af denne. I henhold til forslaget kan fartøjer, der alene har fået tildelt ubetydelige kvoteandele, overdrage disse helt, uden at dette får konsekvenser for deres fiskeri efterfølgende. Ifølge Fiskeridirektoratets beregninger vil det være meget begrænset, hvilke fartøjer, der er omfattet af bagatelgrænsen. Beregningerne viser, at der i alt vil være tale om en en samlet mængde sild på ca. 300 tons (se bilag 12), som vil kunne overdrages uden konsekvenser for fartøjets fiskerimuligheder. Fartøjer, der overdrager mængder, der er større end de nævnte ubetydelige kvoteandele og op til 200 tons, begrænses efter overdragelsen i deres fiskeri i samme omfang, som mens fartøjet rådede over kvoteandelen. Overdrages en kvoteandel, der svarer til en mængde på mellem 200 tons og op til 500 tons, kan fartøjet alene deltage i de fiskerier, det deltog i i 2001 eller 2002. Fartøjer, der overdrager 500 tons eller mere skal udgå af flåden. Fartøjer med kvoteandele, der svarer til meget store mængder, skal først udgå af flåden, hvis der overdrages 50% eller mere af fartøjets samlede kvoteandele. Der henvises derfor til gennemgangen af forslaget s. 9.